Alle foredrag afholdes i lokale 2Ø.091, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, kl. 14.00 – 16.00.

torsdag den 11. oktober, kl. 14.00

Anders Søgaard (Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet) Hierarkier af unifikationsbaserede grammatikker.

Unifikationsbaserede grammatikteorier er på trods en række teoretiske problemer ang. ekspressivitet og kompleksitet utrolig udbredte, både i lingvistiske og datalingvistiske miljøer. Blandt unifikationsbaserede grammatikteorier finder man selvfølgelig HPSG, konstruktionsgrammatik, LFG osv., men unifikationsbaserede metoder anvendes også indenfor andre teorier, inkl. dependensgrammatik, funktionel grammatik, G&B, minimalisme, TAG. Det er derfor vigtigt at forsøge at løse de teoretiske problemer. I foredraget her udvikles som svar hierarkier af unifikationsbaserede grammatikteorier. Hierarkierne løser både problemerne om ekspressivitet og kompleksitet: Grammatikteorierne i hiearkierne går fra kontekst-fri udtrykskraft til stigende grader af (mild) kontekst-sensitivitet, men er alle effektive i den forstand, at analyser tilskrives i polynomisk tid. Samtidig løses, hvad der formuleres som et åbent problem af Feinstein & Wintner (2006), nemlig at finde et hierarki af unifikationsbaserede grammatikker, der er ækvivalent med Weirs hierarki af kontrollerede sprog. Og i modsætning til f.eks. one-reentrant unifikations-baseret grammatik, foreslået i Feinstein & Wintner (2006), er grammatikkerne altså effektive.

torsdag den 25. oktober, kl. 14.00

Laura Balling (Århus Universitet/CBS)

Jeg vil gerne præsentere (dele af) mit ph.d.-projekt, der handler om ordgenkendelse på dansk. Mit udgangspunkt er en fascination af hvor hurtig og effektiv ordgenkendelsen er: Vi forstår sagtens 150 talte ord i minuttet med meget få fejl. Mere specifikt undersøger jeg hvilken rolle morfologisk kompleksitet spiller i forbindelse med ordgenkendelse, fordi morfologien som et strukturniveau der involverer både form og betydning, belyser mange vigtige aspekter af ordgenkendelsen.

Mine eksperimentelle undersøgelser viser at morfologisk komplekse ord genkendes signifikant hurtigere end ellers tilsvarende simple ord. Denne fordel viser for det første at morfologien spiller en reel rolle i ordgenkendelsesprocessen, og for det andet at den er funktionel, idet den morfologiske struktur altså gør det nemmere at genkende ord. Mine resultater viser desuden at denne funktionalitet er både lokal og global; lokal fordi morfemer og deres kontekst påvirker genkendelsen af det enkelte ord, og global fordi morfologiske relationer bidrager til at strukturere ordforrådet og dermed gør det nemmere at huske og genkende ord. Som sådan udgør morfologiens funktionalitet en mulig ramme for forståelse af ordgenkendelse.

torsdag den 29. november, kl. 14.00

Martin Aitken (CBS)

Det engelske possessive morfem: et semantisk-pragmatisk perspektiv.

I foredraget tager jeg stilling til spørgsmålet om betydningen af morfemet – s i, hvad jeg af hensyn til terminologisk økonomi fortsat vil kalde possessive konstruktioner i engelsk, selv om jeg vil afvise påstanden om, at possessionsbegrebet er indkodet. Mit udgangspunkt er behovet for at opstille en enhedsbeskrivelse af morfemets semantik i forhold til det tilsyneladende uendelige antal betydninger, der på det pragmatiske beskrivelsesniveau kan tilskrives de nominaler, hvori morfemet optræder. Mere specifikt vil jeg afvise polysemantiske tilgange i den overbevisning, at sproget generelt er semantisk underspecificeret (Carston 2002). I det omfang, at en radikal underspecifikationstese viser sig sand, tyder det stærkt på, at vores bestræbelser på at karakterisere indkodet betydning bliver mest frugtbare i det tilfælde, at vi forsøger at opstille monosemantiske beskrivelser af sproglige fænomener, idet vi overlader det til pragmatisk teori at redegøre for dannelsen af mere fyldige mentale repræsentationer i kontekst.