cbsCSR in the press
In Danish only.
Nordisk tele-selskab hjælper diktaturstater
TeliaSonera er under skarp kritik i Sverige. Det svensk/finske teleselskab TeliaSonera hjælper sikkerhedstjenester i en række tidligere sovjetstater, så de kan overvåge deres befolkninger. Lektor Steen Vallentin fra Copenhagen Business School, der forsker i virksomheders sociale ansvar, forklarer, at man ikke kan forvente, at forholdene i hele verden skal være som vores.
Fyens Stiftstidende 1. sektion, side 13 - Anne-Cathrine Jensen - Fre den 27. apr 2012
MetroXpress København 1. Sektion, side 28 - Ritzau - Fre den 27. apr 2012
Sjællandske Næstved 2. Sektion, side 13 - Anne-Cathrine Jensen - Fre den 27. apr 2012
TeliaSonera er under skarp kritik i Sverige. Det svensk/finske teleselskab TeliaSonera hjælper sikkerhedstjenester i en række tidligere sovjetstater, så de kan overvåge deres befolkninger. Lektor Steen Vallentin fra Copenhagen Business School, der forsker i virksomheders sociale ansvar, forklarer, at man ikke kan forvente, at forholdene i hele verden skal være som vores.
Fyens Stiftstidende 1. sektion, side 13 - Anne-Cathrine Jensen - Fre den 27. apr 2012
MetroXpress København 1. Sektion, side 28 - Ritzau - Fre den 27. apr 2012
Sjællandske Næstved 2. Sektion, side 13 - Anne-Cathrine Jensen - Fre den 27. apr 2012
CSR på tværs af kontinenter og kulturer
Det er en løbende proces for en virksomhed at opretholde en god CSR-standard hos de udenlandske leverandører. Steen Vallentin, der er lektor på Copenhagen Business School (CBS) og tilknyttet Centre for Corporate Social Responsibility, ser aftalerne mellem danske virksomheder og udenlandske leverandører som en måde, hvorpå man bærer samfundsansvaret over grænserne. Han påpeger dog, at det kan være næsten umuligt at kontrollere overholdelsen af de etiske retningslinjer.
Jyllands-Posten Ansvar, side 16,17,18 - Fre den 16. mar 2012
Debat: Samfundsansvar på kanten
Ifølge professor ved CBS, Mette Morsing, er det fejlagtigt at mene, at kokken Claus Meyer skal stille sig ansvarlig over for en tidligere kriminel og dennes forbrydelser, som han har ansat, skriver hun i et debatindlæg. Hun påpeger, at det ikke er en virksomheds opgave at stille sig til dommer over for sine ansattes moral.
Børsen 1. sektion, side 4 - Ons den 14. mar 2012
Det er en løbende proces for en virksomhed at opretholde en god CSR-standard hos de udenlandske leverandører. Steen Vallentin, der er lektor på Copenhagen Business School (CBS) og tilknyttet Centre for Corporate Social Responsibility, ser aftalerne mellem danske virksomheder og udenlandske leverandører som en måde, hvorpå man bærer samfundsansvaret over grænserne. Han påpeger dog, at det kan være næsten umuligt at kontrollere overholdelsen af de etiske retningslinjer.
Jyllands-Posten Ansvar, side 16,17,18 - Fre den 16. mar 2012
Debat: Samfundsansvar på kanten
Ifølge professor ved CBS, Mette Morsing, er det fejlagtigt at mene, at kokken Claus Meyer skal stille sig ansvarlig over for en tidligere kriminel og dennes forbrydelser, som han har ansat, skriver hun i et debatindlæg. Hun påpeger, at det ikke er en virksomheds opgave at stille sig til dommer over for sine ansattes moral.
Børsen 1. sektion, side 4 - Ons den 14. mar 2012
Er aktivt ejerskab for passivt?
Artiklen sætter fokus på aktivt ejerskab. Her nævnes det, at mens både PFA Pension og Lærernes Pension har aktier i Goldcorp, så er det kun PFA Pension, der benytter sig af aktivt ejerskab. Direktør i PenSam Pension, Helen Kobæk, forklarer, at deres etiske rådgiver hovedsagligt har haft fokus på miljøproblemerne omkring Goldcorp, og at dialogen kører via EIRIS. Lektor ved CBS, Steen Vallentin, forklarer, at dialogen med visse typer af selskaber skal give resultater, ellers må en aktiv ejer i sidste ende trække sig fra selskabet.
Berlingske 3. Sektion, side 12,13,14,15,16,17 - Tor den 01. mar 2012
Artiklen sætter fokus på aktivt ejerskab. Her nævnes det, at mens både PFA Pension og Lærernes Pension har aktier i Goldcorp, så er det kun PFA Pension, der benytter sig af aktivt ejerskab. Direktør i PenSam Pension, Helen Kobæk, forklarer, at deres etiske rådgiver hovedsagligt har haft fokus på miljøproblemerne omkring Goldcorp, og at dialogen kører via EIRIS. Lektor ved CBS, Steen Vallentin, forklarer, at dialogen med visse typer af selskaber skal give resultater, ellers må en aktiv ejer i sidste ende trække sig fra selskabet.
Berlingske 3. Sektion, side 12,13,14,15,16,17 - Tor den 01. mar 2012
Virksomheder vil undgå fedtefadet
Steen Vallentin, der er associate professor og ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS) forklarer, at når virksomheder tager socialt ansvar, er det ikke altid for at fremstå positivt, men derimod for at undgå negative historier i medierne.
Fyens Stiftstidende Odense Fyn, side 25 - Tir den 14. feb 2012
Steen Vallentin, der er associate professor og ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS) forklarer, at når virksomheder tager socialt ansvar, er det ikke altid for at fremstå positivt, men derimod for at undgå negative historier i medierne.
Fyens Stiftstidende Odense Fyn, side 25 - Tir den 14. feb 2012
Coop vil score kassen på druer og oksekød fra Afrika
Andelsforeningen FDB og Coop vil gøre afrikanske produkter mere synlige på butikkernes hylder. De har fastlagt en politik om, at de vil være socialt ansvarlige og bidrage til udvikling af bæredygtige produkter. På den baggrund udtaler, Niels Kornum, forsker i detailhandel på Copenhagen Business School (CBS), at det for FDB ligger lige til højrebenet at engagere sig i et socialt projekt som det afrikanske. Wencke Gwozdz, der er forsker i CSR på CBS forklarer, at de økologiske varer for alvor kom frem i de danske supermarkeder i 90'erne og at tendensen har holdt så godt ved, at den nu er så gennemarbejdet, at fokus har flyttet sig til social bæredygtighed.
Berlingske Business, side 12,13 - Johan Winther, Tor den 02. feb 2012
JydskeVestkysten Sønderborg Business, side 2,3 - Johan Winther, Tor den 02. feb 2012
Andelsforeningen FDB og Coop vil gøre afrikanske produkter mere synlige på butikkernes hylder. De har fastlagt en politik om, at de vil være socialt ansvarlige og bidrage til udvikling af bæredygtige produkter. På den baggrund udtaler, Niels Kornum, forsker i detailhandel på Copenhagen Business School (CBS), at det for FDB ligger lige til højrebenet at engagere sig i et socialt projekt som det afrikanske. Wencke Gwozdz, der er forsker i CSR på CBS forklarer, at de økologiske varer for alvor kom frem i de danske supermarkeder i 90'erne og at tendensen har holdt så godt ved, at den nu er så gennemarbejdet, at fokus har flyttet sig til social bæredygtighed.
Berlingske Business, side 12,13 - Johan Winther, Tor den 02. feb 2012
JydskeVestkysten Sønderborg Business, side 2,3 - Johan Winther, Tor den 02. feb 2012
Business og bæredygtighed
Begreber som samfundsansvar, bæredygtighed og socialt engagement er det, forbrugerne vil have fra virksomhederne i dag. Steen Vallentin, der er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS), udtaler, at virksomhederne ikke længere bare kan sætte dagsordenen. Det er ikke nok blot at tjene penge. Virksomheder i dag skal også optræde samfundsansvarligt, ellers kan image og omdømme lide skade.
Fyens Stiftstidende Business-Syd, side 4 - Knud Raasthøj, Tir den 31. jan 2012
Begreber som samfundsansvar, bæredygtighed og socialt engagement er det, forbrugerne vil have fra virksomhederne i dag. Steen Vallentin, der er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS), udtaler, at virksomhederne ikke længere bare kan sætte dagsordenen. Det er ikke nok blot at tjene penge. Virksomheder i dag skal også optræde samfundsansvarligt, ellers kan image og omdømme lide skade.
Fyens Stiftstidende Business-Syd, side 4 - Knud Raasthøj, Tir den 31. jan 2012
Kommentar: Svigter revisor?
Peter Neergaard, professor emeritus på CBS, skriver en kommentar om virksomhedernes samfundsansvar. Peter Neergaard refererer til en undersøgelse foretaget af CBS for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen omkring virksomhedernes kommunikation af samfundsansvar for 2009 og 2010. Resultatet af undersøgelsen for regnskabsåret 2010 er offentliggjort af Erhvervs- og Vækstministeriet den 25. november 2011. 6 pct. af regnskaberne indeholder ingen oplysninger om samfundsansvar, hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kommenterer i en vejledning udsendt i december 2010. De skriver, at det er en væsentlig mangel, hvis virksomhederne ikke lever op til kravene i årsregnskabsloven. Peter Neergaard efterlyser derfor, at revisorer sikrer, at disse krav bliver overholdt.
Berlingske Business, side 4 - Peter Neergaard, Man den 23. jan 2012
Peter Neergaard, professor emeritus på CBS, skriver en kommentar om virksomhedernes samfundsansvar. Peter Neergaard refererer til en undersøgelse foretaget af CBS for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen omkring virksomhedernes kommunikation af samfundsansvar for 2009 og 2010. Resultatet af undersøgelsen for regnskabsåret 2010 er offentliggjort af Erhvervs- og Vækstministeriet den 25. november 2011. 6 pct. af regnskaberne indeholder ingen oplysninger om samfundsansvar, hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kommenterer i en vejledning udsendt i december 2010. De skriver, at det er en væsentlig mangel, hvis virksomhederne ikke lever op til kravene i årsregnskabsloven. Peter Neergaard efterlyser derfor, at revisorer sikrer, at disse krav bliver overholdt.
Berlingske Business, side 4 - Peter Neergaard, Man den 23. jan 2012
Revisorer lukker øjnene for samfundsansvar
6 pct. af de 1.100 største danske virksomheder oplyser ikke om CSR, selv om loven kræver det. Det viser rapporten 'Samfundsansvar og rapportering i Danmark'. Blandt de årsrapporter, der ikke opfylder kravene om samfundsansvar, er der ikke én rapport, der har medført bemærkninger fra revisorerne, siger Peter Neergaard, en af forfatterne til rapporten og ekspert i CSR på CBS.
Børsen Online, Man den 16. jan 2012
6 pct. af de 1.100 største danske virksomheder oplyser ikke om CSR, selv om loven kræver det. Det viser rapporten 'Samfundsansvar og rapportering i Danmark'. Blandt de årsrapporter, der ikke opfylder kravene om samfundsansvar, er der ikke én rapport, der har medført bemærkninger fra revisorerne, siger Peter Neergaard, en af forfatterne til rapporten og ekspert i CSR på CBS.
Børsen Online, Man den 16. jan 2012
Fondspenge dækker huller ingen andre ville fylde op
Hvert år uddeler de filantropiske eller almennyttige finde otte milliarder kriner af deres formue til kulturliv, forskning og foreningsliv. Adjungeret professor ved CBS Mads Øvlesen forklarer om fondenes betydning for modtagerne. Han forklarer, at fondene træder til hvor især det offentlige ikke hjælper. Han er dog overrasket over, at nogle modtagere taler om, at det er godt at kende nogen, idet ansøgningsproceduren er skrap, fastslår han.
DR-P1 Orientering 17.10, 16:19, Fre den 30. dec 2011
Hvert år uddeler de filantropiske eller almennyttige finde otte milliarder kriner af deres formue til kulturliv, forskning og foreningsliv. Adjungeret professor ved CBS Mads Øvlesen forklarer om fondenes betydning for modtagerne. Han forklarer, at fondene træder til hvor især det offentlige ikke hjælper. Han er dog overrasket over, at nogle modtagere taler om, at det er godt at kende nogen, idet ansøgningsproceduren er skrap, fastslår han.
DR-P1 Orientering 17.10, 16:19, Fre den 30. dec 2011
Morgendagens CSR er mere modig
Der er stor fokus på virksomhedernes CSR-arbejde verden over. Bl.a. har Europa Kommissionen udsendt en ny strategi, som gælder frem til og med 2014, og som lægger vægt på, at virksomhederne indarbejder bæredygtig vækst og inddrager etiske såvel som miljømæssige implikationer af deres forretningsdrift. En undersøgelse fra CBS, ledet af professor Peter Neergaard, viste i 2009, at 90-95 pct. af alle partnerskabsmodeller mellem ngo'er og danske virksomheder benyttede ren donation som model. Siden da er denne model dog i stigende grad blevet afløst af mere strategiske modeller og mere forretningsdrevet CSR.
KOM Magasinet Nr 60, side 28,29,30, Fre den 09. dec 2011
Der er stor fokus på virksomhedernes CSR-arbejde verden over. Bl.a. har Europa Kommissionen udsendt en ny strategi, som gælder frem til og med 2014, og som lægger vægt på, at virksomhederne indarbejder bæredygtig vækst og inddrager etiske såvel som miljømæssige implikationer af deres forretningsdrift. En undersøgelse fra CBS, ledet af professor Peter Neergaard, viste i 2009, at 90-95 pct. af alle partnerskabsmodeller mellem ngo'er og danske virksomheder benyttede ren donation som model. Siden da er denne model dog i stigende grad blevet afløst af mere strategiske modeller og mere forretningsdrevet CSR.
KOM Magasinet Nr 60, side 28,29,30, Fre den 09. dec 2011
Tidligere erhvervs topfolk undersiver i CSR og sustainability Tidligere administrerende direktør i Novo Nordisk, Mads Øvlisen, er et godt eksempel på en af mange tidligere top erhvervsfolk, som idag er tilknyttet undervisning i CSR og sustainability på flere af verdens førende business schools. Her bruger de deres praktiske erfaring til at knytte teori og praksis tættere sammen i undervisningen af fremtidens erhversfolk. Financial Times, 31. oktober, 2011; Sustainability lessons from the boardroom
Det er virksomhederne der rykker på klimaområdet
Det er i højere grad virksomhederne, der rykker på klimaindsatsen fortæller professor og forsker i virksomheders klimapolitik ved CBS, Mette Morsing. Professoren mener, at virksomhederne er højrøstede ved at sætte en agenda, der indeholder en beskrivelse af deres aktiviteter, områder og handlinger, der skal gøres mere bæredygtige. Hun mener, at virksomhederne efterhånden har mistet tålmodigheden med regeringernes indsats på området.
DR-P4 Radioavis 12.00, 12:11 - Nina Høgsberg, Tir den 11. okt 2011
DR-P1 Radioavis 12.00, 12:13 - Torsten Ellermann Eriksen
Det er i højere grad virksomhederne, der rykker på klimaindsatsen fortæller professor og forsker i virksomheders klimapolitik ved CBS, Mette Morsing. Professoren mener, at virksomhederne er højrøstede ved at sætte en agenda, der indeholder en beskrivelse af deres aktiviteter, områder og handlinger, der skal gøres mere bæredygtige. Hun mener, at virksomhederne efterhånden har mistet tålmodigheden med regeringernes indsats på området.
DR-P4 Radioavis 12.00, 12:11 - Nina Høgsberg, Tir den 11. okt 2011
DR-P1 Radioavis 12.00, 12:13 - Torsten Ellermann Eriksen
Stor beskedenhed i dansk erhvervsliv
Direktør i CSR Fonden samt initiativtager til CSR Awards, Axel Boisen, mener, at danskerne er det samfund i verden, der har størst tillid til erhvervslivet. Han påpeger, at mange danske virksomheder har ansvarlige samfundsaktører, men vælger ikke at beskæftige sig med det. Adjunkt i CSR på CBS Anne Roepstoff mener, at man med CSR Awards konkretiserer hele CSR-begrebet og viser, hvad virksomheder har gjort for at få denne anerkendelse.
Børsen Executive, side 16,17 - AfAnnica Caroline Carlsen, Fre den 07. okt 2011
Direktør i CSR Fonden samt initiativtager til CSR Awards, Axel Boisen, mener, at danskerne er det samfund i verden, der har størst tillid til erhvervslivet. Han påpeger, at mange danske virksomheder har ansvarlige samfundsaktører, men vælger ikke at beskæftige sig med det. Adjunkt i CSR på CBS Anne Roepstoff mener, at man med CSR Awards konkretiserer hele CSR-begrebet og viser, hvad virksomheder har gjort for at få denne anerkendelse.
Børsen Executive, side 16,17 - AfAnnica Caroline Carlsen, Fre den 07. okt 2011
Mads Øvlisen vinder CSR-pris
Mads Øvlisen, Mærsk Line og Grundfos var blandt vinderne ved det nyligt afholdte CSR Awards. Øvlisen vandt prisen for Danmarks mest bæredygtige virksomhedsleder, politiker eller beslutningstager. Det er første gang prisen uddeles. Øvlisen er formand for rådet for samfundsansvar, samt adjungeret professor på CBS.
Jyllands-Posten ErhvervWeekend, side 4 - Ritzau, Lør den 01. okt 2011
Mads Øvlisen, Mærsk Line og Grundfos var blandt vinderne ved det nyligt afholdte CSR Awards. Øvlisen vandt prisen for Danmarks mest bæredygtige virksomhedsleder, politiker eller beslutningstager. Det er første gang prisen uddeles. Øvlisen er formand for rådet for samfundsansvar, samt adjungeret professor på CBS.
Jyllands-Posten ErhvervWeekend, side 4 - Ritzau, Lør den 01. okt 2011
Prisuddeling i social ansvarlighed
Erhvervslivets mest ansvarlige og bæredygtigt ledede virksomheder hædres i dag i Sønderborg, hvor CSR-fonden uddeler priser. Bevidstheden om et socialt ansvar har de seneste år vundet indpas på direktionsgange rundt omkring i verden og Danmark. Om et af incitamenterne for social ansvarlighed siger Danfoss' bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen: 'Du får en masse good-will, og den kan du have brug for den dag, du er ude at sælge, og der er lidt modvind'. Professor Mette Morsing fra CBS udtaler: 'Det interessante - og måske ikke forventede - er, at det faktisk ser ud til, at rigtigt mange flere virksomheder investerer i den brede CSR-bæredygtighedsdagsorden i dag, end de har gjort tidligere'.
DR1 Tv-Avisen 18.30, 18:55 - Klaus Bundgård Povlsen, Tor den 29. sep 2011, Tor den 29. sep 2011
Erhvervslivets mest ansvarlige og bæredygtigt ledede virksomheder hædres i dag i Sønderborg, hvor CSR-fonden uddeler priser. Bevidstheden om et socialt ansvar har de seneste år vundet indpas på direktionsgange rundt omkring i verden og Danmark. Om et af incitamenterne for social ansvarlighed siger Danfoss' bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen: 'Du får en masse good-will, og den kan du have brug for den dag, du er ude at sælge, og der er lidt modvind'. Professor Mette Morsing fra CBS udtaler: 'Det interessante - og måske ikke forventede - er, at det faktisk ser ud til, at rigtigt mange flere virksomheder investerer i den brede CSR-bæredygtighedsdagsorden i dag, end de har gjort tidligere'.
DR1 Tv-Avisen 18.30, 18:55 - Klaus Bundgård Povlsen, Tor den 29. sep 2011, Tor den 29. sep 2011
CSR Award uddeles for første gang
For første gang samles firmaer d. 28. september i Sønderborg for at deltage i den første CSR Award. Ifølge lektor Esben Rahbek Pedersen ved CBS kan man både anskue CSR som et produkt af stokken og guleroden. Stokken består i denne sammenligning af myndighedernes krav om rapportering og krav om leverancer. Guleroden kan ses som, at man kan opnår en række fordele som f.eks. forbedret omtale og nedsætning af energiforbrug.
DR-P1 Morgen 07.00, 07:39 - Anders Bech Jessen, Tir den 27. sep 2011
For første gang samles firmaer d. 28. september i Sønderborg for at deltage i den første CSR Award. Ifølge lektor Esben Rahbek Pedersen ved CBS kan man både anskue CSR som et produkt af stokken og guleroden. Stokken består i denne sammenligning af myndighedernes krav om rapportering og krav om leverancer. Guleroden kan ses som, at man kan opnår en række fordele som f.eks. forbedret omtale og nedsætning af energiforbrug.
DR-P1 Morgen 07.00, 07:39 - Anders Bech Jessen, Tir den 27. sep 2011
Ansvarsbevidst popdreng
Axel Boisen er manden bag CSR Awards 2011. CSR har eksisteret siden 1950erne, men har først rigtig vundet popularitet i de danske virksomheder over de seneste fem år, siger professor Peter Neergaard fra CBS, som avisen betegner som Danmarks førende forsker i CSR.
Berlingske MS, side 12,13 - Rasmus Palludan, Søn den 18. sep 2011
Axel Boisen er manden bag CSR Awards 2011. CSR har eksisteret siden 1950erne, men har først rigtig vundet popularitet i de danske virksomheder over de seneste fem år, siger professor Peter Neergaard fra CBS, som avisen betegner som Danmarks førende forsker i CSR.
Berlingske MS, side 12,13 - Rasmus Palludan, Søn den 18. sep 2011
Kronik: Bæredygtig vækst rammer bestyrelserne - nu mangler politikerne
KRONIK af METTEMORSING, professor og meddirektør for CBS Sustainability Platform
Fraværet af bæredygtighed i den danske valgkamp har undret. ... De vælges af borgerne for at sikre, at langsigtede samfundsmæssige interesser tilgodeses over for en bred vifte af særinteresser. De skal skabe fælles ramme-betingelser, som stimulerer virksomhedernes interesse og mulighed for at imødekomme globale krav om bæredygtighed. Politikerne kunne for eksempel begynde med at gøre staten til rollemodel og igen at gøre Danmark internationalt kendt for bæredygtig udvikling.
Børsen, 16. september 2011
KRONIK af METTEMORSING, professor og meddirektør for CBS Sustainability Platform
Fraværet af bæredygtighed i den danske valgkamp har undret. ... De vælges af borgerne for at sikre, at langsigtede samfundsmæssige interesser tilgodeses over for en bred vifte af særinteresser. De skal skabe fælles ramme-betingelser, som stimulerer virksomhedernes interesse og mulighed for at imødekomme globale krav om bæredygtighed. Politikerne kunne for eksempel begynde med at gøre staten til rollemodel og igen at gøre Danmark internationalt kendt for bæredygtig udvikling.
Børsen, 16. september 2011
Tysklands grønne revolution
En af de tyske eksperter, der i begyndelsen af april blev kaldt til Berlin for at støbe kuglerne til Merkels grønne satsning, er Dr. Lucia Reisch, økonom med speciale i forbrugeradfærd og bæredygtighed ved Copenhagen Business School. Hun betegner satsningen som en “højrisikobeslutning” fra forbundskanslerens side, fordi den udfordrer tysk erhvervslivs store og magtfulde koncerner inden for biler, kemi og energi. Hér er man stærkt bekymrede for Tysklands fremtidige forsyningssikkerhed og for, om Tysklands gode konkurrenceevne vil tage skade af beslutningen.
Mandag Morgen, side 16-18 - Claus Kragh. Tir den 14. jun 2011
En af de tyske eksperter, der i begyndelsen af april blev kaldt til Berlin for at støbe kuglerne til Merkels grønne satsning, er Dr. Lucia Reisch, økonom med speciale i forbrugeradfærd og bæredygtighed ved Copenhagen Business School. Hun betegner satsningen som en “højrisikobeslutning” fra forbundskanslerens side, fordi den udfordrer tysk erhvervslivs store og magtfulde koncerner inden for biler, kemi og energi. Hér er man stærkt bekymrede for Tysklands fremtidige forsyningssikkerhed og for, om Tysklands gode konkurrenceevne vil tage skade af beslutningen.
Mandag Morgen, side 16-18 - Claus Kragh. Tir den 14. jun 2011
Industrien frygter at ende i CSR-gabestok
FN's Menneskerettighedsorganisation vedtager senere i denne måned nye principper for, hvordan virksomheder og stater kan få erhvervslivet til at overholde menneskerettighederne. Principperne er dog allerede en realitet for danske virksomheder, da de er en del af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, som blev vedtaget i maj. Steen Vallentin, der forsker i CSR på CBS, mener ikke, at OECD's retningslinjer og FN's menneskrettighedsprincipper vægtes højest af dansk erhvervsliv. Det gør derimod FN's Global Compact, som er mindre krævende end OECD's retningslinjer.
Berlingske Business, side 12,13 - Vibeke Lyngltiip Svans. Tir den 07. jun 2011
FN's Menneskerettighedsorganisation vedtager senere i denne måned nye principper for, hvordan virksomheder og stater kan få erhvervslivet til at overholde menneskerettighederne. Principperne er dog allerede en realitet for danske virksomheder, da de er en del af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, som blev vedtaget i maj. Steen Vallentin, der forsker i CSR på CBS, mener ikke, at OECD's retningslinjer og FN's menneskrettighedsprincipper vægtes højest af dansk erhvervsliv. Det gør derimod FN's Global Compact, som er mindre krævende end OECD's retningslinjer.
Berlingske Business, side 12,13 - Vibeke Lyngltiip Svans. Tir den 07. jun 2011
CSR i vandet - det er da klart!,
Linne Marie Lausen har arbejdet 11 år som projektleder i spildevandsbranchen, før hun begyndte at forske. Hendes forskningsprojekt, som hun her beskriver første etape af, er finansieret af CBS, Scandinavian Society of Trenchless Technology og Vand og Affald, Svendborg. Erhvervsmagasinet CSR vil følge Linne Marie Lausens forskning og formidle hendes kommende forskningsresultater om CSR i vandet.
CSR Magasinet, 01.06.2011
Linne Marie Lausen har arbejdet 11 år som projektleder i spildevandsbranchen, før hun begyndte at forske. Hendes forskningsprojekt, som hun her beskriver første etape af, er finansieret af CBS, Scandinavian Society of Trenchless Technology og Vand og Affald, Svendborg. Erhvervsmagasinet CSR vil følge Linne Marie Lausens forskning og formidle hendes kommende forskningsresultater om CSR i vandet.
CSR Magasinet, 01.06.2011
Tysk kernekraft afvikles endegyldigt i løbet af ti år
Det står nu fast, at Tyskland afvikler sine atomkraftværker inden for de næste ti år. Men tyske strømpriser stiger ikke radikalt af den grund. Tyskland vil nemlig omlægge og rationalisere sit energiforbrug og investere meget i vedvarende energi. Lucia A. Reisch, professor ved CBS, udtaler bl.a., at det er en lille revolution i Tyskland både politisk og økonomisk.
Politiken 1. sektion, side 9 - Peter Wivel, Tir den 31. maj 2011
Det står nu fast, at Tyskland afvikler sine atomkraftværker inden for de næste ti år. Men tyske strømpriser stiger ikke radikalt af den grund. Tyskland vil nemlig omlægge og rationalisere sit energiforbrug og investere meget i vedvarende energi. Lucia A. Reisch, professor ved CBS, udtaler bl.a., at det er en lille revolution i Tyskland både politisk og økonomisk.
