CMF F52 - Organisationsfilosofi og Ledelsesfilosofi

Faget forudsætter interesse for organisationer og filosofi

Faget er opdelt i to moduler: Organisationsfilosofi og Ledelsesfilosofi. Organisationsfilosofien er et nyt felt som sætter sig for at analysere komplekse teoretiske og empiriske problemer vedrørende organisatoriske forhold gennem brugen af filosofiske tankestrukturer af ontologisk, etisk, æstetisk og epistemologisk karakter. I det første modul fokuseres på den organisationsfilosofiske aktivitet som primært tager udgangspunkt i poststrukturalistisk filosofi. Formålet er at give den studerende et kendskab til poststrukturalistiske filosofi og hvordan denne filosofi kan tænkes i forhold til organisatoriske fænomener.

Ledelsesfilosofien som udgør det andet modul har som sin overordnede faglige og pædagogiske målsætning at demonstrere filosofiens betydning for udviklingen af feltet ledelse som videnskabelig disciplin, for skabelsen af en kritisk teoretisk indgang til ledelse, og for udviklingen af det personlige lederskab. Formålet er mere konkret at give den studerende et dybere, kritisk kendskab til ledelse i teori og praksis, som supplement og alternativ til management. Hermed bliver de studerende også i stand til at analysere og praktisere aktiv ledelse, både via en løbende analyse af leder-dyder, men tillige via den ’protreptiske ’coaching praksis.

Fagets indhold

Organisationsfilosofien lader basalt set filosofien stille spørgsmål til organisationen i meget bred betydning. Hvad kan filosofien tilbyde som ændrer vores forståelse af organisatoriske problemer og sætter en ny standard for kritik?

I fagets første modul (FLØKs Filosofi-fags Modul III) bliver en række begreber sat over for Organisation: Philosophy, Leadership, Capitalism, Psychopathology, Creativity, Values og Theology, med det formal at analysere sammenhængen mellem det givne begreb og moderne organisatoriske fænomener. Modulet er tilrettelagt som forsknings-workshops, hvor en forsker vil diskutere sin forskning med de studerende. Tanken er også at gøre de studerende bedre i stand til at engagere sig i projektskrivningen.

I disse analyser anvendes primært navne som Derrida, Deleuze & Guattari, Foucault, Heidegger, Lacan og Zizek. Modulet introducerer til post-strukturalistisk tænkning både via primære og sekundære tekster.

Mens fagets første modul har fokus på organisation, vil fagets andet modul (FLØKs Filosofi-fags Modul 4) introducere til et strikt filosofisk perspektiv på ledelse, med diskussion af paradigmer og optikker fra Grækenland til i dag, herunder modsætninger og syntese-flader. Modulet rummer desuden en kritisk introduktion til teorier om identitet, selvskabelse, selvudviklingshexis/habitus-begreberne, og til lederdyder. Tematisk berører modulet ’begivenhedsledelse’. ’begivenheden som begreb’, ’begivenheden som ramme for al social handlen’, og ’begivenheden som ledelses-arena’. Videre vil modulet diskutere intimteknologierne: ’dialogisk ledelse’, ’værdiledelse’, ’anerkendelse’ og ’coaching’. Modulet afsluttes med ’proteptisk dialog og frigørende ledelse’ samt ’æstetisk lederskab’ og ’ledelse i lyset af kunsten og som kunst’. Fagets hovedværk Begivenhedsledelse og Handlekraft vil løbende blive inddraget i diskussion med filosofiske tekster fra Antikken til idag.

Undervisning består af forelæsninger, diskussioner og gruppeøvelser. Der forventes ikke blot almindelig aktiv deltagelse fra de studerende: de studerende skal være indstillet på substantielt at bidrage til fagets udvikling.

Faget vil gøre den studerende stærkere til at forholde sig analytisk og normativt til kritiske, erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Efter at have fulgt Faget forventes den studerende at være i stand til:

Eksamen er en petitum-eksamen, hvor den studerende selv sammensætter et pensum dels ud fra litteraturen fra de to moduler, dels ud fra selvvalgt stof. Dette pensum eksamineres mundtligt. Alle hjælpemidler er tilladte. Intern censur.

