LaCoMe is currently involved in the following internally funded projects:

Please find a more thorough the description of each project below.

Cybersemiotics og Tohu Bohu
- en kort beskrivelse af Søren Briers forskning og dens udvikling:
Fra Om adfærdens årsager over Informationsvidenskabsteori til Cybersemiotics

Projektleder: Søren Brier

Om adfærdens årsager
Jeg skriver fra et naturvidenskabeligt univers, med størst dybde omkring biologi, informationsteori, neurofysio¬logi-etologi og herfra ekskurser ind i psykologiens grundlags-problemer og de videnskabs-teoretiske diskussioner, der er knyttet hertil. Herfra går bevægelsen ind i kybernetik, semiotik og sprogfilosofi. Jeg startede min forskning i den manglende kompatibilitet i beskrivelsen af levende systemers kognition mellem den biologiske adfærdsforskning, etologien, og den fænomenologisk orienterede psykologi. Dette problem ses særlig omkring humanetologien, hvor adfærdsforskningen kommer til kort overfor hævdelsen af indre mentale oplevelsestilstande (første persons oplevelsesaspektet), så som motivation og fri vilje, der kan have kausal indflydelse på vores adfærd, men ikke desto mindre er usynlige for adfærdsforskningen og ikke-mulige at begrebssætte indenfor denne teoriramme eller den neurofysiologiske: Psykiske væsener handler, biologiske har kun adfærd. Hvor langt kan egentlig naturvidenskabelige forklaringsformer baseret på fysik og kemi komme mht. at forklare det levendes handlinger? Og modsat, hvor langt ned i naturvidenskaben kan fænomenologiske forklaringer gå? Hvordan kan det være, at disse to uomgængelige synsvinkler i studiet af levende systemer ikke er kompatible?

Download mere information om projektet nedenfor:

Per Durst-Andersen

Rationale
The book aims to demonstrate that linguists and others concerned with language, cognition and communication have been working on wrong premises and with fewer ambitions than necessary. It appears that from a static point of view the mental representations of reality can be said to be a one level phenomenon, whereas from a dynamic point of view it can be argued to be a three level phenomenon; first, identification by means of stable and unstable pictures, then, assimilation by mental models of events and processes and, finally, accommodation to the human mind in the shape of past and present world stores of concrete experiences, abstract knowledge, general opinions and concrete beliefs. If languages just verbalised the mental results of the processing of visual data, all languages would probably possess the same underlying structure, but languages seem to mirror the dynamic processing of visual data consisting of the three levels mentioned above. The consequence is that a language has to make a choice between three levels.

The very choice gives a given language a certain voice – either the voice of reality, the speaker’s voice or the hearer’s voice. This view of grammar makes the code a prime index that points to the voice chosen by the given language. This means that grammatical expressions are indexical in nature and also involve crucial iconic relation. It is now possible to answer the question: ”Why do languages differ with respect to expression units?”– They differ because languages differ with respect to content (the only way, in which languages can show differences in content, is by having different structures of expression). The creation of three linguistic supertypes, viz. reality-oriented, speaker-oriented and hearer-oriented languages, gives a completely new view on language as such and on specific languages as well. The theory to be presented in the book will be an eye-opener for people working with language, cognition, reality and communication, be it from a purely linguistic, semiotic, rhetorical, philosophical, pragmatic or psychological point of view. Moreover, it has a big potential for second language and foreign language teaching.

Synopsis
The book will present a holistic and coherent theory of language, reality and mind. It will give new important insight into the system and structure of human world knowledge and the structure of the human mind, will develop a theory of three linguistic supertypes based on a revision of Bühler’s Organon model and a systematic application of Peirce’s trichotomic way of thinking, and will describe several languages in their totality, i.e. their naming strategy, their lexicalisation patterns, their different grammatical categories, be they verbal or nominal categories, their syntactic structures and the way in which they function in oral as well as in written communication – pragmatics will be described as structure-driven more than rule-driven. Data will be taken from several languages, primarily from Russian, Bulgarian, Danish and English, but also from French, Georgian, Turkish, Hindi, Korean, Chinese, various Indian and Siberian languages, and from creole languages. Data from first and second language acquisition will also be included.