Politiken 1. sektion, side 9 - Peter Wivel, Tir den 31. maj 2011
CSR + sociale medier = problemer
KOMMUNIKATION. Meget få virksomheder forstår at bruge de sociale medier til at kommunikere samfundsansvar. I stedet for at udnytte muligheden for dialog med brugerne, ender virksomhederne med at benytte gammeldags envejskommunikation. Det konkluderer forskningsprojektet “Responsible Business in the Blogosphere". Ofte går det sådan, fordi strategien og resurserne ikke er på plads, inden man går i gang, pointerer Mette Morsing der leder projektet.
http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN-8GGAQQ
KOMMUNIKATION. Meget få virksomheder forstår at bruge de sociale medier til at kommunikere samfundsansvar. I stedet for at udnytte muligheden for dialog med brugerne, ender virksomhederne med at benytte gammeldags envejskommunikation. Det konkluderer forskningsprojektet “Responsible Business in the Blogosphere". Ofte går det sådan, fordi strategien og resurserne ikke er på plads, inden man går i gang, pointerer Mette Morsing der leder projektet.
http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN-8GGAQQ
Lykken er at (tjene penge på at) gøre en forskel
Det er lykken at gøre en forskel, hvis man samtidig kan tjene penge. Det er en ny virksomhedskultur, der er vokset ud af CSR-bølgen, der lægger vægt på virksomhedernes sociale ansvar. Mette Morsing arbejder med netop CSR og branding på CBS, og hun siger, at CSR er ved at blive noget mere end luftige erklæringer. Nu er det mere målrettet og præcist, og det indebærer samtidig forretningsmæssig fornuft på længere sigt.
Jyllands-Posten Erhverv, 15.05.2011
Det er lykken at gøre en forskel, hvis man samtidig kan tjene penge. Det er en ny virksomhedskultur, der er vokset ud af CSR-bølgen, der lægger vægt på virksomhedernes sociale ansvar. Mette Morsing arbejder med netop CSR og branding på CBS, og hun siger, at CSR er ved at blive noget mere end luftige erklæringer. Nu er det mere målrettet og præcist, og det indebærer samtidig forretningsmæssig fornuft på længere sigt.
Jyllands-Posten Erhverv, 15.05.2011
Socialt ansvar skal kunne betale sig
Energi Nord har haft stor succes med et energiprojekt i Uganda. Det skyldes ikke mindst samarbejdet med Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, der har stor erfaring med lokalt samarbejde i udviklingslandene. Det skal virksomheder, der gerne vil lave udviklingsarbejde være meget opmærksomme på, idet de ellers kan ende med at gøre mere skade end gavn. Det siger Søren Jeppesen, der er lektor ved CBS. Udviklingshjælp er nemlig ikke en del af virksomhedernes kerneområder. Oli Gunni Busck, der er lektor på AAU, siger, at visse virksomheder ligefrem er ligeglade med konsekvenserne og udelukkende udfører såkaldt Corporate Social Responsibility og bæredygtighed af markedsføringsgrunde.
Nordjyske Stiftstidende Indsigt, 15.05.2011
Energi Nord har haft stor succes med et energiprojekt i Uganda. Det skyldes ikke mindst samarbejdet med Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, der har stor erfaring med lokalt samarbejde i udviklingslandene. Det skal virksomheder, der gerne vil lave udviklingsarbejde være meget opmærksomme på, idet de ellers kan ende med at gøre mere skade end gavn. Det siger Søren Jeppesen, der er lektor ved CBS. Udviklingshjælp er nemlig ikke en del af virksomhedernes kerneområder. Oli Gunni Busck, der er lektor på AAU, siger, at visse virksomheder ligefrem er ligeglade med konsekvenserne og udelukkende udfører såkaldt Corporate Social Responsibility og bæredygtighed af markedsføringsgrunde.
Nordjyske Stiftstidende Indsigt, 15.05.2011
Private virksomheder profilerer sig på socialt ansvar
Private virksomheder profilerer sig oftere og oftere på socialt ansvar. Og tendensen er kun lige begyndt. Uanset hvad virksomhedernes motiv er, ligger der, ifølge flere eksperter, et enormt potentiale i udviklingen. Sten Valentin, der er lektor og ph.d. ved Copenhagen Business School udtaler sig i denne forbindelse til P1 Morgen.
DR-P1 Morgen 06.00, 06:19, Man den 02. maj 2011
Private virksomheder profilerer sig oftere og oftere på socialt ansvar. Og tendensen er kun lige begyndt. Uanset hvad virksomhedernes motiv er, ligger der, ifølge flere eksperter, et enormt potentiale i udviklingen. Sten Valentin, der er lektor og ph.d. ved Copenhagen Business School udtaler sig i denne forbindelse til P1 Morgen.
DR-P1 Morgen 06.00, 06:19, Man den 02. maj 2011
Hvad enhver virksomhed bør vide om CSR - lovgivning, forbrugere og medier
Den nye CSR-guide "Hvad enhver bør vide om CSR - lovgivning, forbrugere og medier" afmystificerer og konkretiserer arbejdet med at blive en social ansvarlig og bæredygtig virksomhed. Med inspirerende viden, praktiske vejledninger og lærerige cases fås masser af inspiration og motivation til CSR-arbejdet. Bogen er skrevet af Anne-Louise Thon Schur, Mette Reissmann og Maja Rosenstock der desuden skriver Ph.d. ved center for CSR på CBS.
Månedes Bog, LR Businesss: http://www.lrbusiness.dk/Titler.aspx?c=Item&category=3711&item=27122
Den nye CSR-guide "Hvad enhver bør vide om CSR - lovgivning, forbrugere og medier" afmystificerer og konkretiserer arbejdet med at blive en social ansvarlig og bæredygtig virksomhed. Med inspirerende viden, praktiske vejledninger og lærerige cases fås masser af inspiration og motivation til CSR-arbejdet. Bogen er skrevet af Anne-Louise Thon Schur, Mette Reissmann og Maja Rosenstock der desuden skriver Ph.d. ved center for CSR på CBS.
Månedes Bog, LR Businesss: http://www.lrbusiness.dk/Titler.aspx?c=Item&category=3711&item=27122
Giv dine briller ny udsigt
Brugte briller der sendes fra Danmark til lande som Tanzania er et typisk eksempel på en ny bølge af velgørenhed, hvor private virksomheder og forbrugere påtager sig et fælles samfundsansvar. Det ses også, når en andel af varens pris går til Unicef, Læger Uden Grænser eller en anden hjælpeorganisation. 'Forbrugerne vil jo gerne have, at dem, de handler med, opfører sig ordentligt, og mange virksomheder vil vælge at støtte en sag for at skabe et positivt billede af sig selv. De forsøger at koble deres produkt sammen med følelser og fornemmelsen af at gøre godt for andre. Det kan især have betydning når man sælger varer, der ikke er så stor forskel på', siger Esben Rahbek Pedersen, der forsker i forbrug og ledelse på Copenhagen Business School.
Fyens Stiftstidende Fritid, side 12,13,14 - Mikala Satiya Rørbech, Lør den 30. apr 2011
Brugte briller der sendes fra Danmark til lande som Tanzania er et typisk eksempel på en ny bølge af velgørenhed, hvor private virksomheder og forbrugere påtager sig et fælles samfundsansvar. Det ses også, når en andel af varens pris går til Unicef, Læger Uden Grænser eller en anden hjælpeorganisation. 'Forbrugerne vil jo gerne have, at dem, de handler med, opfører sig ordentligt, og mange virksomheder vil vælge at støtte en sag for at skabe et positivt billede af sig selv. De forsøger at koble deres produkt sammen med følelser og fornemmelsen af at gøre godt for andre. Det kan især have betydning når man sælger varer, der ikke er så stor forskel på', siger Esben Rahbek Pedersen, der forsker i forbrug og ledelse på Copenhagen Business School.
Fyens Stiftstidende Fritid, side 12,13,14 - Mikala Satiya Rørbech, Lør den 30. apr 2011
Mozambiquiske vagtmænd slår alarm over danskbaseret sikkerhedsgigant
De ansatte i vagtselskabet G4S i Mozambique har store problemer med deres arbejdsforhold og lønudbetalinger. I den forbindelse udtaler ekspert i CSR og lektor ved Copenhagen Business School, Peter Neergaard, at der ikke er nogen tvivl om, at G4S er ansvarlige for de problemer, der er. Det ligger i den sociale dimension af virksomhedens CSR-politik, forklarer han.
Information Sektion 1, 28.04.2011
De ansatte i vagtselskabet G4S i Mozambique har store problemer med deres arbejdsforhold og lønudbetalinger. I den forbindelse udtaler ekspert i CSR og lektor ved Copenhagen Business School, Peter Neergaard, at der ikke er nogen tvivl om, at G4S er ansvarlige for de problemer, der er. Det ligger i den sociale dimension af virksomhedens CSR-politik, forklarer han.
Information Sektion 1, 28.04.2011
Duksedreng har dårligt image
Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov har lavet fra Berlingske Business, er Coops image, trods ihærdige forsøg på at fremstå som ansvarlige, stadigvæk ikke bedre end Dansk Supermarkeds. Ekspert i virksomheders sociale ansvar og lektor på CBS, Steen Vallentin, udtaler: 'Coop er et godt eksempel på, at det kan være mere end svært at veksle ansvarlighed til et godt renommé.'.
Berlingske Business, side 7 - Ole Hall, Lør den 23. apr 2011
Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov har lavet fra Berlingske Business, er Coops image, trods ihærdige forsøg på at fremstå som ansvarlige, stadigvæk ikke bedre end Dansk Supermarkeds. Ekspert i virksomheders sociale ansvar og lektor på CBS, Steen Vallentin, udtaler: 'Coop er et godt eksempel på, at det kan være mere end svært at veksle ansvarlighed til et godt renommé.'.
Berlingske Business, side 7 - Ole Hall, Lør den 23. apr 2011
Konsumieren in der Schule lernen
Dioxin-Skandal, gentechnisch veränderte Lebensmittel,regionale Wertschöpfung, Energieversorgung mit Zukunft – Verbraucherpolitik kann in vielen Bereichen ansetzen. Politische Veränderungen geschehen wie nach der Atomkatastrophe in Japan aber häufig erst bei massivem Druck von außen. Professor Lucia Reisch, Vorsitzende der Verbraucherkommission Baden-Württemberg, erläutert im Gespräch mit GEA-Redakteurin Julie-Sabine Geiger, wie eine in die Zukunft gerichtete Verbraucherpolitik aus ihrer Sicht aussehen kann.
Reutlinger General-Anzeiger Ons den 6. apr 2011
Dioxin-Skandal, gentechnisch veränderte Lebensmittel,regionale Wertschöpfung, Energieversorgung mit Zukunft – Verbraucherpolitik kann in vielen Bereichen ansetzen. Politische Veränderungen geschehen wie nach der Atomkatastrophe in Japan aber häufig erst bei massivem Druck von außen. Professor Lucia Reisch, Vorsitzende der Verbraucherkommission Baden-Württemberg, erläutert im Gespräch mit GEA-Redakteurin Julie-Sabine Geiger, wie eine in die Zukunft gerichtete Verbraucherpolitik aus ihrer Sicht aussehen kann.
Reutlinger General-Anzeiger Ons den 6. apr 2011
Kinesere går til sulteløn for din iPhone
En ny rapport viser, at arbejdsforholdene på Apples kinesiske fabrikker er nogle af de værste i branchen. Det er ellers vigtigt, at virksomheder som Apple sørger for at uddanne sine medarbejdere i et bedre arbejdsmiljø og til at kende deres rettigheder, fortæller adjunkt og ph.d. Anne Roepstorff fra Copenhagen Business School.
Avisen.dk, Fre den 11. mar 2011
En ny rapport viser, at arbejdsforholdene på Apples kinesiske fabrikker er nogle af de værste i branchen. Det er ellers vigtigt, at virksomheder som Apple sørger for at uddanne sine medarbejdere i et bedre arbejdsmiljø og til at kende deres rettigheder, fortæller adjunkt og ph.d. Anne Roepstorff fra Copenhagen Business School.
Avisen.dk, Fre den 11. mar 2011
Pensionsselskaber lægger pres på firmaer med flosset etik
Corporate Social Responsibility (CSR) er kommet på dagsordenen hos de danske pensionsinstitutter. Institutterne vil nu være med til lægge pres på virksomheder, der ikke har etikken i orden, hvad enten det er i form af slavearbejdere eller farlige kemikalier. Ifølge lektor Steen Vallentin fra Copenhagen Business School har udviklingen været længe undervejs. 'Tidligere skilte man de ansvarlige firmaer fra mindre ansvarlige og undlod at investere i dem, der ikke opførte sig ordentligt. Nu gør man sin indflydelse gældende ved blandt andet at stemme på generalforsamlinger og presse ledelsen af de firmaer, man ejer', udtaler han.
Information Sektion 1, side 2,3 - Katrine Birkedal Christensen, Man den 31. jan 2011
Corporate Social Responsibility (CSR) er kommet på dagsordenen hos de danske pensionsinstitutter. Institutterne vil nu være med til lægge pres på virksomheder, der ikke har etikken i orden, hvad enten det er i form af slavearbejdere eller farlige kemikalier. Ifølge lektor Steen Vallentin fra Copenhagen Business School har udviklingen været længe undervejs. 'Tidligere skilte man de ansvarlige firmaer fra mindre ansvarlige og undlod at investere i dem, der ikke opførte sig ordentligt. Nu gør man sin indflydelse gældende ved blandt andet at stemme på generalforsamlinger og presse ledelsen af de firmaer, man ejer', udtaler han.
Information Sektion 1, side 2,3 - Katrine Birkedal Christensen, Man den 31. jan 2011
CBS får donation
CBS har ansat 50 studerende til at gå forrest med CO2-reduktioner. Målet er en CO2-reduktion på 40 pct. i 2020, og 100 pct. i 2030. Ansættelsen sker med støtte fra Scandic Sustainability Fund på 390.000 kr., skriver CBS. Projektleder Jonas Eder-Hansen forklarer: 'Vi har nu mulighed for at booste vores klimaaktiviteter både med det grønne team og et nyt valgfag inden for CO2-regnskaber, som vi i øjeblikket samarbejder med CTU omkring'.
Information Sektion 1, side 12, Man den 03. jan 2011 - mek
CBS har ansat 50 studerende til at gå forrest med CO2-reduktioner. Målet er en CO2-reduktion på 40 pct. i 2020, og 100 pct. i 2030. Ansættelsen sker med støtte fra Scandic Sustainability Fund på 390.000 kr., skriver CBS. Projektleder Jonas Eder-Hansen forklarer: 'Vi har nu mulighed for at booste vores klimaaktiviteter både med det grønne team og et nyt valgfag inden for CO2-regnskaber, som vi i øjeblikket samarbejder med CTU omkring'.
Information Sektion 1, side 12, Man den 03. jan 2011 - mek
Hemmeligholder rapport
DONG vil ikke vise offentligheden en rapport, som de har lavet efter et kontrolbesøg hos deres russiske leverandør af stenkul, SUEK. Det undrer lektor på Center for Corporate Social Responsibility på CBS, Esben Rahbek Pedersen. Han finder det kritisabelt og afviser DONGs undskyldning med, at det er konkurrencehensyn, der gør, at de ikke vil offentliggøre tallene.
Ekstra Bladet 1. sektion, side 16, Søn den 02. jan 2011 - Sophie Bremer
DONG vil ikke vise offentligheden en rapport, som de har lavet efter et kontrolbesøg hos deres russiske leverandør af stenkul, SUEK. Det undrer lektor på Center for Corporate Social Responsibility på CBS, Esben Rahbek Pedersen. Han finder det kritisabelt og afviser DONGs undskyldning med, at det er konkurrencehensyn, der gør, at de ikke vil offentliggøre tallene.
Ekstra Bladet 1. sektion, side 16, Søn den 02. jan 2011 - Sophie Bremer
Julegaven sælges til halv pris
En rundspørge foretaget af Snabbasvanse viser, at 53 pct. af danskerne bliver irriterede, når de ser, at julegaverne bliver solgt til udsalgspriser, kort tid efter vi har købt dem til fuld pris. Forsker i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School, Wencke Gworzdz, udtaler, at vi ikke selv bestemmer om vi vil købe julegaver, derfor bliver folk irriterede, når de ikke har haft noget valg.
B.T. Sektion 1, side 22,23 - Julie Jo Boding, Man den 27. dec 2010
En rundspørge foretaget af Snabbasvanse viser, at 53 pct. af danskerne bliver irriterede, når de ser, at julegaverne bliver solgt til udsalgspriser, kort tid efter vi har købt dem til fuld pris. Forsker i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School, Wencke Gworzdz, udtaler, at vi ikke selv bestemmer om vi vil købe julegaver, derfor bliver folk irriterede, når de ikke har haft noget valg.
B.T. Sektion 1, side 22,23 - Julie Jo Boding, Man den 27. dec 2010
Medieskandaler fremmer socialt ansvar
Adjunkt og ph.d. på Copenhagen Business School, Anne Roepstorff, har i sin nye bog arbejdet med virksomheders sociale ansvar, CSR (corporate social responsibility). Hun påpeger, at motivationsfaktoren bag CSR ofte er skandaler, som virksomheden gerne vil have kommer i glemmebogen. Hun nævner blandt andet Novo Nordisk og IKEA som eksempler. I midten af firserne viste det sig, at IKEAs Billy-reol indeholdte for meget formaldehyd. Dette satte ekstra fart på et allerede spirende CSR-arbejde, som i dag hedder The I-Way.
Berlingske Tidende Business, side 8 - Ulla Gunge Hansen
Adjunkt og ph.d. på Copenhagen Business School, Anne Roepstorff, har i sin nye bog arbejdet med virksomheders sociale ansvar, CSR (corporate social responsibility). Hun påpeger, at motivationsfaktoren bag CSR ofte er skandaler, som virksomheden gerne vil have kommer i glemmebogen. Hun nævner blandt andet Novo Nordisk og IKEA som eksempler. I midten af firserne viste det sig, at IKEAs Billy-reol indeholdte for meget formaldehyd. Dette satte ekstra fart på et allerede spirende CSR-arbejde, som i dag hedder The I-Way.
Berlingske Tidende Business, side 8 - Ulla Gunge Hansen
Slik smager af farligt arbejde
Meget af det slik som danskerne spiser, såsom Matador Mix og Famileguf, indeholder palmevoks, som er fremstillet under kritisable forhold i Brasilien. Lektor i CSR Steen Valentin fra CBS, udtaler, at det ikke er så ligetil for slikproducenterne at sikre ordentlige forhold for brasilianske landarbejdere, men at det er vigtigt, at man er opmærksom på problemstillingen.
Miljøhorisont (Online), Tir den 30. nov 2010
Meget af det slik som danskerne spiser, såsom Matador Mix og Famileguf, indeholder palmevoks, som er fremstillet under kritisable forhold i Brasilien. Lektor i CSR Steen Valentin fra CBS, udtaler, at det ikke er så ligetil for slikproducenterne at sikre ordentlige forhold for brasilianske landarbejdere, men at det er vigtigt, at man er opmærksom på problemstillingen.
Miljøhorisont (Online), Tir den 30. nov 2010
En moderne MBA er grøn og ansvarlig
Fre den 12. nov 2010
Der er gået mode i bæredygtighed og social ansvarlighed blandt en del af de danske MBA-skoler. På CBS-SIMI er bæredygtighed og social ansvarlighed således noget man har valgt at integrere i alle MBA-programmerne. Torben Juul Andersen, der er Associate Dean på fuldtids MBA-uddannelserne på CBS, udtrykker bl.a: 'Vi kalder det responsible management, og betragter det som en del af den skandinaviske ledelsesstil'. Han forklarer endvidere, at CBS har et CSR-forskningscenter, som har hjulpet dem med at gennemgå alle fagtilbud og givet forslag til, hvordan bæredygtighed kan integreres.Børsen Executive, side 16,17 - LOUISE KASTBERG
Fre den 12. nov 2010
Der er gået mode i bæredygtighed og social ansvarlighed blandt en del af de danske MBA-skoler. På CBS-SIMI er bæredygtighed og social ansvarlighed således noget man har valgt at integrere i alle MBA-programmerne. Torben Juul Andersen, der er Associate Dean på fuldtids MBA-uddannelserne på CBS, udtrykker bl.a: 'Vi kalder det responsible management, og betragter det som en del af den skandinaviske ledelsesstil'. Han forklarer endvidere, at CBS har et CSR-forskningscenter, som har hjulpet dem med at gennemgå alle fagtilbud og givet forslag til, hvordan bæredygtighed kan integreres.Børsen Executive, side 16,17 - LOUISE KASTBERG
Snup en burger og en bog
Hvis du er en af de politisk ukorrekte forældre, der tager børnene med på burgerbar til en omgang cola og pomfritter - ja, så har du måske allerede opdaget, at der lige nu er en politisk korrekt gave med i pakken. I fire uger forsøger burgerkæden at sælge fastfood tilsat åndelige vitaminer i form af god nordisk børnelitteratur. Burgerkæden vil nemlig gerne skærpe børns læselyst og fortælleglæde. Og måske er der også andre bagtanker. Bogkampagnen hos McDonalds fortsætter frem til 4. november. Wencke Gwozdz fra Copenhagen Business Scholl er kritisk over for udviklingen og mener det handler om salg og branding.
DR-P1 Kulturnyt 15.30, Tir den 19. okt 2010
Hvis du er en af de politisk ukorrekte forældre, der tager børnene med på burgerbar til en omgang cola og pomfritter - ja, så har du måske allerede opdaget, at der lige nu er en politisk korrekt gave med i pakken. I fire uger forsøger burgerkæden at sælge fastfood tilsat åndelige vitaminer i form af god nordisk børnelitteratur. Burgerkæden vil nemlig gerne skærpe børns læselyst og fortælleglæde. Og måske er der også andre bagtanker. Bogkampagnen hos McDonalds fortsætter frem til 4. november. Wencke Gwozdz fra Copenhagen Business Scholl er kritisk over for udviklingen og mener det handler om salg og branding.
DR-P1 Kulturnyt 15.30, Tir den 19. okt 2010
Happy Meals med børnebøger
I fire uger forsøger burgerkæden McDonald's at vedlægge børnebøger i deres happiemeals i stedet for det sædvanlige legetøj. Burgerkæden hævder, at den gør dette, fordi den vil skærpe børns læselyst. Ph.d. i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School, Wenche Gwozdz, udtaler, at det i langt højere grad handler om salg og branding.
DR-P1 Morgen 06.00, 06:36 - Uoplyst, Tir den 19. okt 2010
Firmaer bryder lov om klima, etik og miljø
I fire uger forsøger burgerkæden McDonald's at vedlægge børnebøger i deres happiemeals i stedet for det sædvanlige legetøj. Burgerkæden hævder, at den gør dette, fordi den vil skærpe børns læselyst. Ph.d. i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School, Wenche Gwozdz, udtaler, at det i langt højere grad handler om salg og branding.
DR-P1 Morgen 06.00, 06:36 - Uoplyst, Tir den 19. okt 2010
Firmaer bryder lov om klima, etik og miljø
Masser af danske virksomheder bryder den lov, der skal presse dem til at gøre en positiv indsats for klima, miljø,
menneskerettigheder og ansattes arbejdsvilkår. Næsten hver tredje virksomhed – 29 procent – ignorerer en lov fra 2008 og giver for få oplysninger i deres årsrapporter.Janni Thusgaard Pedersen, der er ph.d.-studerende ved CBS og en af forskerne bag rapporten, fortæller, at
erhvervslivet mangler viden om lovens detaljer: »Mange virksomheder havde ikke fanget budskabet om, at det ikke er nok bare at rapportere om politikken. Men at de altså også skal fortælle om handlinger og resultater.
menneskerettigheder og ansattes arbejdsvilkår. Næsten hver tredje virksomhed – 29 procent – ignorerer en lov fra 2008 og giver for få oplysninger i deres årsrapporter.Janni Thusgaard Pedersen, der er ph.d.-studerende ved CBS og en af forskerne bag rapporten, fortæller, at
erhvervslivet mangler viden om lovens detaljer: »Mange virksomheder havde ikke fanget budskabet om, at det ikke er nok bare at rapportere om politikken. Men at de altså også skal fortælle om handlinger og resultater.
Politiken, Lør den 9. okt 2010
McDonalds er nu med børnebøger
Dér er fritterne. Colaen. Burgeren. Ketchuppen. Og dér en børnebog af Kim Fupz Aakeson. Det scenarie bliver en realitet, når McDonald’s’ 84 danske butikker fra 8. oktober begynder at uddele børnebøger sammen med Happy Meals. Men det er ikke alle der er positive over for McDonald’s’ litterære fremstød. Ph.d. i forbrugeradfærd ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Business School, Wencke Gwozdz, er skeptisk omkring McDonald’s’ grundlag: »McDonald’s mad bliver beskyldt for at være usund og medskyldig i fedmeepidemien, så de må gøre noget for at forbedre deres ry. De prøvede at forbedre det ved at indføre mere sund mad og salat, men det lykkedes ikke. Og salat rammer heller ikke børnemålgruppen, så nu prøver de med børnelitteratur. Fordi vi som forbrugere får at vide, at det at læse er en god ting«, siger Wencke Gwozdz
Politiken, Tir den 2. okt 2010
Investorerne blæser på etikken
De danske investorer har ikke etikken synderligt med i baghovedet, når de skal beslutte, hvilke investeringer de skal foretage. En undersøgelse fra Morgenavisen Jyllandsposten viser således, at etiske fondes popularitet hos de private investorer er alt andet end imponerende - og det er trods en markant og nærmest eksplosiv stigning i den europæiske efterspørgsel på etiske investeringer. Ifølge Steen Vallentin, forsker i etiske investeringer ved CBS, så er det ikke overraskende, og han mener, at den danske afholdenhed i forhold til etisk investering er en negativ konsekvens af den danske velfærdsstat.
Dinepenge.dk, Man den 27. sep 2010
De danske investorer har ikke etikken synderligt med i baghovedet, når de skal beslutte, hvilke investeringer de skal foretage. En undersøgelse fra Morgenavisen Jyllandsposten viser således, at etiske fondes popularitet hos de private investorer er alt andet end imponerende - og det er trods en markant og nærmest eksplosiv stigning i den europæiske efterspørgsel på etiske investeringer. Ifølge Steen Vallentin, forsker i etiske investeringer ved CBS, så er det ikke overraskende, og han mener, at den danske afholdenhed i forhold til etisk investering er en negativ konsekvens af den danske velfærdsstat.
