HA.E22 - Entrepreneurship – virksomhedsetablering/start af nye forretningsområder LUKKET FOR YDERLIGERE TILMELDINGER

Faculty
Manfred Weissenbacher, Svetlana Drevskih, Kim Valbum, Louise Harder

Responsable for the course
Leif Bloch Rasmussen

Prerequisite/progression of the course
Dette kursus udbydes som det sidste inden bachelor eksamen. Faget sætter den faglighed der er dannet på HA studiet i perspektiv af den viden, den der arbejder i fagområdet, må indse ikke er til stede, men som skal inddrages f.eks. i en forretningsidé/-plan.
Faget kan følges af alle studerende på sjette semester.
Course content, structure and teaching
Faget bygger på "action learning" med fokus på de studerendes projekter. Undervisningen bygger desuden på læreroplæg med henblik på perspektivering af fagets litteratur. Der bliver ikke tale om egentlig gennemgang af pensum. Store dele overlades til selvstudium, specielt hvad angår arbejdsmetoder og konkrete værktøjer.
Da undervisningen skal træne ledelse af entrepreneurship, er fremlæggelse og diskussion af de studerendes egne entreprenelle projekter central. Der forlanges nedenstående studenteraktiviteter i forbindelse med holdundervisning:
  • Præsentation og diskussion af en caseanalyse
  • Præsentation og diskussion af vision, mission og strategi i eget entreprenelt projekt
  • Præsentation og diskussion af oplæg til bachelorprojekt.
Det forventes ikke, at de studerende selv møder op med deres egne gode ideer. En væsentlig del af undervisningen går netop ud på at træne identifikation af gunstige muligheder for ny produktion.
En god del af undervisningstiden anvendes til vejledning og diskussion i forhold til disse projekter og resten anvendes til læreroplæg og dialog ud fra litteratur samt til studenteroplæg og diskussion ud fra cases. Hovedproblemstillinger:
  • Gunstige muligheder og innovation: Systematisk idéudvikling
  • Ledelse af den entreprenelle proces: faser og beslutningsprocesser
  • Vision, mission og strategi som grundlag for entrepreneurship
  • Opbygning af videnspakker: brug af netværk og databaser
  • Industriel beskyttelse (også af servicekoncepter)
  • Krav til forretningsplan
De studerende forstår og accepter betingelserne for ledelse af den entreprenelle proces, samt kan anvende viden om strategi ved og ledelse af innovation og entrepreneurship til at opbygge et nyt forretningskoncept ved at udvikle en forretningsplan. Det er fagets målsætning at træne ledelse af den entreprenelle proces. De studerende skal lære at indsamle og bearbejde data og viden til samlede "videnpakker", der ved organisering og ressourceallokering kan danne basis for etablering af en ny produktion af varer og tjenesteydelser.
Der serveres ikke en færdig opskrift på, hvorledes man etablerer en ny virksomhed eller starter et nyt forretningsområde. Det er umuligt pga. den usikkerhed der nødvendigvis er forbundet med entrepreneurship. Der er intet som den fødte iværksætter. Men der fødes for få, så derfor må vi uddanne nogle flere. En central forudsætning for undervisningen er de studerendes motivation. Motivation til at arbejde konkret og praktisk orienteret og anvende erhvervsøkonomiske fag og metoder med henblik på opbygning af forretningsplaner for start af ny produktion af varer og tjenesteydelser.
Målsætningen er, at de studerende udarbejder forretningsidéer/-planer af en sådan dybde, at det kan danne beslutningsgrundlag for om der bør arbejdes videre med henblik på en fuldt færdig forretningsplan. Denne kan enten sigte mod start af en ny virksomhed eller den kan sigte mod udvikling af et nyt forretningsområde for en eksisterende virksomhed. Faget omfatter således både entrepreneurship og intrapreneurship (corporate entrepreneurship). Det er vigtigt, fordi mange gode projekter ikke kan realiseres af uafhængige entrepreneurer pga. af manglende ressourcer, og nok så væsentligt fordi de fleste innovationer i erhvervslivet faktisk sker i virksomheder.
Det er stringens og dybde i argumenterne i projektet der er afgørende i forbindelse med evaluering og ikke om konklusionen er "go" eller "no go"
Der anlægges en proces synsvinkel på innovation og entrepreneurship. Fagets centrale problemstillinger belyses udfra processernes forskellige faser, specielt en opdeling i prejekt og projektfase. Således fokuseres hvorledes innovation og entrepreneurship kan udgøre gunstige muligheder for at iværksætte ny produktion. Endvidere fokuseres på ledelse af både "context of innovation" og "content of innovation" i relation til entrepreneurship.
The course's development of personal competences
Kompetence indenfor innovation og entrepreneurship bygger i høj grad på praksis. Den der senere skal begrunde et nyt koncpet i skriftlig eller visuel form er nødt til at have arbejdet med problemstillingen i en realistisk og risikofri læringssistuation. Der opnås derfor personlige kompetencer i innovation & entreprenørskab, selvledelse, kommunikation, sociale relationer og værdier.
Learning Objectives
Faget lægger vægt på at træne deltagerne i at overføre og anvende de teorier/tekniske færdigheder de har opnået på studiet indtil nu. I faget kobles teori og praksis i forbindelse med at transformere idéer til forretningsplan, som en hybrid model imellem forretningsplanens krav fra "virkeligheden" og det teoretiske grundlag der forudsættes på nuværende stadie i studiet.
  • Danne realistiske problemstillinger
  • Analysere samme udfra realiserings kriterier
  • Tilpasse teori og praksis til den konkrete opgave
  • Fremlægge og diskutere en forretningsplan
  • Se forretningsideen i et samlet perspektiv
  • Perspektivering af innovations teori
Der vil blive indøvet praktiske metoder i forbindelse med dannelse af forretningsidé/-plan.
Der lægges op til en selvstændig problemorienteret lærings proces, der er en forudsætning for den, der senere ønsker at deltage i ledelse af innovative processer.
Type of examination, exam aids and assessment
Fire timers skriftlig eksamen med hjælpemidler.
HA-studerende har mulighed for at skrive bachelorprojekt i tilknytning til dette fag: JA.
Der gøres opmærksom på at forslag til bachelor projekttitel eller -emne ikke kan gøres fortroligt. Kun selve bachelor projektet kan ved aflevering gøres fortroligt.
Recommended literature
  • Herlau, Henrik og Helge Tetzschner: Fra jobtager til jobmager - model 3. Samfundslitteratur. København 2006, 260 sider
  • Wickham, Philip A.: Strategic Entrepreneurship, Prentice Hall, London, 4. ed. 2006, 475 sider.
  • Henrik Herlau, (red.): Arbejdshæfte til BA22: Entrepreneurship: Virksomhedsetablering/start af nye forretningsområder. Handelshøjskolen i København. I kommission hos Samfundslitteratur. København, 2009, 167 sider.
Som supplerende (håndbogs)litteratur skal der henvises til:
  • Forretningsplanen. Håndbog for virksomheder, McKincey & Company/Børsen 2000.
  • Søren Hougaard: Forretningsideen ~ iværksættelse i den tidligste fase, Samfundslitteratur 2004. 1. udgave.


Last updated by Valgfagssekretariatet 31/01/2010