Centre for Economic and Business Research

Projekter

cost-benefit, cost-savings analyser, evalueringer og beregningsværktøj

 
Evaluering af indsatsen ”Keeping Foster Parents Trained and Supported” (KEEP)

For Socialstyrelsen
Evaluering af indsats til forebyggelse af vold på botilbud

For Socialstyrelsen
Tre benchmarkinganalyser på socialområdet

For Social – og Indenrigsministeriet
Økonometrisk evaluering af effekten af deregulering: metodenotat

For Finansministeriet
Kortlægning af omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Link til bogen: http://www.highfive.net/da/nyheder/de-uslebne-diamanter

PDF iconFor High:Five
 
Sammenhængen mellem økonomisk vækst og trafikvækst – en undersøgelse af mulige ændringer i fremtiden

For Femern A/S
Samfundsøkonomisk evaluering af regional- og socialfondsindsatsen 2014-2020 : Metodenotat

For Erhvervsstyrelsen
Skandia-modellen

Skandia-modellen er et regneværktøj, hvori man kan beregne de potentielle økonomiske gevinster for den offentlige sektor ved sociale tiltag. Modellen er udarbejdet af Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Copenhagen Business School for Skandia Danmark.
Dette er en brugermanual til Skandia-modellen version november 2015. Den er tiltænkt brugere af modellen, som har deltaget i 3 dages uddannelse i brug af Skandia-modellen.
Formålet med sociale indsatser er at hjælpe udsatte borgere til et bedre liv. Men et bedre liv er ikke altid den eneste gevinst ved en social indsats – ofte kan der også forekomme en reduktion af omkostninger (eksempelvis overførselsindkomster) for borgeren set fra den offentlige sektors synspunkt på den længere bane, hvis det sociale tiltag lykkes. Det er denne potentielle omkostningsreduktion, som

Skandia-modellen kan regne på. Den grundlæggende ide bag Skandia-modellen er således, at selvom det koster det offentlige penge her og nu at gennemføre en social indsats, så vil der potentielt på den længere bane være en omkostningsreduktion for den offentlige sektor, hvis tiltaget lykkes – i tilgift til øget livskvalitet etc. for den enkelte borger. Overordnet sagt, så er Skandia-modellen et regneværktøj, som kan sammenholde omkostningerne til et socialt tiltag med de potentielle omkostningsreduktioner for det offentlige og regne på, om tiltaget betaler sig hjem på den længere bane.
Modellen er altså det, der kaldes en cost-savings analyse, som betragter gevinsterne udelukkende fra et offentligt perspektiv. Fokus er på den offentlige sektor, fordi det ofte er vanskeligt at kortlægge og værdifastsætte de private konsekvenser af sociale tiltag (det er eksempelvis vanskeligt at kvantificere livskvalitet og bedre tid etc.). De økonomiske gevinster i modellen udløses af to elementer: nemlig en reduktion af omkostningerne til målgruppen for den offentlige sektor ved at lave et succesfuldt tiltag (som reducerer omkostningerne), og en øgning af målgruppens skatteindtægter som kan forekomme ved at lave et socialt tiltag. Hvis man f. eks. laver et tiltag, som får rykket en vis andel af kontanthjælpsmodtagere over i beskæftigelse en del af året, vil den offentlige sektor reducere sine omkostninger til kontanthjælp i den del af året, samtidig med, at skatteindtægterne øges. Og jo længere tid effekten af tiltaget holder (dvs. jo længere tid de mennesker, for hvilke tiltaget lykkedes, er i arbejde), jo større vil den økonomiske gevinst være for det offentlige. Skandia-modellen er således forenklet sagt en investeringskalkule, der kan tage højde for tidshorisont for tiltaget og effekten af tiltaget, samt for aftagende effekt over tid. Modellen følger Socialstyrelsens anbefalinger til Samfundsøkonomiske evalueringer.