Dinepenge.dk, Man den 27. sep 2010
Danskere på flugt fra kortgæld
I løbet af 2009 steg antallet af debetkort uden mulighed for overtræk med 26 pct. ’En af grundene til det kan være, at krisebevidstheden har gjort, at en øget andel danskere ikke ønsker at komme i problemer’, siger Anne Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Wenche Gwozdz, forskningsadjunkt ved CBS, siger: ’Debetkort fungerer som kontrolmekanisme i forbruget, så forbrugerne behersker dem selv’. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i 2. kvartal 2008 lånte 2,6 mia. færre kr. uden om pengeinstitutterne. Det betyder, at vi har skåret 12,3 pct. af vores gæld lavet med lån i f.eks. supermarkeder og butikskæder.
børsen Privatinvestor, side 8,9 - Leonora Beck, Man den 27. sep 2010
I løbet af 2009 steg antallet af debetkort uden mulighed for overtræk med 26 pct. ’En af grundene til det kan være, at krisebevidstheden har gjort, at en øget andel danskere ikke ønsker at komme i problemer’, siger Anne Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Wenche Gwozdz, forskningsadjunkt ved CBS, siger: ’Debetkort fungerer som kontrolmekanisme i forbruget, så forbrugerne behersker dem selv’. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i 2. kvartal 2008 lånte 2,6 mia. færre kr. uden om pengeinstitutterne. Det betyder, at vi har skåret 12,3 pct. af vores gæld lavet med lån i f.eks. supermarkeder og butikskæder.
børsen Privatinvestor, side 8,9 - Leonora Beck, Man den 27. sep 2010
Børnearbejde nej tak
En undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet for PFA Pension, viser, at flere end fire ud af ti danskere er parate til at acceptere lavere afkast til gengæld for en samfundsmæssig ansvarlig investering. Lektor Steen Vallentin, som arbejder på Center for Corporate Social Responsebility på Handelshøjskolen i København, tror dog ikke på disse tal. Han mener, at folk svarer, som de gør, fordi det virker mest rigtigt, men at de mener noget andet, når det kommer til stykket.
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 1 - Lene Andersen, Man den 27. sep 2010
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 12,13 - Lene Andersen og Bo Jørgensen
En undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet for PFA Pension, viser, at flere end fire ud af ti danskere er parate til at acceptere lavere afkast til gengæld for en samfundsmæssig ansvarlig investering. Lektor Steen Vallentin, som arbejder på Center for Corporate Social Responsebility på Handelshøjskolen i København, tror dog ikke på disse tal. Han mener, at folk svarer, som de gør, fordi det virker mest rigtigt, men at de mener noget andet, når det kommer til stykket.
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 1 - Lene Andersen, Man den 27. sep 2010
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 12,13 - Lene Andersen og Bo Jørgensen
Næsten alle lever op til rapporteringskravet
Mange virksomheder har svært ved at redegøre for deres CSR-arbejde på trods af kravet om rapportering. Tallene viser, at 97 pct. af de virksomheder, som er forpligtiget til at rapportere om deres CSR-aktivitetner, gør det, hvilket får professor ved Center for CSR på CBS Peter Neergaard til at kalde ordningen en succes. Dog kan kun 37 pct. af firmaerne redegøre for resultaterne af deres CSR-arbejde, hvilket Peter Neergaard vurderer, kan skyldes at det på nogle områder, f.eks. spørgsmål om børnearbejde hos underleverandører, kan være svært at redegøre for resultater.
Miljøhorisont (Online), Ons den 01. sep 2010
Mange virksomheder har svært ved at redegøre for deres CSR-arbejde på trods af kravet om rapportering. Tallene viser, at 97 pct. af de virksomheder, som er forpligtiget til at rapportere om deres CSR-aktivitetner, gør det, hvilket får professor ved Center for CSR på CBS Peter Neergaard til at kalde ordningen en succes. Dog kan kun 37 pct. af firmaerne redegøre for resultaterne af deres CSR-arbejde, hvilket Peter Neergaard vurderer, kan skyldes at det på nogle områder, f.eks. spørgsmål om børnearbejde hos underleverandører, kan være svært at redegøre for resultater.
Miljøhorisont (Online), Ons den 01. sep 2010
CSR - er det bare noget, vi leger?
CBS er vært for en CSR-konference under titlen 'CSR2010 - NGO meets business', hvor de mange elementer og konsekvenser ved CSR-politikker og deres indtog i de danske virksomheder skal debatteres. CSR bruges i dag som decideret markedsføring, men hvornår er CSR så egentlig reelt et integreret og ikke-profitorienteret projekt?
Markedsføring 1. sektion, side 18,19 - Christian W. Larsen, Tir den 24. aug 2010
CBS er vært for en CSR-konference under titlen 'CSR2010 - NGO meets business', hvor de mange elementer og konsekvenser ved CSR-politikker og deres indtog i de danske virksomheder skal debatteres. CSR bruges i dag som decideret markedsføring, men hvornår er CSR så egentlig reelt et integreret og ikke-profitorienteret projekt?
Markedsføring 1. sektion, side 18,19 - Christian W. Larsen, Tir den 24. aug 2010
Samfundsansvar er blevet et hit
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Copenhagen Business School og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har netop færdiggjort en rapport om de 1.100 største danske virksomheders Corporate Social Responsibility. Rapporten viser, at miljø og klima samt sociale forhold rettet mod danske arbejdspladser er de emner, der bliver fokuseret på hos virksomhederne.
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 9 - Bo Jørgensen, Ons den 01. sep 2010
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Copenhagen Business School og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har netop færdiggjort en rapport om de 1.100 største danske virksomheders Corporate Social Responsibility. Rapporten viser, at miljø og klima samt sociale forhold rettet mod danske arbejdspladser er de emner, der bliver fokuseret på hos virksomhederne.
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 9 - Bo Jørgensen, Ons den 01. sep 2010
Mindre 'flødeskum' til personalet
Krisetider går ud over personalegoderne. Ph.d. og cand.mag. ved Copenhagen Business School, Anne Roepstorff, udtaler, at små og mellemstore virksomheder, der har mange ufaglærte medarbejdere, sparer på 'flødeskummet', når der skal strammes op.
Avisen.dk, Lør den 28. aug 2010
Krisetider går ud over personalegoderne. Ph.d. og cand.mag. ved Copenhagen Business School, Anne Roepstorff, udtaler, at små og mellemstore virksomheder, der har mange ufaglærte medarbejdere, sparer på 'flødeskummet', når der skal strammes op.
Avisen.dk, Lør den 28. aug 2010
Stor interesse for mikrofinans-netværk
Netværket Dansk Forum holdt for nyligt sin åbningskonference på CBS, hvor samarbejdet mellem den private sektor og NGO'er blev berørt. Blandt talerne var bl.a. lektor Kai Hockerts fra CBS' Center for Corporate Social Responsibillity.
Miljøhorisont (Online)
Netværket Dansk Forum holdt for nyligt sin åbningskonference på CBS, hvor samarbejdet mellem den private sektor og NGO'er blev berørt. Blandt talerne var bl.a. lektor Kai Hockerts fra CBS' Center for Corporate Social Responsibillity.
Miljøhorisont (Online)
Forskere kaster sig over sociale medier
Mette Morsing fra CBS, der er en af landets førende eksperter inden for CSR, udtaler, at rigtig mange danske virksomheder gerne vil bruge de nye sociale medier til at komme i tættere dialog med deres stakeholdere. Executive, side 2 (Pia Lykke)
Børsen, fredag 25. juni 2010, Side: 0 | 40 ord | Artikel-ID: e212bca1
Download artiklen her:
Mette Morsing fra CBS, der er en af landets førende eksperter inden for CSR, udtaler, at rigtig mange danske virksomheder gerne vil bruge de nye sociale medier til at komme i tættere dialog med deres stakeholdere. Executive, side 2 (Pia Lykke)
Børsen, fredag 25. juni 2010, Side: 0 | 40 ord | Artikel-ID: e212bca1
Download artiklen her:
Retningslinjer fra regeringen til at undgå børnearbejdere
Regeringen har nu fået udarbejdet syv retningslinjer, som virksomhederne skal følge, så børnearbejdere kan undgås. Esben Rahbek Pedersen, lektor på Copenhagen Business Schools Institut for Interkulturel Kommunikation, vurderer imidlertid ikke, at retningslinierne vil gøre uetiske virksomheder etiske. DR P1 Radioavisen 18.00, mandag 21. juni 2010 | 800 ord | Artikel-ID: e2111729
DR P1 Radioavisen 18.00, mandag 21. juni 2010, Side: 0 | 50 ord | Artikel-ID: e2114b12
Regeringen har nu fået udarbejdet syv retningslinjer, som virksomhederne skal følge, så børnearbejdere kan undgås. Esben Rahbek Pedersen, lektor på Copenhagen Business Schools Institut for Interkulturel Kommunikation, vurderer imidlertid ikke, at retningslinierne vil gøre uetiske virksomheder etiske. DR P1 Radioavisen 18.00, mandag 21. juni 2010 | 800 ord | Artikel-ID: e2111729
DR P1 Radioavisen 18.00, mandag 21. juni 2010, Side: 0 | 50 ord | Artikel-ID: e2114b12
CSR arbejde handler ikke kun om bedre bundlinje
Danske virksomheder skal turde tale om, at deres CSR-arbejde og kampen for en bedre bundlinje indimellem strider mod hinanden, lyder det fra ph.d.-stipendiat Marie Mathiesen fra CBS’s Center for CSR. Hun mener, at det giver frustrerede og fastlåste medarbejdere, hvis man glemmer at diskutere dilemmaerne og paradokserne.
STRATEGI & LEDELSE CSR.dk online. 21 Juni 2010
Danske virksomheder skal turde tale om, at deres CSR-arbejde og kampen for en bedre bundlinje indimellem strider mod hinanden, lyder det fra ph.d.-stipendiat Marie Mathiesen fra CBS’s Center for CSR. Hun mener, at det giver frustrerede og fastlåste medarbejdere, hvis man glemmer at diskutere dilemmaerne og paradokserne.
STRATEGI & LEDELSE CSR.dk online. 21 Juni 2010
Kronik: Ledelse af omdømmerisiko
Finanskrisen har vist, at det ikke kun er i den materielle produktion, at risikosamfundet har holdt sit indtog, skriver professor Majken Schultz fra CBS. Hun peger på, at den aktuelle miljøkatastrofe i USA minder os om, at uforudsete hændelser inden for kendte teknologier kan have fatale konsekvenser. Executive, side 14
Børsen, fredag 04. juni 2010, Side: 0 | 50 ord | Artikel-ID: e20ac35a
Finanskrisen har vist, at det ikke kun er i den materielle produktion, at risikosamfundet har holdt sit indtog, skriver professor Majken Schultz fra CBS. Hun peger på, at den aktuelle miljøkatastrofe i USA minder os om, at uforudsete hændelser inden for kendte teknologier kan have fatale konsekvenser. Executive, side 14
Børsen, fredag 04. juni 2010, Side: 0 | 50 ord | Artikel-ID: e20ac35a
Del gevinsten med de fattigste
Hvis man redesigner forsyningskæden, så en større del af varens værdi tilfalder leverandører i de sidste led af kæden, kan virksomheder være med til at afskaffe børne- og slavearbejde, siger Andrew Crane, professor med speciale i CSR og business ethics på York Universitet i Canada og tilknyttet CBS (Copenhagen Business School) som gæsteprofessor. Executive, side 4 (Pia Lykke)
Børsen, fredag 04. juni 2010, Side: 0 | 58 ord | Artikel-ID: e20ac34d
Hvis man redesigner forsyningskæden, så en større del af varens værdi tilfalder leverandører i de sidste led af kæden, kan virksomheder være med til at afskaffe børne- og slavearbejde, siger Andrew Crane, professor med speciale i CSR og business ethics på York Universitet i Canada og tilknyttet CBS (Copenhagen Business School) som gæsteprofessor. Executive, side 4 (Pia Lykke)
Børsen, fredag 04. juni 2010, Side: 0 | 58 ord | Artikel-ID: e20ac34d
Business-skoler skifter værdisættet ud
Ifølge FN skal verdens business-skoler gå forrest i forsøget på at løse klodens problemer. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Copenhagen Business School har underskrevet FN's program for ansvarlig lederuddannelse, kaldet Principle for Responsible Management Education. Executive, side 2 (Susanne Tholstrup)
Børsen, fredag 04. juni 2010, Side: 0 | 39 ord | Artikel-ID: e20ac359
Ifølge FN skal verdens business-skoler gå forrest i forsøget på at løse klodens problemer. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Copenhagen Business School har underskrevet FN's program for ansvarlig lederuddannelse, kaldet Principle for Responsible Management Education. Executive, side 2 (Susanne Tholstrup)
Børsen, fredag 04. juni 2010, Side: 0 | 39 ord | Artikel-ID: e20ac359
Amnesty kritiserer Mærsk for brud på menneskerettigheder
A. P. Møller-Mærsks hensigtserklæringer om socialt ansvar og menneskerettigheder er ikke tilstrækkelige. Ifølge Steen Vallentin, lektor og ph.d. på Copenhagen Business School, kræver det nemlig en aktiv indsats i en global virksomhed at få styr på sådanne problemer. 1. sektion, side 6 ( Peter Rasmussen)
Information, lørdag 29. maj 2010, Side: 0 | 44 ord | Artikel-ID: e208f563
A. P. Møller-Mærsks hensigtserklæringer om socialt ansvar og menneskerettigheder er ikke tilstrækkelige. Ifølge Steen Vallentin, lektor og ph.d. på Copenhagen Business School, kræver det nemlig en aktiv indsats i en global virksomhed at få styr på sådanne problemer. 1. sektion, side 6 ( Peter Rasmussen)
Information, lørdag 29. maj 2010, Side: 0 | 44 ord | Artikel-ID: e208f563
Novo Nordisk trækker lægemidler ud af Grækenland
Novo Nordisk har trukket en række insulinprodukter ud af Grækenland. Det sker, efter at den græske regering har besluttet at sætte prisen på alle lægemidler ned med 25 procent. Lektor Steen Valentin fra Copenhagen Business School er overrasket over Novo Nordisks reaktion. DR1 TV-Avisen 21.00 (resumé), fredag 28. maj 2010 | 800 ord | Artikel-ID: e2086061
DR1 TV-Avisen 21.00, fredag 28. maj 2010, Side: 0 | 56 ord | Artikel-ID: e208f4c7
Novo Nordisk har trukket en række insulinprodukter ud af Grækenland. Det sker, efter at den græske regering har besluttet at sætte prisen på alle lægemidler ned med 25 procent. Lektor Steen Valentin fra Copenhagen Business School er overrasket over Novo Nordisks reaktion. DR1 TV-Avisen 21.00 (resumé), fredag 28. maj 2010 | 800 ord | Artikel-ID: e2086061
DR1 TV-Avisen 21.00, fredag 28. maj 2010, Side: 0 | 56 ord | Artikel-ID: e208f4c7
Første danske doktor i virksomhedsetik
Jacob Dahl Rendtorff er netop blevet dr.scient.adm. med en afhandling om Corporate Social Responsibility, og på Copenhagen Business School, hvis forlag udgiver afhandlingen, har tidligere administrerende direktør og bestyrelsesformand for Novo Nordisk Mads Øvlisen som adjungeret professor sat CSR og CR på dagsordenen. 1. sektion, side 42
Børsen, fredag 07. maj 2010, Side: 0 | 46 ord | Artikel-ID: e2007910
Jacob Dahl Rendtorff er netop blevet dr.scient.adm. med en afhandling om Corporate Social Responsibility, og på Copenhagen Business School, hvis forlag udgiver afhandlingen, har tidligere administrerende direktør og bestyrelsesformand for Novo Nordisk Mads Øvlisen som adjungeret professor sat CSR og CR på dagsordenen. 1. sektion, side 42
Børsen, fredag 07. maj 2010, Side: 0 | 46 ord | Artikel-ID: e2007910
Virksomheder skal bestå cocktailparty-testen
En virksomheds sociale og moderne profil er i stigende grad væsentligere for unge end lønchecken, vurderer lektor på CBS, Jette Steen Knudsen, der forsker i social ansvarlighed, CSR. erhverv, side 8
Jyllands-Posten, søndag 02. maj 2010, Side: 0 | 30 ord | Artikel-ID: e1fea6f3
En virksomheds sociale og moderne profil er i stigende grad væsentligere for unge end lønchecken, vurderer lektor på CBS, Jette Steen Knudsen, der forsker i social ansvarlighed, CSR. erhverv, side 8
Jyllands-Posten, søndag 02. maj 2010, Side: 0 | 30 ord | Artikel-ID: e1fea6f3
Skandinaviske virksomheders CSR-arbejde er unikt
Skandinaviske virksomhedsledere bør være stolte over deres CSR-arbejde. Det mener Robert Strand, erhvervs-ph.d. fra Copenhagen Business Shchool, som i sin forskning blandt andet sammenligner de amerikanske og skandinaviske virksomhederes CSR-indsats. 1. sektion, side 16 (Lasse Andersen)
CSR, torsdag 15. april 2010, Side: 0 | 35 ord | Artikel-ID: e1f7fdef
Skandinaviske virksomhedsledere bør være stolte over deres CSR-arbejde. Det mener Robert Strand, erhvervs-ph.d. fra Copenhagen Business Shchool, som i sin forskning blandt andet sammenligner de amerikanske og skandinaviske virksomhederes CSR-indsats. 1. sektion, side 16 (Lasse Andersen)
CSR, torsdag 15. april 2010, Side: 0 | 35 ord | Artikel-ID: e1f7fdef
Robert Strand published in the Børsen Ledelseshåndbøger series on CSR
Robert Strand’s article “CSR & Culture: Embracing the Scandinavian Approach to CSR” was published within the Børsen Ledelseshåndbøger series on Corporate Social Responsibility ( www.borsenforum.com/CSR ) this month. Robert’s piece, which was translated into Danish, offers a comparison between the “American approach to CSR” and the “Scandinavian approach to CSR”. Robert, an American, argues that the American approach is exemplified by the Porter & Kramer (2006) Harvard Business Review article on strategic CSR that advocates a stripping ethics from CSR, and that the American approach is threatening the Scandinavian approach to CSR which has the ethics and stakeholder engagement at its core. Robert suggests that the Scandinavian approach to CSR is a “cooperative advantage” for Scandinavia that will be a long term competitive advantage for the region as corporations are increasingly facing CSR challenges that demand partnerships with NGO’s and other third parties to effectively address.(Børsen Ledelseshåndbøger CSR, April 2010)
Robert Strand’s article “CSR & Culture: Embracing the Scandinavian Approach to CSR” was published within the Børsen Ledelseshåndbøger series on Corporate Social Responsibility ( www.borsenforum.com/CSR ) this month. Robert’s piece, which was translated into Danish, offers a comparison between the “American approach to CSR” and the “Scandinavian approach to CSR”. Robert, an American, argues that the American approach is exemplified by the Porter & Kramer (2006) Harvard Business Review article on strategic CSR that advocates a stripping ethics from CSR, and that the American approach is threatening the Scandinavian approach to CSR which has the ethics and stakeholder engagement at its core. Robert suggests that the Scandinavian approach to CSR is a “cooperative advantage” for Scandinavia that will be a long term competitive advantage for the region as corporations are increasingly facing CSR challenges that demand partnerships with NGO’s and other third parties to effectively address.(Børsen Ledelseshåndbøger CSR, April 2010)
Grøn invest er ikke kun grøn
Det er langt fra alle såkaldt grønne investeringsforeninger, der ifølge DanWatch kun har fokus på vindmøller og bæredygtighed. Lektor og ph.d. Steen Valentin fra CBS siger herom, at selskaberne ikke bør forsynde sig mod god markedsskik. DR P1 Radioavisen, klokken 09:00, fredag 12. marts, 2010 | 800 ord | Artikel-ID: e1ebabe3 (Øvrig kilde: DR P3 Radioavisen, klokken 07:00, fredag 12. marts, 2010)
Det er langt fra alle såkaldt grønne investeringsforeninger, der ifølge DanWatch kun har fokus på vindmøller og bæredygtighed. Lektor og ph.d. Steen Valentin fra CBS siger herom, at selskaberne ikke bør forsynde sig mod god markedsskik. DR P1 Radioavisen, klokken 09:00, fredag 12. marts, 2010 | 800 ord | Artikel-ID: e1ebabe3 (Øvrig kilde: DR P3 Radioavisen, klokken 07:00, fredag 12. marts, 2010)
Samfundsansvar i Virksomheder - TV program with Mads Øvlisen as guest
Magasinet Penge on DR1 had CSR on the agenda yesterday Wednesday March 10. You can see this on-line at: http://www.dr.dk/dr1/penge. You can see Brian Mikkelsen, Mads Øvlisen and Peder Michael Pruzan-Jørgensen appear.
Magasinet Penge on DR1 had CSR on the agenda yesterday Wednesday March 10. You can see this on-line at: http://www.dr.dk/dr1/penge. You can see Brian Mikkelsen, Mads Øvlisen and Peder Michael Pruzan-Jørgensen appear.
Spirituel ledelse er god karma
Flere og flere ledere ønsker, at have deres og virksomhedens integritet i behold, mener Peter Pruzan, professor ved institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, der netop har fået udgivet en bog om spirituel ledelse. Business, side 16 ( Ulla Gunge Hansen)
Berlingske Tidende, onsdag 10. marts 2010, Side: 0 | 43 ord | Artikel-ID: e1eac8a6
Flere og flere ledere ønsker, at have deres og virksomhedens integritet i behold, mener Peter Pruzan, professor ved institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, der netop har fået udgivet en bog om spirituel ledelse. Business, side 16 ( Ulla Gunge Hansen)
Berlingske Tidende, onsdag 10. marts 2010, Side: 0 | 43 ord | Artikel-ID: e1eac8a6
Adjungeret Professor Mads Øvlisen fylder 70 år i morgen, Politiken 08.03.2010
Direktør Mads Øvlisen har ud over sin store indsats i megaforetagendet Novo også været en aktiv medspiller i kulturlivet – bl.a. som formand for Det Kgl. Teater og nu i samme position i Kunstrådet, hvor han har vist sig som en aktiv og alt andet end tavs frontskikkelse, hvis han finder staten og Kulturministeriet på faglige afveje. (Ninka, side 9)
Direktør Mads Øvlisen har ud over sin store indsats i megaforetagendet Novo også været en aktiv medspiller i kulturlivet – bl.a. som formand for Det Kgl. Teater og nu i samme position i Kunstrådet, hvor han har vist sig som en aktiv og alt andet end tavs frontskikkelse, hvis han finder staten og Kulturministeriet på faglige afveje. (Ninka, side 9)
Få kvinder i bankers topledelse, Jyllandsposten 01.02.2010
Selvom 52 procent af de ansatte i landets banker er kvinder, sidder der kun én kvinde mellem 65 mænd i direktionerne i de 30 største banker. Det tyder på, at der er et problem, vurderer lektor og ligestillingsforsker Lynn Roseberry fra Handelshøjskolen i København. Erhverv & Økonomi, side 1 (Beile Grünbaum)
Jyllands-Posten, mandag 01. marts 2010, Side: 0 | 50 ord | Artikel-ID: e1e77c55
Selvom 52 procent af de ansatte i landets banker er kvinder, sidder der kun én kvinde mellem 65 mænd i direktionerne i de 30 største banker. Det tyder på, at der er et problem, vurderer lektor og ligestillingsforsker Lynn Roseberry fra Handelshøjskolen i København. Erhverv & Økonomi, side 1 (Beile Grünbaum)
Jyllands-Posten, mandag 01. marts 2010, Side: 0 | 50 ord | Artikel-ID: e1e77c55
Nye vækstmuligheder i social ansvarlig innovation, Børsen, 19.02.2010
Et nyt fænomen kaldet corporate social innovation har vundet indpas hos mange virksomheder. Ekspert i corporate social responsibility Steen Vallentin fra Copenhagen Business School forklarer, at essensen i CSI er at tjene penge gennem samfundsansvarlige innovationer. 2. sektion, side 4 (Louise Kastberg)
Børsen, fredag 19. februar 2010, Side: 0 | 41 ord | Artikel-ID: e1e44bca
Et nyt fænomen kaldet corporate social innovation har vundet indpas hos mange virksomheder. Ekspert i corporate social responsibility Steen Vallentin fra Copenhagen Business School forklarer, at essensen i CSI er at tjene penge gennem samfundsansvarlige innovationer. 2. sektion, side 4 (Louise Kastberg)
Børsen, fredag 19. februar 2010, Side: 0 | 41 ord | Artikel-ID: e1e44bca
Topchefernes lønfest er slut, Børsen Mandag, 15.02.2010
Lønfesten for de danske topchefer er ved at løbe ud, viser regnskaber. ... »Der er kommet en øget opmærksomhed blandt større virksomheder om, hvor meget deres omdømme også bestemmes af, hvordan de honorerer chefers indsats,« siger Mads Øvlisen , der er medlem af det udvalg under Komiteen for god selskabsledelse, der har skrevet vejledning til sammensætningen af toplederes lønpakke. Øvlisen siger, at der kan komme lønstigninger, men det afhænger af, hvordan virksomheden klarer sig. ... Aflønningen skal være konkurrencedygtigt, men den skal også være rimelig i forhold til virksomhedens situation,« siger Mads Øvlisen.(Lasse Friis og Andreas Holm Jensen)
Lønfesten for de danske topchefer er ved at løbe ud, viser regnskaber. ... »Der er kommet en øget opmærksomhed blandt større virksomheder om, hvor meget deres omdømme også bestemmes af, hvordan de honorerer chefers indsats,« siger Mads Øvlisen , der er medlem af det udvalg under Komiteen for god selskabsledelse, der har skrevet vejledning til sammensætningen af toplederes lønpakke. Øvlisen siger, at der kan komme lønstigninger, men det afhænger af, hvordan virksomheden klarer sig. ... Aflønningen skal være konkurrencedygtigt, men den skal også være rimelig i forhold til virksomhedens situation,« siger Mads Øvlisen.(Lasse Friis og Andreas Holm Jensen)
Grønt betaler sig, Fyens Stiftstidende, 05.01.2010
Socialt og miljømæssigt ansvar er ikke længere noget, der bare giver god samvittighed og er med til at skabe et brand. Det giver også god mening i en forretningskontekst, mener Jonas Eder-Hansen, sekretariatsleder på Center for Corporate Social Responsibility (CSR) på Handelshøjskolen i København. Business-syd, side 20 (Tore Bønke Jeppesen)
Socialt og miljømæssigt ansvar er ikke længere noget, der bare giver god samvittighed og er med til at skabe et brand. Det giver også god mening i en forretningskontekst, mener Jonas Eder-Hansen, sekretariatsleder på Center for Corporate Social Responsibility (CSR) på Handelshøjskolen i København. Business-syd, side 20 (Tore Bønke Jeppesen)
Grønne indkøb kan spare det offentlige for milliardbeløb, Ugebrevet Mandag Morgen, 14.12.2009
EU kræver, at halvdelen af de offentlige indkøb og udbud skal være grønne fra 1. januar. Professor Peter Neergaard fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS mener, at det ville styrke danske virksomheders konkurrenceevne, hvis den offentlige sektor efterspurgte flere grønne produkter, og danske indkøbere blev uddannet bedre. Side 15-18 (Jens Reiermann)
EU kræver, at halvdelen af de offentlige indkøb og udbud skal være grønne fra 1. januar. Professor Peter Neergaard fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS mener, at det ville styrke danske virksomheders konkurrenceevne, hvis den offentlige sektor efterspurgte flere grønne produkter, og danske indkøbere blev uddannet bedre. Side 15-18 (Jens Reiermann)
Klimavenlighed må ikke være varm luft, Ritzaus Bureau, 07.12.2009
Der skal ikke være for meget varm luft, når virksomheder skal brande sig på klimavenlighed. Ifølge Mette Morsing , professor ved CBS, er det virksomhedernes troværdighed, der står på spil. ”En risiko er, at man lover for meget. Det er jo et emne, der er præget af abstrakte og ukonkrete mål og visioner. Og når vi så finder ud af, at de flotte ord og skåltalerne ikke følges op, så klinger det hult. Så har du sat din troværdighed på spil,” siger Mette Morsing.
