MMD er en stærkt fokuseret, executive masteruddannelse inden for det ledelsesmæssige område. Uddannelsen tilbyder en unik kompetence i arbejdet med virksomhedens relationer og processer kombineret med en solid teoretisk og praktisk indsigt i det organisatoriske felt.
Deltagerne bliver kvalificeret til at vurdere og udvikle et repertoire af procesledelsesværktøjer, der gør det muligt at lede gennem rammer og etablere platforme for læringsmiljøer i virksomheden.
På MMD arbejder vi med forestillingen om, at viden og kompetence er kontekstafhængige. God ledelse tager afsæt i virksomheden og dens organisatoriske betingelser – god ledelse er afhængig af den kontekst hvori den udøves. Vores mål er at sætte en ramme for og skabe grundlag for udvikling af den enkelte deltagers personlige kompetencer. Derfor har vi heller ikke på forhånd fastsatte indlæringsmål, pensum eller læseplaner.
Til sammenligning med andre uddannelser, fx de generelle lederuddannelser som MBA (Master of Business Administration) og MPA (Master of Public Administration), så har MMD ikke deciderede fag som økonomistyring, markedsføring, supply chain management eller lignende generelle erhvervsøkonomiske discipliner. MMD fokuserer alene på at udvide det ledelsesmæssige handlerum og repertoire.
MMD er en forskningsbaseret uddannelse og ministerielt godkendt. Læs mere om MMD's opbygning her:
Uddannelsesdesign
Hvordan giver MMD dig mere rum til ledelse? Karen Marie Feilbo Myrndorff, Hjemmeplejechef i Helsingør Kommune og Joachim Nisgaard, Director, Leadership Development, Vestas Wind Systems fortæller, hvordan MMD styrker deres ledelsespraksis og skaber forandringer hos både dem selv personligt og i deres organisationer.
MMD i tal
- MMD har eksisteret siden 2001
- 150 ledere har gennemført uddannelsen
- Lige mange mænd og kvinder søger ind på MMD.
- Deltagerne fordeler sig næsten 50:50 mellem privat og offentlig sektor, og dækker et bredt spektrum af brancher og fagprofessioner.
- Gennemsnitsalderen er 40-45 år.
Last updated by Lise Balslev 28/10/2011