Udover at være et regneværktøj, hvori man kan regne på de økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor af sociale tiltag, kan Skandia-modellen være med til at systematisere den måde, man tænker på sociale tiltag på. Hvis man f. eks. benytter modellen til at beregne et tiltags forventede gevinster før det implementeres, kan den give pejlemærker for, hvad der driver de økonomiske gevinster for et socialt tiltag, såsom hvor stor effekten af tiltaget skal være, for at tiltaget betaler sig hjem (og hvad der sker, hvis der er tilbagefald). Skandia-modellen kan også være med til at skabe dialog kommunerne og/eller forvaltningerne imellem: Ved at beregne det økonomiske potentiale af tiltag på samme måde fra det ene sociale tiltag til det andet, vil Skandia-modellen være med til at skabe dialog og samarbejde på tværs - og særligt vil det være muligt at sammenligne forudsætningerne for den økonomiske gevinst på tværs af interessenter. Derudover er det muligt at beregne gevinsterne på en længere tidshorisont.
Praktisk set er Skandia-modellen et excel-baseret regneværktøj, som bliver stillet gratis til rådighed for kommuner og offentlige instanser af Skandia Pension under forudsætning af, at man kan deltage i et 3 dages uddannelsesforløb (der også er gratis).

Uddannelse i brug af modellen
Det er som før nævnt en forudsætning, at man deltager i et 3-dages uddannelsesforløb for at få lov til at benytte modellen. I 2015 (per 6. november) har vi indtil videre uddannet 14 kommuner i brug af Skandia-modellen. Derudover har vi uddannet dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Socialstyrelsen. Et af de vigtigste punkter i uddannelsesforløbene har været kommunernes eget datagrundlag og tværfaglige samarbejde, med fokus på, hvilket input man skal komme med i modellen.

For Skandia Pension
Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre

Ved anvendelse af registerdata fra Danmarks Statistik blev der (a) præsenteret beskrivende statistik over, hvordan unge mødre og børn af unge mødre klarer sig på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt sammenlignet med andre, samt (b) udregnet et samfundsøkonomisk potentiale ved en ekstra indsats over for unge, udsatte mødre. Rapporten viser, at unge, udsatte mødre klarer sig betydeligt dårligere på arbejdsmarkedet og har lavere indkomst, større tilbøjelighed til at modtage førtidspension mv. Det samfundsøkonomiske potentiale ved en ekstra indsats blev i hovedscenariet udregnet til 160.000 kr. per person.

For Mødrehjælpen
Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder

Med en kombination af salgsdata fra Dansk Standard samt registerdata fra Danmarks Statistik blev det undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng imellem, om en virksomhed har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard og deres udkomme på en række områder. Rapporten viste, at store virksomheder samt virksomheder inden for fremstilling samt bygge og anlæg er overrepræsenteret blandt Dansk Standards kunder. Derudover viste den statistiske analyser, at virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard, har en større værditilvækst, flere ansatte, højere eksportomsætning samt større produktivitet end andre tilsvarende virksomheder.

For det daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen
Digitalisering og Produktivitet

Rapporten undersøger sammenhængen mellem uddannelse, digitalisering og produktivitet i danske virksomheder. Den kvantificerer sammenhængen mellem på den ene side uddannelsesmønstrene i danske virksomheder og den interne digitalisering, og på den anden side sammenhængen mellem intern digitalisering og virksomhedernes produktivitet.

For det daværende IT- og Telestyrelse
Effektanalyse af risikovillig kapital

Denne analyse følger ca. 500 mindre virksomheder, som har modtaget risikovillig kapital, og analyser deres vækst og overlevelse.

For Udvalget om Fremtidens Marked for Risikovillig Kapital
Effektmåling af Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

Rapporten følger en mindre stikprøve af virksomheder, som har haft en videnpilot ansat, og analyserer deres vækst i beskæftigelse og værdiskabelse. Virksomheder, som havde videnpiloter ansat, er vokset lidt hurtigere end en referencegruppe af sammenlignelige virksomheder, men forskellene er ikke statistisk signifikante.

For Forsknings- og Innovationsstyrelsen
An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme

Rapporten følger 220 virksomheder, som har deltaget i Innovationskonsortie-ordningen, og analyserer deres vækst i beskæftigelse og værdiskabelse. Virksomheder, som har deltaget i ordningen, har øget deres vækst i forbindelse med deltagelse af ordningen i højere grad end en referencegruppe af sammenlignelige virksomheder. En opfølgeanalyse i samarbejde med Prof. Ulrich Kaiser, University of Zurich, er blevet offentliggjort i tidsskriftet ’Research Policy’.

For Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Analysis of the Industrial PhD Programme

Analysen følger ca. 430 personer og 270 virksomheder, som har deltaget i ErhvervsPhD-ordningen. Analysen finder, at personer, som har gennemført et ErhvervsPhD projekt, er kendetegnet ved højere lønninger end normale Ph.d.er og almindelige kandidater. Og virksomheder, som har deltaget, har oplevet forøget vækst og patenteringsaktivitet i forhold til en referencegruppe af sammenlignelige virksomheder.

For Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Uddannelse og produktivitet. Danmark i en international sammenligning

Rapporten holder uddannelsesniveauet i en række OECD-landene op mod deres produktivitetsvækst, og prøver at forklare lav dansk produktivitetsvækst på basis af et lavt dansk uddannelsesniveau. Sammenhængene viser sig dog at være svage, og den danske uddannelsesmæssige sammensætning er ’ikke problematisk nok’ til at kunne forklare den lave produktivitetsvækst. Dermed lykkes det ikke at drage stærke konklusioner mellem den danske produktivitetsudvikling og uddannelsesniveauet.
Kvalificering af produktivitet og videregående uddannelse

Rapporten bygger på tidligere analyser af hhv. Martin Junge og Jan Rose Skaksen og DØRS, og estimerer sammenhængen mellem virksomheders totalfaktorproduktivitet og deres medarbejderes uddannelsesmæssige sammensætning. Resultaterne er i tråd med tidligere analyser.

For Dansk Industri
Ansættelse af ph.d.er.og produktivitet

Rapporten viser, at virksomheder, som ansætter folk med Ph.d, er kendetegnet ved højere arbejdsproduktivitet. Analysen er på tværsnitsdata og tager højde for en række andre virksomhedskarakteristika, samt skelner mellem Ph.d.er med forskellige studieretninger.

For Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Økonomisk analyse af betydningen af ejerskabsform

Hvilken rolle spiller virksomheders ejerskabsform for deres vækst og udvikling? Har begrænsninger på nogle af aktionærernes indflydelse på virksomhedens kontrol og drift betydning for samme virksomheders udvikling? Spørgsmålene blev rejst af EU-Kommissionen i 2007 i forbindelse med et oplæg til nye fælles europæiske regler på området, hvorfor det var nødvendigt at analysere om det var tilfældet.

CEBR fik derfor af Novo Nordisk Fonden til opdrag at gennemføre en empirisk analyse af betydningen af ejerskabsform for europæiske virksomheders vækst og udvikling. Første del af analysen bestod af etableringen af et datasæt dækkende ejerskabs- og kontrolformer I europæiske virksomheder. Data blev herefter anvendt til en detaljeret deskriptiv analyse med fokus på disproportionale ejerskabsformer (eksempelvis A/B aktier, pyramidale strukturer samt lofter for ejerskab/indflydelse). I anden del af analysen gennemførte CEBR en empirisk analyse af ejerskabs betydning for udviklingen i virksomhedernes værdi (market-to-book ratio), beskæftigelse, og salg. Endelig gennemførtes en mere detaljeret analyse af betydningen af ejerskabsformer indenfor den farmaceutiske industri.

Efterfølgende afholdt CEBR i samarbejde med European Corporate Governance Institute, CBS, og Joachim Sperling Forretningsudvikling og Kommunikation en international konference, hvor resultaterne af analysen blev præsenteret og diskuteret. Blandt deltagerne var ledende europæiske forskere og meningsdannere samt nationale og multilaterale embedsmænd.

Analysen er et eksempel på en opgave, hvor CEBR medvirker i alle faser fra etableringen af et innovativt datasæt til præsentation ved en international konference. Analysen havde efterfølgende indflydelse på EU-Kommissionens beslutninger vedrørende regulering af virksomheders ejerskabs- og kontrolformer.

For Novo Nordisk Fonden
Effektevaluering af innovationskonsortieordningen

Innovationskonsortier er et centralt virkemiddel for Rådet for Teknologi og Innovation, når det gælder etablering af samarbejde mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner og teknologisk service. Et innovationskonsortium består af mindst to virksomheder, en forskningsinstitution og et teknologisk serviceinstitut, og parterne skal i fællesskab udvikle ny viden eller teknologi.