(Niels Overgaard og Rikke Lund Kristensen)
Der skal ikke være for meget varm luft, når virksomheder skal brande sig på klimavenlighed. Ifølge Mette Morsing , professor ved CBS, er det virksomhedernes troværdighed, der står på spil. ”En risiko er, at man lover for meget. Det er jo et emne, der er præget af abstrakte og ukonkrete mål og visioner. Og når vi så finder ud af, at de flotte ord og skåltalerne ikke følges op, så klinger det hult. Så har du sat din troværdighed på spil,” siger Mette Morsing.
(Niels Overgaard og Rikke Lund Kristensen)
Sidste store danske selskab opgiver klyngebomber, Information, 07.12.2009
SEB-invest har besluttet at ændre et investeringsindeks, så kunderne ikke investerer i klyngebomber. Det er positivt med en mere systematisk og professionel tilgang til etiske investeringer, mener lektor Steen Vallentin fra Copenhagen Business School.
(Julie Hjerl Hansen, 1. sektion, side 4)
SEB-invest har besluttet at ændre et investeringsindeks, så kunderne ikke investerer i klyngebomber. Det er positivt med en mere systematisk og professionel tilgang til etiske investeringer, mener lektor Steen Vallentin fra Copenhagen Business School.
(Julie Hjerl Hansen, 1. sektion, side 4)
Klimaaftale kan blive nyt forretningseventyr, DI Business, 07.12.2009
Tre ud af fire virksomheder i DI's virksomhedspanel mener, at en ambitiøs klimaaftale vil give dem nye forretningsmuligheder. Ifølge professor Peter Neergaard, CBS er der masser af danske virksomheder, som vil have fordel af en ambitiøs klimaaftale. ”Danmark har en underskov af små virksomheder, som en klimaaftale kan give et boost. Det andet er, at der bliver reguleringer på en eller anden måde. Og hvis det er internationale bindende aftaler, er der grund til at tro, at danske virksomheder vil stå stærkere i konkurrencen. De er simpelthen længere fremme end mange udenlandske virksomheder, som de konkurrerer med,” siger han.
(René Madsen, 1. sektion, side 3)
Tre ud af fire virksomheder i DI's virksomhedspanel mener, at en ambitiøs klimaaftale vil give dem nye forretningsmuligheder. Ifølge professor Peter Neergaard, CBS er der masser af danske virksomheder, som vil have fordel af en ambitiøs klimaaftale. ”Danmark har en underskov af små virksomheder, som en klimaaftale kan give et boost. Det andet er, at der bliver reguleringer på en eller anden måde. Og hvis det er internationale bindende aftaler, er der grund til at tro, at danske virksomheder vil stå stærkere i konkurrencen. De er simpelthen længere fremme end mange udenlandske virksomheder, som de konkurrerer med,” siger han.
(René Madsen, 1. sektion, side 3)
Virksomheder går glip af ansattes grønne ideer, Ugebrevet A4, 30.11.2009
Medarbejderne bobler med ideer til, hvordan deres virksomhed kan spare på energien og dermed belaste naturen mindre. Men cheferne bruger sjældent strømmen af ideer til noget, viser undersøgelse. Det er ikke manglende vilje, som får medarbejdernes grønne ideer til at forblive ideer. Det mener professor ved CBS (Handelshøjskolen i København) Peter Neergaard , som forsker i virksomheders sociale ansvar og miljøledelse: ”Når medarbejderne ikke bliver inviteret til at gøre arbejdspladsen grønnere, skyldes det manglende opmærksomhed fra ledelsens side og ikke ond vilje. Ledelsen tænker ganske enkelt ikke på det potentiale, der er i at spørge medarbejderne. Det ved vi fra en række undersøgelser,” siger Peter Neergaard.
(Iver Houmark Andersen)
Medarbejderne bobler med ideer til, hvordan deres virksomhed kan spare på energien og dermed belaste naturen mindre. Men cheferne bruger sjældent strømmen af ideer til noget, viser undersøgelse. Det er ikke manglende vilje, som får medarbejdernes grønne ideer til at forblive ideer. Det mener professor ved CBS (Handelshøjskolen i København) Peter Neergaard , som forsker i virksomheders sociale ansvar og miljøledelse: ”Når medarbejderne ikke bliver inviteret til at gøre arbejdspladsen grønnere, skyldes det manglende opmærksomhed fra ledelsens side og ikke ond vilje. Ledelsen tænker ganske enkelt ikke på det potentiale, der er i at spørge medarbejderne. Det ved vi fra en række undersøgelser,” siger Peter Neergaard.
(Iver Houmark Andersen)
Firmaer satser på velgørenhed trods krise, Ritzaus Bureau, 19.11.2009
Selvom krisen kradser, sparer virksomhederne ikke på velgørenhed, viser en ny undersøgelse. Det er nemlig god business, mener ekspert. CSR er nemlig ikke længere forbeholdt de politisk korrekte. I stedet er det blevet en integreret forretningspraksis. ”Der er stadig virksomheder, som gør det, fordi det er moralsk rigtigt at gøre. Men der er langt mere fokus på den bundlinjedrevne tilgang,” siger Jonas Eder-Hansen, som er forskningsleder på Copenhagen Business School’s Centre for CSR.
Selvom krisen kradser, sparer virksomhederne ikke på velgørenhed, viser en ny undersøgelse. Det er nemlig god business, mener ekspert. CSR er nemlig ikke længere forbeholdt de politisk korrekte. I stedet er det blevet en integreret forretningspraksis. ”Der er stadig virksomheder, som gør det, fordi det er moralsk rigtigt at gøre. Men der er langt mere fokus på den bundlinjedrevne tilgang,” siger Jonas Eder-Hansen, som er forskningsleder på Copenhagen Business School’s Centre for CSR.
Ekspert: Pensionskasse sov i timen, avisen.dk, 17.11.2009
Pensionsgiganten ATP har blacklistet det våbenfirma, PKA investerede millioner i. Lektor ved CBS, og ekspert i etiske investeringer Steen Vallentin mere end undrer sig over, at pensionskassen PKA har investeret i våben, børnehandel og støtte til diktaturet i Burma.
Pensionsgiganten ATP har blacklistet det våbenfirma, PKA investerede millioner i. Lektor ved CBS, og ekspert i etiske investeringer Steen Vallentin mere end undrer sig over, at pensionskassen PKA har investeret i våben, børnehandel og støtte til diktaturet i Burma.
Kradserier i overfladen, Magasinet Finans, 06.11.2009
Bankerne kan virkelig gøre en forskel, når de begynder at bygge en CO²-vinkel ind i deres udlånspolitik, mener lektor Kai Hockerts, CBS. Han ser klimatopmødet som en oplagt mulighed for, at danske banker i langt højere grad tager føringen. Det ville give en imagefordel, men også mange gode forretningsmuligheder: ”I alt for lang tid har bankerne ignoreret spørgsmålet fuldstændigt, fordi de ikke selv belastede klimaet i nævneværdigt omfang. Men langsomt er nogle af de største internationale banker kommet i gang med at forholde sig seriøst til klimatruslen med et par schweiziske banker i spidsen. De danske banker gør sig ikke bemærket i førerfeltet”, konstaterer Kai Hockerts. (Elisabeth Teisen, 1. sektion, side 41)
Bankerne kan virkelig gøre en forskel, når de begynder at bygge en CO²-vinkel ind i deres udlånspolitik, mener lektor Kai Hockerts, CBS. Han ser klimatopmødet som en oplagt mulighed for, at danske banker i langt højere grad tager føringen. Det ville give en imagefordel, men også mange gode forretningsmuligheder: ”I alt for lang tid har bankerne ignoreret spørgsmålet fuldstændigt, fordi de ikke selv belastede klimaet i nævneværdigt omfang. Men langsomt er nogle af de største internationale banker kommet i gang med at forholde sig seriøst til klimatruslen med et par schweiziske banker i spidsen. De danske banker gør sig ikke bemærket i førerfeltet”, konstaterer Kai Hockerts. (Elisabeth Teisen, 1. sektion, side 41)
Den grønne gulerodsmafia, Berlinske Tidende, 25.10.2009
Det globale fællesskab Carrotmob består af forbrugere, som belønner virksomheder, som vil være grønnere. Det kan kun være spørgsmål om tid, før fænomenet kommer til Danmark, mener Niels Kornum, ekspert i forbrugeradfærd og lektor på CBS. MS, side 31 (Karoline Amalie Markholst)
MS Berlingske Tidende
Det globale fællesskab Carrotmob består af forbrugere, som belønner virksomheder, som vil være grønnere. Det kan kun være spørgsmål om tid, før fænomenet kommer til Danmark, mener Niels Kornum, ekspert i forbrugeradfærd og lektor på CBS. MS, side 31 (Karoline Amalie Markholst)
MS Berlingske Tidende
Sydinvests grønne investeringsforening støtter atom- og kulkraft, DR P1 Radioavisen 08.00, 09.10.2009
Sydinvest har fået investorer til at sætte mere end 130 millioner kroner i deres investeringsforening "Klima og Miljø", men en undersøgelse fra DanWatch viser, at hver femte investering i porteføljen går til store energiselskaber, der benytter sig af atomkraft, kulkraft eller minedrift. Porteføljen burde ifølge Sydinvests eget reklamemateriale have væren grøn, påpeger Anne Skjerning fra DanWatch. Sydinvests markedsføring, som blandt andet består af pjecer, der viser blå himmel, grønt græs og vindmøller, er under al kritik, mener Steen Vallentin , der forsker i etiske investeringer på Handelshøjskolen CBS.
Sydinvest har fået investorer til at sætte mere end 130 millioner kroner i deres investeringsforening "Klima og Miljø", men en undersøgelse fra DanWatch viser, at hver femte investering i porteføljen går til store energiselskaber, der benytter sig af atomkraft, kulkraft eller minedrift. Porteføljen burde ifølge Sydinvests eget reklamemateriale have væren grøn, påpeger Anne Skjerning fra DanWatch. Sydinvests markedsføring, som blandt andet består af pjecer, der viser blå himmel, grønt græs og vindmøller, er under al kritik, mener Steen Vallentin , der forsker i etiske investeringer på Handelshøjskolen CBS.
Indkøb handler også om samfundsansvar, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 17.09.2009
Pris er ikke det eneste parameter, når kommunale indkøbere køber ind. I dag stilles der stadigt større krav til leverandører og underleverandører om at vise samfundsansvarlighed. Professor i CSR på Copenhagen Business School, Mette Morsing, opfordrede til målrettede strategiske satsninger i indkøbspolitikken. (Rudi Holm)
Pris er ikke det eneste parameter, når kommunale indkøbere køber ind. I dag stilles der stadigt større krav til leverandører og underleverandører om at vise samfundsansvarlighed. Professor i CSR på Copenhagen Business School, Mette Morsing, opfordrede til målrettede strategiske satsninger i indkøbspolitikken. (Rudi Holm)
Einkaufen für eine bessere WeltDie Verbraucher sparen, Tagesspiel (Germany), 06.09.2009
Für Ökoprodukte oder fair gehandelte Waren greifen sie aber gerne in die Tasche – trotz Krise. „Die verbreitete Sorge, dass dieser Markt in der Krise zusammenbricht, hat sich bisher nicht bewahrheitet“, sagte Lucia Reisch, Professorin für Konsumverhalten an der Copenhagen Business School.
( http://www.tagesspiegel.de/wirtschaft/Wirtschaftskrise-Oekoprodukte;art271,2892577 ) (David C. Lerch)
Für Ökoprodukte oder fair gehandelte Waren greifen sie aber gerne in die Tasche – trotz Krise. „Die verbreitete Sorge, dass dieser Markt in der Krise zusammenbricht, hat sich bisher nicht bewahrheitet“, sagte Lucia Reisch, Professorin für Konsumverhalten an der Copenhagen Business School.
( http://www.tagesspiegel.de/wirtschaft/Wirtschaftskrise-Oekoprodukte;art271,2892577 ) (David C. Lerch)
Dansk erhvervsliv skal være verdenskendt for CSR, Børsen, 21.08.2009
Regeringens Råd for Samfundsansvar har taget hul på at gøre Danmark internationalt kendt for forretningsdrevet samfundsansvar.
- En stor del af de danske virksomheder arbejder rigtig godt med social ansvarlighed, mange glemmer bare at kommunikere om det, de gør, siger Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar og adjungeret professor på CBS.
Executive, side 8 (Pia Lykke)
Regeringens Råd for Samfundsansvar har taget hul på at gøre Danmark internationalt kendt for forretningsdrevet samfundsansvar.
- En stor del af de danske virksomheder arbejder rigtig godt med social ansvarlighed, mange glemmer bare at kommunikere om det, de gør, siger Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar og adjungeret professor på CBS.
Executive, side 8 (Pia Lykke)
Sygeplejersker tjener på henrettelser, MetroXpress, 14.08.2009
Ifølge Amnesty medvirker pensionsselskaber til dødsstraf, fordi de investerer dele af deres midler i selskaber, der laver og sælger stoffer til brug i dødsprøjter, der benyttes bl.a. i amerikanske fængsler. Ifølge lektor Steen Vallentin, der er ekspert i virksomheders sociale ansvar, foregår alle investeringer i en gråzone, hvor det er vigtigt at have god dømmekraft: ”Det er et uigennemskueligt område, men det interessante er, hvor lang tid selskaberne bruger på at undersøge, hvordan de kan forhindre, at deres produkter bliver brugt til noget, som de tager afstand fra. Hvis man siger, at man ikke vil være en del af det, men stadig sælger direkte til det amerikanske fængselsvæsen, så er det billige holdninger,” siger Steen Vallentin.
1. sektion, side 2 (Lars Otto Andersen)
Ifølge Amnesty medvirker pensionsselskaber til dødsstraf, fordi de investerer dele af deres midler i selskaber, der laver og sælger stoffer til brug i dødsprøjter, der benyttes bl.a. i amerikanske fængsler. Ifølge lektor Steen Vallentin, der er ekspert i virksomheders sociale ansvar, foregår alle investeringer i en gråzone, hvor det er vigtigt at have god dømmekraft: ”Det er et uigennemskueligt område, men det interessante er, hvor lang tid selskaberne bruger på at undersøge, hvordan de kan forhindre, at deres produkter bliver brugt til noget, som de tager afstand fra. Hvis man siger, at man ikke vil være en del af det, men stadig sælger direkte til det amerikanske fængselsvæsen, så er det billige holdninger,” siger Steen Vallentin.
1. sektion, side 2 (Lars Otto Andersen)
Ekspert: Dun-garanti er utroværdig, Danmarks Radio, 11.08.2009
Det er utroværdigt, når dunfabrikanten Dykon udsteder en garanti på, at deres dun ikke stammer fra gæs der er blevet plukket levende. Sådan lyder vurderingen fra professor Peter Neergaard , som i en årrække har arbejdet med virksomheders sociale ansvar (CSR), etik og underleverandør problematikker på Copenhagen Business School (CBS). ... Her var det netop leverancerne fra de forskellige underleverandører, der blev stillet spørgsmål ved. Alligevel fastholder Dykon i dag, at de kan garantere for tilblivelsen af deres produkt. Men ifølge professor Peter Neergaard , så er det altså stort set umuligt for virksomheder med mange underleverandører i 2. og tredjeled at udstede en sådan garanti.
Det er utroværdigt, når dunfabrikanten Dykon udsteder en garanti på, at deres dun ikke stammer fra gæs der er blevet plukket levende. Sådan lyder vurderingen fra professor Peter Neergaard , som i en årrække har arbejdet med virksomheders sociale ansvar (CSR), etik og underleverandør problematikker på Copenhagen Business School (CBS). ... Her var det netop leverancerne fra de forskellige underleverandører, der blev stillet spørgsmål ved. Alligevel fastholder Dykon i dag, at de kan garantere for tilblivelsen af deres produkt. Men ifølge professor Peter Neergaard , så er det altså stort set umuligt for virksomheder med mange underleverandører i 2. og tredjeled at udstede en sådan garanti.
Nyt råd skal presse virksomheder til at tage socialt ansvar, Kristeligt Dagblad, 02.07.2009
Originalartiklen skrevet af Kim Schou
Rådet for Samfundsansvar skal sørge for, at landets virksomheder lever op til deres samfundsansvar. Adjungeret CBS-professor i virksomheders sociale ansvar, Mads Øvlisen, er formand for det nye råd. Danmark skal være kendt som landet med virksomheder, der tager deres samfundsansvar alvorligt, siger Mads Øvlisen. Rådet har ingen sanktionsmiuligheder, men det er heller ikke nødvendigt. Vi klarer os med oplysning og erfaringsudveksling, forklarer Mads Øvlisen.
Originalartiklen skrevet af Kim Schou
Rådet for Samfundsansvar skal sørge for, at landets virksomheder lever op til deres samfundsansvar. Adjungeret CBS-professor i virksomheders sociale ansvar, Mads Øvlisen, er formand for det nye råd. Danmark skal være kendt som landet med virksomheder, der tager deres samfundsansvar alvorligt, siger Mads Øvlisen. Rådet har ingen sanktionsmiuligheder, men det er heller ikke nødvendigt. Vi klarer os med oplysning og erfaringsudveksling, forklarer Mads Øvlisen.
Harvard indfører erhvervslederløfte, DR2 Deadline 22.30 (resumé), 29.06.2009
Harvard Business School tager ved lære af dommen på 150 år over Bernard (Bernie) L. Madoff. ... Handelshøjskolen i København ( CBS ) f'ølger dog næppe efter, forklarer lektor Steen Bislev, CBS. Eleverne forpligtes dog til at tænke i etisk ansvarlige baner. Indslaget forekommer ca. 7 min. inde i udsendelsen.
Harvard Business School tager ved lære af dommen på 150 år over Bernard (Bernie) L. Madoff. ... Handelshøjskolen i København ( CBS ) f'ølger dog næppe efter, forklarer lektor Steen Bislev, CBS. Eleverne forpligtes dog til at tænke i etisk ansvarlige baner. Indslaget forekommer ca. 7 min. inde i udsendelsen.
CSR-post til Mads Øvlisen, Jyllands-Posten, 24.06.2009
Mads Øvlisen er blevet udnævnt som formand for det nye Råd for Samfundsansvar, udpeget af Økonomi-og Erhvervsministeriet. Mads Øvlisen er tidligere direktør for Novo Nordisk og bestyrelsesformand for Lego samt adjungeret professor i Corporate Social Resposibilty ved Copenhagen Business School. Målet med Rådet for Samfundsansvar er at gøre dansk erhvervsliv internationalt kendt for forretningsdrevet samfundsansvar.
Erhverv & Økonomi, side 2
Mads Øvlisen er blevet udnævnt som formand for det nye Råd for Samfundsansvar, udpeget af Økonomi-og Erhvervsministeriet. Mads Øvlisen er tidligere direktør for Novo Nordisk og bestyrelsesformand for Lego samt adjungeret professor i Corporate Social Resposibilty ved Copenhagen Business School. Målet med Rådet for Samfundsansvar er at gøre dansk erhvervsliv internationalt kendt for forretningsdrevet samfundsansvar.
Erhverv & Økonomi, side 2
Ledelse efter krisen, Djøf-Bladet, 12.06.2009
Et forøget fokus på social ansvarlighed? Måske den endelige indfrielse af 68-oprørets frihedsidealer? DJØF Bladet har fået tre forskeres bud på, hvordan finanskrisen kan ændre betingelserne for ledelse. Ifølge lektor Steen Vallentin fra CBS kan finanskrisen markere begyndelsen på en mere etisk æra i ledelsestænkningen. Han forventer, at krisen vil afstedkomme et stigende fokus på bæredygtighed og virksomhedens sociale ansvar.
(Niels Fastrup), side 28
Et forøget fokus på social ansvarlighed? Måske den endelige indfrielse af 68-oprørets frihedsidealer? DJØF Bladet har fået tre forskeres bud på, hvordan finanskrisen kan ændre betingelserne for ledelse. Ifølge lektor Steen Vallentin fra CBS kan finanskrisen markere begyndelsen på en mere etisk æra i ledelsestænkningen. Han forventer, at krisen vil afstedkomme et stigende fokus på bæredygtighed og virksomhedens sociale ansvar.
(Niels Fastrup), side 28
SF vil have styr på virksomheders etik, Kristeligt Dagblad, 03.06.2009
Europæiske virksomheder har alt for let ved at investere i børnearbejde, våbenproduktion og tobak. Det mener SF, som foreslår at oprette et EU-agentur for etisk overvågning af investeringer og økonomi. At det ligefrem er nødvendigt med et nyt agentur, er lektor Kai Hockerts fra Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) ikke enig i. Han forsker i erhvervslivets etiske initiativer og mener, at der allerede er mange muligheder for at undersøge virksomheders indsats. Han mener derfor ikke, at et sådant EU-agentur vil fungere i praksis.
(Katrine Barslev), side 2
Europæiske virksomheder har alt for let ved at investere i børnearbejde, våbenproduktion og tobak. Det mener SF, som foreslår at oprette et EU-agentur for etisk overvågning af investeringer og økonomi. At det ligefrem er nødvendigt med et nyt agentur, er lektor Kai Hockerts fra Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) ikke enig i. Han forsker i erhvervslivets etiske initiativer og mener, at der allerede er mange muligheder for at undersøge virksomheders indsats. Han mener derfor ikke, at et sådant EU-agentur vil fungere i praksis.
(Katrine Barslev), side 2
Novo Nordisk undergraversin egen troværdighed, Information, 16.05.2009
Professor i virksomheders sociale ansvar på CBS Mette Morsing fastholder, at Novo Nordisk er unik, når det kommer til virksomhedens arbejde med etik og socialt ansvar. Efter danske såvel som internationale standarder. Mette Morsing mener, det er forkert, når Novo Nordisk nu kritiseres for ikke at have en helt ren straffeattest. For ingen virksomheder slet ikke på Novos størrelse er fuldstændig pletfrie. Det man derimod skal hæfte sig ved, er, at Novo er lydhør over for kritik, samt at den - i modsætning til de fleste andre virksomheder - forstår, at den har et ansvar for det, samfundet bekymrer sig over.
(Kåre Pedersen)
1. sektion, side 10
Professor i virksomheders sociale ansvar på CBS Mette Morsing fastholder, at Novo Nordisk er unik, når det kommer til virksomhedens arbejde med etik og socialt ansvar. Efter danske såvel som internationale standarder. Mette Morsing mener, det er forkert, når Novo Nordisk nu kritiseres for ikke at have en helt ren straffeattest. For ingen virksomheder slet ikke på Novos størrelse er fuldstændig pletfrie. Det man derimod skal hæfte sig ved, er, at Novo er lydhør over for kritik, samt at den - i modsætning til de fleste andre virksomheder - forstår, at den har et ansvar for det, samfundet bekymrer sig over.
(Kåre Pedersen)
1. sektion, side 10
Langt fremme på nettet, lederne.dk, 12.05.2009
Freelancejournalist Lone Nyhuus har interviewet et hold danske forskere fra CBS og DTU om et stort kommmende treårigt projekt, der med professor Mette Morsing i spidsen skal undersøge og måle på, hvordan en række større virksomheders omdømme konstrueres online i virtuelle sociale netværk. ... Derfor er det interessant at se, hvordan virksomheder finder andre veje til at komme til at fremtræde som legitime og positive aktører i samfundet, siger professor Mette Morsing fra CBS Center for Corporate Social Responsibility, der er sat i spidsen for det store tre-årige forskningsprojekt med titlen: "Measurement Systems for Ethical Capital in the Experience Economy
Freelancejournalist Lone Nyhuus har interviewet et hold danske forskere fra CBS og DTU om et stort kommmende treårigt projekt, der med professor Mette Morsing i spidsen skal undersøge og måle på, hvordan en række større virksomheders omdømme konstrueres online i virtuelle sociale netværk. ... Derfor er det interessant at se, hvordan virksomheder finder andre veje til at komme til at fremtræde som legitime og positive aktører i samfundet, siger professor Mette Morsing fra CBS Center for Corporate Social Responsibility, der er sat i spidsen for det store tre-årige forskningsprojekt med titlen: "Measurement Systems for Ethical Capital in the Experience Economy
Ugens debat: Køn og miljø: Hr. CO2-kvote og frøken Grønt forbrug, Information, 09.05.2009
Klimadebatten deler soveværelserne, for kvinderne vil tage ansvar i det daglige, mens mændene vil have politiske reguleringer, hvis de skal opgive bil, kød og halogenspots. Og mændene har da også mere at give afkald på, mener Wencke Gwozdz, som forsker i forbrug på Institut for interkulturel kommunikation og ledelse ved Copenhagen Business School: "Mænd har generelt en mindre bæredygtig livsstil end kvinder. De kører mere i bil, de spiser mere kød og bruger mere teknologi," siger hun og påpeger en anden vigtig kønsforskel:
(Johanne Mygind)
Side 32/33
Klimadebatten deler soveværelserne, for kvinderne vil tage ansvar i det daglige, mens mændene vil have politiske reguleringer, hvis de skal opgive bil, kød og halogenspots. Og mændene har da også mere at give afkald på, mener Wencke Gwozdz, som forsker i forbrug på Institut for interkulturel kommunikation og ledelse ved Copenhagen Business School: "Mænd har generelt en mindre bæredygtig livsstil end kvinder. De kører mere i bil, de spiser mere kød og bruger mere teknologi," siger hun og påpeger en anden vigtig kønsforskel:
(Johanne Mygind)
Side 32/33
Pensionskroner støtter diktatur, metroXpress, 23.04.2009
Lektor Steen Valentin fra CBS mener, at det er næsten umuligt for pensionskunder at ændre selskabernes adfærd.
- Som udgangspunkt sker der ikke noget, hvis man er utilfreds, siger han.
(Lars Otto Andersen)
Side 2
Lektor Steen Valentin fra CBS mener, at det er næsten umuligt for pensionskunder at ændre selskabernes adfærd.
- Som udgangspunkt sker der ikke noget, hvis man er utilfreds, siger han.
(Lars Otto Andersen)
Side 2
Virksomheder prioriterer CSR på trods af krise, Berlingske Tidende, 22.04.2009
Ifølge professor Mette Morsing fra Handelshøjskolen i København, er CSR kommet for at blive.
- Der er en klar tendens til, at flere virksomheder har behov for at demonstrere, at de er ansvarlige, fastslår hun.
(Charlotte Pries Jensen)
Business, side 18
Ifølge professor Mette Morsing fra Handelshøjskolen i København, er CSR kommet for at blive.
- Der er en klar tendens til, at flere virksomheder har behov for at demonstrere, at de er ansvarlige, fastslår hun.
(Charlotte Pries Jensen)
Business, side 18
Danske Spil dækker over ølkonto, Berlingske Tidende, 21.04.2009
Ifølge forsker Steen Vallentin fra CBS, har Danske Spil en større etisk forpligtelse end deres konkurrenter, da de står for fordelingen af tipsmidlerne.
- Derfor er det problematisk, hvis de ikke har styr på de penge, de administrerer, og lader tipsmidlerne dække en ølregning på hovedkontoret, siger han.