Bøger (skal anskaffes):

Kirkeby, O.F. (2006): Begivenhedsledelse og handlekraft. Børsens Forlag.

Kirkeby, O.F. (2008): Selvet sker. Bevidsthedens begivenhed.

Anbefales:

Jones, Campbell and René ten Bos (eds.) (2007) Philosophy and Organization. London: Routledge.

Lektion 1: Introduktion til organisations og ledelsesfilosofi

Ingen læsning.

Lektion 2: Philosophy and Organization

Jones, Campbell (2007) ‘Organizational philosophy’ in Stewart Clegg and James Bailey (eds) International Encyclopedia of Organization Studies. London: Sage, 1153-1156.

Jones, Campbell and René ten Bos (2007) ‘Introduction’ in Campbell Jones and René ten Bos (eds.) Philosophy and Organization. London: Routledge, pp. 1-17.

Lektion 3: Leadership and Organization

Spoelstra, Sverre (2009), ‘What's wrong with authentic transformational leadership?’ working paper, University of Lund.

Marion, Jean-Luc (2002):’“They recognized him; and he became invisible to them”’ in Modern Theology, 18(2).

Lektion 4: Capitalism and Organization

Bjerg, Ole 2008: ‘What’s in a Game – Poker and Postmodern Capitalism’. Working Paper, 22 pages.

McGoun, Elton G. 1997: ‘Hyperreal Finance’ in: Critical Perspectives on Accounting, 8, 97-122

Lektion 5: Psychopathology and Organization

Bliver distribueret senere.

Lektion 6: Creativity and Organization

Hjorth, Daniel (2005): ‘Organizational Entrepreneurship. With de Certeau on Creating Heterotopias (or Spaces for Play)’, Journal of Management Inquiry, 14/4.

Osborne, T. (2003) “Against ‘creativity’: a philistine rant”, Economy and Society, 32(4): 507-525

Lektion 7: Values and Organization

Lepinay, Vincent-Antonin (2007): Economy of the germ: capital, accumulation and vibration. Economy and Society, volume 36, Number 4 November 2007: 526-548

Thrift, Nigel (2006): Re-inventing invention: new tendencies in capitalist commodification. Economy and Society, Volume 35, Number 2 May 2006: 279-306

Lektion 8: Theology and Organization

Sørensen, Bent M. (2009) ’Twenty Years of Boredom: St. Paul and the Listless Anger of Organization Studies’, forthcoming in Organization Studies.

Lektion 9:

Kirkeby, O.F. (2008): Selvet sker. Bevidsthedens begivenhed. Del I.45-190.

Kirkeby, O.F. (2005): ‘Begivenhedens epistemologi og ontologi’ i Eventum Tantum, 57-101.

Lektion 10: Identitet og lederskab

Kirkeby, O.F. (2006): Del II i Begivenhedsledelse og Handlekraft, 119-164.

Platon (1961): Staten, Kbh: Hans Reitzel, i uddrag.

Schechner, R (1999): Performance Theory. London & New York: Routledge. Uddrag

Lektion 11: Coaching og protreptik

Kirkeby, O.F. (2006): Del III i Begivenhedsledelse og Handlekraft.

Honneth, A (2003) Mellem Aristoteles og Kant – en skitse til anerkendelses moral, i Behovet for Anerkendelse, Hans Reitzels Forlag, (73-94)

Sellars, J (2006) Stoicism, University of California Press (107-134)

Lektion 12: Begivenhed og krop

Kirkeby, O.F. (2006): Kap. 9 i Begivenhedsledelse og Handlekraft.

Spinoza, B (1996): Etikken, Munkegaard, i uddrag

Lektion 13: Begivenhedsledelse

Kirkeby, O.F. (2006): Kap 10 i Begivenhedsledelse og Handlekraft.

Kirkeby, O.F. (2008): Selvet sker. Bevidsthedens begivenhed. Del II. 191-335.

Lektion 14: Æstetisk lederskab

Kirkeby, O.F. (2008): Selvet sker. Bevidsthedens begivenhed. Del IV. 463-543.