Spørgsmålet er imidlertid, om innovationskonsortierne skaber vækst i de deltagende virksomheder? Netop denne dokumentation af sammenhængen mellem indsats og en mulig samfundsøkonomisk effekt blev CEBR bedt om at etablere. Projektet blev inddelt i tre faser: Første fase bestod i at etablere datasæt og metode, hvilket blandt andet indebar indtastningen af papirbaseret dokumentation af gennemførte innovationskonsortier og koblingen af disse data til registerdata. I anden fase bestod af en indledende empirisk analyse og efterprøvning af metoden, hvor det blev afdækket, at innovationskonsortier havde en positiv indflydelse på de deltagende personers karriere. Endelig bestod tredje fase af analyse af et udvidet og konsolideret datasæt, hvilket afdækkede at deltagelse i et innovationskonsortium har medført en statistisk signifikant og betydelig stigning i de deltagende virksomheders bruttofortjeneste i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder.

Analysen illustrerer hvorledes CEBR kan bringe forskningsbaserede metoder i anvendelse til løsning af et konkret problem, samt hvordan kombinationen af projektspecifikke data og (anonymiserede) registerdata kan udgøre et særdeles detaljeret og omfattende grundlag for effektanalyser af offentlige (og private) initiativer og ordninger.

For Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Review af arbejdsmarkedsbalancemodellen

Arbejdsmarkedsbalancemodellen er en central del af den løbende overvågning af arbejdsmarkedet som foretages af Arbejdsmarkedsstyrelsen for Beskæftigelsesregionerne. Arbejdsmarkedsbalancemodellen er opgjort på et meget detaljeret niveau og baseres på en kombination af registerdata og en omfattende virksomhedssurvey, som viser jobmulighederne inden for alle større fagområder/stillingsbetegnelser. Målsætningen med modellen, der opdateres to gange årligt, er at give aktuel, detaljeret og objektiv information om aktuelle beskæftigelsesmuligheder i Beskæftigelsesregionerne.

Den ændrede konjunktursituation fra 2008 og frem betød imidlertid, at der var behov for et review af modellen for at sikre, at modellen også kunne håndtere en situation med forværrede beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsstyrelsen bad derfor CEBR om at gennemføre et omfattende review af modellen og komme med forslag til forbedringer. Analysen blev gennemført i to faser: Første fase bestod af en gennemgang af data og modellen samt forslag til forbedringer og udvidelser, mens anden fase bestod af forsøgsvis implementering af ændringsforslag, robusthedstjek og analyser af konsekvenserne for modellen,

Analysen viser hvordan CEBR sætte sig ind i komplicerede økonomiske modeller og komme med kvalificerede og gennemtestede forslag til, hvorledes disse modeller kan forbedres.

For Arbejdsmarkedsstyrelsen

Samfundsøkonomien bag socialøkonomiske virksomheder
 

CEBR skal for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Social- og Integrationsministeriet foretage en samfundsøkonomisk analyse af, hvilken værdi socialøkonomiske virksomheder tilfører samfundet. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i såvel virksomheder som ansatte og vil afdække, hvordan virksomheder og individer klarer sig sammenlignet med andre. Analysen vil yderligere indeholde en estimering af et samlet samfundsøkonomisk regnskab for de socialøkonomiske virksomheder. Undersøgelsen ledes af senior senioranalytiker og Ph.d. Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Denne analyse vil svare på spørgsmål som:

  • Får personer, der har været ansat i socialøkonomiske virksomheder, en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end tilsvarende personer, der ikke har været i en socialøkonomisk virksomhed?
  • Kan socialøkonomiske virksomheder overleve på markedsvilkår? – eller er der en tendens til, at de i højere grad end andre virksomheder må lukke?
  • Har personer, der har været ansat i socialøkonomiske virksomheder, en mindre tendens til efterfølgende at modtage førtidspension og andre typer for overførselsindkomster end sammenlignelige personer?

 

 

Kvalifikationsbalancen
 

Formålet med dette projekt er at få et samlet billede af Danmarks anvendelse af kvalifikationer i form af forskellige typer af uddannelser. Hvilke brancher trækker på hvilke kvalifikationer, og hvad er det for kvalifikationer, der anvendes til forskellige former for endelig anvendelse (privat forbrug, investeringer, offentligt forbrug, og eksport)? Det vil yderligere blive belyst, hvilken betydning det har, at Danmark deltager i den internationale arbejdsdeling? Anvendelsen af kvalifikationer vil blive sammenholdt med de kvalifikationer Danmark har til rådighed - også når der ses fremad. Herunder vil det blive belyst, hvilken betydning vandringer har haft for kvalifikationsniveauet i Danmark.

Projektet vil bestå af to faser. Den første fase fokuserer på at opgøre det man kunne kalde "Danmarks kvalifikationsbalance". Den anden fase vil - via en række delprojekter - forsøge at belyse årsagerne til denne udvikling.