(Emil Ellesøe Ditzel)
Business, side 8
Ifølge forsker Steen Vallentin fra CBS, har Danske Spil en større etisk forpligtelse end deres konkurrenter, da de står for fordelingen af tipsmidlerne.
- Derfor er det problematisk, hvis de ikke har styr på de penge, de administrerer, og lader tipsmidlerne dække en ølregning på hovedkontoret, siger han.
(Emil Ellesøe Ditzel)
Business, side 8
Pas din butik, så passer vi vores, Berlingske Tidende, 21.04.2009
- Det er problematisk, hvis tipsmidlerne bruges så lemfældigt, og at gennemsigtigheden i organisationen er så ringe, siger Steen Vallentin fra CBS angående topdirektøren i Danske Spil, Hans Christian Madsen, der skjulte en ølregning på 43.538 kroner taget fra tipsmidlerne.
(Emil Ellesøe Ditzel)
Business, side 3
- Det er problematisk, hvis tipsmidlerne bruges så lemfældigt, og at gennemsigtigheden i organisationen er så ringe, siger Steen Vallentin fra CBS angående topdirektøren i Danske Spil, Hans Christian Madsen, der skjulte en ølregning på 43.538 kroner taget fra tipsmidlerne.
(Emil Ellesøe Ditzel)
Business, side 3
Grøn vej ud af finanskrisen, Jyllands-Posten/Morgenavisen, 17.04.2009
Ifølge Kai Hockerts fra Handelshøjskolen i København bør politikerne overveje at skabe et decideret green tech valley for at bane vejen ud af finanskrisen. Også erhvervslivet ønsker en grøn vækstpakke og Jens Brendstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv, påpeger blandt andet, at det på den lange bane giver større afkast at investere i bæredygtige projekter. (Beile Grünbaum & Magnus Haslebo)
1. sektion, side 1
Ifølge Kai Hockerts fra Handelshøjskolen i København bør politikerne overveje at skabe et decideret green tech valley for at bane vejen ud af finanskrisen. Også erhvervslivet ønsker en grøn vækstpakke og Jens Brendstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv, påpeger blandt andet, at det på den lange bane giver større afkast at investere i bæredygtige projekter. (Beile Grünbaum & Magnus Haslebo)
1. sektion, side 1
Pensionsselskaberne er blevet mere åbne, DR P1 Morgen, 16.04.2009
Lektor Steen Vallentin fra CBS mener, at de danske pensionsselskaber er blevet mere åbne omkring deres investeringer. - De arbejder mere systematisk og professionelt og fremstår mere troværdige, siger han.
DR P1 Morgen 16-04-2009 klokken 7.09, sidst i program, 5'/28'
Lektor Steen Vallentin fra CBS mener, at de danske pensionsselskaber er blevet mere åbne omkring deres investeringer. - De arbejder mere systematisk og professionelt og fremstår mere troværdige, siger han.
DR P1 Morgen 16-04-2009 klokken 7.09, sidst i program, 5'/28'
ATP må gerne investere i tobak, DR P1 Radioavisen, 16.04.2009
Lektor Steen Valentin fra CBS mener ikke, at ATP gør noget forkert ved at investere i tobakskompagnier. - Man kan bruge sine muligheder som aktionær til at påvirke beslutningstagningen og gå i dialog med ledelsen i firmaet, siger han.
DR P1 Radioavisen 16-04-2009 klokken 6.00, midt i program, 1'45''/9'
Lektor Steen Valentin fra CBS mener ikke, at ATP gør noget forkert ved at investere i tobakskompagnier. - Man kan bruge sine muligheder som aktionær til at påvirke beslutningstagningen og gå i dialog med ledelsen i firmaet, siger han.
DR P1 Radioavisen 16-04-2009 klokken 6.00, midt i program, 1'45''/9'
Kritik af chokoladeproducenter, DR P4 Radioavisen, 10.04.2009
Nestlé og Kraft Foods kritiseres for ikke at forhindre, at deres kakaobønner produceres af børnearbejdere. Professor emeritus Peter Pruzan fra CBS tror, at forbrugerne i fremtiden vil se mere på, hvordan produkterne bliver fremstillet.
DR P4 Radioavisen 10-04-2009 klokken 13.00, midt i program, 1'/3'
DR P3 Nyheder 10-04-2009 klokken 13.00, midt i program, 1'/3'
Nestlé og Kraft Foods kritiseres for ikke at forhindre, at deres kakaobønner produceres af børnearbejdere. Professor emeritus Peter Pruzan fra CBS tror, at forbrugerne i fremtiden vil se mere på, hvordan produkterne bliver fremstillet.
DR P4 Radioavisen 10-04-2009 klokken 13.00, midt i program, 1'/3'
DR P3 Nyheder 10-04-2009 klokken 13.00, midt i program, 1'/3'
Chokolade produceres af børnearbejdere, DR P3 Nyheder, 10.04.2009
Chokoladeproducenter gør for lidt for at forhindre børnearbejde, viser rapport. Hvis råmaterialet i vores chokolade skal produceres under bedre forhold, så skal vi betale mere, siger professor ved CBS, Peter Pruzan.
DR P3 Nyheder 10-04-2009 klokken 18.00, midt i program, 1'/5'
DR Radioavisen 10-04-2009 klokken 15.00, midt i program, 1'/5'
Chokoladeproducenter gør for lidt for at forhindre børnearbejde, viser rapport. Hvis råmaterialet i vores chokolade skal produceres under bedre forhold, så skal vi betale mere, siger professor ved CBS, Peter Pruzan.
DR P3 Nyheder 10-04-2009 klokken 18.00, midt i program, 1'/5'
DR Radioavisen 10-04-2009 klokken 15.00, midt i program, 1'/5'
Mærsk får massiv kritik for fabrik i Kina trods løfter om forbedring, Politiken, 08.04.2009
Steen Vallentin, professor i CSR på Copenhagen Business School, køber ikke A.P. Møller-Mærsks forklaring om, at kritisable forhold på en af selskabets fabrikker i Kina skyldes dårlige kinesiske mellemledere.
- Det kan virke lidt, som om Mærsk siger: Nu har vi plantet ansvaret et sted, og så kan vi komme videre, siger han og understreger, at hvis man har mellemledere, der opfører sig forkert, da er det topledelsens ansvar at forholde sig til det. (Sanne Fahnøe)
1. sektion, side 10
Mærsk overtræder FN-regler, Information, 16.03.2009
Ifølge Steen Vallentin, ekspert i virksomhedsetik på Copenhagen Business School, må A. P. Møller Mærsk som minimum arbejde seriøst på at overholde de grundlæggende konventioner, og her har selskabet et problem på sin fabrik i Kina. (Peter Rasmussen og Charlotte Aagaard)
1. sektion, side 6
Steen Vallentin, professor i CSR på Copenhagen Business School, køber ikke A.P. Møller-Mærsks forklaring om, at kritisable forhold på en af selskabets fabrikker i Kina skyldes dårlige kinesiske mellemledere.
- Det kan virke lidt, som om Mærsk siger: Nu har vi plantet ansvaret et sted, og så kan vi komme videre, siger han og understreger, at hvis man har mellemledere, der opfører sig forkert, da er det topledelsens ansvar at forholde sig til det. (Sanne Fahnøe)
1. sektion, side 10
Mærsk overtræder FN-regler, Information, 16.03.2009
Ifølge Steen Vallentin, ekspert i virksomhedsetik på Copenhagen Business School, må A. P. Møller Mærsk som minimum arbejde seriøst på at overholde de grundlæggende konventioner, og her har selskabet et problem på sin fabrik i Kina. (Peter Rasmussen og Charlotte Aagaard)
1. sektion, side 6
Lavenergi og CO2 neutraltCrowne Plaza, www.erhvervsejendom.dk, 09.03.2009
Når København i slutningen af året er vært for klimatopmødet, vil et nyt Co2-neutralt hotel Copenhagen Plaza tilbyde bæredygtige overnatninger til alverdens præsidenter og ministre – i det 85 meter høje hoteltårn i Ørestad. Mette Morsing, professor og direktør for CBS’ institut for Corporate Social Responsibility påpeger, at stadig flere virksomheder oplever, at de ikke blot kan spare penge på at være miljø-bevidste, men at de også kan få en god forretning ud af, at tilpasse sig den globale efterspørgsel efter bæredygtige produkter og services: "For ti år siden var spørgsmålet om virksomheders ansvar for miljø og menneskerettigheder rettet mod de klassiske syndere som f.eks. olieindustrien, de farmaceutiske virksomheder og tobaksproducenterne. Men i dag kan alle typer virksomheder blive ramt af kritik og skandaler, hvis ikke de tager deres ansvar alvorligt, og har styr på både miljø, forbrug og deres leverandørers adfærd."
Når København i slutningen af året er vært for klimatopmødet, vil et nyt Co2-neutralt hotel Copenhagen Plaza tilbyde bæredygtige overnatninger til alverdens præsidenter og ministre – i det 85 meter høje hoteltårn i Ørestad. Mette Morsing, professor og direktør for CBS’ institut for Corporate Social Responsibility påpeger, at stadig flere virksomheder oplever, at de ikke blot kan spare penge på at være miljø-bevidste, men at de også kan få en god forretning ud af, at tilpasse sig den globale efterspørgsel efter bæredygtige produkter og services: "For ti år siden var spørgsmålet om virksomheders ansvar for miljø og menneskerettigheder rettet mod de klassiske syndere som f.eks. olieindustrien, de farmaceutiske virksomheder og tobaksproducenterne. Men i dag kan alle typer virksomheder blive ramt af kritik og skandaler, hvis ikke de tager deres ansvar alvorligt, og har styr på både miljø, forbrug og deres leverandørers adfærd."
CSR er både mission og mammon, Børsen, 06.03.2009
Lektor Kai Hockerts ved CBS, Center for Corporate Social Responsibility, mener, at intet er så skidt at det ikke er godt for noget, hvilket også gælder finanskrisens indflydelse på socialt iværksætteri. Kai Hockerts er medforfatter til rapporten "CSR-Driven Innovation, Towards the Social Purpose Business" og forklarer socialt entreprenørskab som værende "opdagelse og bæredygtig udnyttelse af muligheden for at skabe offentlige goder."
Executive, side 8+9
Lektor Kai Hockerts ved CBS, Center for Corporate Social Responsibility, mener, at intet er så skidt at det ikke er godt for noget, hvilket også gælder finanskrisens indflydelse på socialt iværksætteri. Kai Hockerts er medforfatter til rapporten "CSR-Driven Innovation, Towards the Social Purpose Business" og forklarer socialt entreprenørskab som værende "opdagelse og bæredygtig udnyttelse af muligheden for at skabe offentlige goder."
Executive, side 8+9
Fuldstændig genbrug møder dansk skepsis, ErhvervsBladet, 05.03.2009
Ifølge lektor Kai Hockerts fra Center for Corporate Values and Responsibility på Copenhagen Business School er der et vist element af forskelsbehandling at spore i det såkaldte cradle-to-cradle-koncept. Det skyldes blandt andet, at ideen vanskeligt bevæger sig fra Irma til Fakta, altså fra at være noget dyrt og elitært til noget, alle har råd til. - En skole kan jo ikke købe genanvendelige stole til alle sine elever, hvis stolen er alt for dyr på grund af den fine fremstillingsproces, pointerer han. (Mai Møller Christensen)
Max, side 6
Ifølge lektor Kai Hockerts fra Center for Corporate Values and Responsibility på Copenhagen Business School er der et vist element af forskelsbehandling at spore i det såkaldte cradle-to-cradle-koncept. Det skyldes blandt andet, at ideen vanskeligt bevæger sig fra Irma til Fakta, altså fra at være noget dyrt og elitært til noget, alle har råd til. - En skole kan jo ikke købe genanvendelige stole til alle sine elever, hvis stolen er alt for dyr på grund af den fine fremstillingsproces, pointerer han. (Mai Møller Christensen)
Max, side 6
Ekspert: CSR betaler sig, www.drk.dk
, 05.03.2009
Mette Morsing er ekspert i corporate social responsibility (CSR) og mener, at det er en gevinst for virksomhederne at tage et socialt ansvar: CSR er ved at bevæge sig ud af idealismens skygge til at blive en integreret forretningspraksis i flere virksomheder. Og det er der adskillige gode grunde til. Hvis de ikke gør det, risikerer de at blive angrebet af såvel ngo'er, politikere og kritiske journalister, siger Mette Morsing. (Ann-Christin Lystrup)
Mette Morsing er ekspert i corporate social responsibility (CSR) og mener, at det er en gevinst for virksomhederne at tage et socialt ansvar: CSR er ved at bevæge sig ud af idealismens skygge til at blive en integreret forretningspraksis i flere virksomheder. Og det er der adskillige gode grunde til. Hvis de ikke gør det, risikerer de at blive angrebet af såvel ngo'er, politikere og kritiske journalister, siger Mette Morsing. (Ann-Christin Lystrup)
Analyse: Krisestyring. Vil det sociale ansvar overleve?, Politiken, 19.02.2009
Den økonomiske krise vil skille fårene fra bukkene: Fristes virksomhederne til at skære deres sociale ansvar bort, vil de tabe i sidste ende? Får krisen virksomhederne til at droppe arbejdet med de bløde værdier? Sådan kunne logikken sagtens være i en situation, hvor der nu engang skal fokuseres på overskud og kortsigtet bundlinje. Corporate Social Responsibility (CSR) har ellers i en årrække været marketingstrategiernes buzzword. Tidsskriftet The Economist overgav sig i 2008 til fænomenet med et omfattende særtillæg, og forskningsprojekterne og bogudgivelserne har været talrige. Ikke mindst i Danmark, hvor bl.a. professor i CSR Mette Morsing har kortlagt de omfattende og helt specifikke danske vinkler på virksomhedernes sociale ansvar. (Kresten Schultz Jørgensen)
2. sektion, side 8
Den økonomiske krise vil skille fårene fra bukkene: Fristes virksomhederne til at skære deres sociale ansvar bort, vil de tabe i sidste ende? Får krisen virksomhederne til at droppe arbejdet med de bløde værdier? Sådan kunne logikken sagtens være i en situation, hvor der nu engang skal fokuseres på overskud og kortsigtet bundlinje. Corporate Social Responsibility (CSR) har ellers i en årrække været marketingstrategiernes buzzword. Tidsskriftet The Economist overgav sig i 2008 til fænomenet med et omfattende særtillæg, og forskningsprojekterne og bogudgivelserne har været talrige. Ikke mindst i Danmark, hvor bl.a. professor i CSR Mette Morsing har kortlagt de omfattende og helt specifikke danske vinkler på virksomhedernes sociale ansvar. (Kresten Schultz Jørgensen)
2. sektion, side 8
Mærsk ville stoppe demonstranter, www.politiken.dk, 22.02.2009
Mærsk er på kant med ytringsfriheden i den blodige konflikt i Indien, mener ekspert i virksomheders sociale ansvar. A.P. Møller-Mærsk har forsøgt at standse lovlige demonstrationer rettet mod selskabets politik i Indien. Det erkender selskabet over for Nyhedsbrevet 3F. »Der er åbenlyst ikke harmoni mellem Mærsks etiske kodeks og håndteringen i Mumbai. Mærsks faktiske praksis er ikke på omgangshøjde med selskabets politisk korrekte udmeldinger. Når man har nedfældet en række principper, nytter det ikke, at understøtte anti-demokratiske midler. Så bliver det ren staffage«, siger Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School til Nyhedsbrevet 3F.
Mærsk er på kant med ytringsfriheden i den blodige konflikt i Indien, mener ekspert i virksomheders sociale ansvar. A.P. Møller-Mærsk har forsøgt at standse lovlige demonstrationer rettet mod selskabets politik i Indien. Det erkender selskabet over for Nyhedsbrevet 3F. »Der er åbenlyst ikke harmoni mellem Mærsks etiske kodeks og håndteringen i Mumbai. Mærsks faktiske praksis er ikke på omgangshøjde med selskabets politisk korrekte udmeldinger. Når man har nedfældet en række principper, nytter det ikke, at understøtte anti-demokratiske midler. Så bliver det ren staffage«, siger Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School til Nyhedsbrevet 3F.
Fagforbund til Mærsk: Drop stokkemetoder, Politiken, 12.01.2009
Mærsk har de seneste år arbejdet på at styrke sin sociale profil og udarbejdet nye etiske retningslinjer, der sikrer de ansatte en række rettigheder som ytringsfrihed og ret til at organisere sig. Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School og forsker i virksomhedsetik, er ikke i tvivl om, at forholdene på fabrikken i Kina står i kontrast til de sociale løfter på koncernens hjemmeside: »Når man læser Mærsks eget etiske kodeks, harmonerer det bestemt ikke med de regler, der stilles op for medarbejderne i Kina i fabrikkens personalehåndbog. Den politik, der er formuleret, krænker selskabets eget Corporate Citizenship om arbejderes rettigheder«, siger Steen Vallentin. (Peter Rasmussen)
Erhverv, www.politiken.dk
Mærsk har de seneste år arbejdet på at styrke sin sociale profil og udarbejdet nye etiske retningslinjer, der sikrer de ansatte en række rettigheder som ytringsfrihed og ret til at organisere sig. Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School og forsker i virksomhedsetik, er ikke i tvivl om, at forholdene på fabrikken i Kina står i kontrast til de sociale løfter på koncernens hjemmeside: »Når man læser Mærsks eget etiske kodeks, harmonerer det bestemt ikke med de regler, der stilles op for medarbejderne i Kina i fabrikkens personalehåndbog. Den politik, der er formuleret, krænker selskabets eget Corporate Citizenship om arbejderes rettigheder«, siger Steen Vallentin. (Peter Rasmussen)
Erhverv, www.politiken.dk
Svage kollegaer er en irriterende byrde, Metroexpress, 19.12.2008
Dobbelt så mange som sidste år mener, at svage kollegaer er belastende.
Professor og ekspert i virksomheders samfundsansvar på CBS Peter Neergaard mener, at en gennemtænkt plan fra ledelsens side kan løse mange af medarbejdernes frustrationer.
»Eksempelvis har Grundfoss rigtig gode resultater med dette. Mit indtryk er da også, at der mange steder er en positiv accept af medarbejdere på nedsat tid,« siger Peter Neergaard.
Dobbelt så mange som sidste år mener, at svage kollegaer er belastende.
Professor og ekspert i virksomheders samfundsansvar på CBS Peter Neergaard mener, at en gennemtænkt plan fra ledelsens side kan løse mange af medarbejdernes frustrationer.
»Eksempelvis har Grundfoss rigtig gode resultater med dette. Mit indtryk er da også, at der mange steder er en positiv accept af medarbejdere på nedsat tid,« siger Peter Neergaard.
Firmaer skal vise socialt ansvar, Politiken, 16.12.2008
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) vil med en ny lov integrere CSR som et fast punkt i alle større danske virksomheder, men ifølge lektor Steen Valentin fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København er det problematisk, at der ikke er garanti for, at man får investeringer i CSR tilbage med renters renter. (Marie Hjortdal)
1. sektion, side 11
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) vil med en ny lov integrere CSR som et fast punkt i alle større danske virksomheder, men ifølge lektor Steen Valentin fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København er det problematisk, at der ikke er garanti for, at man får investeringer i CSR tilbage med renters renter. (Marie Hjortdal)
1. sektion, side 11
Eksperter til it-firmaer: Tag stilling til diktatur-misbrug, Computerworld, 09.12.2008
Ifølge Mette Morsing , der er leder af Center for Corporate Social Responsibility på Copenhagen Business School, risikerer virksomhederne, at det kommer til at koste på deres goodwill-konto, hvis de ikke tager klar stilling til de menneskeretsligspørgsmål. (Jacob Ø.Wittorff)
Ifølge Mette Morsing , der er leder af Center for Corporate Social Responsibility på Copenhagen Business School, risikerer virksomhederne, at det kommer til at koste på deres goodwill-konto, hvis de ikke tager klar stilling til de menneskeretsligspørgsmål. (Jacob Ø.Wittorff)
Ny bog om CSR i små og mellemstore virksomheder, Supply Chain Magasinet, 08.12.2008
Social ansvarlighed bliver af flere og flere erhvervsledere betragtet som en forudsætning for, at deres virksomheder på længere sigt kan bevare, konsolidere og udbygge deres markedsposition og indfri forretningsmæssige mål. Det er nogle af de ting, bogen "'Forretning eller ansvar?" handler om. Bogen er skrevet af Mette Morsing, Steen Vallentin og Steen Hildebrandt.
Social ansvarlighed bliver af flere og flere erhvervsledere betragtet som en forudsætning for, at deres virksomheder på længere sigt kan bevare, konsolidere og udbygge deres markedsposition og indfri forretningsmæssige mål. Det er nogle af de ting, bogen "'Forretning eller ansvar?" handler om. Bogen er skrevet af Mette Morsing, Steen Vallentin og Steen Hildebrandt.
Lad ikke kurserne tage samfundsansvaret med i faldet, Børsen, 05.12.2008
I en kronik understreger Karin Buhlmann, lektor ved Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, associeret med CBS Center for CSR, at den finansielle krise ikke må underminere og overskygge behovet for egentlige CSR-strategier hos danske virksomheder.
Executive, side 8
I en kronik understreger Karin Buhlmann, lektor ved Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, associeret med CBS Center for CSR, at den finansielle krise ikke må underminere og overskygge behovet for egentlige CSR-strategier hos danske virksomheder.
Executive, side 8
Analytikere er ligeglade med CSR, Jyllands-Posten/Morgenavisen, 04.12.2008
Ifølge lektor Steen Vallentin fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS er den finansielle sektor karakteriseret ved en vis konservatisme blandt analytikere - en konservatisme, som ansporer dem til at fokusere mere på hårde tal og ikke så meget på værdien af CSR i de børsnoterede selskaber. Dermed er analytikerne ikke med til at understøtte den bæredygtige udvikling, som selskaberne og omverdenen sætter stadig højere på dagsordenen. (Jens Erik Rasmussen & Charlotte Beder)
Erhverv & Økonomi, side 6
Ifølge lektor Steen Vallentin fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS er den finansielle sektor karakteriseret ved en vis konservatisme blandt analytikere - en konservatisme, som ansporer dem til at fokusere mere på hårde tal og ikke så meget på værdien af CSR i de børsnoterede selskaber. Dermed er analytikerne ikke med til at understøtte den bæredygtige udvikling, som selskaberne og omverdenen sætter stadig højere på dagsordenen. (Jens Erik Rasmussen & Charlotte Beder)
Erhverv & Økonomi, side 6
Inside CBS, D2R, 01.12.2008
Birgitte Rahbek taler med professor Mette Morsing, CBS Center for Corporate Social Responsibility, om virksomheders sociale ansvar.
D2R Den Anden Radio, udsendelse 01.12.2008, hør udsendelsen her
Birgitte Rahbek taler med professor Mette Morsing, CBS Center for Corporate Social Responsibility, om virksomheders sociale ansvar.
D2R Den Anden Radio, udsendelse 01.12.2008, hør udsendelsen her
Danske virksomheder er tavse om socialt ansvar, Jyllands-Posten/Morgenavisen, 27.11.2008
Selvom danske virksomheder i en undersøgelse fra revisionsfirmaet KPMG ligger i bunden, når det gælder om at fortælle omverdenen omkring CSR-strategier, kan man ifølge Jette Steen Knudsen, konsulent og forskningslektor ved Center for Corporate Governance på CBS, ikke stole fuldt og fast på sammenligningen af danske og udenlandske virksomheder. Det skyldes blandt andet, at der i Danmark ikke er samme pres for oplysninger om CSR fra store institutionelle investorer som i andre lande. (Jens Erik Rasmussen & Charlotte Beder)
Erhverv & Økonomi, side 4
Selvom danske virksomheder i en undersøgelse fra revisionsfirmaet KPMG ligger i bunden, når det gælder om at fortælle omverdenen omkring CSR-strategier, kan man ifølge Jette Steen Knudsen, konsulent og forskningslektor ved Center for Corporate Governance på CBS, ikke stole fuldt og fast på sammenligningen af danske og udenlandske virksomheder. Det skyldes blandt andet, at der i Danmark ikke er samme pres for oplysninger om CSR fra store institutionelle investorer som i andre lande. (Jens Erik Rasmussen & Charlotte Beder)
Erhverv & Økonomi, side 4
Hemmelig kontrol skal sikre fairtrade-te, MetroExpress, 26.11.2008
Den nye udmelding fra Max Havelaar kommer i kølvandet på en ny dokumentarfilm på DR. Den viser, at der er elendige levevilkår og benhårde arbejdsbetingelser for teplukkerne - uanset om de er tilknyttet Max Havelaar eller ej. Max Havelaar vil nu også ændre sit budskab til de danske kunder. Det er fornuftigt at gøre kommunikationen mere nuanceret. Det mener Steen Vallentin , som er lektor ved CBS i virksomheders sociale ansvar. Han støtter også op om flere hemmelige kontroller. » Uanmeldte besøg, mere og bedre kontrol og dermed mindre tillid til, at plantagerejerne vil teplukkerne det bedste, er helt klart skridt i den rigtige retning. Ellers løber Max Havelaar en stor risiko for, at plantageejerne løber om hjørner med dem, « siger han. (Lars Otto Andersen)
Side 4
Den nye udmelding fra Max Havelaar kommer i kølvandet på en ny dokumentarfilm på DR. Den viser, at der er elendige levevilkår og benhårde arbejdsbetingelser for teplukkerne - uanset om de er tilknyttet Max Havelaar eller ej. Max Havelaar vil nu også ændre sit budskab til de danske kunder. Det er fornuftigt at gøre kommunikationen mere nuanceret. Det mener Steen Vallentin , som er lektor ved CBS i virksomheders sociale ansvar. Han støtter også op om flere hemmelige kontroller. » Uanmeldte besøg, mere og bedre kontrol og dermed mindre tillid til, at plantagerejerne vil teplukkerne det bedste, er helt klart skridt i den rigtige retning. Ellers løber Max Havelaar en stor risiko for, at plantageejerne løber om hjørner med dem, « siger han. (Lars Otto Andersen)
Side 4
Fair trade betyder ikke bedre arbejdsforhold, DR P4 Radioavisen, 25.11.2008
Det viser sig, at the-arbejdere på de såkaldte fair trade plantager i Sri Lanka og Indien har det ligeså usselt som folk på almindelige plantager. Derfor er der ikke grund til at betale mere for theen, siger lektor på CBS Steen Valentin.
DR P3 Nyheder 25-11-2008 klokken 12.00, midt i program, 1'15'' /5'
DR P4 Radioavisen 25-11-2008 klokken 12.00, midt i program, 1'15'' /20'
Det viser sig, at the-arbejdere på de såkaldte fair trade plantager i Sri Lanka og Indien har det ligeså usselt som folk på almindelige plantager. Derfor er der ikke grund til at betale mere for theen, siger lektor på CBS Steen Valentin.
