Det er FIRSTs mål at bedrive forskning i moderne fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk sprog og kultur med en klar orientering mod erhvervslivets kommunikations- og formidlingsbehov. Instituttets forskningsmålsætning er således at bedrive lingvistisk grundforskning og mere målrettet forskning, primært i erhvervsrelateret regi, der skal anvendes i mødet mellem dansktalende på den ene side og henholdsvis fransk-, italiensk-, russisk-, spansk- og tysktalende på den anden side. FIRST forsker og underviser i hele feltet sprog, kommunikation, kultur og samfund i europæisk og latinamerikansk regi. Det kontrastive og typologiske perspektiv er ofte centralt.

Instituttet er i det forgangne år blevet tilført et årsværk i form af et gæsteprofessorat inden for tysk med udlån til Europæiske Studier, men har til gengæld pr. 1.9.02 udlånt to lektorer, 2 adjunkter og 2 ph.d.-studerende samt endnu 1 ph.d. i 2003 til Center for Kommunikation.

Instituttets forskningspublikationer i 2003 kan ses på Research@CBS. Publikationerne falder overordnet set i to kategorier, den internationale forskningsproduktion inden for de traditionelle kerneområder (lingvistik, oversættelse, fagsprog og terminologi) og den undervisningsrelaterede produktion der er affødt af de nye undervisningsbehov. I hvilken grad FIRST opfylder målene for publikationsvirksomheden vil blive omtalt umiddelbart nedenfor, mens en vurdering af Internationalisering af forskningen vil blive vurderet specifikt sidst i beretningen.

Studieordningen for den nye overbygning er en nytænkning og en sammentænkning af de traditionelle discipliner på uddannelsen og har herudover, især inden for profileringerne, betydet opdyrkning af helt nye faglige kompetencer samt en seriøs opgradering inden for faglige felter der indtil videre kun er blevet dyrket på BA-niveau. Kollegerne har suppleret deres faglige kernekompetencer med kompetencer på nye felter (kommunikation, kultur, interkulturelitet, marketing, europæiske og amerikanske studier).

Når man ser på årets forskningsbaserede undervisningspublikationer står det klart at de er direkte affødt af de nye undervisningsbehov. Dette sker på den ene side ved at den lingvistiske forskning og oversættelsesforskningen i stadig større grad kobler kommunikative og kulturelle vinkler på kernefeltet, og på den anden side ved en stadig klarere teoretisk fundering af undervisningsfelterne. Som konkrete eksempler på den første publikationstype kan nævnes Sprog og Sprogbeskrivelse (redigeret af Bente Lihn Jensen og Michael Herslund). Et andet eksempel er Sprogtypologi og oversættelse. Endocentriske og exocentriske sprog (redigeret af Iørn Korzen og Lita Lundquist), og som eksempel på at behovet for øget teoretisk fundering giver sig udslag i undervisningspublikationer, kan nævnes Tekstens univers (redigeret af Elisabeth Halsskov Jensen) hvor en FIRST-medarbejder sammen med bl.a. kolleger fra Center for Kommunikation har skrevet en bog der giver en samlet indføring i forskellige teoretiske og metodiske tilgange til læsning og analyse af tekster.

For så vidt angår forskning inden for fakultetets traditionelle kerneområder (lingvistik, oversættelse, fagsprog og –kommunikation, herunder terminologi, leksikografi m.v.) er der også i år en rig produktion med bidrag fra en lang række af instituttets medarbejdere. De fleste publikationer her udspringer af samarbejder, det være sig internt på instituttet, på tværs af institutter eller på tværs af institutioner. Endelig ses stadig flere forskningsbidrag inden for fakultetets nye forskningsfelter kultur, kulturteori og kommunikation, fx At studere Europa. Forskningsprojekter inden for Europæiske Studier, der er et forsøg på at definere og afgrænse Europæiske Studier og Textual Boundary Explorations: Positioning Self and Other as actors in global charity der kan ses som et kulturteoretisk bidrag hen mod et fælles teoretisk grundlag for Amerikanske Studier.

