Fakultetet for Sprog, Kommunikation og Kultur videreførte i 2003 den faglige omstilling af sin overordnede profil, sin forskning og sine studieprogrammer som har været et gennemgående tema i fakultetets udvikling gennem de seneste år.

Denne omstilling har ført til en gradvis omstilling fra en forholdsvis snæver, primært sproglig profil til en bredere humanistisk profil gennem inddragelse af nye fagområder i fakultetets forskning og uddannelsesprogrammer, således at fakultetets profil bæres af tre hovedsøjler: Sprog (inkl. datalingvistik), kommunikation og kultur/områdestudier.

I modsætning til mange andre universiteter, hvor de traditionelle skel mellem f.eks. lingvistik, kulturstudier og kommunikationsstudier sammentænkes disse tre faglige søjler i både fakultetets forskning og uddannelser. Dette er en væsentlig styrke i fakultetets profil og stærkt medvirkende til at fakultetet har kunnet omstrukturere og nytænke sine uddannelsesprogrammer på måder som har vist sig meget attraktive for nye studerende siden år 2000.

Fakultetets omstilling er i 2003 blevet understreget yderligere gennem beslutningen om det nye navn for fakultetet. Fakultetet har gennem en lang årrække været godt tjent med navnet ’Det erhvervssproglige Fakultet’, men den fortsatte faglige udvikling og deraf følgende skift i identitet og profil har naturligt medført et behov for et navn der i højere grad signalerer de bærende elementer i den faglige profil, både i forhold til fakultetets identitet indadtil og i forhold til den eksterne profilering af fakultetet.

Fakultetet og fakultetsrådet har i 2003, som opfølgning på den ovenfor kort omtalte udvikling, arbejdet med udformning af en ny udviklingsplan for fakultetet i perioden 2004-2008 som ligeledes er fremsendt til Bestyrelsen.

Begrundelsen for fakultetets profilændring var og er en erkendelse af, at hvis fakultetet fortsat skal kunne levere væsentlige bidrag til CBS udvikling, og dermed styrke CBS’ position i videnssamfundet generelt og i den danske og internationale universitetssektor specifikt, var det nødvendigt og ønskeligt at supplere den tidligere sproglige kerneprofil med fagområder som ligger i naturlig forlængelse af sprogfagene.

Der kan i skrivende stund ikke foretages en samlet vurdering af fakultetets forskningsproduktion, idet biblioteket, som varetager registreringen af forskningspublikationer, endnu ikke har færdiggjort opgørelserne for 2003. Fakultetets forskningsproduktion udviste i 2002 en markant stigning, som imidlertid i institutlederberetningerne forventes at være aftaget i 2003, primært pga. af mange medarbejderes tidskrævende engagement i udviklingsaktiviteter ifm. nye uddannelser.

Tyngdepunkterne i fakultetets forskning har traditionelt ligget inden for fagområder som fagsprog, lingvistik, datalingvistik, oversættelse og tolkning, terminologi, leksikografi samt samfunds- og kulturstudier. I de seneste år og med øget intensitet i 2003 er der imidlertid sket en gradvis forskydning over mod inddragelse af nye forskningsområder. Der er således øget fokus på kommunikationsforskning men også på forskning med sociologiske og kultur-/historisk orienterede tilgange, ikke mindst blandt de unge og nyrekrutterede forskere på ph.d. og adjunktniveau.

Fakultetets forskning er organiseret i to store forholdsvis heterogene institutter - Institut for Engelsk og Institut for FIRST som varetager den brede sprogvidenskabelige forskning - og i Institut for Datalingvistik, som i langt højere grad er homogent og samlet om sit forskningsfokus. I september 2002 besluttede Fakultetsrådet at etablere Center for Kommunikation på fakultetet mhp. på at samle den stigende interesse og det øgede behov for forskning i virksomhedskommunikation i en selvstændig organisatorisk ramme. I 2003 har Center for Kommunikation arbejdet med at udvikle sin egen særlige forskningsprofil indenfor kommunikation som indgår som en integreret del af en samlet tværdisciplinær profil inden for virksomhedskommunikation på CBS.

Bl.a. på baggrund af de positive erfaringer med Center for Kommunikation er det besluttet ifm. fakultetets udviklingsplan i 2004 at etablere nye forskningscentre for hhv. Europæiske Studier og Amerikanske Studier (Nordamerika, Mellem- og Sydamerika) for at skabe samlende organisatoriske rammer om også disse forskningsområder på fakultetet.

Institut for Datalingvistik har gennem en årrække haft status som særligt forskningsmæssigt satsningsområde på CBS og er derfor blevet bevillingsmæssigt tilgodeset. Dels på grund af denne status som satsningsområde, dels på grund af det datalingvistiske områdes karakter som forskningsområde, har instituttet en god succesrate mht. til at tiltrække eksterne midler til forskningsprojekter, hvilket er forbundet med betydelige vanskeligheder for de øvrige sprogfag, hvis der ses bort fra de nationale og skandinaviske forskningsråd.

