Storytelling i organisationskommunikation

IBC har haft sit andet, og i denne omgang sidste, besøg af David Boje, Regents Professor ved New Mexico State University i USA. I sin egenskab af Velux gæsteprofessor ved IBC har David Boje fungeret som katalysator for en række aktiviteter med fokus på narrative tilgange til organisations- og kommunikationsforskning.

15/05/2016

David Boje visits Department of IBC David Boje visits IBCDavid Boje visits IBC

Således deltog professor David Boje som gæsteunderviser i Ph.d.-kurset Narrative Approaches for Organizational and Communication Research, som lektor Anna Linda Musacchio Adorisio fra IBC i samarbejde med professor Anne Marie Søderberg fra Department of Intercultural Communication and Management udbød d. 17. - 20. maj. Også professorerne Yiannis Gabriel fra Bath University og Barbara Czarniawska fra Göteborg Universitet var gæsteundervisere på kurset, som modtog økonomisk støtte fra the Nordic Academy of Management. Læs mere om kurset på kursussiden.

I forbindelse med Ph.d. kurset blev der d. 17. maj afholdt et velbesøgt seminar med de tre gæster, Barbara Czarniawska, Yiannis Gabriel og David Boje, hvor de diskuterede deres forskning med hinanden og tilhørerne. Læs om de emner der blev diskuteret på seminaret på arrangementssiden. D. 3. juni deltog David Boje sammen med musiker Peter Bastian i et dialogarrangement om musik og storytelling.  

Men IBCs fokus på storytelling i foråret startede før David Bojes ankomst: Allerede 2. marts afholdt IBC i samarbejde med CBS Alumni begivenheden Communicating through storytelling - the power of using stories in organizations for CBS/IBC alumni med interesse for organisationskommunikation.

De to oplægsholdere ved arrangementet, lektor Anna Linda Musacchio Adorisio og erhvervsph.d.-studerende Anders Kryger, begge IBC, fortæller om deres forskning i artiklen Why stories matter - also in business, som kan læses i CBS nyheder.