CBS LAW

Ph.d.-uddannelse

Formålet med CBS PhD School er at skabe et aktivt nationalt og internationalt forskningsmiljø af høj kvalitet, som danner rammerne for udviklingen af alle ph.d.-studerende som forskere på CBS. Disse rammer skal hjælpe CBS’ ph.d.-studerende med at skabe ny viden inden for deres respektive forskningsområde, og med at få succes efter endt uddannelse, hvad end det er i en professionel akademisk forskningskarriere, eller i en professionel karriere uden for den akademiske forskningsverden, men inden for private organisationer eller offentlige institutioner, hvor deres raffinerede evner inden for forskning har stor efterspørgsel.

CBS LAW er en del af CBS PhD School. CBS LAW har ansvaret for ph.d.-stipendiater tilknyttet CBS LAW. Find vores ph.d.-stipendiater under menupunktet ’Medarbejdere’.

Læs mere om CBS PhD School

Formålet med forskeruddannelsen ved CBS LAW er at tilgodese såvel universitetsverdenen som erhvervslivet/samfundet.

En ph.d.-studerende skal gennem et selvstændigt forskningsarbejde udarbejde en ph.d.-afhandling på et højt fagligt og metodisk niveau. I uddannelsen indgår typisk et længerevarende ophold ved et udenlandsk universitet samt deltagelse i forskellige forskeruddannelseskurser.

CBS LAW er også med i Dansk Juridisk Forskeruddannelsesprogram (Jurforsk). Formålet med Jurforsk er at kvalitetssikre den juridiske forskeruddannelse i Danmark og arbejde for øget internationalisering ved at udbygge og synliggøre institutionernes internationale netværk. Jurforsks kursusprogram omfatter et basis- og et specialiseringsmodul.

Kontakt

Ph.d.-koordinator og Jurforsk
Professor mso Peter Koerver Schmidt

BM Ph.d.-administrator
Blazenka Blazevac-Kvistbo

Sidst opdateret: CBS LAW // 19/03/2021