Beretning 2002: Institut for fransk, Italiensk, Russisk, Spansk og Tysk (FIRST)
Dalgas Have 15
2000 Frederiksberg
Institutleder: Anette Villemoes
Telefon: 38 15 3240 (institutleder)
Telefon: 38 15 32 50 (sekretariatsleder)
Fax: 38 15 32 93
E-mail: av.spa@cbs.dk eller bw.first@cbs.dk
2000 Frederiksberg
Institutleder: Anette Villemoes
Telefon: 38 15 3240 (institutleder)
Telefon: 38 15 32 50 (sekretariatsleder)
Fax: 38 15 32 93
E-mail: av.spa@cbs.dk eller bw.first@cbs.dk
Bestyrelse: Peter Colliander, Per Durst-Andersen, Kathrine Ravn Jørgensen, Iørn Korzen, Birthe Nielsen, Lis Ringgaard
Afdelingsansvarlige:
Fransk: Michael Herslund
Italiensk: Iørn Korzen
Russisk: Per Durst-Andersen
Spansk: Henrik Høeg Müller
Tysk: Peter Colliander
Fransk: Michael Herslund
Italiensk: Iørn Korzen
Russisk: Per Durst-Andersen
Spansk: Henrik Høeg Müller
Tysk: Peter Colliander
Medarbejdere
Videnskabelige medarbejdere med forskningspligt:
Mette Skovgaard Andersen (adjunkt pr. 1.8, tysk)
Mette Skovgaard Andersen (adjunkt pr. 1.8, tysk)
Inge Baaring (lektor, tysk, eksternt finansieret ca. 1/3)
Peter Colliander (lektor, tysk)
Mirella Cristofoli (lektor, italiensk)
Louise Denver (lektor, spansk)
Per Durst-Andersen (professor, russisk)
Gunhild Dyrberg (lektor, fransk)
Irene Baron Fræmohs (lektor, fransk)
Jan Gustafsson (adjunkt, spansk)
Doris Hansen (lektor, tysk)
Gyde Hansen (lektor, tysk)
Helle Hermann (lektor, fransk, pr. 1.9 udlånt til Center for Kommunikation)
Michael Herslund (professor, fransk)
Elisabeth Halskov Jensen (adjunkt, spansk, pr. 1.9 udlånt til Center for Kommunikation)
Bente Lihn Jensen (lektor, italiensk)
Kathrine Ravn Jørgensen (lektor, fransk, finansieret af SHF-midler)
Helle Khayat (adjunkt fra 1.8, fransk, finansieret af SHF-midler)
Hanne Korzen (forskningsprofessor, fransk)
Iørn Korzen (lektor, pr. 1.3 professor, italiensk)
María Pilar Lorenzo (lektor, spansk)
Lita Lundquist (professor, tværsproglig, erhvervssprog)
Lena Munck (lektor, fransk)
Henrik Høeg Müller (lektor, spansk)
Henrik Rye Møller (adjunkt pr. 1.8, tysk)
Agnete Berg Nielsen (lektor, spansk)
Jens Lautrup Nørgaard (adjunkt pr. 1.9, spansk, pr. samme dato udlånt til Center for Kommunikation)
Lene Palsbro (lektor, spansk, pr. 1.9 udlånt til Center for Kommunikation)
Heribert Picht (professor, tværsproglig, terminologi)
Henrik Selsøe Sørensen (lektor ½ fransk, ½ udlånt til datalingvistik)
Viktor Smith (lektor, russisk)
Lilian Stage (lektor, fransk)
Joan Haff Tournay (lektor, fransk)
Anette Villemoes (lektor, spansk)
Ingeborg Zint (lektor, tysk)
Videnskabelige medarbejdere uden forskningspligt:
Lluís Armangué (amanuensis fra 1.9, spansk)
Lluís Armangué (amanuensis fra 1.9, spansk)
Birgitte Friis (lektor 6/7, fransk)
Flemming Koue (lektor, tysk)
Marie Nytoft (amanuensis ½, russisk)
Birte Pass (lektor, russisk) orlov
Birthe Vesterli (lektor, tysk)
Elena B. Wahl (amanuensis ½, russisk)
Dorte Westrup (lektor ½, italiensk)
Ph.d.-studerende:
Remo Stefano Chiari (italiensk)
Remo Stefano Chiari (italiensk)
Klavs Odgaard Christensen (fransk)
Sidsel Fabech (tysk)
Jonas Gabrielsen (retorik, orlov fra 1.8 til 31.12)
Kirsten Hansen (spansk)
Birgitte Boas Hein (fransk, til 15.7)
Sine Nørholm Just fra (retorik)
Torsten Bo Jørgensen (tysk, reduceret timetal fra 1.10)
Anne Sofie V. Kilian (fransk)
Jan Erik Nielsen (russisk, til 31.01)
Lone Vind Pedersen (italiensk, til 30.11)
Eksterne medarbejdere
Til instituttet er der endvidere knyttet 23 eksterne lektorer og 32 undervisningsassistenter.