Der kan endnu ikke foretages en samlet vurdering af forskningspublikationerne på FIRST 2003 da biblioteket endnu ikke har gennemført registreringen. Med dette forbehold og med udgangspunkt i en sammenligning med niveauet i 2002 - hvor omfang og niveau var yderst tilfredsstillende - må man nok forudskikke en vis afmatning der et langt stykke ad vejen må tilskrives at FIRST siden sidste forskningsvurdering har udlånt 7 medarbejdere til det nye Center for Kommunikation. Dette går naturligvis både ud over antallet af FIRST-publikationer og over bredden i publikationerne, da de udlånte kolleger jo alle arbejder med et af de nye forsknings- og undervisningsfelter, nemlig kommunikation. Udlånet er næppe den eneste grund til det forventede fald i antallet af publikationer; det må givetvis også tilskrives det store antal forskningstimer som kollegerne har opsparet ved at udvikle de nye studier i stedet for at forske, se 2 og 3.3. Selvom antallet af publikationer skulle blive mindre end sidste år er publikationernes genstandsområder generelt tilfredsstillende da de både afspejler den omstilling hen mod et bredere humanistisk forskningsfelt som har ligget fakultetet - og FIRST - på sinde de sidste 4 år og dækker de traditionelle kernefelter. Der er tale om identitetsdefinerede forskningsbaserede lærebøger og om internationale forskningspublikationer primært produceret af en række forskningsgrupper hvis støtte er ved at ophøre eller netop er ophørt.

Afdeling for Tysk og Afdeling for Spansk blev sat under lup i 2003, idet begge afdelinger var genstand for en ekstern forskningsevaluering. Den tyske forskningsevaluering var ganske positiv men pegede på det ønskelige i fremover at øge den internationale forskning, værne om den tyske grundforskning i miljøet og samle tyskkræfterne i afdelingen om fællesprojekter bl.a. inden for områder som oversættelse, tolkning og fagsprog. Evaluatorerne fandt dog også de dansksprogede forskningspublikationer i tysk både seriøse og relevante. I den eksterne evaluering af Afdeling for Spansk kritiserede evaluatorerne på lignende vis at afdelingen ikke i tilstrækkelig grad værner om spansk sprog og kultur som det centrale i afdelingens virke. Evaluatorer fandt således at afdelingen havde givet køb på denne centrale opgave og havde spredt sin forskning for meget. Da evalueringerne blev præsenteret i fakultetsrådet blev der ikke udstukket klare retningslinier for hvordan problematikken burde løses.

Ifølge Udviklingskontrakten skal FIRST
a) udvikle sin internationale konkurrencedygtighed, b) skabe et internationalt miljø på CBS
og c) blive en stadig mere eftertragtet samarbejdspartner internationalt. Nedenfor vurderes FIRST på hvert af de tre delmål.

a) Udvikling af FIRSTs internationale konkurrencedygtighed
I FIRSTs korte levetid tegner der sig allerede et klart mønster: nogle kolleger samles på tværs af sprog og/eller på tværs af institutter og sætter et projekt i gang med støtte fra Forskningsudvalget. Projektet søger inspiration internt og eksternt og efter ganske få år er gruppen ofte synlig uden for fakultetets mure. De yderst små midler der er blevet investeret, viser sig gang på gang at være givet godt ud. En tilsvarende procedure, men med flere midler - og ikke mindst med frikøbsmidler - har tidligere været med til at løfte kolleger forskningsmæssigt, så de i dag er synlige deltagere i den internationale debat. Alle faser i den udvikling ses i dag på FIRST.

En række forskergrupper på fakultetet har gjort sig bemærket i den internationale forskerverden. Et eksempel med deltagere fra både Institut for Engelsk og FIRST er TRAP-projektet under ledelse af Gyde Hansen: Oversættelsesprocessen: Fra kildetekst til måltekst. Projektet, der blev igangsat af Fakultetets Forskningsudvalg, er nu afsluttet, men projektets deltagere står i dag centralt inden for forskning i oversættelsesprocessen og inviteres som key-note speakers etc. til internationale oversættelseskongresser m.v. Samarbejdet har betydet en massiv indsats for empirisk forskning i skrive- og oversættelsesprocesser og har givet anledning til en lang række artikler der har sat CBS på landkortet inden for oversættelsesforskningen. Tre af Trap-projektets deltagere har i øvrigt forsat samarbejdet, denne gang med fokus på kommunikationsprocesser mere generelt.

