Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard og Sarah Steinz publicerer “Magtens atlas”

Magtens Atlas – kort over netværk i Danmark

11/23/2016

 

Magtens atlas

Magtens Atlas – kort over netværk i Danmark

Magt, magtkoncentration og fordeling af magtressourcer – det er vigtige ting at diskutere i et demokrati. Med et klart blik for, hvordan magten er organiseret i Danmark, kan vi bedre diskutere, hvilke interesser og aktører, der sidder på afgørende beslutninger i samfundet; i hvor høj... Læs mere grad de afspejler befolkningens interesser, og om magtfordelingen og koncentrationen af magt burde se ud på en anden måde. I Foreningen for Elite- og Magtstudier har vi kortlagt den organiserede magt i Danmark. Og i dette atlas viser vi, hvordan organisationer, virksomheder, foreninger, statslige råd, udvalg – ja, hele samfundet er bundet sammen af netværk. Formålet med bogen er at skabe et overblik over, hvordan vores samfund hænger sammen gennem netværksforbindelser. Og tillade læseren at gå på opdagelse i det danske magtnetværk: Hvem har en central placering? Hvem står helt ude i kanten uden forbindelser? Og hvilke alliancer former sig i magtnetværket? Med kortlægningen ønsker vi at give et overblik over magtens veje i Danmark, så vi som borgere har bedre mulighed for at sikre, at vores stemmer bliver hørt.

Larsen, Anton Grau; Christoph Ellersgaard & Sarah Steinz: Magtens atlas – kort over netværk i Danmark, 148s, Analyse & Tal 2016, ISBN-13 9788799896318

The page was last edited by: Department of Business and Politics // 10/08/2019