For perioden 2002-2004 har rektor givet en særlig ledelsespuljebevilling til CMOL-Centret under instituttet (Center for Computational Modelling of Language). I slutningen af 2003 bevilgede Statens Humanistiske Forskningsråd kr. 4,5 mio til centret for 3-årsperioden 2004-2006. Derudover har instituttet i 2003 tiltrukket ca. kr. 2 mio fra andre eksterne kilder.

I tilknytning til Institut for Datalingvistik har CBS gennem de seneste 3 år huset DanTerm-Centret, finansieret 100% eksternt som erhvervsforskningscenter. Centret supplerer med sin anvendelsesorienterede profil instituttets stærke grundforskningsprofil. DanTerm-Centret planlægges indfusioneret som et center på fakultetet i 2004. Instituttets Advisory Board har i en vurdering af instituttets profil påpeget at kombinationen af lingvistik, datalogi og terminologi/ontologi er særdeles interessant og kun findes ganske få steder i verden, hvilket giver instituttet gode udviklingsmuligheder.

Desværre lykkedes det ikke at etablere en fusion mellem sektorforskningsinstitutionen Center for Sprogteknologi, som i stedte valgte en fusion med det fagligt langt svagere miljø på Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.

Satsningen på datalingvistik gennem en årrække betyder at instituttet i dag spiller en væsentlig rolle som samarbejdspartner med erhvervslivet i en række sammenhænge. Således er der etableret samarbejde, bl.a. med DanTerm-Centret som partner indenfor sprogteknologi med ITEK (Dansk Industri) DANTERM-centret.

Ligeledes spiller instituttet en central rolle som dialogpartner for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og SHF i spørgsmål om sprogteknologi. Endelig er instituttet partner i et kommende nationalt sprogteknologisk konsortium som omfatter Center for Sprogteknologi, KU, Center for Personkommunikation (ÅU) samt evt. andre.

Fakultetet har i 2003 færdiggjort eksterne ’peer’-forskningsevalueringer af fagene Spansk og Tysk. Dermed har alle sprogfag på fakultetet, med undtagelse af italiensk og russisk, gennemført forskningsevalueringer. Fakultetet vil i 2004 drøfte hvorledes næste ’generation’ at sådanne eva-lueringer bedst kan tilrettelægges.

Der henvises i øvrigt til fakultetets udviklingsplan for 2004-2008 mht. definition af forskningsmålsætninger og indsatsområder.

Fakultetet tog i september 2003 hul på 2. halvleg af den studiereform der blev indledt i 2000 med den omstrukturerede og fagligt fornyede BA-uddannelse, idet de første færdige BAere efter ny ordning blev færdige og startede på den nye cand.ling.merc. (CLM) uddannelse. 2003 var derfor stærkt præget af arbejdet med at færdiggøre og udvikle den nye kandidatuddannelse, som i sin opbygning og struktur bygger videre på den fleksibilitet der er et kendetegn ved BA-uddannelsen.

Optaget på den nye CLM-uddannelse overopfyldte forventningerne idet 280 studerende blev optaget på uddannelsen; ca. 80 flere end de forudgående år.

På BA-uddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommuni-kation blev optaget i alt 645 nye studerende – det største antal nyoptagne på uddannelsen i 10 år. Tendensen mod kombinationer med ét fremmedsprog kombineret med et ikke-sprogligt bifag fortsatte, således at forholdet mellem ét-sprogs og to-sprogskombinationerne er ca. 80:20.

Samlet set har fakultetet en stor markedsandel af ansøgere og optagne til universitetsstudier i fremmedsprog eller kombinationsstudier med fremmedsprog i Danmark. Som eksempel optager fakultetet næsten lige så mange i tysk som de fem universiteter optager tilsammen.

Fakultetet har et påtrængende problem med uddannelserne inden for det datalingvistiske/sprogteknologiske område. BA-uddannelsen i IT&Engelsk (i 2003 efter en række justeringer omdøbt til Sprogteknologi&Engelsk) samt CLM-uddannelsen i datalingvistik har oplevet bekym-rende fald i søgningen gennem de sidste par år. I september 2003 kun-ne der således kun oprettes ét nyt hold på Sprogteknologi&Engelsk-uddannelsen, medens antallet af nye studerende på CLM uddannelsen , og dermed overgang fra Sprogteknologi&Engelsk, var 3. Fakultetet har før oplevet udsving i søgningen til denne overbygning, men ikke tidligere med så lav søgning. Derfor er der særligt fokus på nye uddannelsesmæssige muligheder inden for de datalingvistiske/sprogteknologiske fagområder i fakultetets udviklingsplan. De første skridt til at etablere en ny BA-uddannelse, som bl.a. trækker på fagelementer fra Institut for Datalingvistik er taget. Denne nye BA-uddannelse med en kompetence-profil der fokuserer på informationslogik, styring af vidensflow, opbygning af vidensdatabaser og vidensformidling forventes udbudt i 2005.

Fakultetet har gennem en lang årrække udbudt en speciel ét-årig, post-graduat uddannelse i konferencetolkning finansieret af særbevillinger fra CBS’ ressortministerium samt EU-Kommissionen og EU-Parlamentet. Uddannelsen – European Master in Conference Interpreting – blev i 2003 udbudt i henhold til de almindelige regler for Åben Uddannelse med taxameter og deltagerbetaling og oprettet med 24 studerende. Fa-kultetet har endvidere fået godkendt en ny masteruddannelse i frem-medsprogspædagogik i samarbejde med KU og DPU, der retter sig primært mod efteruddannelse af undervisere i gymnasiesektoren. Uddannelsen forventes udbudt i februar 2005.

Derudover har aktivitetsniveauet på Åben Uddannelsesaktiviteterne, især inden for fremmedsprogene med undtagelse af engelsk, udviklet sig negativt gennem flere år, og også i 2003. Dog er der opmuntrende interesse i markedet for fakultetets nye fagområder, hvilket vil blive søgt udnytte yderligere i de kommende år.

På internationaliseringsområdet oplever fakultetet fortsat en positiv ud-vikling i antallet af udrejsende studerende. Udvekslingsprocenten på BA-studiet var således på 41,2 i 2003 og forventes øget yderligere i 2004. BA-uddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation er dermed det første på CBS der opfylder den fastsatte målsætning i den gamle udviklingskontrakt.

På initiativ fra CBS Learning Lab blev der i 2003 igangsat et projekt med det formål at udarbejde kvalifikations- og kompetenceprofiler for alle CBS’ uddannelser. Fakultetets studienævn har afsluttet dette arbejde i 2003, således at der nu foreligger sådanne detaljerede kompetencebeskrivelser af alle uddannelser, herunder de forskellige kombinationer på disse. Det er forventningen at disse profiler kan medvirke til at give så-vel studerende, nuværende og kommende, samt aftagere af fakultetets kandidater værdifuld information om hvilke kompetencer, faglige såvel som personlige, de studerende erhverver sig under uddannelsen.

Fakultetets ressourcemæssige situation er generelt stram og levner begrænsede muligheder for at investere i nye aktiviteter og faciliteter ligesom den kræver at antallet af faste stillinger bibeholdes på et relativt beskedent niveau. Dette stiller fakultetet over for en konstant udfordring i arbejdet med at udvikle en bredere faglig profil og med at gennemføre et glidende generationsskifte.

Fakultetet vurderer at det er af væsentlig strategisk betydning for CBS fortsat at opretholde fakultetets eksisterende faglige portefølje, herunder de nuværende 6 sprogfag. De gældende taksametre gør det imidlertid vanskeligt at drive flere af disse med økonomisk balance. Fakultetet har kort sagt få uddannelsesområder der medfører stordriftsfordele og positive dækningsbidrag og flere som ikke isoleret set giver tilstrækkelige dækningsbidrag.

Da fakultetet ikke forventer ændringer i CBS’ overordnede budgetfordelingsmodel eller et reduceret pres på bevillinger til infrastruktur og administration, er det et væsentligt element i fakultetets strategiplan at udvikle samarbejdsformer og samdriftsmodeller med udvalgte frem-medsprogsfag på andre universiteter for derigennem at opnå en grad af faglig og økonomisk synergi. Derudover er det væsentligt at fortsætte arbejdet med at udvikle nye, mindre konfrontationstimetunge læringsformer.

Fakultetet ser med stor forventning frem til at CBS kan tage nye og flere lokaler i brug på Porcelænsgrunden og Solbjerg Campus. Manglen på undervisningslokaler er pt. en særdeles stor barriere for at kunne tilrettelægge og skemalægge undervisningsaktiviteterne på en måde der er tilfredsstillende for studerende og undervisere.

Ovenstående beretning er holdt i forholdsvis kortfattet form med et forsøg på at fokusere på de væsentligste udviklingstendenser og strategiske elementer i fakultetets arbejde i 2003 med linier trukket ind i 2004. Der foreligger omfattende og detaljerede beretninger fra fakultetets institutter, centre, studienævn og forskningsudvalg som kan udsendes eller rekvireres af bestyrelsens medlemmer hvis dette ønskes.

Undertegnede står endvidere til rådighed med yderligere oplysninger eller uddybninger.

Ole Helmersen
Dekan