Også projekt Lingvistisk oversættelse under ledelse af Michael Herslund har fået støtte fra Fakultetets Forskningsudvalg. Projektet der netop er afsluttet, havde som mål at studere og præcisere de strukturelle og typologiske forskelle mellem på den ene side dansk og på den anden side fransk, russisk, italiensk og spansk. Projektet har opbygget et europæisk lingvistisk netværk og arrangerede i 2003 bl.a. et to-dages symposium med titlen Tipologia linguistica e società: considerazioni inter- e intralinguistiche på Università di Roma 3, ligesom gruppen deltog i en international kongres om kontrastiv lingvistik ved Universidad de Santiago i Spanien.

SHF har tidligere støttet aktiviteter der stadig har stor betydning for de pågældende FIRST-forskere, og som gør at forskerne i dag er synlige i internationale fora. Således var FIRST både involveret i udarbejdelsen af en fransk, en tysk, en italiensk og en russisk grammatik under projekt Grammatik og fremmedsprog der afsluttedes i 1998, og det arbejde der påbegyndtes i det regi, giver sig stadig udtryk i ny viden. Fx er det franske delprojekt ved at udgive sidste bind i den nye franske grammatik, og det italienske grammatikprojekt medfører stadig løbende præsentationer af ny viden i internationalt regi. Også det tyske og det russiske grammatikprojekt medfører stadig nye internationale publikationer.

Et andet oprindeligt SHF-støttet projekt er Sprog og erkendelse: typologi under ledelse af Per Durst-Andersen. Projektet blev afsluttet i 2002, og det har bl.a. affødt en række typologiseminarer hvor resultaterne diskuteres og løbende appliceres på nye felter. I 2003 er projektet bl.a. blevet præsenteret på MGU i Moskva. Typologiteorien har senest givet anledning til et samarbejde med en neuropsykolog på Rigshospitalet der ved hjælp af ny scannerteknologi vil kunne koble teorien med diverse kognitive funktioner i hjernen.

Et NOS-H-støttet projekt om Sproglig og litterær polyfoni er netop afsluttet og har givet anledning til en række artikler i nordiske og internationale tidsskrifter. Delprojektet Polyfonien i Madame Bovary med deltagelse af Kathrine Ravn Jørgensen er også afsluttet. Projektet har benyttet polyfoniteorien og har systematisk kombineret litterære og lingvistiske analyser på rapporteret tale.

Heribert Picht har et tæt samarbejde med kolleger fra Universitetet i Vasa og Universitetet i Bergen med forskningsfokus på fagsprog og videntilgang, terminologi og fagkommunikation.

Iørn Korzen deltager som én blandt kun fire ikke-italienske forskere i et treårigt italiensk forskningsprojekt der ledes fra Torinos Universitet, med titlen L’italiano nella varietà dei testi. L’incidenza della variazione diacronica, testuale e diafasica nell’annotazione e interrogazione di corpora generali e settoriali.

Irène Barón og Kathrine Ravn Jørgensen og Lita Lundquist har deltaget i et kulturmødeprojekt Når retskulturer mødes: dansk identitet og europæisk integration, et projekt der er samfinansieret af SHF og SSF og gennemført sammen med Det juridiske Fakultet, KU. Projektet er netop afsluttet, og erfaringerne overføres bl.a. til Europæiske Studier for så vidt angår dansk rets møde med europæisk ret i lyset af europæisk integration.

Europæiske Studier har fået startstøtte fra Forskningsudvalget til et projekt om Europæisk integration og diversitet – kulturelle, politiske og juridiske aspekter der har til formål dels at styrke forskningsgrundlaget for studierne, dels at bidrage til kendskabet til Europa og den europæiske problematik i Danmark, samt at placere Europastudierne på CBS i en international kontekst.