Til instituttet er der endvidere knyttet 23 eksterne lektorer og 32 undervisningsassistenter.
Administrative medarbejdere:
Gitte Baunebjerg Hansen, fuldmægtig
Pernille Kjærsgaard Holmquist, overassistent
Karin Jensen, fra 1.11, flextimeansat, kontorassistent
Sidse Larsen, ansat fra 1.7, 25 t, overassistent
Birthe Nielsen, 25 t, fuldmægtig
Lis Ringgaard, 31 t, kontorfuldmægtig
Bine Winther, sekretariatsleder
Gitte Baunebjerg Hansen, fuldmægtig
Pernille Kjærsgaard Holmquist, overassistent
Karin Jensen, fra 1.11, flextimeansat, kontorassistent
Sidse Larsen, ansat fra 1.7, 25 t, overassistent
Birthe Nielsen, 25 t, fuldmægtig
Lis Ringgaard, 31 t, kontorfuldmægtig
Bine Winther, sekretariatsleder
Forskningsmidler
Basisårsværk: 18,2 inkl. ph.d.-studerende (opgjort som fuldtidsårsværk, dvs. à 1678 timer), heraf interne puljemidler: 2,1 årsværk.
Eksterne midler: 1,73 årsværk.
Eksterne midler: 1,73 årsværk.
Historie
Institut for Fransk, Italiensk, Russisk, Spansk og Tysk blev oprettet 1.1.2000 ved en sammenlægning af Institut for Fransk, Italiensk og Russisk med de to institutter for henholdsvis Spansk og Tysk. De tre gamle institutter blev alle oprettet i 1970. Formålet med sammenlægningen var administrative besparelser og ønsket om at skabe en organisatorisk enhed af en vis størrelse. Sammenlægningen faldt sammen med faldende studentersøgning og personalemæssige reduktioner.
Forskningsmålsætning
Det er FIRSTs mål at bedrive forskning i moderne fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk sprog og kultur med en klar orientering mod erhvervslivets kommunikations- og formidlingsbehov. Instituttets forskningsmålsætning er således at bedrive lingvistisk grundforskning og mere målrettet forskning, primært i erhvervsrelateret regi, der skal anvendes i mødet mellem dansktalende på den ene side og henholdsvis fransk-, italiensk-, russisk-, spansk- og tysktalende på den anden side. Dette sidste mål betyder at den specifikt lingvistiske forskning i de involverede fremmedsprog og dansk suppleres med forskningsområder der forholder sig bredere til kommunikation, herunder fagkommunikation, kultur og samfund. FIRST forsker og underviser således i hele feltet sprog, kommunikation, kultur og samfund i fransk-, italiensk,- russisk-, spansk- og tysktalende områder. Det kontrastive og typologiske perspektiv er ofte centralt.
Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden
Instituttets forskningspublikationer i 2002 fremgår af forskningsberetningen. Der henvises til Research@CBS.
Instituttets forskningspublikationer i 2002 fremgår af forskningsberetningen. Der henvises til Research@CBS.
Instituttets publikationsvirksomhed falder overordnet set inden for to kategorier, den internationale forskningsproduktion og den undervisningsrelaterede produktion. Den internationale forskningsproduktion bliver omtalt under Internationalisering af forskningen, mens publikationer med et helt eller delvist didaktisk sigte vil blive omtalt umiddelbart nedenfor. En samlet vurdering findes i slutningen af dette afsnit.
Forskningsmedarbejderne ved FIRST havde en formel forskningsprocent på 34 i 2002, men året var præget af en generel justering af de nye BA-studier på 1. og 2. år, udvikling af 3. år der skulle gennemføres for første gang, og endelig udarbejdelse af et første udkast til studieordningen for den nye overbygning der skal løbe af stabelen i 2003.
Den energi der er lagt i udviklingen og justeringen af de nye uddannelser er til dels taget fra forskningstiden. Men hertil kommer at de nye undervisningsmetoder og genstandsfelter der kendetegner den nye BA-uddannelse også har stillet krav om tilpasning og omstilling på forskningssiden. Konkret har de nye kombinationsfag nødvendiggjort en forskningsbasering der ikke var til stede på FIRST for blot et par år siden. Kollegerne har således oplevet et pres for at supplere deres faglige kernekompetencer (lingvistik, oversættelse, fagsprog og terminologi) med kompetencer på nye felter (kommunikation, kultur, europæiske og amerikanske studier).