DR P3 Nyheder 25-11-2008 klokken 12.00, midt i program, 1'15'' /5'
DR P4 Radioavisen 25-11-2008 klokken 12.00, midt i program, 1'15'' /20'
DR: ”Fair trade”-te er bedrag, Berlingske Tidende, 25.11.2008
Te høstes og fremstilles under slavelignende forhold i verdens fattigste lande. Og te mærket med »Fair Trade«, »økologisk« eller »Max Havelaar« er ofte produceret under lige så ringe vilkår, viser dokumentar fra DR. Steen Vallentin, lektor ved CBS og ekspert i bæredygtighed, advarer i programmet mod at tro, at man kan få te med særlig god samvittighed: »Den her te bliver produceret under nøjagtig samme forhold som al mulig anden te. (...) Der er jo ingen grund til, at man skal betale mere for den og stikke sig selv blår i øjnene, hvis »Fair Trade« basalt set slet ikke kan leve op til sit navn på det her område,« siger han. (Line Holm Nielsen)
Te høstes og fremstilles under slavelignende forhold i verdens fattigste lande. Og te mærket med »Fair Trade«, »økologisk« eller »Max Havelaar« er ofte produceret under lige så ringe vilkår, viser dokumentar fra DR. Steen Vallentin, lektor ved CBS og ekspert i bæredygtighed, advarer i programmet mod at tro, at man kan få te med særlig god samvittighed: »Den her te bliver produceret under nøjagtig samme forhold som al mulig anden te. (...) Der er jo ingen grund til, at man skal betale mere for den og stikke sig selv blår i øjnene, hvis »Fair Trade« basalt set slet ikke kan leve op til sit navn på det her område,« siger han. (Line Holm Nielsen)
Altid plads til mere miljø, Jyllands-Posten, 20.11.2008
Miljøindsats i erhvervslivet er en kontinuerlig proces - og nødvendig hvis den enkelte virksomhed skal holde trit med frontløberne i deres egen branche. "Der er penge at hente. Mange virksomheder har allerede gjort en indsats, men stort set alle steder kan tage en runde til og gøre det bedre. Det er en on-going proces," siger Peter Neergaard, professor ved CBS. (Jan Lausen)
Miljøteknologi, side 7
Miljøindsats i erhvervslivet er en kontinuerlig proces - og nødvendig hvis den enkelte virksomhed skal holde trit med frontløberne i deres egen branche. "Der er penge at hente. Mange virksomheder har allerede gjort en indsats, men stort set alle steder kan tage en runde til og gøre det bedre. Det er en on-going proces," siger Peter Neergaard, professor ved CBS. (Jan Lausen)
Miljøteknologi, side 7
CSR er smart business, Ingeniøren, 14.11.2008
Corporate Social Responsibility, CSR, handler hverken om reklame eller nødhjælp. Det handler om god forretning. Sådan lyder svaret, når man spørger ekspert i CSR, professor på Copenhagen Business School Peter Neergaard om, hvorfor CSR er vigtigt for virksomhederne. Corporate Social Responsibility eller CSR er i profilundersøgelsen oversat til Ansvarlighed over for omgivelser og miljø, og handler om de sociale, miljømæssige og etiske krav, der stilles mellem virksomheder, kunder og samarbejdspartnere. Krav som skal forhindre børnearbejde, forurening eller anden uansvarlig opførsel. En væsentlig årsag til at udarbejde en CSR-strategi er den branding, virksomhederne får gennem CSR,« siger Peter Neergaard .
Side 28
Corporate Social Responsibility, CSR, handler hverken om reklame eller nødhjælp. Det handler om god forretning. Sådan lyder svaret, når man spørger ekspert i CSR, professor på Copenhagen Business School Peter Neergaard om, hvorfor CSR er vigtigt for virksomhederne. Corporate Social Responsibility eller CSR er i profilundersøgelsen oversat til Ansvarlighed over for omgivelser og miljø, og handler om de sociale, miljømæssige og etiske krav, der stilles mellem virksomheder, kunder og samarbejdspartnere. Krav som skal forhindre børnearbejde, forurening eller anden uansvarlig opførsel. En væsentlig årsag til at udarbejde en CSR-strategi er den branding, virksomhederne får gennem CSR,« siger Peter Neergaard .
Side 28
Skærpede krav om social ansvarlighed, Jyllands-Posten/Morgenavisen, 13.11.2008
Peter Neergaard, professor ved Center for CSR på CBS, vurderer på linje med DI, at CSR for tiden breder sig hastigt blandt danske virksomheder. Det skyldes blandt andet, at større virksomheder har taget konceptet til sig og således bliver forbilleder for øvrige danske virksomheder. (Henrik Skov)
Erhverv & Økonomi, side 8
Peter Neergaard, professor ved Center for CSR på CBS, vurderer på linje med DI, at CSR for tiden breder sig hastigt blandt danske virksomheder. Det skyldes blandt andet, at større virksomheder har taget konceptet til sig og således bliver forbilleder for øvrige danske virksomheder. (Henrik Skov)
Erhverv & Økonomi, side 8
Bundlinje og god PR spiller en vigtig rolle, Børsen, 31.10.2008
Ifølge Mette Morsing, professor ved Center for CSR ved Copenhagen Business School, vil klimaet også fremover spille en helt afgørende rolle i virksomhedernes indtjening. I øjeblikket arbejder mange virksomheder på at knytte deres miljøtiltag med deres bundlinje og vil senere skulle påvise sammenhængen. (Ingen angivet)
Executive, side 8
Ifølge Mette Morsing, professor ved Center for CSR ved Copenhagen Business School, vil klimaet også fremover spille en helt afgørende rolle i virksomhedernes indtjening. I øjeblikket arbejder mange virksomheder på at knytte deres miljøtiltag med deres bundlinje og vil senere skulle påvise sammenhængen. (Ingen angivet)
Executive, side 8
Klimaet får mere plads på chefbordet, Børsen, 31.10.2008
Professor Mette Morsing fra center for CSR ved Copenhagen Business School forklarer, at klimaet har fået en stadig mere central plads på chefbordet, fordi klimaforandringer i stigende grad optager den enkelte medarbejder. (Jon Mathorne)
Executive, side 8
Professor Mette Morsing fra center for CSR ved Copenhagen Business School forklarer, at klimaet har fået en stadig mere central plads på chefbordet, fordi klimaforandringer i stigende grad optager den enkelte medarbejder. (Jon Mathorne)
Executive, side 8
For små til at gå forrest med CSR, Børsen, 17.10.2008
Ifølge Jette Steen Knudsen, forskningslektor ved Center for Corporate Governance på CBS, har danske virksomheder slet ikke det fornødne format til at markedsføre sig kollektivt på CSR på globalt plan. Derfor bør dansk erhvervsliv i stedet satse på at føre en målrettet strategi mod at leve op til de krav, som stilles fra internationale samarbejdspartnere og kunder, siger hun. (Pia Lykke)
Executive, side 14-15
Ifølge Jette Steen Knudsen, forskningslektor ved Center for Corporate Governance på CBS, har danske virksomheder slet ikke det fornødne format til at markedsføre sig kollektivt på CSR på globalt plan. Derfor bør dansk erhvervsliv i stedet satse på at føre en målrettet strategi mod at leve op til de krav, som stilles fra internationale samarbejdspartnere og kunder, siger hun. (Pia Lykke)
Executive, side 14-15
Medarbejdere bør vises tillid, DR P1 Morgen, 14.10.2008
I dag leder langt de fleste chefer ud fra et princip om, at de ansatte skal styres og kontrolleres. Men i fremtiden bør kodeordet være tillid. Det mener Steen Vallentin, lektor på CBS. Han er en af forfatterne bag en bog om tillidsbaseret ledelse.
DR P1 Morgen 14-10-2008 klokken 7.09, midt i program, 7'15''/51
I dag leder langt de fleste chefer ud fra et princip om, at de ansatte skal styres og kontrolleres. Men i fremtiden bør kodeordet være tillid. Det mener Steen Vallentin, lektor på CBS. Han er en af forfatterne bag en bog om tillidsbaseret ledelse.
DR P1 Morgen 14-10-2008 klokken 7.09, midt i program, 7'15''/51
Sponsorbetalt folkeskoleundervisning, DR P4 Radioavisen, 13.10.2008
Gratis virksomhedsbetalt undervisningsmateriale vinder i stigende grad indpas på folkeskolerne. Lærerne bør dog være opmærksomme på virksomhedernes agenda, råder professor ved CBS Mette Morsing.
DR P3 Nyheder 13-10-2008 klokken 6.00, midt i program, 1'15'' /5'
DR P4 Radioavisen 13-10-2008 klokken 6.00, midt i program, 1'15'' /7'
DR P4 Radioavisen 13-10-2008 klokken 7.00, midt i program, 1'30'' /10'
Gratis virksomhedsbetalt undervisningsmateriale vinder i stigende grad indpas på folkeskolerne. Lærerne bør dog være opmærksomme på virksomhedernes agenda, råder professor ved CBS Mette Morsing.
DR P3 Nyheder 13-10-2008 klokken 6.00, midt i program, 1'15'' /5'
DR P4 Radioavisen 13-10-2008 klokken 6.00, midt i program, 1'15'' /7'
DR P4 Radioavisen 13-10-2008 klokken 7.00, midt i program, 1'30'' /10'
Styr din kunder under krisen, ErhvervsBladet, 10.10.2008
Peter Neergaard, professor i leverandørstyring på Handelshøjskolen i København, forklarer, at det netop i en krisetid er vigtigt for virksomhederne at skille sig ud fra konkurrenten. Og netop i den henseende er en aktiv CSR-politik et vigtigt konkurrenceparameter, påpeger han. (Rikke Brøndum & Annette Sand)
Side 8-9
Peter Neergaard, professor i leverandørstyring på Handelshøjskolen i København, forklarer, at det netop i en krisetid er vigtigt for virksomhederne at skille sig ud fra konkurrenten. Og netop i den henseende er en aktiv CSR-politik et vigtigt konkurrenceparameter, påpeger han. (Rikke Brøndum & Annette Sand)
Side 8-9
Få miljøkrav til leverandører, ErhvervsBladet, 07.10.2008
Ifølge professor Peter Neergaard fra Copenhagen Business School er den ekstra miljøindsats vanskelige for mindre virksomheder, eftersom de har sværere ved at stille krav til underleverandører end store virksomheder.
- De har ikke samme gennemslagskraft i forhandlingerne, siger han. (Flemming Kjærsdam)
Side 6
Ifølge professor Peter Neergaard fra Copenhagen Business School er den ekstra miljøindsats vanskelige for mindre virksomheder, eftersom de har sværere ved at stille krav til underleverandører end store virksomheder.
- De har ikke samme gennemslagskraft i forhandlingerne, siger han. (Flemming Kjærsdam)
Side 6
Pensionsselskaber i gråzone, Jydske Vestkysten Aabenraa, 27.09.2008
Ifølge Steen Vallentin, lektor i virksomheders sociale relationer på Copenhagen Business School, er det i langt de fleste tilfælde svært for danske pensionsselskaber at påvirke deres investeringer i multinationale firmaer, eftersom investeringerne blot fylder ganske lidt i de store firmaers pengekasser. (Ingen angivet)
3. sektion, side 21
Ifølge Steen Vallentin, lektor i virksomheders sociale relationer på Copenhagen Business School, er det i langt de fleste tilfælde svært for danske pensionsselskaber at påvirke deres investeringer i multinationale firmaer, eftersom investeringerne blot fylder ganske lidt i de store firmaers pengekasser. (Ingen angivet)
3. sektion, side 21
Etik er talentkampens hemmelige våben, Ugebrevet Mandag Morgen, 29.09.2008
Omdømmets store betydning for rekrutteringen får ifølge Mette Morsing, leder af Center for Corporate Social Responsibility på CBS, mange virksomheder til at kaste sig hovedkulds ud i CRS-arbejdet. Og derved er risikoen anseelig for, at man kommer til at love mere, end man kan holde. (Bjarke Wiegand)
Ugebrevet, side 29-33
Omdømmets store betydning for rekrutteringen får ifølge Mette Morsing, leder af Center for Corporate Social Responsibility på CBS, mange virksomheder til at kaste sig hovedkulds ud i CRS-arbejdet. Og derved er risikoen anseelig for, at man kommer til at love mere, end man kan holde. (Bjarke Wiegand)
Ugebrevet, side 29-33
Hvad venter vi på?, Børsen, 26.09.2008
Selvom erhvervsmanden Mads Øvlisen blandt andet er adjungeret professor ved Copenhagen Business School og lever et aktivt arbejdsliv tænker han en del over, hvad det vil sige, både menneskeligt og arbejdsmæssigt, at befinde sig midt i den tredje alder. (Anna-Lise Bjerager) Weeekend, side 2
Selvom erhvervsmanden Mads Øvlisen blandt andet er adjungeret professor ved Copenhagen Business School og lever et aktivt arbejdsliv tænker han en del over, hvad det vil sige, både menneskeligt og arbejdsmæssigt, at befinde sig midt i den tredje alder. (Anna-Lise Bjerager) Weeekend, side 2
Mærsk snupper chef fra Novo, Berlingske Tidende, 25.09.2008
Mette Morsing, professor ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS, forklarer, at der i A.P. Møller-Mærsk-koncernen har været et generationsskifte, som blandt andet indebærer, at der skal være større åbenhed. Derfor er det strategisk klogt at ansætte en CSR-chef fra Novo Nordisk, nemlig Annette Stubbe, som er en af Danmarks mest højtprofilerede virksomheder på området. (Charlotte Beder)
Business, side 3
Mette Morsing, professor ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS, forklarer, at der i A.P. Møller-Mærsk-koncernen har været et generationsskifte, som blandt andet indebærer, at der skal være større åbenhed. Derfor er det strategisk klogt at ansætte en CSR-chef fra Novo Nordisk, nemlig Annette Stubbe, som er en af Danmarks mest højtprofilerede virksomheder på området. (Charlotte Beder)
Business, side 3
Aktivister frikendt for hærværk, Politiken, 13.09.2008
Kai Hockerts, lektor og ekspert i miljøpolitik på Copenhagen Business School, har gennem mange år fulgt Greenpeace og vurderer, at de Greenpeace-aktivister, som i England er blevet frikendt, selvom de øvede hærværk mod et kulkraftværk, brugte graffitti frem for almindelige bannere med det sigte at ende i retten. (Lars Dahlager)
1. sektion, side 6
Kai Hockerts, lektor og ekspert i miljøpolitik på Copenhagen Business School, har gennem mange år fulgt Greenpeace og vurderer, at de Greenpeace-aktivister, som i England er blevet frikendt, selvom de øvede hærværk mod et kulkraftværk, brugte graffitti frem for almindelige bannere med det sigte at ende i retten. (Lars Dahlager)
1. sektion, side 6
Oliekrise vender globaliseringen på hovedet, 08.09.2008
Nogle virksomheder er blevet tvunget til at insource. Især amerikanske virksomheder kommer i stigende grad til den konklusion, at det er billigere at hente aktiviteterne hjem igen.”Når dollarkursen går ned og fragtomkostningerne stiger, kan det for nogle produktgrupper ikke længere svare sig at have produktion på den anden side af jorden,” siger professor på CBS Peter Neergaard. Han vurderer ikke, at insourcing endnu er specielt udbredt blandt danske virksomheder. (Bjarke Wiegand)
Mandag Morgen, side 6
Nogle virksomheder er blevet tvunget til at insource. Især amerikanske virksomheder kommer i stigende grad til den konklusion, at det er billigere at hente aktiviteterne hjem igen.”Når dollarkursen går ned og fragtomkostningerne stiger, kan det for nogle produktgrupper ikke længere svare sig at have produktion på den anden side af jorden,” siger professor på CBS Peter Neergaard. Han vurderer ikke, at insourcing endnu er specielt udbredt blandt danske virksomheder. (Bjarke Wiegand)
Mandag Morgen, side 6
Mode eller ægte omsorg, Jyllands-Posten/Morgenavisen, 07.09.2008
Professor Mette Morsing, der er leder af Center for CRS på Copenhagen Business School, forklarer, hvorfor man ikke blot kan betegne CSR som et modefænomen. I stedet ser man i øjeblikket en professionalisering af CSR, som har gjort dagsordenen så bred, at ingen kan ignorere betydningen af CSR. (Jette Meier Carlsen)
Erhvervsmagasin, side 2
Professor Mette Morsing, der er leder af Center for CRS på Copenhagen Business School, forklarer, hvorfor man ikke blot kan betegne CSR som et modefænomen. I stedet ser man i øjeblikket en professionalisering af CSR, som har gjort dagsordenen så bred, at ingen kan ignorere betydningen af CSR. (Jette Meier Carlsen)
Erhvervsmagasin, side 2
Det gode formål og den rigtige sag, Fyns Stiftstidende, 02.09.2008
Danske virksomheder griber ofte dybt i lommerne, når nødhjælpsorganisationer via store indsamlingsshows samler ind til ofre for krig, fattigdom og naturkatastrofer. Men selv om navnene på de glade givere løber hen over skærmen og i bedste fald bliver råbt op, har det ikke noget med " corporate social responsibility" at gøre og gavner ikke virksomheden på sigt, mener Jonas Eder-Hansen, forskningsleder på Center for Corporate Social Responsibility på Copenhagen Business School. (Tore Bønke Jeppesen)
Business, side 10
Danske virksomheder griber ofte dybt i lommerne, når nødhjælpsorganisationer via store indsamlingsshows samler ind til ofre for krig, fattigdom og naturkatastrofer. Men selv om navnene på de glade givere løber hen over skærmen og i bedste fald bliver råbt op, har det ikke noget med " corporate social responsibility" at gøre og gavner ikke virksomheden på sigt, mener Jonas Eder-Hansen, forskningsleder på Center for Corporate Social Responsibility på Copenhagen Business School. (Tore Bønke Jeppesen)
Business, side 10
Cheminovasag: AU løber fra ansvaret, FORSKERforum, 02.09.2008
Cheminova i stormvejr med giftsag i Brasilien. Aarhus Universitets Forskningsfond er hovedaktionær - men er åbenbart ikke gearet til rollen som virksomhedsejer, siger eksperter i virksomhedsetik. Den eneste officielle kontakt, der således eksisterer mellem Århus Universitet og Cheminova, er ad hoc samtaler mellem rektor Lauritz Holm- Nielsen og Aurigas bestyrelsesformand. Men der er faktisk mange ting, man som storaktionær kan gøre for at holde ens virksomhed i ørerne, fortæller Jonas Eder-Hansen , der er forskningsleder på Copenhagen Business School, Center for Corporate Social Responsibility ( CSR).
Side 12
Cheminova i stormvejr med giftsag i Brasilien. Aarhus Universitets Forskningsfond er hovedaktionær - men er åbenbart ikke gearet til rollen som virksomhedsejer, siger eksperter i virksomhedsetik. Den eneste officielle kontakt, der således eksisterer mellem Århus Universitet og Cheminova, er ad hoc samtaler mellem rektor Lauritz Holm- Nielsen og Aurigas bestyrelsesformand. Men der er faktisk mange ting, man som storaktionær kan gøre for at holde ens virksomhed i ørerne, fortæller Jonas Eder-Hansen , der er forskningsleder på Copenhagen Business School, Center for Corporate Social Responsibility ( CSR).
Side 12
CSR-ramt: Kritik af JYSKs kontrol med sine leverandører, Berlingske Tidende, 26.08.2008
Sengetøjskæden Jysks kontrol med leverandørerne rammes nu af kritik af eksperter i social ansvarlighed. Jysk overlader hovedansvaret for at kontrollere leverandørerne til eksterne krediteringsbureauer, og det er langt fra nok, mener eksperter. »Social ansvarlighed er ikke noget, du kan købe sig fra. Du kan ikke bare læne dig tilbage og sende en check til kontrollanten en gang om året. Virksomheden bliver nødt til at have en stærkere finger med i spillet,« siger professor Mette Morsing fra CBS. (Beile Grünbaum)
Business, side 6.
Sengetøjskæden Jysks kontrol med leverandørerne rammes nu af kritik af eksperter i social ansvarlighed. Jysk overlader hovedansvaret for at kontrollere leverandørerne til eksterne krediteringsbureauer, og det er langt fra nok, mener eksperter. »Social ansvarlighed er ikke noget, du kan købe sig fra. Du kan ikke bare læne dig tilbage og sende en check til kontrollanten en gang om året. Virksomheden bliver nødt til at have en stærkere finger med i spillet,« siger professor Mette Morsing fra CBS. (Beile Grünbaum)
Business, side 6.
Flere firmaer lader ansatte arbejde frivilligt, ErhvervsBladet, 13.08.2008
Ifølge Mette Morsing fra CBS bør enhver virksomhed overveje at indføre velgørenhedsarbejde. Ønsker medarbejderne at deltage, kan velgørenhedsarbejdet nemlig skabe motivation, identifikation og loyalitet over for virksomheden, hvilket er interessant i en tid med mangel på arbejdskraft. (Ulla Gunge Hansen)
Side 8-9
Ifølge Mette Morsing fra CBS bør enhver virksomhed overveje at indføre velgørenhedsarbejde. Ønsker medarbejderne at deltage, kan velgørenhedsarbejdet nemlig skabe motivation, identifikation og loyalitet over for virksomheden, hvilket er interessant i en tid med mangel på arbejdskraft. (Ulla Gunge Hansen)
Side 8-9
Virksomheder bange for at prale med grøn profil, Børsen, 04.08.2008
Mette Morsing, professor i kommunikation fra CBS, er ikke overrasket over, at flere danske virksomheder er bange for at prale med deres miljøvenlige tiltag, eftersom dem, der forsøger at fremstille sig selv som miljøvenlige, ofte er de første, som bliver angrebet af kritiske journalister. (Ingen angivet)
Side 9
Mette Morsing, professor i kommunikation fra CBS, er ikke overrasket over, at flere danske virksomheder er bange for at prale med deres miljøvenlige tiltag, eftersom dem, der forsøger at fremstille sig selv som miljøvenlige, ofte er de første, som bliver angrebet af kritiske journalister. (Ingen angivet)
Side 9
Godgørenhed skal kunne betale sig
I dag er der næsten ingen grænser for, hvilke gode sager virksomheder støtter. Ifølge forskningsleder ved Center for Corporate Social Responsibility ved CBS, Jonas Eder-Hansen, skal man dog ikke tage fejl, da de fleste aktiviteter først og fremmest tjener virksomhedens interesser.
(Eva Andersen) 3. sektion, side 6. Jyllands-Posten/Morgenavisen 22-07-2008
I dag er der næsten ingen grænser for, hvilke gode sager virksomheder støtter. Ifølge forskningsleder ved Center for Corporate Social Responsibility ved CBS, Jonas Eder-Hansen, skal man dog ikke tage fejl, da de fleste aktiviteter først og fremmest tjener virksomhedens interesser.
(Eva Andersen) 3. sektion, side 6. Jyllands-Posten/Morgenavisen 22-07-2008
Danske ATP-penge til Robert Mugabe, Berlingske Tidende, 27.06.2008
Ifølge Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School og ekspert i CSR, er den danske pensionskæmpe ATP generelt ganske defensive over for de virksomheder, som selskabet har investeringer i. Således er det ingen overraskelse, at ATP holder fast i deres Anglo-American-aktier, som er en livline for Zanu-PF, præsident Robert Mugabes parti. (Peter Suppli Bentson)
Business, side 12
Ifølge Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School og ekspert i CSR, er den danske pensionskæmpe ATP generelt ganske defensive over for de virksomheder, som selskabet har investeringer i. Således er det ingen overraskelse, at ATP holder fast i deres Anglo-American-aktier, som er en livline for Zanu-PF, præsident Robert Mugabes parti. (Peter Suppli Bentson)
Business, side 12
Pragmatisk tilgang til CSR, Børsen, 27.06.2008
I en anmeldelse af bogen "CSR-ledelse", som er forfattet af Peter Haisler og Anders Holbech, nævnes det, at Danmark har fået sin første professor i CSR, nemlig Mette Morsing fra CBS. (Steen Hildebrandt)
BørsenExecutive, side 15
I en anmeldelse af bogen "CSR-ledelse", som er forfattet af Peter Haisler og Anders Holbech, nævnes det, at Danmark har fået sin første professor i CSR, nemlig Mette Morsing fra CBS. (Steen Hildebrandt)
BørsenExecutive, side 15
Kommuner slår firmaer på klima, Børsen, 11.06.2008
En ny undersøgelse viser, at virksomhederne halter langt efter kommunerne, når det handler om, at skrue ned for CO2-udslippet og den globale opvarmning. Professor ved Copenhagen Business School, Peter Neergaard, er overrasket over den store forskel mellem de to og roser kommunernes strategiske arbejde. Han mener dog, at virksomhederne vil komme langt bedre med i løbet af få år. (Jakob Martini)
Børsen, klima, miljø & energi, side 6-7.
En ny undersøgelse viser, at virksomhederne halter langt efter kommunerne, når det handler om, at skrue ned for CO2-udslippet og den globale opvarmning. Professor ved Copenhagen Business School, Peter Neergaard, er overrasket over den store forskel mellem de to og roser kommunernes strategiske arbejde. Han mener dog, at virksomhederne vil komme langt bedre med i løbet af få år. (Jakob Martini)
Børsen, klima, miljø & energi, side 6-7.
Elektronikindustrien kan blive det nye FN, Ingeniøren, 06.06.2008
Elektronik-fabrikker i Asien har længe været med til at udlede giftige kemikalier, benyttet børnearbejde og haft livsfarlige arbejdsforhold. Nu kan elektronikindustri dog være med til at løse problemerne, da de har nogle meget direkte økonomiske bånd til de underleverandører, der skaber problemerne, mener den tyske lektor og ph.d. ved CBS, Kai Hockerts.
Elektronik-fabrikker i Asien har længe været med til at udlede giftige kemikalier, benyttet børnearbejde og haft livsfarlige arbejdsforhold. Nu kan elektronikindustri dog være med til at løse problemerne, da de har nogle meget direkte økonomiske bånd til de underleverandører, der skaber problemerne, mener den tyske lektor og ph.d. ved CBS, Kai Hockerts.
Pensionskasser freder firmaer uden for CO2-register, Information, 28.05.2008
Flere danske pensionskasser har meldt sig til det globale CO2-register ved navn 'Carbon Disclosure Project, men afviser alligevel at droppe investeringer i virksomheder, der ikke er med i registret. Ifølge forsker i Corporate Governance på Copenhagen Business School, Steen Vallentin, har mange pensionskasser typisk mange gode intentioner, men det er næppe mange, som vil fravælge bestemte virksomheder, fordi de ikke er tilknyttet et sådan projekt. (Peter Keiding)
1. sektion, side 6-7
Flere danske pensionskasser har meldt sig til det globale CO2-register ved navn 'Carbon Disclosure Project, men afviser alligevel at droppe investeringer i virksomheder, der ikke er med i registret. Ifølge forsker i Corporate Governance på Copenhagen Business School, Steen Vallentin, har mange pensionskasser typisk mange gode intentioner, men det er næppe mange, som vil fravælge bestemte virksomheder, fordi de ikke er tilknyttet et sådan projekt. (Peter Keiding)
1. sektion, side 6-7
Masser af god vilje - men det må helst ikke koste, Berlingske Tidende, 26.05.2008
Ni ud af ti danskere mener, at man som forbruger bør udvise ansvar for samfundet. Lektor ved Center for Corporate Values & Responsibility ved CBS, Sven Bislev, kan nikke genkendende til udviklingen.
- Situationen har aldrig været bedre end nu, og det vil ikke gå i sig selv igen. Men vi har også haft en højkonjunktur, hvor folk har haft overskud. Det spændende er, om en lavkonjunktur vil sænke tempoet i den voksende interesse for bæredygtige produkter, siger han.