Lita Lundquist har indledt et forskningssamarbejde med professor Kirsten Refsing, Hong Kong University med henblik på at skrive en bog om oversættelse.

Anette Villemoes har sammen med en kollega fra RUC samt en række kolleger på Wirtshaftsuniversität Wien og Esade i Barcelona afsluttet et didaktisk projekt om forhandling på spansk. Projektet kom i stand via et Leonardo da Vinci-program og er resulteret i en ”didaktisk pakke” omfattende bog, video, webside og forhandlingsøvelser.

En række kolleger fra Afdeling fra Tysk indgår i samarbejder om oversættelsesforskning, bl.a. med Dr. Hans Hönig fra FASK i Germersheim.

Gyde Hansen og Louise Denver har sammen med en kollega fra Institut fra Engelsk etableret et nyt forskningsprojekt KoP om kommunikationsprocesser og har i den forbindelse indledt et samarbejde med prof. Daniel Gile fra Lyon.

FIRST har prioriteret forskningsrejser højt og har sikret at kollegerne med et fagligt bidrag har kunnet deltage i nationale og internationale faglige fora i et forsøg på at gøre FIRST kendt i stadig flere sammenhænge som et institut med en bred humanistisk forskningsprofil og som en interessant samarbejdspartner. Denne prioritering giver sig udslag i at stadig flere kolleger inviteres til at holde workshops, seminarer, foredrag etc. i andre forskningsmiljøer, hvilket igen medfører samarbejder og netværksdannelser på kryds og tværs, se bl.a. nedenfor under 4.3.

b) Skabelse af internationalt miljø på FIRST
På samme måde får FIRST i stigende grad besøg af udenlandske forskere. Det handler om internationale kolleger der holder en række forelæsninger, en workshop eller et seminar, eller fx som Nora Galli de’ Paratesi fra Rom tilbringer et semester på FIRST. Nora Galli de’ Paratesi, der er en internationalt anerkendt forsker bl.a. inden for sociolingvistik, har været til stor inspiration ikke blot for italienske kolleger og studerende, men også for andre kolleger. FIRST har i 2003 også huset to post-doc.-studerende, nemlig Dr. Ana María Monterde Rey fra Spanien og Dr. Katerina Shaposhnikova Ivanovo fra Rusland samt to docenter, Elvira Krylova og Ol’ga Krasova, begge fra Rusland. Alle udtrykte stor glæde ved opholdet og fremhævede det høje faglige niveau og den dynamik der opstår takket være den store faglige mangfoldighed på FIRST.

I et forsøg på at skabe et mere internationalt miljø på FIRST må instituttet fremover udnytte de muligheder for udenlandske gæsteprofessorer som CBS giver, ligesom en øget fokusering på tiltrækning af udenlandske studerende vil have en positiv effekt. Her er der et akut behov for at udvide og nytænke det eksisterende netværk af samarbejdspartnere med henblik på at etablere kontakt til institutioner der kan dække de nye undervisningsfoki. Et oplagt initiativ for at skabe et internationalt miljø på FIRST er at etablere internationale sommerskoler som planlagt af henholdsvis Michael Herslund og Per Durst-Andersen.

Europæiske Studier arbejder strategisk på netværksopbygning og på internationalisering af forskningen og undervisningen. Dette sker bl.a. ved i samarbejde med Øresundsuniversitetet og European University Institute i Firenze at udbyde en ph.d.-sommerskole. Endvidere er der skabt kontakt med Univesité Robert Schuman i Strasbourg 3, med det Amerikanske Universitet i Rom, Humboldt-Universität i Berlin og Viadrina-Universität i Frankfurt-an-der-Oder.

c) Øget potentiale som samarbejdspartner
Mangfoldigheden og den deraf affødte dynamik er uden tvivl et særkende ved fakultetet i dag når man tænker nationalt. Intet andet sprogmiljø tiltrækker så mange studerende, heller ikke inden for de små sprog, som Fakultetet for Sprog, Kommunikation og Kultur. Som eksempel kan nævnes at Afdeling for Tysk i 2003 optog 90 studerende, mens landets universitære tyskmiljøer (KU, SDU, AU, AAU og RUC) på BA-niveau tilsammen optog 121 studerende i 2002. Alene tyskmiljøets størrelse på CBS giver en energi der gør fakultetet til en interessant samarbejdspartner.

