Tirsdag d. 15.3 (6.36-6.42) P1 morgen (indslag 4:34)

Medvirkende: Lisbeth Clausen, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS

[Uddrag]

Få japanere er dækket af forsikring
Jordskælvet og tsunamien i Japan rammer et af verdens rigeste lande. Men velstanden er meget ujævnt fordelt og økonomien har det i forvejen ikke særligt godt, så solens rige står over for meget store udfordringer, før uvejrsskyerne er trukket bort. En af de helt store udfordringer for den almindelige japaner er, at det ikke er normalt at forsikre sig mod jordskælv og i endnu mindre grad mod en tsunami.

Men hvorledes står det til med den enkelte japaner hvis hus er revet i stykker eller bil er skyllet bort eller arbejdsplads forsvundet? Svaret er man betaler selv. Japanerne er forsikret på rigtigt mange måder for sygdom, brand og så videre men kun 20 % er sikret mod naturkatastrofer og det er ofte de mest velstillende. Ved naturkatastrofer vil ødelæggelserne have så stort et omfang, at den almindelige logik er, at der må vi hjælpe os selv.

Lisbeth Clausen lektor i dansk samhandel ved CBS i København har boet i Japan i flere omgange blandt andet lige i katastrofeområdet i Kobe i 1995. Japansk økonomi kører i flere gear, forklarer hun. Der er en stor økonomi som ligger under den rige, officielle multinationale stærke økonomi, som vi kender til. Japansk erhvervsliv er opdelt i flere lag. De store koncerner hvor medarbejderne er godt betalt, livstidsansat og godt forsikret udgør kun 30% af den økonomiske omsætning. Der er en hel økonomi herunder, der er opbygget på en kæde af håndværkere og hårdarbejdende små virksomheder, som ligger som buffer til det næste led i kæden med flere buffere under den. Siger Lisbeth Clausen. Det er de små håndværks familier, som ikke har råd til at genopbygge deres forretning. Det er disse som i krise situationer går ned først. Et eksempel var den håndværksprægede japanske sko industri i de fattige kvarterer i Kobe, som blev udslettet i forbindelse med jordskælvet i regionen i 1995. Det er Japans mest traditionelle økonomi der rammes hårdest. De små erhvervsdrivende blev ramt fordi de ikke havde råd til at bygge deres forretninger op igen.

Det mønster frygter Lisbeth Clausen nu vil ske igen for den for den relativt traditionelle økonomi nord for Tokyo som er karakteriseret ved landbrug og fiskeri. Det er altså den mere traditionelle økonomi, som rammes hårdest ved naturkatastrofer.

[uddrag]

Af journalist Jesper Sørensen