CMF F28 - Kapitalisme og Religion *NOT ESTABLISHED*

Ingen. [Ha.fil. dog en fordel]

Med religionens genkomst mener man, at religiøse meninger er rykket fra marginalitetens zone ind i mainstream. Tidligere var ritual, gentagelse og reproduktion religionens område. I et meningsmarked styret af massemedier er vi vidne til en reproduktion af snart sagt alt: kapital, varer, teknik og kunst. Nu er turen for denne ’sensemaking’ og reproduktion kommet til religionen. Præster, imamer, virksomhedsledere, kulturproducenter er alle med til at organisere det offentlige rum hvor ritualer, identitet, bekendelser og livsstil spiller en stadig større rolle. Den canadiske designguru Bruce Mau har sagt at i det 21-århundrede bliver kampen om identitet afgørende for de fremtidige livsøkonomier. I programmet for ’Kulturmøde mellem Danmark og Islam’, beskrives vareudveksling og kulturudveksling side om side, som to forhold der kan befrugte hinanden (note). Sociologen Max Weber beskrev den protestantiske etik som kilden til kapitalismens ånd. I dag jagter den ny økonomi en anden ånd under betegnelser der henføres til ’etisk ansvarlighed’, ’human kapital’, ’virksomhedsintegration’ og ’kulturforståelse’. Der er tale om tendenser og forskningsprojekter hvis forbindelser og kompleksitet vi vil se udfoldet og behandlet i flere forskellige sammenhænge de kommende år. Den ny økonomi, dens produktudvikling og kravet om markedsandele opererer i stigende grad på en scene, hvor spørgsmål om identitet og religion spiller en stadig større rolle. Det er karakteristisk at virksomheder ikke selv har mulighed for at kontrollere denne udvikling. Økonomien er dermed blevet afhængig af en række ikke-økonomiske faktorer som stiller krav om kulturforståelse hvor religion kommer til at spille en ikke uvæsentlig rolle. Endelig skaber vor tids tendens til psykologisering og terapeutisering af arbejdsliv og human ressource management en bekendelseskultur, uden en virkelig konfrontation mellem økonomi og religion på et samfundsmæssigt og beslutningsmæssigt niveau.

Ad 1. Det tema som dukker op afspejler en forandring i oplevelsen af økonomi som forbundet med identitet, livsstil, mediernes reproduktion og multikultur. Når økonomien bliver kulturel inkluderer den således spørgsmål om en ny forståelse af mennesket, af forskellighed og kulturelle ideologier. En fremtidig global økonomi må være rustet til en kulturproduktion der også inkludere religion. Kan religionsfilosofiens armatur bane vejen for en kritisk etos, der udfordrer markedsmekanismerne, udvekslingens logik samt skærper fornuftens sensibilitet overfor de store globale udfordringer. Rummer religionens felter muligheden for en immanent etik mere påtrængende end nogensinde? Eller er religion en moralistisk hemsko for enhver kritisk oplysning og menneskets læreproces med at blive at menneske?

Ad 2. Religion er blevet en sikkerhedspolitisk faktor af betydning for økonomisk markedsandel, sikkerhed og stabilitet. Noget der blev tydeligt med Muhammedsagen og noget som er blevet beskrevet i de mange bøger om terror.

Vanskeligheden ved at navigere på en global scene, økonomisk og ledelsesmæssigt, hænger sammen med både politiske og teologiske spørgsmål. Politisk teologi ser disse spørgsmål som forbundet med spørgsmål om ”autoritet” og med ”kampen mellem venner og fjender” (Schmitt). Er autoriteten rodfæstet i oplysning, demokrati, religiøs værdiforståelse, eller i en kompleks sammenvævning? Den politiske teologis spørgsmål: ”Hvem er din nabo?” og ”Hvem kan du have tillid til?”, er spørgsmål der stilles og påvirker de globale økonomiske beslutninger. Den politiske teologi udgør en ny central globaliseringsdiskurs der ikke længere tager fænomener som ’tolerance’, ’frihed’ og ’humanisme’ for givet, men i stedet ser nærmere på disse ”oplysningsprodukter” i sammenhæng med deres relation til etisk væren, religionskritik og sekularingseringsprocesser.

I faget indgår tre forskellige snit og tekstmaterialer:

A. Historisk

B. Konfrontationer mellem økonomi og religion

C. Casemateriale

Det historiske materiale inddrager to temaer: A: forholdet mellem kapitalisme og religion og B: forholdet mellem sekularisering og oplysning.

A: Marx skrev at økonomi er religion og at man kan studere den som en særlig religion. Walter Benjamin beskrev varen som en fantasmagori der både ødelægger og oplyser det moderne menneske og Simmel har undersøgt den særlige sammenhæng mellem de kristne og pengene. Max Weber gik mere grundlæggende til værks og gjorde opmærksom på et særligt menneskesyn der bliver kapitalismens kendetegn.

