Advisory board

Cand.soc.Managing Creative Business Processes (CBP)

 
Jesper Bay
Arbejdsområde:
Siden februar 2010 har Jesper Bay været freelancekonsulent i underholdningsbranchen, hvor han især løser opgaver indenfor kommunikation og forretningsudvikling. Udvalgte klienter i de første 1 1/2 år: TDC, Musikzonen, KODA, Rambøll Management, JP/Politikens Forlag og ArtPeople. Han er pt. konsulent for NEXT2LIVE - en ny digital musiktjeneste der sælger koncertdownloads. Desuden underviser han i kommunikation og markedsføring på Music Management BA-uddannelsen ved Rytmisk Musikkonservatorium, hvis Center for Kultur- og Branchestudier, han er medlem af. Endeligt er han medejer og bestyrelsesmedlem af Bremen Teater og udpeget af kulturministeren til bestyrelsen for Den Jyske Opera.
Seneste uddannelse: 
Master i International Virksomhedskommunikation (SDU)

Jesper bay

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jakob Marstand
Arbejdsområde:
Redaktionschef for DR P2 med ansvar for samtlige af kanalens programmer og dens mere end 30 programmedarbejdere og administrative personnel. Tidligere studievært på P2 og DR Klassisk og orkesterproducent.
Jakob Marstrand er medlem af vokal-jazzgruppen Vocapella, har dirigeret flere kor og er en flittig arrangør af vokalmusik. Han har arrangeret for bl.a. DR Radiopigekoret og undervist i vokalarrangement på Århus Universitet, Det Fynske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium.
Seneste uddannelse:
Cand.mag. i musikvidenskab og medievidenskab fra Københavns Universitet.

Jakob Marstrand

 
 
 
 
 
 
 
Christina Bilde
Arbejdsområde:
Leder af kommunikationsafdelingen og talskvinde for Roskildegruppen, dvs. den gruppe af virksomheder, der er opstået omkring Roskilde Festival. Del af den daglige ledelse og ansvarlig for alle dele af Roskilde Festivals interne og eksterne kommunikation og marketing, som også udvikles og afvikles i tæt samarbejde med Roskilde Festivals frivillige system. Leder til daglig en afdeling med 9 fastansatte, som under festivalen spredes på flere områder, mens hun påtager sig ansvaret for en helt ny ”afdeling” af frivillige i festivalens info- og pressecenter. Christina Bilde arbejder primært med ledelse, strategi- og forretningsudvikling og presse. Før ansættelsen i Roskildegruppen, var hun ansat som kommunikationschef på ARKEN Museum for Moderne Kunst i lidt over 10 år. Også her arbejdede hun med en kombination af det kommunikationsfaglige, forretningsudvikling og strategiske, og var bl.a. medlem af Kunststyrelsens rådgivende udvalg for den store nationale museumsundersøgelse.
Seneste uddannelse: 
Cand. Mag i Moderne Kultur og Kulturformidling (KUA)

Christina Bilde

 
 
 
 
 
 
 
Ronnie Fridthjof
Arbejdsområde:
Producer og ejer af Fridthjof Film, som blev etableret i år 2000 og i dag er en af de ledende virksomheder i den danske filmbranche. Fridthjof Film producerer film, TV og dokumentar, der sigter mod at levere de mest underholdende produkter med den højeste kvalitet i produktion og kreativitet. Virksomheden har bl.a. vundet en række priser for dets film-, TV- og dokumentarproduktion. Ronnie Fridthjof har tidligere erfaring som producer for Nordisk Film. Han er desuden medlem af bestyrelsen i European Film College og gæsteforelæser ved Copenhagen Business School.
Seneste uddannelse:
Copenhagen Film Mentor; Uddannet fra The European Film College.

Ronnie Fridthjof

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Rasmus Wiinstedt Tscherning
Arbejdsområde:
Direktør for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO), som er en offentlig, selvejende institution stiftet i 2008 af Kulturministeriet og Økonomi- og erhvervsministeriet i fællesskab. Centret bidrager til at skabe vilkår for vækst i kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark, bl.a. ved at udbrede kendskabet til, hvordan erhvervslivet kan skabe øget vækst og innovation gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling, og ved at styrke kreative aktørers forretningsforståelse gennem strategiske samarbejder med det øvrige erhvervsliv. Rasmus Wiinstedt Tscherning, som tidligere var chefkonsulent med strategiudvikling i Rambøll Managements Center for Oplevelsesøkonomi, er desuden ekstern lektor i "Creative Industries: Business, Innovation, Politics & Culture” ved Denmark’s International Study Program (DIS), samt bestyrelsesmedlem i hhv. VEGA - Musikkens Hus, Det Danske Kulturinstitut, og Roskilde Handelsskole.
Seneste uddannelse:
Kandidatgrad i Statsvidenskab fra Aarhus Universitet, inkl. specialisering i EU ved Université libre de Bruxelles.

Rasmus Wiinstedt Tscherning

 
 
 
 
 
 
 
 
Uffe Savery
Arbejdsområde:
Uffe Savery er musikchef for Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Musikchefen er orkestrets øverste daglige chef med ansvar for alle dele af institutionens virke. Herudover blev han udpeget af Kulturministeren som medlem af Kunstrådets Musikudvalg i perioden 2011-2015.
Uffe Savery stiftede i 1988 Safri Duo sammen med Morten Friis. Safri Duo er stadigvæk aktive. Han har dermed været selvstændig musiker på fuld tid, komponist og producer i over 20 år. Efter ca. 1.000 koncerter på den internationale klassiske scene, besluttede han og Morten Friis sig til at bruge deres kompetencer på en helt anden måde. Det resulterede i verdenshittet Played-A-Live og albummet Episode II, som blev blandt Danmarks fem største eksportsucceser.
I 2009 ønskede Uffe Savery at fordybe sig i kunstnerisk ledelse, og startede som leder af Pumpehuset. I 2010 blev han  tilknyttet som musikchef for Sjællands Symfoniorkester ( www.copenhagenphil.dk ).
Seneste uddannelse:
Solistklassen, diplomeksamen i slagtøj og musikpædagogisk diplomeksamen 1990/1992.
Kunst – og kulturleder diplomuddannelsen (Scenekunstens udviklingscenter/University College Sjælland), 2010.

Uffe Savery


Last updated by Communications 30/03/2012