3. sektion, side 9.
Berlingske Tidende 26-05-2008
Ni ud af ti danskere mener, at man som forbruger bør udvise ansvar for samfundet. Lektor ved Center for Corporate Values & Responsibility ved CBS, Sven Bislev, kan nikke genkendende til udviklingen.
- Situationen har aldrig været bedre end nu, og det vil ikke gå i sig selv igen. Men vi har også haft en højkonjunktur, hvor folk har haft overskud. Det spændende er, om en lavkonjunktur vil sænke tempoet i den voksende interesse for bæredygtige produkter, siger han.
3. sektion, side 9.
Berlingske Tidende 26-05-2008
Forskningsleder på CBS om etisk investering, TV 2 News Nyhedsblok, 23.05.2008
Jonas Eder-Hansen, forskningsleder på CBS, forklarer at det er svært at lave konkret lovgivning for i hvor stor udstrækning virksomheder skal tage et etisk og socialt ansvar. Han roser, hvad ATP har gjort i den konkrete sag om investering i udenlandske selskaber der bidrager til amerikanske eller franske kernevåbenprogrammer.
TV 2 News 23-05-2008 klokken 17.00, midt i program, 6'/15'
Jonas Eder-Hansen, forskningsleder på CBS, forklarer at det er svært at lave konkret lovgivning for i hvor stor udstrækning virksomheder skal tage et etisk og socialt ansvar. Han roser, hvad ATP har gjort i den konkrete sag om investering i udenlandske selskaber der bidrager til amerikanske eller franske kernevåbenprogrammer.
TV 2 News 23-05-2008 klokken 17.00, midt i program, 6'/15'
Pensionskasser har fået ørerne i maskinen, DR P1 Business, 23.05.2008
De fleste pensionskasser har et etisk regelsæt for, hvordan de skal investere deres penge, men de formår ikke altid helt at leve op til regelsættene, siger lektor ved Handelshøjskolen CBS Steen Valentin.
DR P1 Business 22-05-2008 klokken 13.03, først i program, 46' /55'
De fleste pensionskasser har et etisk regelsæt for, hvordan de skal investere deres penge, men de formår ikke altid helt at leve op til regelsættene, siger lektor ved Handelshøjskolen CBS Steen Valentin.
DR P1 Business 22-05-2008 klokken 13.03, først i program, 46' /55'
Arbejdsmarkedspensioner tager for lidt ansvar, DR P1 Morgen, 22.05.2008
Fire danske pensionsselskaber investerer fortsat i internationale virksomheder med interesser i militærdiktaturet Burma. I den forbindelse siger Steen Vallentin, lektor i virksomheders sociale ansvar ved Handelshøjskolen i København, at virksomhederne bag arbejdsmarkedspensionerne i dag tager alt for lidt ansvar.
DR P1 Morgen 22-05-2008 klokken 7.09, midt i program, 4'30''/51'
Fire danske pensionsselskaber investerer fortsat i internationale virksomheder med interesser i militærdiktaturet Burma. I den forbindelse siger Steen Vallentin, lektor i virksomheders sociale ansvar ved Handelshøjskolen i København, at virksomhederne bag arbejdsmarkedspensionerne i dag tager alt for lidt ansvar.
DR P1 Morgen 22-05-2008 klokken 7.09, midt i program, 4'30''/51'
Erhvervslivet er fuld af tomme klimaløfter, Information, 22.05.2008
Danmarks største virksomhed, A.P. Møller, holdt i går generelforsamling, hvor der var fokus på klimaet. Ifølge forsker i corporate governance ved Copenhagen Business School, Steen Vallentin, ved virksomhederne godt, at klima i stigende grad bliver et konkurrenceparameter, og så gælder det om at være på forkant. (Peter Keiding)
1. sektion, side 12
Danmarks største virksomhed, A.P. Møller, holdt i går generelforsamling, hvor der var fokus på klimaet. Ifølge forsker i corporate governance ved Copenhagen Business School, Steen Vallentin, ved virksomhederne godt, at klima i stigende grad bliver et konkurrenceparameter, og så gælder det om at være på forkant. (Peter Keiding)
1. sektion, side 12
Professionalisering: Uddannelse skal ruste nødhjælpsfolk til indsamling, Berlingske Tidende, 21.05.2008
Velgørende organisationer skal løbende blive skarpere og mere kreative for at få danskernes opmærksomhed og penge. Derfor etablerer branchen nu en uddannelse i fundraising. En professor kalder initiativet med en uddannelse en god måde at professionalisere organisationernes arbejde. Men hun ser også en advarselslampe blinke. »Der er større konkurrence om de samme midler, og det interessante bliver, om en fundraising-uddannelse får betydning for, hvilke projekter, organisationerne søger støtte til. For hvis alle fundraisere er uddannet på samme måde og har lært de samme kneb, så kan det måske være med til at ensrette den type projekter, organisationerne fremover vil satse på. Og så vil vi måske se, at færre af de skæve og kantede projekter får opmærksomhed,« siger Mette Morsing fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS. (Charlotte Beder)
Business, side 14.
Velgørende organisationer skal løbende blive skarpere og mere kreative for at få danskernes opmærksomhed og penge. Derfor etablerer branchen nu en uddannelse i fundraising. En professor kalder initiativet med en uddannelse en god måde at professionalisere organisationernes arbejde. Men hun ser også en advarselslampe blinke. »Der er større konkurrence om de samme midler, og det interessante bliver, om en fundraising-uddannelse får betydning for, hvilke projekter, organisationerne søger støtte til. For hvis alle fundraisere er uddannet på samme måde og har lært de samme kneb, så kan det måske være med til at ensrette den type projekter, organisationerne fremover vil satse på. Og så vil vi måske se, at færre af de skæve og kantede projekter får opmærksomhed,« siger Mette Morsing fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS. (Charlotte Beder)
Business, side 14.
Din pension ødelægger miljøet, Ekstra Bladet, 19.05.2008
Pengene til danskernes arbejdsmarkeds tillægspension, ATP, stammer fra firmaer, som har været med til at udrydde truede dyrearter, krænke menneskerettigheder, udvikle atomvåben og bidrage til borgerkrig. Steen Vallentin fra Handelshøjskolen i København mener ikke at ATP tager problemet om firmaerne seriøst nok. (Kristian Kornø & Per Mathiessen)
1. sektion, side 16-17.
Pengene til danskernes arbejdsmarkeds tillægspension, ATP, stammer fra firmaer, som har været med til at udrydde truede dyrearter, krænke menneskerettigheder, udvikle atomvåben og bidrage til borgerkrig. Steen Vallentin fra Handelshøjskolen i København mener ikke at ATP tager problemet om firmaerne seriøst nok. (Kristian Kornø & Per Mathiessen)
1. sektion, side 16-17.
Virksomheders etiske ansvar, DR P1 Radioavisen, 15.05.2008
Lektor i globalisering og virksomheders sociale ansvar ved CBS, Sven Bislev, udtaler, at det skal tages med et gran salt, når virksomheder hævder at holde den etiske fane højt.
DR P1 Radioavisen 15-05-2008 klokken 8.00, midt i program, 1'30''/9'
DR P1 Radioavisen 15-05-2008 klokken 9.00, midt i program, 1'30''/9'
Lektor i globalisering og virksomheders sociale ansvar ved CBS, Sven Bislev, udtaler, at det skal tages med et gran salt, når virksomheder hævder at holde den etiske fane højt.
DR P1 Radioavisen 15-05-2008 klokken 8.00, midt i program, 1'30''/9'
DR P1 Radioavisen 15-05-2008 klokken 9.00, midt i program, 1'30''/9'
Regeringen vil tvinge virksomheder til at fortælle om samfundsansvar, Berlingske Tidende, 14.05.2008
Regeringen vil som led i sin handlingsplan for virksomheders sociale ansvar tvinge danske virksomheder til at fortælle, hvad de gør for at udvise samfundsansvar. En ekspert i virksomheders sociale ansvar vurderer, at kravet om rapportering kan styrke arbejdet med samfundsansvar. »Det vil give et øget fokus på området, så mange af de især mellemstore virksomheder, som hidtil ikke har arbejdet strategisk med CSR, nu er nødt til at tænke mere systematisk og strategisk på emnet. Og det skulle meget gerne være en styrkelse af virksomhedens arbejde med CSR og dermed dens konkurrenceevne,« siger professor Mette Morsing fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS. (Charlotte Beder)
Business, side 10.
Regeringen vil som led i sin handlingsplan for virksomheders sociale ansvar tvinge danske virksomheder til at fortælle, hvad de gør for at udvise samfundsansvar. En ekspert i virksomheders sociale ansvar vurderer, at kravet om rapportering kan styrke arbejdet med samfundsansvar. »Det vil give et øget fokus på området, så mange af de især mellemstore virksomheder, som hidtil ikke har arbejdet strategisk med CSR, nu er nødt til at tænke mere systematisk og strategisk på emnet. Og det skulle meget gerne være en styrkelse af virksomhedens arbejde med CSR og dermed dens konkurrenceevne,« siger professor Mette Morsing fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS. (Charlotte Beder)
Business, side 10.
Den etiske bølge, Jyllands-Posten, 14.05.2008
Den etiske bølge skyller med voldsom kraft ind over dansk erhvervsliv. Kravet om samfundsansvar og bæredygtighed i virksomhederne vokser betydeligt, og det er langt fra slut. Udviklingen bekræftes af Center for Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School. »Vi ser en kraftig stigning i antallet af virksomheder, der udarbejder rapporter for at dokumentere deres etiske arbejde. Miljøcertifikater, stempler for bæredygtighed og mærker for økologi myldrer frem. Samtidig er der et hav af forskellige organisationer, der vurderer, måler og vejer virksomhedernes ansvar,« siger Mette Morsing , der er professor og leder af CSR-centret. (Bo Jørgensen)
Den etiske bølge skyller med voldsom kraft ind over dansk erhvervsliv. Kravet om samfundsansvar og bæredygtighed i virksomhederne vokser betydeligt, og det er langt fra slut. Udviklingen bekræftes af Center for Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School. »Vi ser en kraftig stigning i antallet af virksomheder, der udarbejder rapporter for at dokumentere deres etiske arbejde. Miljøcertifikater, stempler for bæredygtighed og mærker for økologi myldrer frem. Samtidig er der et hav af forskellige organisationer, der vurderer, måler og vejer virksomhedernes ansvar,« siger Mette Morsing , der er professor og leder af CSR-centret. (Bo Jørgensen)
Hvordan vi redder verden, Weekendavisen, 09.05.2008
To professorer fra Handelshøjskolen i København havde i 1989 en vision om, at lave Sparekassen Nordjylland's årlige regnskab og desuden lave et etisk regnskab. Selvom det etiske regnskab lød temmelig akademisk, greb Sparekassen Nordjylland muligheden, og i dag er det blevet almen praksis for de fleste af verdens største virksomheder at have fokus på CSR og dermed tage et socialt ansvar i samfundet. (Markus Bernsen)
1. sektion, side 2.
To professorer fra Handelshøjskolen i København havde i 1989 en vision om, at lave Sparekassen Nordjylland's årlige regnskab og desuden lave et etisk regnskab. Selvom det etiske regnskab lød temmelig akademisk, greb Sparekassen Nordjylland muligheden, og i dag er det blevet almen praksis for de fleste af verdens største virksomheder at have fokus på CSR og dermed tage et socialt ansvar i samfundet. (Markus Bernsen)
1. sektion, side 2.
Forskning skal sætte CSR på formel, BørsenExecutive, 25.04.2008
CSR skal udvikles til en hård parameter, der kan måles. Hvis CSR skal have en legitimitet på strategisk niveau, bliver vi nødt til at gå ind og måle på, hvad det betyder for virksomheden, og hvordan vi kan arbejde med det og tænke det ind i hele organisationen, i logistik, i forskning og udvikling - alt - så ikke blot eksterne relationer, som vi ofte ser i dag, siger professor ved center for CSR ved Copenhagen Business School, Mette Morsing.
(Susanne Tholstrup), side 4.
CSR skal udvikles til en hård parameter, der kan måles. Hvis CSR skal have en legitimitet på strategisk niveau, bliver vi nødt til at gå ind og måle på, hvad det betyder for virksomheden, og hvordan vi kan arbejde med det og tænke det ind i hele organisationen, i logistik, i forskning og udvikling - alt - så ikke blot eksterne relationer, som vi ofte ser i dag, siger professor ved center for CSR ved Copenhagen Business School, Mette Morsing.
(Susanne Tholstrup), side 4.
En knapt så god sag for Information, Information, 16.04.2008
I dækningen af engodsag.dk er der både faktuelle fejl og ensidig journalistik at spore hos Dagbladets Information, mener to medstiftere af engodsag.dk. Blandt andet citerer Information ekspert Peter Neergaard fra CBS for, at engodsag.dk er et fordyrende mellemled. Dette er ikke korrekt og Information og Peter Neergaard har misforstået noget, mener de to.
1. sektion, side 21.
I dækningen af engodsag.dk er der både faktuelle fejl og ensidig journalistik at spore hos Dagbladets Information, mener to medstiftere af engodsag.dk. Blandt andet citerer Information ekspert Peter Neergaard fra CBS for, at engodsag.dk er et fordyrende mellemled. Dette er ikke korrekt og Information og Peter Neergaard har misforstået noget, mener de to.
1. sektion, side 21.
CSR-testen: Recession, Børsen, 11.04.2008
Helle Bank Jørgensen, partner i Pricewater-housecoopers, sætter fokus på den sociale og miljømæssige ansvarlighed (CSR), og henviser i denne forbindelse til professor Mette Morsing fra CBS, som i 2007 udtalte at social og miljømæssig ansvarlighed ligger så dybt i danske og nordiske virksomheder, at det bare er noget vi gør.
BørsenExecutive, side 5.
Helle Bank Jørgensen, partner i Pricewater-housecoopers, sætter fokus på den sociale og miljømæssige ansvarlighed (CSR), og henviser i denne forbindelse til professor Mette Morsing fra CBS, som i 2007 udtalte at social og miljømæssig ansvarlighed ligger så dybt i danske og nordiske virksomheder, at det bare er noget vi gør.
BørsenExecutive, side 5.
engodsag.dk er en smart forretning, Information, 09.04.2008
Køber man produkter fra blandt andre Dell påwww.engodsag.dkstøtter man samtidig velgørenhed, da firmaet fremover vil give en procentdel af dens profit til velgørenhed. Ifølge professor ved Copenhagen Business School, Peter Neergaard, er det en smart måde at lave forretning på. Vil man som forbruger støtte en god sag, så støt den direkte, opfordrer han. (Maria Skov)
1. sektion, side 4.
Køber man produkter fra blandt andre Dell påwww.engodsag.dkstøtter man samtidig velgørenhed, da firmaet fremover vil give en procentdel af dens profit til velgørenhed. Ifølge professor ved Copenhagen Business School, Peter Neergaard, er det en smart måde at lave forretning på. Vil man som forbruger støtte en god sag, så støt den direkte, opfordrer han. (Maria Skov)
1. sektion, side 4.
Høje krav til udenlandske leverandører, DI Business, 25.03.2008
Ny DI-undersøgelse viser, at danske virksomheder stiller høje krav til deres leverandører i udlandet. Ofte krav der går længere end den nationale lovgivning. Sociale og miljømæssige krav kan forbedre både produkter og forhold ude ved underleverandørerne. Men krav virker bedst, hvis de er fleksible, lyder det fra ekspert. Lektor på Copenhagen Business School og ekspert i virksomheders sociale ansvar, Kai Hockerts , vurderer også, at danske virksomheder stiller høje krav til deres partnere i udlandet. Og det er - pointerer Kai Hockerts - generelt en god ide, så længe der i kravene er indbygget en vis fleksibilitet overfor brud. Ellers kan kravene ende med at virke stik mod hensigten.
(Kaare Pedersen), side 9.
Ny DI-undersøgelse viser, at danske virksomheder stiller høje krav til deres leverandører i udlandet. Ofte krav der går længere end den nationale lovgivning. Sociale og miljømæssige krav kan forbedre både produkter og forhold ude ved underleverandørerne. Men krav virker bedst, hvis de er fleksible, lyder det fra ekspert. Lektor på Copenhagen Business School og ekspert i virksomheders sociale ansvar, Kai Hockerts , vurderer også, at danske virksomheder stiller høje krav til deres partnere i udlandet. Og det er - pointerer Kai Hockerts - generelt en god ide, så længe der i kravene er indbygget en vis fleksibilitet overfor brud. Ellers kan kravene ende med at virke stik mod hensigten.
(Kaare Pedersen), side 9.
Virksomheder mangler fokus på klima-kommunikation, Børsen, 19.03.2008
Danske virksomheder er bagud med klimakommunikation viser en undersøgelse. Ifølge professor i kommunikation, Mette Morsing, fra Copenhagen Business School, viser undersøgelsen et misforhold mellem det udbredte ønske om at profilere sig på klima og den andel, som rent faktisk har en strategi for deres kommunikation på klimaområdet. (Jacob Martin)
Børsen, klima, miljø & energi, side 3.
Danske virksomheder er bagud med klimakommunikation viser en undersøgelse. Ifølge professor i kommunikation, Mette Morsing, fra Copenhagen Business School, viser undersøgelsen et misforhold mellem det udbredte ønske om at profilere sig på klima og den andel, som rent faktisk har en strategi for deres kommunikation på klimaområdet. (Jacob Martin)
Børsen, klima, miljø & energi, side 3.
Værdier virker, Berlingske Nyhedsmagasin, 14.03.2008
Virksomheders værdier skaffer medarbejdere. Ifølge professor Mette Morsing på Copenhagen Business School er det vigtigt, at medarbejderne har en generel idé om retningen af værdierne. Det kan være farligt, hvis værdierne kun kan forstås på én måde og slet ikke kan gradbøjes og tilpasses situationen i den enkelte afdeling eller hos den enkelte medarbejder, mener hun. (Morten Sørensen & Jens Ruskov Christensen)
Side 22-26.
Virksomheders værdier skaffer medarbejdere. Ifølge professor Mette Morsing på Copenhagen Business School er det vigtigt, at medarbejderne har en generel idé om retningen af værdierne. Det kan være farligt, hvis værdierne kun kan forstås på én måde og slet ikke kan gradbøjes og tilpasses situationen i den enkelte afdeling eller hos den enkelte medarbejder, mener hun. (Morten Sørensen & Jens Ruskov Christensen)
Side 22-26.
En god forretning, Jyllands-Posten, 09.03.2008
Social ansvarlighed er blevet en god forretning for erhvervslivet. Det gælder om at koble sit firmanavn sammen med de rigtige velgørenhedsorganisationer og støtte de rigtige formål i forhold til sin forretning. Også herhjemme bliver Corporate Social Responsibility (CSR) sat i system som en del af virksomhedsstrategien, fortæller professor Mette Morsing fra Copenhagen Business School (CBS). »Tidligere gav virksomhederne en pose penge til en organisation, fordi man fandt den interessant og gerne ville støtte. Hvem, man valgte at støtte, var mere eller mindre tilfældigt, og hjælpen havde karakter af filantropi."
(Eva Andersen). Erhvervsmagasin, side 5.
Social ansvarlighed er blevet en god forretning for erhvervslivet. Det gælder om at koble sit firmanavn sammen med de rigtige velgørenhedsorganisationer og støtte de rigtige formål i forhold til sin forretning. Også herhjemme bliver Corporate Social Responsibility (CSR) sat i system som en del af virksomhedsstrategien, fortæller professor Mette Morsing fra Copenhagen Business School (CBS). »Tidligere gav virksomhederne en pose penge til en organisation, fordi man fandt den interessant og gerne ville støtte. Hvem, man valgte at støtte, var mere eller mindre tilfældigt, og hjælpen havde karakter af filantropi."
(Eva Andersen). Erhvervsmagasin, side 5.
Høje direktørlønninger, DR P1 Business, 28.02.2008
Adjungerede professor ved CBS, Mads Øvlisen, mener utvivlsomt, at direktørlønninger kan blive for dyre, men peger samtidig på vigtigheden af at give konkurrencedygtige lønninger.
DR P1 Business 28-02-2008 klokken 13.03, først i program, 43'/57'
Adjungerede professor ved CBS, Mads Øvlisen, mener utvivlsomt, at direktørlønninger kan blive for dyre, men peger samtidig på vigtigheden af at give konkurrencedygtige lønninger.
DR P1 Business 28-02-2008 klokken 13.03, først i program, 43'/57'
Investering i en bedre verden, Fyens Stiftstidende, 23.02.2008
Etisk korrekte investeringer er ikke særligt udbredte i Danmark trods den nylige medieomtale heraf. Ifølge lektor på CBS, Steen Vallentin, er Danmark langt bagud i forhold til for eksempel Sverige og Holland. Det er svært at sige, om etiske investeringer gør en forskel, men man må bare starte et sted og se hvordan det går, mener han.
(Bent Warncke) 1. sektion, side 15
Etisk korrekte investeringer er ikke særligt udbredte i Danmark trods den nylige medieomtale heraf. Ifølge lektor på CBS, Steen Vallentin, er Danmark langt bagud i forhold til for eksempel Sverige og Holland. Det er svært at sige, om etiske investeringer gør en forskel, men man må bare starte et sted og se hvordan det går, mener han.
(Bent Warncke) 1. sektion, side 15
Danske investorer ignorerede internationalt etik, Økonomisk ugebrev, 18.02.2008
fremstød Ifølge Steen Vallentin, ekspert i virksomheders sociale ansvar på CBS, Handelshøjskolen i København, er det, at underskrive principperne for ansvarlig investering, UNPRI, en af de mest oplagte muligheder for institutionelle investorer, der gerne vil engagere sig i området.
(ingen forfatter) Side 4.
fremstød Ifølge Steen Vallentin, ekspert i virksomheders sociale ansvar på CBS, Handelshøjskolen i København, er det, at underskrive principperne for ansvarlig investering, UNPRI, en af de mest oplagte muligheder for institutionelle investorer, der gerne vil engagere sig i området.
(ingen forfatter) Side 4.
Etisk vagthund til Danmark, Jyllands-Posten, 16.02.2008
Med oprettelsen af DanWatch har Danmark fået en vagthund, som overvåger, om erhvervslivet lever op til sit sociale og etiske ansvar. Lande, som vi normalt sammenligner os med, har haft sådanne vagthunde til at overvåge virksomheder i over 10 år.
»Danmark har været bagefter med overvågning af erhvervslivet. Andre lande har en mere aktivistisk kultur. I Danmark taler vi mere om tingene, og der er ikke tradition for et mere modsætningspræget forhold mellem erhverv og samfund,« siger lektor, ph.d. Steen Vallentin , handelshøjskolen Copenhagen Business. Han er ekspert i virksomheders sociale ansvar.
(Thomas Bay Estrup), Erhverv og Økonomi, side 7
Med oprettelsen af DanWatch har Danmark fået en vagthund, som overvåger, om erhvervslivet lever op til sit sociale og etiske ansvar. Lande, som vi normalt sammenligner os med, har haft sådanne vagthunde til at overvåge virksomheder i over 10 år.
»Danmark har været bagefter med overvågning af erhvervslivet. Andre lande har en mere aktivistisk kultur. I Danmark taler vi mere om tingene, og der er ikke tradition for et mere modsætningspræget forhold mellem erhverv og samfund,« siger lektor, ph.d. Steen Vallentin , handelshøjskolen Copenhagen Business. Han er ekspert i virksomheders sociale ansvar.
(Thomas Bay Estrup), Erhverv og Økonomi, side 7
Danmark bagud med etiske investeringer, Information, 16.02.2008
I Norge, Belgien og England er der lovgivning for, hvad man rent etisk må investere i, og nu følger Sverige trop. Danmark halter stadig bagefter. Jonas Eder-Hansen, der er forskningsleder på CBS' Center for Corporate Social Responsibility, mener imidlertid ikke, at lovgivning er vejen frem: "Det er jo klassisk, at ATP klamrer sig til lovgivningen og ligesom bruger den som skjold. Men når man begynder at snakke etik og moral, så er det ikke altid, lovgivning er den bedste løsning," siger han og opfordrer ATP til grundigt at overveje, hvad det er for nogle signaler, de sender, når de investerer i atomvåben.”
(Julie Hjerl Hansen), 1. sektion, side 6-7
I Norge, Belgien og England er der lovgivning for, hvad man rent etisk må investere i, og nu følger Sverige trop. Danmark halter stadig bagefter. Jonas Eder-Hansen, der er forskningsleder på CBS' Center for Corporate Social Responsibility, mener imidlertid ikke, at lovgivning er vejen frem: "Det er jo klassisk, at ATP klamrer sig til lovgivningen og ligesom bruger den som skjold. Men når man begynder at snakke etik og moral, så er det ikke altid, lovgivning er den bedste løsning," siger han og opfordrer ATP til grundigt at overveje, hvad det er for nogle signaler, de sender, når de investerer i atomvåben.”
(Julie Hjerl Hansen), 1. sektion, side 6-7
ATP investerer danskernes pension i atomvåben, Information, 14.02.2008
Lektor på CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar, Steen Vallentin, finder det problematisk, at ATP bare dækker sig under lovning i stedet for, at tage et etisk standpunkt i sagen om at investere danskernes pension i atomvåben.
(Julie Hjerl Hansen)
Lektor på CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar, Steen Vallentin, finder det problematisk, at ATP bare dækker sig under lovning i stedet for, at tage et etisk standpunkt i sagen om at investere danskernes pension i atomvåben.
(Julie Hjerl Hansen)
Investorer er ligeglade med etik, Børsen, 12.02.2008
Så længe det er lovligt, er det i orden. Således tolker Steen Vallentin, lektor i ledelse ved Handelshøjskolen i København, en udmelding fra den administrerende direktør i Industriens Pension, Erik Aldophsen om, at han sagtens kan leve med investeringer i klyngebomber, hvis det er lovligt ifølge politikerne.
(Ritzau) 1. sektion, side 20.
Så længe det er lovligt, er det i orden. Således tolker Steen Vallentin, lektor i ledelse ved Handelshøjskolen i København, en udmelding fra den administrerende direktør i Industriens Pension, Erik Aldophsen om, at han sagtens kan leve med investeringer i klyngebomber, hvis det er lovligt ifølge politikerne.
(Ritzau) 1. sektion, side 20.
Verden reddes ikke af ånd eller politik- men af kapitalisme, Information, 09.02.2008
Ifølge professor på CBS Kai Hockerts har markedsmekanismerne sine begrænsninger, hvad angår investering i tredjeverdenslande, og derfor må denne type udviklingshjælp aldrig stå alene.
(Lasse Lavrsen) Refleks, side 6-7
Ifølge professor på CBS Kai Hockerts har markedsmekanismerne sine begrænsninger, hvad angår investering i tredjeverdenslande, og derfor må denne type udviklingshjælp aldrig stå alene.
(Lasse Lavrsen) Refleks, side 6-7
Der ventes fornyet interesse for bæredygtige investeringer, DR P1 Morgen, 06.02.2008
Det går trægt med de såkaldte etiske investeringer. Men lektor ved Handelshøjskolen i København Steen Vallentin mener, at det kommende klimatopmøde i København vil skabe et kæmpe potentiale for bæredygtige investeringer.