B: Kristendommen er medansvarlig for at oplysningen står stærkere i vesten end andre steder, skellet mellem stat og kirke, grundlæggelsen af uafhængige universiteter, Luthers skel mellem de to regimenter. Men den græske og romerske filosofi minder os om at filosofien går forud for teologien, hvorfor juraen ikke kan afledes af teologien. Historisk har økonomien ikke ført en tilsvarende indholdsmæssig kamp mod teologien som juraen. Men i en nutidig global økonomi dukker spørgsmål om menneskesyn, identitet og kultur op med fornyet kraft og gør disse historiske indsigter relevante. Liberal global kapitalisme smugler i stadig større grad nationalistiske og populistiske tendenser ind i økonomisk politik og regulering. Spillet mellem religion og identitet spiller en stor rolle i forhold til indvandreres integration, hvor danske virksomheder indgår som en vigtig aktør. Et eksempel på problemets omfang: Vi kræver at en muslim før han kan blive dansker må sekulariseres, men i midten af denne sekularisering finder man en forestilling der i mange henseender hviler på et traditionelt protestantisk menneskesyn. Dansk politisk og økonomisk kultur er sekulær, men en ideologisk identitetspolitik smugles ind ad bagvejen og er med til at blokere for politisk, social og økonomisk vækst.

B. Konfrontationer.

Fagets konfrontationer er tematisk bestemte og søger netop en konfrontation mellem kapitalisme og religion på en global scene ud fra filosofiske, sociologiske og litterære tekster. Hvilken rolle spiller religionen som social værdiskabende faktor i nutidig økonomi? Er religion blevet et brand der skaber risici og usikkerhed? Har vores tolerance overfor den anden skabt en kløft mellem vores egen gode vilje og vores begrænsede evner? Hvordan hænger fornuftens tolerance sammen med vores egen afmagt og foragt? Er kristendommen en antiautoritær mulighed og dermed en politisk og økonomisk kamp for frihed? Rummer kristendommen en modstand mod stærke eller tvingende strukturer indenfor den kristne tradition? Er frigørelse i arbejdsliv en ny (falsk) religion? Er der en kontinuitet mellem den kristne arv og det europæiske moderne projekt? Er der en risiko forbundet med den europæiske unions egen tro på neutralitet der ender med at forudsætte et meget specifikt syn på individ, samfund og moral? Er kærligheden og glædens etik en ny mulighed for social værdiskabelse? Det er nogle af disse spørgsmål faget ønsker at tage op til diskussion i disse konfronationer

Tematiske konfrontationer:

C. Casemateriale.

Arlasagen (Muhammedsagen og Karikaturstriden), Tyrkiet og EU (identitet), Ungdomshus/faderhus, religion i medierne samt brand.

Forløb [Forelæsninger]

Nedenstående er en tentativ oversigt over kursets tematikker og forelæsningrække:

Christian Nilsson & Jonatan Habib Engqvist: ”Kapitalismen som religion”. i

ORD & BILD. Nr. 5. 2006.

Robert H. Nelson: What is ”Economic Theology”? [Webversion].

Walter Benjamin: ”Kapitalismen som religion.” i ORD & BILD. Nr. 5. 2006.

Walter Benjamin: ”Om historiebegrebet”, i Kulturkritiske essays. Gyldendal 1998.

Philip Goodchild: Capitalism and Religion. The price of Piety. Routledge. 2006. kap. 1.

Slavoy Zizek: ”Mod det digitale kætteri”, kapitel 1 i Om Troen. Anis. 2002.)

2. Kapitalisme som religion. (Spil, leg, brand).

Gil Andidjar: ”De kristne og pengene” i ORD & BILD nr. 5. 2006.

Giorgio Agamben: ”Till profanéringens lov” I Ord & BILD.

Christian Nilsson: ”Det var en gång en raketaffyringsramp – Agamben om profanering, leg og tradition”, i ORD & BILD. Nr. 5. 2006.

Charlotte Bydler: ”Pengarnas ikonografi”, i ORD & BILD, nr. 5. 2006.

Boris Groys: ”Medium religion” i Lettre International. Nr. 14. 2007.

Bruno Latour: ”What is Iconoclasm? Or is There a World beyond the Image Wars?, I Iconoclash, beyond the image Wars in Science, Religion and Art. (Ed. B. Latour). Karlsruhe. 2002.

3. Kristendom og sekularisering

Jürgen Habermas & Joseph Ratzinger: Fornuft og religion. Sekulariseringens dialektik. Gyldendal 2006. [Uddrag]

Jayne Svenungsson: ”Europa, kristendomen, sekulariseringen.” i ORD & BILD. Nr. 5. 2006.

