Center for Civilsamfundsstudier

Forskning

 

CBS Center for Civilsamfundsstudier bygger bro mellem forskellige forskningsdiscipliner ved at kombinere teorier og metoder fra sociologi, statskundskab, historievidenskab og økonomi. Det gøres både gennem akademiske projekter og samarbejder med gæsteforskere, især fra Europa og USA, og i samspil med praktikere fra den tredje sektor.

Vi gennemfører teoretisk og empirisk arbejde i tværvidenskabelige teams med emner som fondsvirksomhed, foreningsliv, filantropi og social innovation i fokus. Grundforskningen er finansieret af CBS og Realdania, suppleret med følgende projektbevillinger:
 
Civil Society in the Shadow of the State (CISTAS) er finansieret af Carlsbergfondet med det formål at undersøge  civil samfundet og dets relation til staten i et historisk og sociologisk perspektiv. Projektet undersøger blandt andet i hvilket omfang civilsamfundsinstitutioner som ex. filantropi og frivillighed har bidraget til sammenhængskraften og udviklingen af specifikke demokratiske traditioner og organisationer.
 
Founding Blended Value (FOUBLE) er finansieret af  Tuborgfondet. Projektet studerer  input, output, outcome og impact knyttet til fonde og andre filantropiske organisationer med særlig henblik på at afdække/analysere filantropiske bidrag til kunst & kultur samt forskning & videnskab.

Social Innovation and Civil Engagement (ITSSOIN) er et EU 7th framework projekt, der gennemfører komparative analyser i ni europæiske lande. CBS Center for Civilsamfundsstudier har hovedansvaret for de dele af projektet, der drejer sig om bæredygtig miljøindsatser og mediedækning af tredje sektor aktiviteter.

Well Being in Talk and Action (TRIVSEL) er finansieret af TrygFonden. Forskningsprojektet kortlægger teori og praksis om ”trivsel” i Danmark og Sverige med henblik på at vurdere hvordan fænomenet er blevet målt og forsøgt fremmet gennem aktiv borgerdeltagelse og social innovation.

Sidst opdateret: Department of Business and Politics // 16/01/2017