DR P1 Morgen 06-02-2008 klokken 7.09, sidst i program, 4'30'' /21'
Det går trægt med de såkaldte etiske investeringer. Men lektor ved Handelshøjskolen i København Steen Vallentin mener, at det kommende klimatopmøde i København vil skabe et kæmpe potentiale for bæredygtige investeringer.
DR P1 Morgen 06-02-2008 klokken 7.09, sidst i program, 4'30'' /21'
Eksperter efterlyser klimachefer på topniveau, Børsen, 23.01.2008
Med en samling af kræfterne på de miljømæssige og sociale dagsordener vil man kunne opnå "en strategisk betydning i de virksomheder, der ikke allerede har det som en del af deres forretningsstrategi", lyder budskabet fra Mette Morsing, professor i Corporate Social Responsibility på Copenhagen Business School.
(Ingen journalist angivet) Børsen klima, miljø & energi, side 10
Med en samling af kræfterne på de miljømæssige og sociale dagsordener vil man kunne opnå "en strategisk betydning i de virksomheder, der ikke allerede har det som en del af deres forretningsstrategi", lyder budskabet fra Mette Morsing, professor i Corporate Social Responsibility på Copenhagen Business School.
(Ingen journalist angivet) Børsen klima, miljø & energi, side 10
Fagbevægelsens pensionskasser mangler etik, DR P1 Orientering, 17.01.2008
Lektor Steen Vallentin fra Handelshøjskolen i København udtaler, at fagbevægelsens pensionskasser ofte skubber den etiske investering i baggrunden til fordel for en god og solid pension. DR P1 Orientering 17-01-2008 klokken 18.15, midt i program, 7'30''/45'
Lektor Steen Vallentin fra Handelshøjskolen i København udtaler, at fagbevægelsens pensionskasser ofte skubber den etiske investering i baggrunden til fordel for en god og solid pension. DR P1 Orientering 17-01-2008 klokken 18.15, midt i program, 7'30''/45'
Aktivistiske aktionærer, Berlingske Tidende, 15.01.2008
Da de store pensionskasser stak næsen frem på det etiske område i 90'erne, fik de alvorlige knubs i medierne. Ifølge lektor Steen Vallentin fra CBS har det betydet, at de i dag holder lavere profil i deres investeringsstrategi.
(Susanne Bernth) Business, side 11
Da de store pensionskasser stak næsen frem på det etiske område i 90'erne, fik de alvorlige knubs i medierne. Ifølge lektor Steen Vallentin fra CBS har det betydet, at de i dag holder lavere profil i deres investeringsstrategi.
(Susanne Bernth) Business, side 11
Virksomheder skal lære at prale med socialt engagement, Ingeniøren, 11.01.2008
Virksomhederne er dårlige til at fortælle om deres sociale ansvar, mener professor Mette Morsing fra Handelshøjskolen i København. Efter hendes opfattelse er det et udtryk for, at virksomhederne ikke tør vove pelsen.
(Annika Ipsen) Karriere, side 3
Virksomhederne er dårlige til at fortælle om deres sociale ansvar, mener professor Mette Morsing fra Handelshøjskolen i København. Efter hendes opfattelse er det et udtryk for, at virksomhederne ikke tør vove pelsen.
(Annika Ipsen) Karriere, side 3
Verdens problemer som vækstmarked, Børsen, 09.01.2008
Humanisme og profit mødes i stigende grad i store virksomheders måde at drive forretning på. Til denne tendens siger Kai Hockerts, ph.d. og lektor på Copenhagen Business School: - Wal-Mart bruger som argument, at det er socialt uretfærdigt, at økologiske fødevarer i USA er 30 procent dyrere. (Sune Aagaard) 1. sektion, side 36-37
Humanisme og profit mødes i stigende grad i store virksomheders måde at drive forretning på. Til denne tendens siger Kai Hockerts, ph.d. og lektor på Copenhagen Business School: - Wal-Mart bruger som argument, at det er socialt uretfærdigt, at økologiske fødevarer i USA er 30 procent dyrere. (Sune Aagaard) 1. sektion, side 36-37
Julemærkefonden bør kommunikere mere sofistikeret, DR Sjælland, 18.12.2007
De velgørende organisationer er i indbyrdes kamp om danskernes gunst. I år betyder det, at Julemærkefonden får langt færre penge ind end budgetteret. Professor på Handelshøjskolen i København Mette Morsing anbefaler fonden at kommunikere sit budskab på en mere sofistikeret facon, der uden at råbe højt skaber opmærksomhed og sympati.
DR Sjælland Nyheder 18-12-2007 klokken 12.30, midt i program, 1'/7' DR Sjælland Nyheder 18-12-2007
De velgørende organisationer er i indbyrdes kamp om danskernes gunst. I år betyder det, at Julemærkefonden får langt færre penge ind end budgetteret. Professor på Handelshøjskolen i København Mette Morsing anbefaler fonden at kommunikere sit budskab på en mere sofistikeret facon, der uden at råbe højt skaber opmærksomhed og sympati.
DR Sjælland Nyheder 18-12-2007 klokken 12.30, midt i program, 1'/7' DR Sjælland Nyheder 18-12-2007
Skandalebananer kan ryge ud af markedet, Nyhedsavisen, 16.11.2007
Chiquita-bananer risikerer at få et stedse dårligt ry grundet sin støtte til terrorgruppen AUC, og dette kan medvirke, at firmaer vælger en anden leverandør, mener Jonas Eder-Hansen, forskningsleder på Handelshøjskolen (i København, red). (Kis Kielgast)
Chiquita-bananer risikerer at få et stedse dårligt ry grundet sin støtte til terrorgruppen AUC, og dette kan medvirke, at firmaer vælger en anden leverandør, mener Jonas Eder-Hansen, forskningsleder på Handelshøjskolen (i København, red). (Kis Kielgast)
Etik og ansvar er kommet for at blive, Jyllands-Posten, 04.11.2007
Mette Morsing, professor ved Copenhagen Business School, er overbevist om, at Corporate Social Responsibility (CRS) ikke er et modefænomen, der vil forsvinde sammen med højkonjunkturen.
(Jens Erik Rasmussen) Erhvervsmagasinet, side 7
Mette Morsing, professor ved Copenhagen Business School, er overbevist om, at Corporate Social Responsibility (CRS) ikke er et modefænomen, der vil forsvinde sammen med højkonjunkturen.
(Jens Erik Rasmussen) Erhvervsmagasinet, side 7
Den nålestribede miljøorganisation, Frederiksborg Amts Avis, 03.11.2007
Og netop klima er et vigtigt emne for en ny organisation at have godt fat i, mener Jonas Eder Hansen, forskningsleder på Copenhagen Business Schools Center for Corporate Social Responsibility.
- Virksomhederne har stor interesse netop nu for klima og global opvarmning. De engagerer sig og har behov for sparring på området, så der kan en ny organisation som Green Cross godt komme til at spille en rolle. Virksomhederne skal kunne tænke i nye løsninger for at hjælpe en mere klimavenlig udvikling på vej. (Marianne Hartz Thomas)
3. sektion, side 8
Og netop klima er et vigtigt emne for en ny organisation at have godt fat i, mener Jonas Eder Hansen, forskningsleder på Copenhagen Business Schools Center for Corporate Social Responsibility.
- Virksomhederne har stor interesse netop nu for klima og global opvarmning. De engagerer sig og har behov for sparring på området, så der kan en ny organisation som Green Cross godt komme til at spille en rolle. Virksomhederne skal kunne tænke i nye løsninger for at hjælpe en mere klimavenlig udvikling på vej. (Marianne Hartz Thomas)
3. sektion, side 8
Skuffende, men forventeligt, Information, 02.11.2007
Lektor Steen Vallentin fra Copenhagen Business School kalder det "forventeligt, men skuffende," at A.P. Møller ikke kommenterer på forholdene i et kinesisk stenbrud, men i stedet kritiserer den journalistiske metode i TV2-programmet "Opera - med døden i kulissen." (Anita Brask Rasmussen)
1. sektion, side 18-19
Lektor Steen Vallentin fra Copenhagen Business School kalder det "forventeligt, men skuffende," at A.P. Møller ikke kommenterer på forholdene i et kinesisk stenbrud, men i stedet kritiserer den journalistiske metode i TV2-programmet "Opera - med døden i kulissen." (Anita Brask Rasmussen)
1. sektion, side 18-19
Rystet over kommunerne, Ekstra Bladet, 02.11.2007
Professor Mette Morsing fra Copenhagen Business School er rystet over, at de offentlige myndigheder ikke stillede spørgsmål til arbejdsforholdene, da de købte kinesisk granit. (Mette Kjær, Eva Eriksen, Miki Mistrati, Mads Lund, John Mynderup og Bo Elkjær)
1. sektion, side 17
Professor Mette Morsing fra Copenhagen Business School er rystet over, at de offentlige myndigheder ikke stillede spørgsmål til arbejdsforholdene, da de købte kinesisk granit. (Mette Kjær, Eva Eriksen, Miki Mistrati, Mads Lund, John Mynderup og Bo Elkjær)
1. sektion, side 17
Arrogant tavshed, Ekstra Bladet, 01.11.2007
Det ville have klædt A.P. Møller i stedet for at indtage en arrogant tavshed at erkende, at man havde dummet sig og forbrudt sig mod firmaets egne etiske regler. Det havde gavnet firmaets image, hvis det havde sagt undskyld og lovet bod og bedring, siger Mette Morsing, professor på Copenhagen Business School, hvor hun er ekspert i virksomheders sociale ansvar. (leder)
Reportage, side 2
Det ville have klædt A.P. Møller i stedet for at indtage en arrogant tavshed at erkende, at man havde dummet sig og forbrudt sig mod firmaets egne etiske regler. Det havde gavnet firmaets image, hvis det havde sagt undskyld og lovet bod og bedring, siger Mette Morsing, professor på Copenhagen Business School, hvor hun er ekspert i virksomheders sociale ansvar. (leder)
Reportage, side 2
Mærsk bryder egne etiske regler, Politiken, 01.11.2007
Professor på Copenhagen Business School (CBS) og ekspert i blandt andet ledelsesetik Mette Morsing mener, at en virksomhed som Mærsk må forventes at have styr på, hvilke forhold deres indkøb er produceret under. En term som Corporate Social Responsibility (CSR), virksomheders sociale og miljømæssige hensyn, bliver stadig mere udbredt: »Mærsk har et CSR-program, så jeg vil som læser af dette program som minimum forvente, at de stiller krav til deres underleverandører«, siger Mette Morsing. (Christina Zemanova)
Økonomi, side 13
Professor på Copenhagen Business School (CBS) og ekspert i blandt andet ledelsesetik Mette Morsing mener, at en virksomhed som Mærsk må forventes at have styr på, hvilke forhold deres indkøb er produceret under. En term som Corporate Social Responsibility (CSR), virksomheders sociale og miljømæssige hensyn, bliver stadig mere udbredt: »Mærsk har et CSR-program, så jeg vil som læser af dette program som minimum forvente, at de stiller krav til deres underleverandører«, siger Mette Morsing. (Christina Zemanova)
Økonomi, side 13
Hykleren Mærsk, Ekstra Bladet, 31.10.2007
Professor Ole Thyssen fra Copenhagen Business School mener, at det er hykleri, når A.P. Møller-koncernen fører sig frem med en høj etik i erhvervslivet, men samtidig anvender kinesiske granitsten, der er fremstillet under umenneskelige forhold. (John Mynderup)
1. sektion, side 7
Professor Ole Thyssen fra Copenhagen Business School mener, at det er hykleri, når A.P. Møller-koncernen fører sig frem med en høj etik i erhvervslivet, men samtidig anvender kinesiske granitsten, der er fremstillet under umenneskelige forhold. (John Mynderup)
1. sektion, side 7
På sporet af god karma, Jyllands-Posten/Morgenavisen Søndag, 28.10.2007
Ifølge Steen Hildebrandt, ledelsesekspert fra Handelshøjskolen i Aarhus, er der for lidt "company karma" i danske virksomheder, og det skal der ændres på, da vi ifølge ham har et ansvar for andet end bundlinjen. Mette Morsing, professor med fokus på etik og virksomheders sociale ansvar ved Copenhagen Business School, er dog kritisk overfor begrebet, som hun associerer med new-age religion.
- Det er ikke et område, som vi forsker inden for i CBS Center for Social Responsibility, siger hun. (Susanne Svendsen)
Erhvervsmagasinet, side 3
Ifølge Steen Hildebrandt, ledelsesekspert fra Handelshøjskolen i Aarhus, er der for lidt "company karma" i danske virksomheder, og det skal der ændres på, da vi ifølge ham har et ansvar for andet end bundlinjen. Mette Morsing, professor med fokus på etik og virksomheders sociale ansvar ved Copenhagen Business School, er dog kritisk overfor begrebet, som hun associerer med new-age religion.
- Det er ikke et område, som vi forsker inden for i CBS Center for Social Responsibility, siger hun. (Susanne Svendsen)
Erhvervsmagasinet, side 3
Danfoss er et skoleeksempel, JydskeVestkysten, 25.10.2007
- Danfoss er et enormt godt eksempel på, at det betaler sig at tage et socialt ansvar, der går ud over det, loven foreskriver. Det er ikke kun en kold beregning og et spørgsmål om at være afhængig af lokalområdets velvilje. Det er også et spørgsmål om, at Mads Øvlisen, Lars Kolind og Jørgen Mads Clausen har nogle personlige værdier, der får dem til at gøre noget ekstra for medarbejderne, siger forskningsleder Jonas Eder-Hansen og nævner dermed nogle af landets mest fremtrædende erhvervsledere. (Niels Ole Krogh)
Erhverv, side 4
- Danfoss er et enormt godt eksempel på, at det betaler sig at tage et socialt ansvar, der går ud over det, loven foreskriver. Det er ikke kun en kold beregning og et spørgsmål om at være afhængig af lokalområdets velvilje. Det er også et spørgsmål om, at Mads Øvlisen, Lars Kolind og Jørgen Mads Clausen har nogle personlige værdier, der får dem til at gøre noget ekstra for medarbejderne, siger forskningsleder Jonas Eder-Hansen og nævner dermed nogle af landets mest fremtrædende erhvervsledere. (Niels Ole Krogh)
Erhverv, side 4
Forbrugere bliver vildledt af kvalitetsmærker, Jyllands-Posten/Morgenavisen, 24.10.2007
Der bør ryddes ud i junglen af kvalitetsmærker, for danskerne har ikke en chance for at gennemskue troværdigheden af mærkerne. Det mener både Aktive Forbrugere og forskningsadjunkt Esben Rahbek Pedersen, som forsker i forbrugeradfærd og virksomheders sociale ansvar på Copenhagen Business School. (Christian Kloster)
1.sektion, side 1
Der bør ryddes ud i junglen af kvalitetsmærker, for danskerne har ikke en chance for at gennemskue troværdigheden af mærkerne. Det mener både Aktive Forbrugere og forskningsadjunkt Esben Rahbek Pedersen, som forsker i forbrugeradfærd og virksomheders sociale ansvar på Copenhagen Business School. (Christian Kloster)
1.sektion, side 1
Etiske virksomheder vinder frem, Business.dk 08.10.2007
Seks ud af ti virksomheder oplever, at kunder, medier og virksomheder stiller krav om at drive virksomhed med omtanke. Professor og leder af Center for Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School, Mette Morsen, bekræfter udviklingen og uddyber: »Klodens tilstand er blevet et globalt tema. Vi har fået øjnene op for, hvor mægtige virksomhederne er. Hvor meget de kan skade, og hvor meget de kan gøre. Derfor er CSR kommet på dagsordenen både hos kritiske organisationer, i medierne og blandt borgerne,« siger Mette Morsing.
Seks ud af ti virksomheder oplever, at kunder, medier og virksomheder stiller krav om at drive virksomhed med omtanke. Professor og leder af Center for Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School, Mette Morsen, bekræfter udviklingen og uddyber: »Klodens tilstand er blevet et globalt tema. Vi har fået øjnene op for, hvor mægtige virksomhederne er. Hvor meget de kan skade, og hvor meget de kan gøre. Derfor er CSR kommet på dagsordenen både hos kritiske organisationer, i medierne og blandt borgerne,« siger Mette Morsing.
Overskud med omtanke: Virksomhederne skal sælge på ansvarlighed, Jyllands-Posten, 08.10.2007
»På den ene side, vil vi gerne have, at virksomhederne opfører sig socialt ansvarligt. På den anden side kan det give kvalme, hvis de promoverer sig for meget med deres omtanke,« siger professor Mette Morsing, leder af CSR-centret ved Copenhagen Business School. Hun fremhæver desuden, at virksomhederne bringer sig selv i søgelyset, når de fortæller om deres samfundsansvarlige aktiviteter. (Maria Dalhoff og Jens Erik Rasmussen)
Erhverv og Økonomi, side 4
»På den ene side, vil vi gerne have, at virksomhederne opfører sig socialt ansvarligt. På den anden side kan det give kvalme, hvis de promoverer sig for meget med deres omtanke,« siger professor Mette Morsing, leder af CSR-centret ved Copenhagen Business School. Hun fremhæver desuden, at virksomhederne bringer sig selv i søgelyset, når de fortæller om deres samfundsansvarlige aktiviteter. (Maria Dalhoff og Jens Erik Rasmussen)
Erhverv og Økonomi, side 4
Etisk bølge over erhvervslivet, Jyllands-Posten, 08.10.2007
Udviklingen bekræftes af Center for Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School.
»Vi ser en kraftig stigning i antallet af virksomheder, der udarbejder rapporter for at dokumentere deres etiske arbejde. Miljøcertifikater, stempler for bæredygtighed og mærker for økologi myldrer frem. Samtidig er der et hav af forskellige organisationer, der vurderer, måler og vejer virksomhedernes ansvar,« siger Mette Morsing, der er professor og leder af CSR-centret. (Maria Dalhoff og Jens Erik Rasmussen)
Erhverv og Økonomi, side 1
Udviklingen bekræftes af Center for Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School.
»Vi ser en kraftig stigning i antallet af virksomheder, der udarbejder rapporter for at dokumentere deres etiske arbejde. Miljøcertifikater, stempler for bæredygtighed og mærker for økologi myldrer frem. Samtidig er der et hav af forskellige organisationer, der vurderer, måler og vejer virksomhedernes ansvar,« siger Mette Morsing, der er professor og leder af CSR-centret. (Maria Dalhoff og Jens Erik Rasmussen)
Erhverv og Økonomi, side 1
Social ansvarlighed rimer på godt image, Ingeniøren, 05.10.2007
Det betyder, at virksomheden inddrager en række forskellige samfundsmæssige og sociale hensyn i deres kerneforretningsområder. Disse aktiviteter integreres typisk i hele virksomheden modsat filantropi, hvor virksomheden donerer en pose penge til formål, der ikke har noget med deres kerneforretning at gøre, og som kan variere afhængigt af modeluner og interesser. Denne udlægning kommer fra Mette Morsing, som er professor på Center for Corporate Values and Responsibility på Copenhagen Business School, CBS. (Dina Snedker)
1. sektion, side 62 (Profil-magasin)
Det betyder, at virksomheden inddrager en række forskellige samfundsmæssige og sociale hensyn i deres kerneforretningsområder. Disse aktiviteter integreres typisk i hele virksomheden modsat filantropi, hvor virksomheden donerer en pose penge til formål, der ikke har noget med deres kerneforretning at gøre, og som kan variere afhængigt af modeluner og interesser. Denne udlægning kommer fra Mette Morsing, som er professor på Center for Corporate Values and Responsibility på Copenhagen Business School, CBS. (Dina Snedker)
1. sektion, side 62 (Profil-magasin)
Social ansvarlighed tiltrækker medarbejdere, Børsen, 03.10.2007
Ønsker man at tiltrække unge økonomkandidater fra for eksempel Copenhagen Business School, skal finansielle virksomheder have styr på den sociale ansvarlighed. Det viser en ny undersøgelse. (Kathrine Rossau)
1.sektion, side 28-29
Ønsker man at tiltrække unge økonomkandidater fra for eksempel Copenhagen Business School, skal finansielle virksomheder have styr på den sociale ansvarlighed. Det viser en ny undersøgelse. (Kathrine Rossau)
1.sektion, side 28-29
Aflad på udsalg, Berlingske Tidende Søndag, 23.09.2007
Social ansvarlighed har nu også ramt modeindustrien, og man skal være opmærksom på, at ansvarligheden for virksomheder er en proces, som forpligter virksomhederne til hele tiden at blive bedre, mener Mette Morsing, professor på Copenhagen Business School. (Kristoffer Zøllner)
M/S, side 18, 22
Social ansvarlighed har nu også ramt modeindustrien, og man skal være opmærksom på, at ansvarligheden for virksomheder er en proces, som forpligter virksomhederne til hele tiden at blive bedre, mener Mette Morsing, professor på Copenhagen Business School. (Kristoffer Zøllner)
M/S, side 18, 22
Investor ser klima-initiativer som en døgnflue, Børsen, 19.09.2007
Kun syv ud af 57 årsrapporter fra de største danske virksomheder nævner klimaforandringernes konsekvenser for deres fremtidige vækst. Det sætter ifølge professor i Corporate Social Responsibility på CBS Mette Morsing spørgsmålstegn ved, om klimaproblemet er trængt igennem på virksomhedernes øverste strategiske niveauer. (Jacob Klok og Christian Kjærgaard)
1. sektion, side 18
Kun syv ud af 57 årsrapporter fra de største danske virksomheder nævner klimaforandringernes konsekvenser for deres fremtidige vækst. Det sætter ifølge professor i Corporate Social Responsibility på CBS Mette Morsing spørgsmålstegn ved, om klimaproblemet er trængt igennem på virksomhedernes øverste strategiske niveauer. (Jacob Klok og Christian Kjærgaard)
1. sektion, side 18
Etiske overvejelser eller en økonomisk kalkule, Politiken, 17.09.2007
Professor i filosofi ved Copenhagen Business School, Ole Thyssen, mener ikke, at TV2 handlede moralsk men nærmere økonomisk kalkulerende, da virksomheden valgte at fyre en skuespiller og filme et afsnit af julekalenderen om, fordi han fik en betinget fængselsdom. (Rasmus Strøyer)
1. sektion, side 1; 2. sektion, side 1
Professor i filosofi ved Copenhagen Business School, Ole Thyssen, mener ikke, at TV2 handlede moralsk men nærmere økonomisk kalkulerende, da virksomheden valgte at fyre en skuespiller og filme et afsnit af julekalenderen om, fordi han fik en betinget fængselsdom. (Rasmus Strøyer)
1. sektion, side 1; 2. sektion, side 1
'Vi risikerer at gøre mere skade end gavn', Information, 15.09.2007
Etisk kodeks for leverandører i tredjeverdenslande kan gøre mere skade end gavn, lyder konklusionen fra en konference afholdt i denne uge på Copenhagen Business School.
- Virksomhederne bliver nødt til at gennemtænke konsekvenserne af de beslutninger, de tager, siger adjunkt ved Copenhagen Business School, Peter Lund Thomsen. (Maria Skov)
Refleks, side 6-7
Etisk kodeks for leverandører i tredjeverdenslande kan gøre mere skade end gavn, lyder konklusionen fra en konference afholdt i denne uge på Copenhagen Business School.
- Virksomhederne bliver nødt til at gennemtænke konsekvenserne af de beslutninger, de tager, siger adjunkt ved Copenhagen Business School, Peter Lund Thomsen. (Maria Skov)
Refleks, side 6-7
Novozymes spiller dobbelt klimaspil, Børsen, 04.09.2007
Professor Mette Morsing fra Copenhagen Business Schools Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse mener, at det klinger hult, når Novozymes både taler varmt for bæredygtige energiløsninger og samtidig er medlem af en forening, der kræver så lave energipriser som muligt. (Jacob Klok)
1. sektion, side 20-21
Professor Mette Morsing fra Copenhagen Business Schools Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse mener, at det klinger hult, når Novozymes både taler varmt for bæredygtige energiløsninger og samtidig er medlem af en forening, der kræver så lave energipriser som muligt. (Jacob Klok)
1. sektion, side 20-21
Direktørens aktier kan få metroen til at slingre, Nyhedsavisen, 27.08.2007
Arne Steen Jacobsen, der i 30 år har været COWIs mand og har aktier i konsulentvirksomheden, starter nu som projektdirektør i Ørestadsselskabet - og så har han været med til at beslutte, at COWI er kvalificeret til at byde på ordren om at bygge ny metro. Steen Valentin, lektor på handelshøjskolen i København, mener, han bør slippe aktierne i COWI for ikke at lande i en uheldig dobbeltrolle.
Side 8-9
Arne Steen Jacobsen, der i 30 år har været COWIs mand og har aktier i konsulentvirksomheden, starter nu som projektdirektør i Ørestadsselskabet - og så har han været med til at beslutte, at COWI er kvalificeret til at byde på ordren om at bygge ny metro. Steen Valentin, lektor på handelshøjskolen i København, mener, han bør slippe aktierne i COWI for ikke at lande i en uheldig dobbeltrolle.
Side 8-9
Virksomheder skal tage ansvar alvorligt, Kristeligt Dagblad, 24.08.2007
Jonas Eder-Hansen, der forsker i virksomheders værdier og ansvar på Handelshøjskolen i København, er til en vis grad positiv over for den ny organisation DanWatch, der har til formål at sørge for, at danske virksomheder overholder deres etiske forpligtelser over for deres samarbejdspartnere i u-lande. (Marie Louise Bruun Jørgensen)
1.sektion, side 2
Jonas Eder-Hansen, der forsker i virksomheders værdier og ansvar på Handelshøjskolen i København, er til en vis grad positiv over for den ny organisation DanWatch, der har til formål at sørge for, at danske virksomheder overholder deres etiske forpligtelser over for deres samarbejdspartnere i u-lande. (Marie Louise Bruun Jørgensen)
1.sektion, side 2
Unge ingeniører vægter social ansvarlighed højt, Ingeniøren, 22.09.2006
Virksomhedens sociale profil har stor betydning for de kommende ingeniører. Forskningsleder ved Handelshøjskolen i København (CBS) Jonas Eder-Hansen ser en stigende bevidsthed blandt virksomhederne om at agere socialt. Han mener derfor, at virksomhederne også ud fra en rekrutteringsvinkel bliver nødt til at tage det alvorligt. 2. sektion, Side 1 (Lene Wessel).
Virksomhedens sociale profil har stor betydning for de kommende ingeniører. Forskningsleder ved Handelshøjskolen i København (CBS) Jonas Eder-Hansen ser en stigende bevidsthed blandt virksomhederne om at agere socialt. Han mener derfor, at virksomhederne også ud fra en rekrutteringsvinkel bliver nødt til at tage det alvorligt. 2. sektion, Side 1 (Lene Wessel).
Last updated by Jonas Eder-Hansen 30/04/2012
cbsCSR in the press
27 April 2012 - Steen Vallentin
16 March 2012 - Steen Vallentin
14 March - Mette Morsing
1 March 2012 - Steen Vallentin
cbsCSR News
Mads Øvlisen in Financial Times
Financial Times, Oct. 31, 2011
CBS nominated in two categories for CSR Awards 2011
CSR Student and CSR Professional
2nd Nordic Symposium on CSR
Thank you to all participants for a great event!
cbsCSR Events
Partnership 2012 NGO+Business Conference
10.06.2012June 10-12 2012, Copenhagen Business School will host an international partnership conference with participation of some of the world’s leading experts from business, NGOs, and Academia.
