Sine Nørholm Just modtager en bevilling fra Velux Fonden

AlterEcos

10/18/2016

Bjarke MacCarthy

AlterEcos: Alternativer til aktuelt dominerende former for økonomisk organisering

Den globale finanskrise medførte ikke blot højlydte folkelige protester, men også mere afdæmpede opfordringer til forandring internt i den finansielle sektor og fra politisk hold. Nu synes kritikken af aktørerne bag krisen imidlertid at være stilnet af, ligesom forslagene til finansiel reform ikke længere er øverst på den offentlige dagsorden. Ser man nærmere efter, findes der dog fortsat konkrete tiltag, som måske ikke bryder radikalt med den gældende økonomiske orden, men dog rummer potentiale til at forandre den. Sådanne tiltag, hvad enten de udspringer fra sektoren selv, fra politikere og embedsmænd eller fra protestbevægelserne, udgør dette projekts fokusområde. Projektet undersøger nutidens alternativer i forsøget på at afdække og forklare mulige fremtider – ikke som noget radikalt ‘andet’, men som forandring indefra, som AlterEcos. Projektet spørger simpelthen: Hvordan muliggøres alternativer til den i øjeblikket dominerende form for økonomisk organisering?

Projektet har et budget på  5.888 mill. Kr. og har en løbetid på 3 års (2016- 2019).

Yderligere information: Lektor Sine Nørholm Just .  

The page was last edited by: Department of Business and Politics // 10/08/2019