Philip Goodchild: Capitalism and Religion. The Price of Piety. Kap. 2.

Jacques Bouveresse: ”Religionens rolle i samfunnet” i Le Monde Diplomatique. Nr 5 2007.

Globaliseringens Atlas: “Når religion brukes som maktmiddel.” Oslo 2007.

Suppl. Pensum: Anders Berg Sørensen: ”Religion i det offentlige rum?” i KRITIK nr. 182. 2006

Malene Busk: ”Mod et nyt oplysningsprojekt. Tænkning uden vilkårlighed og uden magt” i KRITIK nr. 182. 2006.

4. Religion som social kraft i et globalt samfund?

Ola Sigurdson: ”Paulus – filosoffernes apostel? Badiou, Agamben, Zizek”, i Glänta, nr. 4. 2005.

Alain Badiou: Saint Paul. The Foundation of Universalism. 2002. (Uddrag)

Ola Sigurdson: ”Materialistisk teologi”, i ORD & BILD. Nr. 5. 2006

Lilian Munk Rösing: “Muhammed och moneyteismen”, I Ord och Bild. Nr. 5. 2006.

Eric Santner: “Miracles happen: Benjamin, Rosenzweig, Freud, and the Matter of the Neighbor” I Santner et.al. : The Neighbor. Three Inquiries in Political Theology. University of Chicago press 2005.

Udi Aloni: Local Angel. Film om det radikalt nyskabende i enhver situation. [Om Israel-Palestina konflikten].

5. Identitet

Amartya Sen: Identitet og vold. Informations forlag. 2007. Kap. 1-3.

Agamben: The Coming Community. University of Minnesota press. 1993. (Uddrag).

Jean-Luc Nancy: The Inoperative Community. University of Minnesota press. (Uddrag).

Ingemar haag: ”Den fastnålede fjerilens drömmar. Om Bill Violas och mänsklig gemenskap.” i AIOLOS. Tidsskrift för litteratur teori och Estetik. Nr. 29. 2007.

Lillian Munk Rösing: “Vi er alle inderst inde langt ude”, I Europas Andre. Tiderne skifter. 2006.

Mehmet Ûmit Necef: ”Orhan Pamuk som orientalist”, i KRITIK nr. 162/163. 2003.

6. Det onde

Rüdiger Safranski: Det onde – eller frihedens drama. (Uddrag).

George Bataille: ”Fascismens psykologi idag: George Bataille: ”Fascismens psykologiske struktur”, i AGORA nr. 3. 2005.

Remi Nilsen: ”Affektive strømmer, mannsfantasier og kroppspansring.” i AGORA nr. 3. 2005. Temanummer om George Bataille.

7. Gaveøkonomi

Jonathan Habib Engqvust: “Gåvan och ekonomins gränser”, I Ord och Bild. Nr. 5. 2006.

Jacques Derrida: Dødens gave. Anis forlag 2007.

Derrida: ”Jeg er i krig med mig selv” i Le Monde Diplomatique nr. 10 2004.

8. Kærlighed og entrepreneurship [Gæsteforelæser: Bent Meier Sørensen]

Bent Meier Sørensen: ”Sct. Paul as entrepreneur” (engelsk artikel).

Bent Meier Sørensen: ”Love’s work” i Making Events work. CBS. 2005.

[Suppl: Jean-Luc Nancy: ”Shattered love” i Inoperative Community. University of Minnesota press 1991. André comte-Sponville: ”Kærlighed” i En lille bog om store dyder. Samleren. 1998. [Suppl. Peter Goodrich: The laws of love. A brief historical and practical manual. Palgrave. Macmillan. 2006. (Uddrag). Trobadoursangeren som social entreprenør.]

9. Immanent kritik og ateismens værdighed

Zizek: ”Ateismens værdighed” i Lettre International. Nr. 12. 2006.

Alexander Carnera: “Altmuligmandens læreproces.” i Carnera: Som vidne er mennesket til. Essays. Forlag Spring. 2007.

Goodchild: Capitalism and Religion. Kap. 3.

Alexander Carnera: ”Krise og glædens værk”, kapital fra: Performancesamfund - Biopolitik mellem frihed og kontrol.

Bodil Marie Thomsen: Sansernes realisme – om etik, rum og begivenhed i Lars von Triers 90’er-trilogi, i Virkelighedshunger. Tiderne skifter. 2004.

Pædagogik

Faget integrerer forholdet mellem Filosofi, økonomi og religion.

Konfrontation med de studerende har to aspekter:

1. Forelæsning over dagens tema

2. Forberedte spørgsmål som de studerende diskuterer i grupper

Sparing med hver enkelt studerende omkring valg af emne til egen opgave

Analyse, samfundsdiagnostik, tværfaglig tænkning

Essay

Se under forelæsningsrække ovf.