Kontakt: Anders Sørensen

Projektet finansieres af Rockwool Fonden

 

AIM Projektet - avanceret automation: hvorfor og hvordan?
 

Lønstigningerne i Danmark har i en årrække været høje, samtidig med at produktivitetsudviklingen har været dårlig. Denne udvikling stiller naturligvis spørgsmål ved, hvorvidt Danmark med den nuværende globale konkurrence kan forblive et produktionsland? Et relateret spørgsmål er, hvorvidt Danmark kan opretholde det høje velstandsniveau, uden at der foregår en vis produktion i landet, idet der er et vigtigt samspil mellem produktionsindustri og innovationsmiljøer? Det er her interessant, at der erfaringsmæssigt er meget, der tyder på, at virksomheder, der gennemfører den nødvendige tværorganisatoriske indsats i forbindelse med investering i avanceret automationsteknologi i højere grad fastholder produktion i Danmark, end virksomheder, der kun investerer i traditionelt udstyr. Dette indikerer, at investeringer i avanceret automationsteknologi påvirker virksomhedens konkurrenceevne i bred forstand, og dette projekt vil søge at afklare, hvorvidt indførelse af avanceret automationsteknologi og tilhørende organisatoriske forandringer kan være med til at sikre danske virksomheders konkurrenceevne via en forøgelse af deres såkaldte multifaktorproduktivitet.


Et vigtigt mål med projektet er at undersøge, hvilke typer af virksomheder, der indtil nu har haft fordele af at indføre avanceret automation, og hvilke typer af forandringer i ledelse og organisation, en succesfuld implementering har krævet. Baseret på denne viden er et andet mål at udvikle et interaktivt benchmarking værktøj, som virksomhederne kan anvende til at vurdere værdien af at introducere avanceret automationsteknologi baseret på deres egne specifikke rammebetingelser.
 

Den første version af det interaktive benchmarking værktøj kan findes her: IB-værktøj
IB-værktøjet blev præsenteret på en konference I København den 9. december 2014.

Læs mere om AIM-projektet på denne side


Projektet foregår i et samarbejde mellem forskere og praktikere på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Eltronic A/S

Kontakt: Anders Sørensen

Projektet finansieres af Industriens Fond

Uddannelse og produktivitet

Opkvalificering af arbejdsmarkedet nævnes ofte som en mulighed for at øge den danske velstand og bevare den danske velfærd i fremtiden.
CEBR har for Djøf udført et regneeksempel af, at Danmark øger uddannelsesniveauet, således at Danmark når OECD top 5 på videregående uddannelser. Beregningerne beror på effektmålinger tidligere udført af Jan Rose Skaksen og Martin Junge (tidl. CEBR).
Eksemplet viser, at hvis sammenhængen mellem produktivitetsbidrag og uddannelse kan opretholdes ved en uddannelsesintensivering, så er der betydelige produktivitetsforøgelser at hente.

Hovedrapporten, som er udarbejdet i samarbejde med Djøf samt CEBR’s tekniske baggrundsnotat kan downloades her:

Hovedrapport

Teknisk notat

Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens investeringer

Vækstfonden, december 2010

Download her
Innovation og produktivitet

Sammenfatning, Økonomi- og Erhvervsministeriet, november 2010

Download her
Innovation og produktivitet

Appendiks, Økonomi- og Erhvervsministeriet, november 2010

Download her
Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre

Mødrehjælpen, september 2010

Download her
Eksportpotentiale i Servicebrancher

Dansk Erhverv, juni 2010

Download her
Måling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet i København

IT-Universitetet i København, februar 2010

Download her

Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelse af Leksand-modellen i Danmark

Fonden for Socialt Ansvar, september 2012

Download her
Hands-on Guide to Cost-Benefit-Analysis of Crime Prevention Efforts

EUCPN, Juni 2013

Download her
Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser

EUCPN, Juni 2013

Download her
Private and Social Costs of ADHD

Technical Appendix can be downloaded here: ADHD technical appendix

 

Sidst opdateret: Centre for Economic and Business Research // 24/01/2017

Kontakt os

VIL DU VIDE MERE?
Kontakt os for en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe med at dække din organisations analysebehov.
Skriv til cebr@cbs.dk, ring til os på +45 38 15 56 12 eller følg os på LinkedIn