More information about contents, background etc.:

Projektleder: Mette Skovgaard Andersen

SENS-gruppen ønsker ad empirisk vej at finde frem til de kulturelle fingeraftryk som et bestemt sprogområde / sprog sætter i tekster, talte som skrevne. Alle sprog skal grundlæggende udfylde de samme funktioner, men gør det ikke på samme måde. Forskellige kulturer verbaliserer sanselige erfaringer (sensations) og skaber betydning (sense making) vha forskellige tegn (signs), og SENS-gruppen ser nærmere på, hvordan afsender i forskellige sprog fra identisk eller anden sprogtype toner et og samme budskab over for en og samme modtager.
Det empiriske materiale stammer fra vejrudsigter sendt i dansk, tysk, italiensk og fransk TV og indeholder derfor både talt og skrevet sprog, ligesom det indeholder andre tegn end sproglige. Vejrudsigter må principielt betragtes som værende fuldt kulturelt tilpassede, idet ingen andre end lokale må anses for at have interesse i vejret. Det er derfor oplagt at undersøge tværsproglige forskelle og ligheder såvel i den ikke-sproglige – den visuelle præsentation som den sproglige – den mundtlige formidling. Inden for det sproglige felt indkredser og sammenligner vi fænomener som metaforbrug /-dannelse og perception, ordstilling og forudsigelsesinferenser, sproghandlinger, deiksis og ordklassevalg og inden for det ikke-sproglige felt ser vi på visuelle data (illustrationer) samt speakerens placering og ageren i rummet, vedkommendes mimik og gestus.

Det er SENS-gruppens ønske at udvide det tværsproglige undersøgelsesfelt med andre sprog.

Projektdeltagere ved LaCoMe:

Søren Brier

(in Danish only)

Projektet videnskabsformidling i massemediernes agora handler om, hvorledes vi optimerer optagelsen og nyttiggørelsen af den dyrt købte forskningsbaserede viden i samfundet som helhed, som vores forskningsinvesteringer har skabt. Det drejer sig ikke kun om, hvorledes den omsættes til traditionel teknologisk innovation, men også hvorledes den kan ændre andre aspekter af samfundet til på samme tid mere effektive og livskvalitetsforbedrende organiseringsformer for det fælles liv i arbejds- og privatliv, i det omfang de længere kan og skal skilles ad. Hvordan får vi den megen specialviden, vi producerer, sluppet løs i samfundet, så den kan påvirke og formere sig der og hæve niveauet for vores innovativitet, produktivitet og livskvalitet på samme tid? Hvordan almen- og nyttiggør vi den specielle kvalitet af videnskabelig viden overfor andre vidensformer i samfundet så som det politiske, det eksistentielle, det praktiske og vores kulturelt betingede common sense?

Projektet drejer sig om videnskabsformidling og ytringsfrihed i demokratiske videnssamfund. Hvorledes kan videnskab slå sig igennem som kommunikation? Hvordan optimerer vi udnyttelsen af videnskabelige resultater? Aktualisering af viden i samfundet er i dag accepteret som en ny type kapital. Men videnskaben har også en dobbeltfunktion. Den er både den sikre basis, hvorpå vi har bygget og ønsker at bygge det hidtidige samfund (efter Oplysningstiden), men videnskaben er også nybrydende og udfordrer som sådan det bestående, herunder politiske og religiøse meninger og værdier. Videnskab findes nu ikke kun på universiteterne, men produceres mange forskellige steder i samfundet bl.a. i virksomhederne (mode 2 viden), og alle bruger videnskaberne og deres resultater. Medierne vil gerne bruge dem som gode historier, og negativt nyt er bedre historie end godt nyt. Kampe i videnskaben, forskere der ryger i totterne på hinanden (fx omkring Kierkegaardsforskning og formidling), snyd og svindelanklager (omkring Koreansk stamcelleforskning) og politisk brug og misbrug af statistik og klimaforskning (Lomborgsagen), plus evt. økonomisk indflydelse på forskning i fødevarer og sundhed (Astrupsagerne) eller kamp mod denne (Dandysagen) er rigtig gode historier. Videnskabelig kommunikation er stadig vigtigere for massemedierne, men på deres betingelser. Videnskabsformidlingens egenlogik brydes med det stadigt voksende krav til underholdning. Se fx Briers (2002) analyse Fra Fakta til Fikta: Videnskabsformidling og populærvidenskab i underholdningens tidsalder, hvor den stigende fiktionalisering i videnskabsformidlingen bliver analyseret og beskrevet, og Brier (2006c).

Læs mere om projektet: