Report 2003: Department of English (ENG)
Department of English (ENG): Report 2003
Instituttets forskningsmæssige målsætning er at være Danmarks førende institut for forskning i engelsk erhvervssprog og –kommunikation og en række tilgrænsende områder. Instituttet arbejder for at realisere denne målsætning ved forskning på internationalt niveau og ved formidling af forskningsresultater til forskningskolleger i Danmark og udlandet, til fagets studerende og til erhvervslivet og den ’brede offentlighed’.
Historisk set har instituttet udviklet sig fra at være et sproginstitut med fokus på sprogforskning specielt m.h.p. udvikling af translatørkompetencen til et institut med en større faglig bredde. Denne udvikling skyldes bl.a. ændringer på uddannelsessiden.
Instituttets forskning falder inden for følgende områder:
a. Lingvistisk Basisforskning (herunder fagsprogslingvistik)
b. ’Bindestregslingvistik’ (f.eks. sociolingvistik, pragmalingvistik, sprogpolitik)
c. Kommunikation
d. Tolkning og Oversættelse
e. Terminologi og Leksikografi
f. Kultur og Samfund
g. Fremmedsprogspædagogik.
b. ’Bindestregslingvistik’ (f.eks. sociolingvistik, pragmalingvistik, sprogpolitik)
c. Kommunikation
d. Tolkning og Oversættelse
e. Terminologi og Leksikografi
f. Kultur og Samfund
g. Fremmedsprogspædagogik.
Målopfyldelse og publicering
Instituttet udstak sidste år nogle sigtelinier for instituttets forskningsaktiviteter for 2003 og fremefter. Disse sigtelinier omfattede fastholdelse af niveauet inden for lingvistisk basisforskning (herunder fagsprogslingvistik), videreudvikling inden for ‘bindestregslingvistikken’, specielt inden for Global English og sprogpolitik, styrkelse af forskningen inden for oversættelse (specielt inden for oversættelsesteknologi og tekstning), fastholdelse af niveauet inden for terminologi og leksikografi og endelig udvikling af forskningen inden for fremmedsprogspædagogik og kultur/samfund, specielt nordamerikanske studier, som er et nyt fag på BA og fra 2004 bliver en af profileringsmulighederne på den nye CLM. Instituttets fremtidige aktiviteter inden for kommunikationsområdet skulle endelig afklares.
Målopfyldelsen for 2003 er tilfredsstillende inden for de givne rammer. Den foreløbige optælling af publikationer fra 2003 viser et fald i det samlede antal publikationer i.f.t. 2002 og en mindre forskydning i arten af publikationer. Faldet skyldes en række faktorer: Mange medarbejdere har i en årrække bidraget til Den Store Danske Encyclopædi, og dette arbejde blev afsluttet i 2002. Produktionen af undervisningsmateriale i form af kompendier o.lign. er i nogen udstrækning blevet erstattet af elektronisk materiale, der formidles til de studerende via Sitescape. En række medarbejdere har herudover fortsat store administrative poster (Ole Helmersen er dekan, Lise-Lotte Hjulmand institutleder, og Arnt Lykke Jakobsen, Lise Mourier og Alex Klinge er studieledere). Og endelig er der i 2003 trukket store veksler på medarbejderne i.f.m. udviklingsaktiviteter og undervisning (se nærmere herom i afsnit 2), så den i forvejen begrænsede forskningstid er blevet yderligere reduceret. Hvad angår forskydningen i typer af publikationer, så er der publiceret flere bøger end tidligere, og herudover er det glædeligt at konstatere, at der i 2003 er indleveret 2 ph.d-afhandlinger. Den ene af disse afhandlinger (Carmit Romano-Hvids To See the Signs and Hear the CALL) blev forsvaret med succes den 11.april 2003; den anden (Barbara Dragsteds Segmentation in translation and translation memory systems. An empirical investigation of cognitive segmentation and effects of integrating a TM system into the translation process) forsvares først i foråret 2004, og det er årsagen til at afhandlingen ikke figurerer på publikationslisten for 2003.
Forskningsaktiviteten har vanen tro været organiseret enten som enkeltmandsprojekter eller som projekter med deltagelse af to eller flere forskere (fra instituttet, fakultetet eller andre danske eller udenlandske universiteter). Enkelte projekter har modtaget støtte enten fra forskningsråd, fonde, EU eller erhvervslivet. En betragtelig del af publikationerne er skrevet på engelsk og publiceret på internationale forlag eller i internationale tidsskrifter.
Inden for den lingvistiske basisforskning har Niels Davidsen-Nielsen publiceret en række artikler (f.eks. Determinativer som ordklasse og Fonetik og Fonologi). Alex Klinge har fortsat arbejdet med sin disputats, som forventes færdiggjort i 2004, hvor Alex har fået en stor bevilling fra Carlsbergfonden til forskningsfrikøb. Alex Klinge har i forbindelse med sit forskningsprojekt i dagene 23. – 26.september deltaget i 3rd International Contrastive Linguistics Conference i Santiago de Compostella med et indlæg med titlen The Status of ’an’ and ’en/et’ – and beyond og den 19.september i CBS Forskerforum med indlægget Artiklerne Adjø. Alex Klinge har herudover redigeret en større artikelsamling som opfølgning på Copenhagen Modality Symposium 2002 og været aktiv i regi af Forskerskole Øst, hvor han har organiseret et lingvistisk basiskursus for ph.d.-studerende. Inger Mees har fortsat samarbejdet med Beverley Collins fra universitet i Leiden, hvilket i 2003 resulterede i publikationen af to bøger Practical Phonetics and Phonology. En anden bog, The Phonetics of English and Dutch, er blevet revideret og genoptrykt. De to ligger herudover i forhandlinger med forlaget Routledge om publicering af yderligere syv bind i forlængelse af Daniel Jones: Selected Works, bind I – VIII fra 2002. Inger Mees har endelig undervist på to ph.d.-kurser om akademiske afhandlinger på henholdsvis DPU og for Forskerskole Øst.
Aktiviteterne inden for dette forskningsområde bærer præg af, at antallet af involverede medarbejdere er blevet reduceret i de senere år: En række medarbejdere er gået på pension, der har i en årrække ikke været tilknyttet ph.d.-studerende, der er ikke sket nyrekruttering, og flere har i en årrække haft andre store og tidskrævende opgaver enten inden for administration og/eller i eksterne udvalg og nævn. Denne situation gør det vanskeligt blot at opretholde niveauet inden for dette område, der regnes for en af instituttets styrkepositioner.
Inden for ’bindestregslingvistikken’ har Niels Davidsen-Nielsen i sin egenskab af formand for Dansk Sprognævn publiceret artikler og arbejder af formidlende art om behovet for en dansk sprogpolitik, tegnsætning og retskrivning. Niels Davidsen-Nielsen har herudover medvirket ved udarbejdelsen af kulturministeriets oplæg til en dansk sprogpolitik ( Sprog på spil. Et udspil til en dansk sprogpolitik). Fra Robert Phillipsons hånd er der i 2003 en lang række publikationer om Global English og sprogpolitik. Blandt disse skal nævnes bogen English-only Europe? Challenging language policy, udkommet på Routledge, flere artikler, f.eks. English for whose purposes in the new world order: going beyond national and corporate linguistic imperialism, samt bidrag af formidlende art i form af artikler i danske eller udenlandske aviser, f.eks. English in balance with other languages i The Guardian Weekly. Robert Phillipson har herudover i det forløbne år været indbudt som ‘keynote lecturer’ ved en lang række konferencer, forskningsmøder o.lign., f.eks. i Pune i Indien, i Abu Dhabi, i Canada både ved University of Western Ontario, London og York University, Toronto (sidstnævnte sted som ’distinguished lecturer’ 2003), og i New Zealand. Robert Phillipson har desuden holdt foredrag ved et arbejdsmøde i EU-kommissionen, en konference i Europa-Parlamentet, ved Universitetet i Uppsala, Sprogmessen, etc. Endelig har Robert Phillipson været vært for en konference for medlemmer af Universal Esperanto Association på CBS i juli 2003.
Sprogpolitik er et område, der er i fokus i både Europarådets og EU's regi, ligesom der i Danmark og de øvrige nordiske lande arbejdes for en større indsats inden for feltet, både forskningsmæssigt (f.eks. analyser af domænetab og spørgsmålet om, hvorvidt engelsk ’truer’ andre sprog) og praktisk (bl.a. i diskussionen af kernefaglighed i sprogfagene og nationale og internationale bestræbelser for at sikre, at der læres to fremmedsprog). Til trods for dette er der ikke mange ressourcer til forskning inden for området.
Aktiviteterne inden for et af de nye områder på fakultetet, nemlig kommunikation, er som ventet blevet reduceret ved instituttet siden oprettelsen af Center for Kommunikation, hvilket resulterede i udlån af tre af de medarbejdere, der var aktive inden for feltet, nemlig Anne-Marie Bülow-Møller, Hanne Niss og Bodil Helder (tidl. Kragh). Sidstnævnte valgte dog at vende tilbage til instituttet fra 1.9.2003. Blandt de resterende har Margrethe Mondahl og Lisbet Pals Svendsen fortsat deres arbejde med FOCAL (Free Oral Communication for Adult Learners)-projektet og i 2003 udgivet to bøger baseret på resultaterne af dette projekt, nemlig Mastering Oral Communication og (i anden reviderede udgave) Oral Communication – in a Foreign Language. Lisbet Pals Svendsen har desuden holdt indlæg (What’s the big deal? – discourse and pragmatic competence elements in oral communication) om området ved LSP konferencen på University of Surrey i august. Endelig har ph.d.-studerende Signe Poulsen skrevet artiklen Fornuft og følelse i forsikringer.
Inden for Tolkning har Inge Gorm Hansen i det forløbne år taget initiativ til oprettelse af Tolkenettet DK, et virtuelt forum for vidensdeling inden for tolkeforskning og –undervisning. I forbindelse med starten på projektet var Inge Gorm Hansen vært ved et seminar på CBS den 13. juni har været inde i en positiv udvikling i de senere år bl.a. p.g.a. ekstra forskningsmidler fra fakultetets forskningsudvalg. Sådanne særlige midler har desværre ikke været til rådighed i de sidste par år, hvilket selvfølgelig har haft indflydelse på aktivitetetsniveauet. I 2003 er der dog afleveret en ph.d. afhandling inden for området (Barbara Dragsted’s Segmentation in translation and translation memory systems. An empirical investigation of cognitive segmentation and effects of integrating a TM system into the translation process), og der foreligger herudover artikler fra Arnt Lykke Jakobsen ( Effects of think aloud on translation speed, revision, and segmentation) og Inge Livbjerg og Inger Mees ( Patterns of dictionary use in non-domain-specific translation) samt indlæg om juridisk sprog (Aspects of legal language understanding and translation: a discussion) fra Mette Hjort-Pedersen og Dorrit Faber ved LSP-konferencen på University of Surrey i august 2003. Endelig har Arnt Lykke Jakobsen siden 1.9. deltaget i Leonardo-projektet eCoLoRe (eContent Localisation Resources), der har til formål at udvikle ressourcer til oversættelse (lokalisering) af elektronisk tekstindhold under anvendelse af teksthukommelsesteknologi.
Instituttet (med Arnt Lykke Jakobsen som arrangør) var herudover i 2003 vært for Hans P. Krings (Universitetet i Bremen), som den 21.marts blev udnævnt til æresdoktor ved CBS for sin indsats for oversættelsesforskningen, og fra 9.9. – 27.9. for Fabio Alves (UFMG, Brasilien), der var på gæsteforskerophold på CBS. I forbindelse med disse besøg blev der afholdt forelæsninger og forskerseminarer.
Instituttet finder det overordentlig vigtigt at udbygge den styrkeposition, som oversættelsesområdet har fået i de senere år, og at skabe rammer for, at dette kan ske. Instituttet stillede derfor allerede i 2002 forslag om, at der snarest opslås et professorat inden for oversættelse og oversættelsesteknologi, og at der evt. i samarbejde med relevante virksomheder eller organisationer etableres et oversættelsescenter ved instituttet med det nødvendige tekniske udstyr. Når instituttet lægger vægt på, at professoratet også skal omfatte oversættelsesteknologi, så er begrundelsen, at informationsteknologien i de senere år har vist sig at påvirke både oversættelsesprocessen og oversættelsesforskningen. Der er opstået en række nye oversættelsesformer, der overlapper med skriftlig og multimedial kommunikation, f.eks. lokalisering/technical writing og tekstning. Disse to initiativer ville samtidig kunne være basis for en modernisering og videreudvikling af oversætter- og tolkeprofilen på den nye CLM.
Inden for Terminologi og Leksikografi har Lise Mourier fortsat samarbejdet med Center for Leksikografi ved HHÅ i.f.m. udarbejdelsen af de elektroniske dansk-danske og dansk-engelske regnskabsordbøger, som blev publiceret i august 2003 på addressen www.regnskabsordbogen.dk. Projektet, der ledes af lektor Sandro Nielsen, professor Henning Bergenholtz og Lise Mourier, har modtaget tilskud fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer samt 140.000kr fra Hedorfs Fond. Lise Mourier har herudover samarbejdet med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og en række store revisionsvirksomheder i forbindelse med forskning i regnskabsterminologi og formidlet denne forskning til erhvervslivet dels via CBS’s Ekspertdatabase, dels via efteruddannelseskurser for Dansk Translatørforbund og Erhvervssprogligt Forbund. Rita Lenstrup deltog i maj 2003 i 7. nordiske konference i leksikografi i Volda/Ørsta, og hun var herudover vært for Robert Anderson og Michael Rundell, som den 10. september præsenterede Macmillan English Dictionary for Advanced Learners.
I takt med ændringer på studiesiden og fakultetets faglige drejning inden for de senere år er Kultur og Samfund blevet et vækstområde ved instituttet. Inden for britiske studier har Malene Djursaa og Charlotte Werther arbejdet på en ny lærebog til BA ( Rose and Crown), der udkommer i januar 2004. Malene Djursaa har herudover publiceret artiklen Engelsk fonetik og samfundsforhold i et integreret forløb. Amerikanske Studier har i 2003 fået en tiltrængt udvidelse på personalesiden ved tilknytningen af Edward Ashbee som lektor fra 1.8. og – med velvillig støtte fra rektors ledelsespulje – Birgitte Nielsen som adjunkt fra 1.9. Herudover var David Sicilia fra University of Maryland i forårssemesteret tilknyttet området som Fulbright professor. I det forløbne år er der publiceret en lang række artikler inden for området (f.eks. The 2004 presidential race og The Politics of Big Brother af Edward Ashbee og Arrogante Amerikanere og Europæiske EU-nukker: Transatlantiske Fjendebilleder af Niels Bjerre-Poulsen i samarbejde med Mads Fuglede), og Niels Bjerre-Poulsens bog fra 2002 ( Right Face: Organizing the American conservative movement) blev i maj anmeldt i det amerikanske tidsskrift National Review. Medarbejderne inden for området har deltaget i en række konferencer i årets løb; Niels Bjerre-Poulsen holdt f.eks. plenarforelæsning (med titlen The American President Confronts the World) ved Nordic Association of American Studies Biennial Conference i Trondheim i august. Niels Bjerre-Poulsen anvendes herudover hyppigt af danske radio- og TV-kanaler som kommentator i spørgsmål om amerikansk politik. Richard Swett (tidligere amerikansk ambassadør i Danmark) har endelig i 2003 holdt gæsteforelæsning med titlen The World Trade Center: Rising from the Ashes.
Medarbejderne inden for amerikanske studier har sammen med Eric Guthey, IKL, og Jan Gustafsson, FIRST, søgt rektor og dekan om støtte til oprettelse af et Center for the Study of the Americas, og et sådant forventes oprettet ved instituttet i løbet af 2004. Området får også i 2004/05 tilknyttet en Fulbright professor, og der arbejdes herudover på tilknytning af en adjungeret professor.
Instituttets forskning inden for Fremmedsprogspædagogik foregår fortsat i tæt samarbejde med kolleger fra Engelsk Institut på KU inden for forskningsprojektet ’ Processer i skrivning og ordforrådstilegnelse’, som i 2001 fik en 3-årig bevilling fra SHF på 3,6 mill. kr. Fra instituttets side deltager Kirsten Haastrup og i mindre omfang ph.d.-studerende Lars Stæhr Jensen. Begge har i årets løb deltaget i en række konferencer med indlæg, Lars Stæhr Jensen således i ’Vocabulary Acquisition Research Group Network Conference’ i juli i Swansea, Kirsten Haastrup ved EUROSLA-konferencen i Edinburgh i september, og begge var bidragydere ved symposiet ‘Processer i skrivning og ordforrådstilegnelse på engelsk som fremmedsprog’, som blev afholdt ved instituttet den 24.oktober. Alle oplæg fra dette symposium vil blive publiceret i Copenhagen Working Papers. Kirsten Haastrup har herudover sammen med sine samarbejdspartnere på KU skrevet kontrakt om udgivelse af en bog på det internationale forlag Palgrave MacMillan i 2006.
Inden for dette område har Carmit Romano-Hvid afleveret og forsvaret sin ph.d.-afhandling (To See the Signs and Hear the CALL). Inger Mees har sammen med Learning Lab og Carmit Romano-Hvid arbejdet videre med et udtaleprogram (LISTEN), som skal være tilgængeligt for alle ansatte og studerende. Projektet fik i 2002 en bevilling på 291.750kr fra CBS’s e-learning pulje. Margrethe Mondahl har i 2003 sammen med Sabine Kirchmeier-Andersen fra Institut for Datalingvistik afsluttet det EU-finansierede projekt IGLO (Intercomprehension in Germanic Languages - Online), som nu er tilgængeligt på internettet. Projektet forventes videreført i de kommende år.
Fra eksternt hold er der herudover blevet trukket på instituttets medarbejdere i.f.m. evalueringer. Lise-Lotte Hjulmand blev således i foråret 2002 af Danmarks Evalueringsinstitut udpeget som formand for det udvalg, der fra juni 2002 til oktober 2003 evaluerede engelskundervisningen i folkeskolen. Arbejdet med denne evaluering blev i efteråret 2003 afsluttet med to rapporter, nemlig Engelsk i grundskolen og Engelsk i grundskolen – indhold, læring, resultater. Arnt Lykke Jakobsen er i efteråret 2003 af Danmarks Evalueringsinstitut udpeget som formand for evalueringsgruppen vedr. engelsk A-niveau på de gymnasiale uddannelser, og endelig er Kirsten Haastrup udpeget som medlem af den gruppe, der skal evaluere engelskfaget ved universiteterne i Sverige.
Fremmedsprogspædagogik vil indgå i en Masteruddannelse i Fremmedsprogspædagogik fra efteråret 2004, men instituttet ser gerne, at dette felt indgår i de almindelige uddannelser, f.eks. på sigt i form af en profil på den nye CLM-uddannelse.
Internationaliseringen af forskningen
Instituttet bestræber sig på at fremme initiativer, der bidrager til internationaliseringen inden for både undervisning/uddannelse (vi modtager en del udenlandske studerende, ligesom vi sender egne studerende på studieophold i udlandet) og forskning. En række af de forskningsrelaterede initiativer opremses i punktform nedenfor. Ved visse punkter nævnes enkelte eksempler; for eksempler på øvrige punkter henvises til andre afsnit af denne beretning.
Instituttet bestræber sig på at fremme initiativer, der bidrager til internationaliseringen inden for både undervisning/uddannelse (vi modtager en del udenlandske studerende, ligesom vi sender egne studerende på studieophold i udlandet) og forskning. En række af de forskningsrelaterede initiativer opremses i punktform nedenfor. Ved visse punkter nævnes enkelte eksempler; for eksempler på øvrige punkter henvises til andre afsnit af denne beretning.
- Som det fremgår ovenfor og publikationslisten i CBS' forskningsdatabase, så er en betragtelig del af instituttets publikationer skrevet på engelsk og udkommet i udenlandske tidsskrifter eller på udenlandske forlag.
- Instituttets medarbejdere samarbejder med kolleger på udenlandske institutioner. Inger Mees’s samarbejde med Beverley Collins fra universitetet i Leiden resulterede således i 2003 i to bøger. Arnt Lykke Jakobsen samarbejder fortsat med udenlandske kolleger inden for oversættelsesforskning. Arnt Lykke Jakobsen er således fortsat tilknyttet Expertise-projektet, der støttes af Norges humanistiske forskningsråd, og han deltog i den forbindelse i 2003 i et projektmøde i Tampere. Siden september har han endvidere været tilknyttet Leonardo-projektet eCoLoRe og i den forbindelse deltaget i projektmøde i Walldorf. Kirsten Haastrup har sammen med kolleger fra KU i.f.m. deres store SHF-projekt etableret samarbejde med en lang række udenlandske forskere, hvoraf nogle fungerer som projektkonsulenter. Og endelig har Margrethe Mondahl sammen med Sabine Kirchmeier-Andersen fra Institut for Datalingvistik samarbejdet med kolleger fra andre EU-lande i.f.m. IGLO-projektet, der delvis finansieres af EU’s SOKRATES-program (se afsnit 4.2 ovenfor).
- Instituttet forsøger herudover at skabe rammer for samarbejde med udenlandske kolleger på en række områder, f.eks. ved at støtte medarbejdere, der ønsker et længerevarende ophold på en udenlandsk institution. Ph.d.-studerende Morten Vest Hansen er således på forskningsophold ved University of Michigan, Ann Arbor, i det akademiske år 2003/04.
- Instituttet forsøger på samme måde at være åben over for udenlandske kollegers ønske om et ophold af kortere eller længere varighed ved Engelsk Institut. I foråret 2003 var David Sicilia, University of Maryland, således Fulbright-professor hos Engelsk Institut og IKL. Arnt Lykke Jakobsen var herudover i 2003 vært for Hans Krings (universitetet i Bremen) og Fabio Alves (UFMG, Brasilien) under deres besøg på CBS. Og i september 2002 modtog instituttet en kinesisk kulturstipendiat, Manling Liu, som tilbragte hele det akademiske år 2002/03 ved instituttet. Manling Liu blev under sit ophold støttet af medarbejdere ved det internationale kontor og Lisbet Pals Svendsen.
- Instituttet modtager herudover løbende besøg fra udenlandske institutioner, besøg der typisk er baseret på et ønske om inspiration og muligt samarbejde både på forsknings- og uddannelsesfronten. I 2003 modtog instituttet (med Lisbet Pals Svendsen som vært) en gruppe udenlandske (kinesiske og østeuropæiske) kulturstipendiater fra KU.
- Instituttets medarbejdere har deltaget i planlægningen af og/eller været værter ved internationale konferencer, seminarer, symposier og workshops. Aktiviteter for 2003 er specificeret i oversigten under pkt. 4.3.
- Instituttets medarbejdere deltager i internationale konferencer, seminarer, workshops o.lignende, typisk med indlæg, i visse tilfælde i form af plenarforelæsninger. Nogle af disse aktiviteter er omtalt under de relevante forskningsområder ovenfor; andre er omtalt i oversigten under pkt. 4.3.
- Instituttets medarbejdere holder gæsteforelæsninger ved udenlandske institutioner og indbyder på samme vis udenlandske kolleger til at holde gæsteforelæsninger på CBS.For detaljer henvises til omtalen under de enkelte forskningsområder ovenfor eller oversigten under pkt. 4.3.
- Instituttets medarbejdere udpeges som bedømmere ved udenlandske institutioner, og instituttet anvender også selv udenlandske kolleger i.f.m. bedømmelsen af ph.d.-afhandlinger og stillingsbesættelser. Kirsten Haastrup har således medvirket ved bedømmelsen af en ph.d.-afhandling ved Centre for Applied Language Studies, University of Wales, Swansea.
- Instituttets medarbejdere anvendes som eksperter af udenlandske institutioner eller organisationer. I 2003 er Kirsten Haastrup således blevet anmodet om at indgå i den gruppe, der skal evaluere engelskstudiet ved svenske universiteter.
- Instituttet anvender undertiden udenlandske vejledere i.f.m. ph.d.-forløb. Dr. John Read fra Victoria University of Wellington, New Zealand, er således bivejleder for Lars Stæhr Jensen.
- Flere af instituttets medarbejdere er med i redaktionen af udenlandske tidsskrifter eller fungerer som rådgiver for udenlandske forlag. For detaljer henvises til oversigten under pkt.4.3.
- Instituttets medarbejdere anvendes også som anmeldere ved udenlandske tidsskrifter (se oversigten under pkt. 4.3. )
- Og endelig indgår instituttets medarbejdere i samarbejde med en række internationale programmer, foreninger, organisationer o.lign. Rammerne for det internationale samarbejde er f.eks. internationale programmer som SOCRATES, LEONARDO og LINGUA eller faglige sammenslutninger og foreninger som CIUTI, CEMS, EST, NAAS, NAES, NIC, TESOL og de europæiske LSP-konferencer. Lisbet Pals Svendsen er f.eks. medlem af en projektgruppe under Nordisk Ministerråd til fremme af sprogundervisningen i de baltiske lande, Niels Davidsen-Nielsen er repræsentant i Nordisk Ministerråds Sprogpolitiske Referencegruppe, og Joyce Kling er formand for henholdsvis CEMS’s Language Committee og TESOL’s ’sociopolitical concerns committee’.
Forskningssamarbejde med erhvervslivet
I 2003 har Lise Mourier i samarbejde med kolleger ved HHÅ modtaget støtte fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer til udarbejdelse af en elektronisk regnskabsordbog og herudover samarbejdet med denne forening og en række revisionsvirksomheder om sit forskningsprojekt.
Instituttets forskningsressourcer stammer imidlertid primært fra finansloven. Herudover har vi typisk mindre bevillinger fra Statens Humanistiske Forskningsråd og EU-forskningsprogrammer. Omfanget af disse eksterne bevillinger er specificeret i afsnit 4.2 nedenfor. Instituttet har ligesom de fleste andre humanistiske områder svært ved at tiltrække ekstern finansiering fra virksomheder eller organisationer til forskningsprojekter og professorater. Det eneste område, der har haft succes på dette felt, er Institut for Datalingvistik, hvilket selvfølgelig skyldes, at de mest oplagte områder er de IT-tunge, herunder i fremtiden også e-learning.
Instituttet har ved rektorrunder tilkendegivet, at man er opmærksom på vigtigheden af at arbejde for ekstern finansiering, og at man også i fremtiden – efter bedste evne – vil forsøge at bidrage til realiseringen af denne målsætning i CBSs udviklingskontrakt. Hjælp hertil fra Handelshøjskolens Fundraising Komité vil være en klar nødvendighed.
Last updated by Webmaster 09/03/2005
