Uffe Østergaard publishes new article
02.03.2009
De skandinaviske lande repræsenterer variationer over generelle europæiske mønstre i nations- og statsbygning samt politisk kultur. Danmark og Sverige er sammen med Frankrig, Storbritannien og Spanien blandt de ældste og mest typiske nationalstater og bør studeres med udgangspunkt i de samme spørgsmål, mens Norge skiller sig ud. I dag findes der dog en form for fælles identitet sammen med nationale identiteter blandt skandinaverne, selvom der aldrig har været en ”skandinavisk model”. På grund af en række forandringer i stormagtspolitikken i det 18. og 19. århundrede flyttede de største konflikter væk fra Nordeuropa, hvilket stort set medførte en “neutralisering” af de skandinaviske lande. Samlet set har Danmark, Norge og Sverige fulgt meget forskellige veje mod uafhængige nationer og stater, og idéen om en fælles identitet kan spores tilbage til det 19. århundrede.
Last updated by Anje Schmidt 03/03/2009