En anden styrke ved miljøet i dag er at det sammentænker sprog, kultur og kommunikation og ikke opretholder de traditionelle faglige skel mellem fx lingvistik, kulturstudier og kommunikationsstudier. På andre læreanstalter, og dette gælder i høj grad internationalt, er der som oftest tale om tre faglige felter der ikke engang ligger på samme fakultet.
Det tager naturligvis tid at formidle dette særkende bredt ud i verden, men en målrettet indsats fra kolleger parret med øget fokus på internationaliseringen, vil uden tvivl øge interessen for fakultetet som samarbejdspartner.

I udviklingskontrakten hedder det at FIRST skal arbejde på yderligere at udvikle forskningssamarbejdet med private og offentlige virksomheder.

Fakultetet har traditionelt haft vanskeligt ved at etablere forskningssamarbejder med erhvervslivet der har været interessante for begge parter. Et ligeværdigt forskningssamarbejde hvor FIRST-forskere kunne samarbejde med fx en internationalt arbejdende virksomhed eller organisation omkring sproglige, kommunikative og kulturelle problemstillinger, har vi endnu ikke fået etableret, men den nye studieordning inviterer i den grad til et tæt samarbejde med erhvervslivet, fx omkring udarbejdelse af cases, om muligt fulgt op af projekter der formuleres i samarbejde mellem en virksomhed og fx en ph.d.-studerende. Dermed åbnes også mulighed for ekstern medfinansiering/finansiering af ph.d.-forløb.

Den nye bredde i uddannelserne og den klare anvendelsesvinkel der tilstræbes, åbner også i høj grad mulighed for en interessant dialog med erhvervslivet. Amerikanske Studier får således støtte fra Fakultetets Forskningsudvalg til et projekt Danske erhvervs- og udviklingsaktiviteter i Latinamerika. Projektet går ud på at undersøge hvilke faktorer der spiller ind på danske virksomheders holdning til muligheder for samhandel med Latinamerika. Jan Gustafsson har kontakt til DI og har bl.a. i det regi holdt foredrag om dansk forforståelse i relation til Latinamerika og den mulige indflydelse denne har på samarbejdsmulighederne.

I forbindelse med en SILFI-kongressen (Società Internazionale di Linguistica e Filologia Italiana) der skal holdes ved CBS 2004, har Iørn Korzen etableret samarbejde med den italienske ambassade og det italienske kulturinstitut. Desuden vil italienske og Italiensorienterede firmaer blive kontaktet.

En del kolleger har af naturlige grunde behov for kompetenceudvikling inden for engelsk. Nogle kolleger har behov for kurser i academic writing/writing for publication, andre i fluency in discussions, og FIRST har støttet ansøgninger til Language Center. Enkelte har interesseret sig for læringsteorier og har fulgt kurser i Learning Lab, og Per Durst-Andersen har interesseret sig for DEA og det nye erhvervsforskningsakademis tilgang til hvordan man bedst etablerer dialog og samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner, universiteter og erhvervsliv.

Bente Lihn Jensen fungerer som projektleder for udviklingen af et selvtræningsprogram der skal give de studerende mulighed for at træne italiensk morfologi og basal syntaks som selvstudium. Programmet skal være et program med såkaldt intelligent feed-back, dvs. at det ikke blot markerer ja/nej men også giver den studerende forklaring på fejlens art samt giver anvisninger på hvordan en korrekt løsning kan nås. Programmet kan altså reagere intelligent på produktion. Projektet har fået støtte fra E-learning puljen 2003 og udføres sammen med Institut for Datalingvistik og Learning Lab CBS. Formålet er at fremme kvalitet og fleksibilitet i CBS’s uddannelser. Italiensk bliver brugt som eksemplarisk sprog, og når programmet er udviklet, vil programskallen kunne benyttes af undervisere inden for andre sprog på FIRST, dog ikke russisk.