Har forebyggelse af kriminalitet taget overhånd?

(Photo © panyajampatong)

Af Claus Rosenkrantz Hansen

Det er de færreste, som ikke låser deres hoveddør, når de begiver sig på arbejde om morgenen. Helt i tråd med anbefalingerne fra Det Kriminalpræventive Råd er alle med på at give indbrudstyven de sværest mulige arbejdsbetingelser.

Men forebyggelse af kriminalitet går langt videre end det. Befolkningens sundhed, gårdmiljøers indretning og farver i opgange er bare noget af det, der inddrages i Det Kriminalpræventive Råds arbejde med at dæmme op for kriminalitet.

Men kan det forebyggende arbejde gå for vidt? Det mener professor Christian Borch fra Department of Management, Philosophy and Politics. Han har netop udgivet bogen Foucault, Crime and Power – Problematisations of Crime in the Twentieth Century, hvor han med et historisk blik undersøger opfattelsen af kriminalitet i det tyvende århundrede.

Forebyggelse af kriminalitet kommer med en pris
Hans analyse viser, at når vi i dag tager aspekter af kriminalitet og kriminalitetsforebyggende tiltag som selvfølgeligheder, er det i virkeligheden ikke så selvfølgeligt. Forestillinger om kriminalitet er opstået i en specifik historisk kontekst – de er betinget af historien. Det behøver med andre ord ikke være sådan.

Den konklusion bør ifølge Christian Borch få os til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der inddrages i det kriminalpræventive arbejde – for når tingene virker selvfølgelige og naturlige, glemmer vi at tænke over den pris, som følger med.  

”Jeg mener, at Det Kriminalpræventive Råd sætter alt for få grænser for sit arbejde. Rådet er alt for vidtgående i forhold til, hvad der arbejdes med, og det nærmer sig en totalitær biopolitisk bestræbelse, hvor alle livsaspekter er gyldige at intervenere i i kriminalpræventionens navn. Jeg mener, at udviklingen virker begrænsende på folks frihed, og at vi derfor må se på, hvor langt rådet skal gå i sit arbejde,” siger Christian Borch.

Præventiv reaktion på stigende kriminalitet
I sin bog beskriver Christian Borch, hvordan den kriminalpræventive idé for alvor får luft under vingerne omkring 1970. Det er en periode, hvor kriminaliteten i det danske samfund stiger markant – det samlede antal af anmeldelser af kriminalitet stiger fra 126.367 i 1960 til 260.072 i 1970.

Stigningen medfører, at opfattelsen af kriminalitet ændrer sig. Før 1970 var den gængse opfattelse, at det kun var enkelte individer, der var kriminelle. Men efter 1970 begynder man at opfatte kriminalitet som en normalitet. Du, jeg, bageren og cykelsmeden – alle kan vi blive kriminelle under de rette – eller rettere de forkerte – omstændigheder.

Det er den udvikling, der fører til opblomstringen af kriminalprævention som idé – og oprettelsen af Det Kriminalpræventive Råd i 1971. 

”Dannelsen af det Det Kriminalpræventive Råd på dette tidspunkt er ikke tilfældig. Kriminaliteten er steget, og den behandlingstanke, som har været fremherskende siden 1930, anses ikke længere som en gangbar løsning på kriminalitetsproblemet. Risikoen for at blive udsat for kriminalitet opfattes som stigende, og som resultat begynder man at orientere sig mod kriminalpræventive metoder,” forklarer Christian Borch.

Og det bringer os frem til i dag, hvor man altså ikke nøjes med at kigge på kriminalpræventive metoder, men nærmest opererer ud fra devisen ’jo mere, desto bedre’. Det er den forestilling, som Christian Borch rokker ved med sin historiske analyse.

”Vi skal overveje, om den pris, vi betaler for vores håndtering af kriminalitetsproblemet, er for høj,” siger Christian Borch.