CMF I11 - Immateriel Økonomi

Faculty
Alexander Carnera, Rasmus Johnsen, Sverre Raffnsøe, Robert Austin

Responsable for the course
Alexander Carnera

Prerequisite/progression of the course
Ingen særlige, men studerende skal kunne håndtere et højt niveau af teoretisk og begrebslig refleksion
Course content, structure and teaching
Vi har i de senere år oplevet fremkomsten af en række nye ’økonomier’ eller ’brancher’, der producerer, markedsfører og sælger produkter, som er kendetegnet ved at have et immaterielt tilsnit. Der tales i den forbindelse blandt andet om fremkomsten af en oplevelsesøkonomi, om kulturel økonomi, kreative industrier, informatiseret og digitaliseret økonomi, medie- og kommunikationsbaseret økonomi, og sundheds- og bioøkonomi.
En stadigt større del af værditilvæksten i samfundet kan henlægges til sådanne vidensbaserede og videnstunge brancher, men betydningen af det immaterielle er ikke udtømt med denne konstatering. Faget vil vise, hvordan ’immateriel økonomi’ kan anvendes som en samlende betegnelse for en generel ændring af økonomien i retning af mere flydende produktions-, vare- og forbrugsformer. Og det vil vise, hvordan klassiske materielle forståelser af økonomiske relationer og transaktioner ikke længere rækker til i beskrivelsen af værdiskabelse.
Faget skal overordnet set give de studerende indsigt i de forskellige måder, hvorpå tilblivelsen af en immateriel økonomi ændrer vare- og forbrugskultur, samt de generelle betingelser for værdiskabelse i samfundet. Derudover skal det – med udgangspunkt i moderne filosofi og sociologi – opøve de studerendes færdigheder til at foretage kritiske og problematiserende analyser af økonomiske processer. Endelig skal det – med udgangspunkt i en række af konkrete cases – gøre de studerende i stand til at identificere og håndtere de ledelsesmæssige og strategiske muligheder og udfordringer, som en sådan økonomi aktualiserer.
Faget rummer to dele. Den bredt diagnosticerende del giver en indføring i økonomiens immaterialitet og varebegrebets nyere historie. Den belyser desuden forholdet mellem økonomi, kultur og politik.
Den caseorienterede del rummer nedslag i konkrete kreative produktions- og forbrugsformer, eksempelvis inden for områder som branding, arkitektur, film og design. Denne del beskæftiger sig med, hvordan den immaterielle økonomi og dens vilkår konkret gør sig gældende i produktionsforhold, afsætningsforhold og eksponeringsforhold inden for bestemte brancher, ligesom den beskæftiger sig med konkrete nyere strategiske og ledelsesmæssige svar på de udfordringer, som den immaterielle økonomi rejser.
Blandt fagets gennemgående spørgsmål vil være: Hvilken ny økonomi aftegner der sig med det immaterielles stigende betydning? I hvilken udstrækning rokkes der hermed ved klassiske økonomiske forståelsesrammer? Og i hvilken forstand nødvendiggøres en ny forståelse af økonomiske processer? Hvilket nyt værdi- og arbejdsbegreb tegner der sig? Og hvilke nye organisations- og ledelsesformer? Hvad er den bredere filosofiske og samfundsmæssige konsekvens af de beskrevne forandringer?
Learning Objectives
Efter at have fulgt Immateriel økonomi forventes den studerende at være i stand til:
  • at udvælge, udpege, og reproducere pensum fra faget, som er relevant for den case, som det er valgt at skrive om
  • at foretage en teoretisk/filosofisk funderet analyse af måder hvorpå immaterielle produkter (eksempelvis inden for arkitektur eller design) ledes og organiseres
  • at foretage reflekterede vurderinger og drage konklusioner i forhold til immaterielle produkters markedsføring og den værdiskabelse de repræsenterer
  • at udfolde bredere kultur- og socialiseringsanalyser, der inkluderer den politiske og sociale dynamik, som er kendetegnende for den immaterielle økonomi
  • at foretage en kritisk evaluering af den etablerede analyses gyldighed og konsekvenser
  • at bidrage med et nyt selvstændigt perspektiv i forhold til faget og dets pensum
Type of examination, exam aids and assessment
Individuel skriftlig hjemmeopgave. Alle hjælpemidler tilladt.
Recommended literature
  • Amin,A. and N.Thrift. 2004. The Blackwell Cultural Economy Reader. Blackwell. Malden, Oxford, Carlton.
  • Applbaum,K. 2004. The Marketing Era. Routledge. NY and London.
  • Arvidsson,A. 2005. "Brands. A critical perspective." Journal of Consumer Culture. 5:235-258.
  • Boland Jr.,R.J. and F.Collopy. 2004. Managing as designing. Stanford Business Books. Stanford.
  • Brown,S. 1993. "Postmodern marketing?" European Journal of Marketing. 27:19-34.
  • Carrier,J.G. 1997. Meanings of the market. Berg. Oxford.
  • Diken,B. and C.B.Laustsen. Enjoy your fight! - "Fight Club" as a symptom of the Network Society. 2002. 2002.
  • Frank,T. 1997. The conquest of cool. Business culture, counterculture, and the rise of hip consumerism. University of Chicago Press. Chicago and London.
  • Kim & Mauborgne. 2005. Blue Ocean Strategy. HBS Press.
  • Lazzarato, M. 2002, “European Cultural Tradition and the New Forms
    of Production and Circulation of Knowledge.” http://www.moneynations.ch/topics/euroland/text/lazzarato.htm
  • Lury, Celia. 2004. Brands: The Logos of the Global Economy. Routledge.
  • Thrift,N. 2002. "Performing cultures in the new economy." In P.du Gay, editor, Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life. SAGE.
  • Thrift,N. 2004. "Intensities of Feeling: Towards a Spatial Politics of Affect." Geografiska Annaler. 86B:57-78.
  • Whittington,R. 2006. "Completing the practice turn in strategy." Organization studies. 27.
  • Virno, Paulo 2004. A grammar of the multitude. Uddrag.


Last updated by Valgfagssekretariatet 16/11/2009