Det siger sig selv at mange af årets publikationer er direkte relaterede til de nye studier, både til de reformerede sprogfag og til de nye kombinationsfag. Den større bredde i undervisningsudbuddet smitter altså nu af på forskningsproduktionen. Dette sker øjensynlig på to måder: på den ene side anes en tendens til at både den lingvistiske forskning og oversættelsesforskningen i stadig større grad kobler kommunikative og kulturelle vinkler på kernefeltet, og på den anden side tages helt nye forskningsfelter op i relation til de nye undervisningsfelter. Som konkrete eksempler på dette sidste kan nævnes Sider af Europas historie, en lærebog skrevet af Michael Herslund med henblik på styrkelsen af det forskningsmæssige grundlag for Europæiske Studier. Også med de studerende på Europæiske Studier som målgruppe har Irene Baron og Viktor Smith arbejdet med at applicere den sproglige typologiseringstanke på forskellige erkendelsesmåder og specielt på de juridiske tankesæt der kendetegner europæiske kulturkredse. Ligeledes har Amerikanske Studier været den umiddelbare anledning til at Jan Gustafsson i samarbejde med andre kolleger fra FIRST, IKL og Ålborg Universitet er gået i gang med et projekt Theorizing Interculturality der kan danne en teoretisk ramme om studierne. På samme måde har Elisabeth Halsskov Jensen været primus motor i et bogprojekt Tekstens Univers der tænkes benyttet både på kommunikations- og sprogstudierne. Blandt publikationer med det klare sigte at højne det faglige niveau i fremmedsprogsundervisningen kan nævnes Peter Colliander og Doris Hansens Sproghandlinger i tysk, og som eksempel på publikationer med et didaktisk sigte der er affødt af bestræbelserne på at højne det faglige niveau på sprogstudierne generelt kan nævnes kompendiet Sprog og sprogbeskrivelse - om sprogvidenskabens discipliner, der er redigeret af Michael Herslund og Bente Lihn Jensen. Kompendiet kan ses som en forløber for en lærebog i det kommende lovpligtige filosofikum der indføres fra 2004.
En undersøgelse i efteråret af hvad de fastansatte FIRST-forskere - svarende til ca. 8 fuldtidsforskere - selv opfatter som deres forskningsfelt gav følgende resultat: 40% af tiden går med lingvistisk forskning, 22% med oversættelsesforskning, 21% med forskning i leksikografi og terminologi, mens resten fordeles på retskulturer, kommunikation og historie. De traditionelle kernefelter står altså stærkt blandt denne del af kollegerne. En tilsvarende undersøgelse af hvad de andre FIRST-forskere, dvs. adjunkterne og de ph.d.-studerende - hvis forskningstid sammenlagt svarer til ca. 9 fuldtidsforskerstillinger - gav følgende resultat: 30% går med kommunikationsforskning, 19% med lingvistisk forskning, 17% med sociologisk forskning, 12% med oversættelse og de resterende 22% med kultur og historie.
Summa summarum kan det ses at tyngdepunkterne i forskningsaktiviteter og -interesser på FIRST flytter sig når man sammenligner de ældre med de yngre medarbejdere, således at de traditionelle tyngdepunkter mister lidt i tyngde, mens nye felter, først og fremmest kommunikation og sociologiske og kulturelle tilgange, får større vægt. Denne ændrede vægtning afspejler fint den nye bredere forskningsprofil på fakultetet, men slår naturligvis endnu ikke massivt igennem på publikationssiden.
En samlet vurdering af forskningspublikationerne på FIRST 2002 vil lyde således: Niveau og omfang er yderst tilfredsstillende, ligesom publikationernes genstandsområder er yderst tilfredsstillende, da de afspejler den omstilling hen mod et bredere humanistisk forskningsfelt som har ligget fakultetet - og FIRST - på sinde siden år 2000. Der ses en række publikationer med klart didaktisk sigte, hvilket er væsentligt for den undervisnings- og forskningsmæssige omstillingsproces som FIRST er midt i. For så vidt angår FIRSTs traditionelle kernefelter, lingvistik, terminologi og oversættelse er der tale om en væsentlig produktion af internationale publikationer, ikke mindst takket være en række forskningsgrupper med en del år på bagen.I relation til en vurdering af publikationsvirksomheden skal det også nævnes at FIRST pr. 1.9 udlånte to lektorer, to adjunkter og to ph.d.-studerende til det nye Center for Kommunikation for en 3-års periode, og dette udlån betyder at de pågældendes forskningspublikationer ikke tæller med som FIRST-produktion i årets sidste kvartal, ligesom det må forudses at det kommunikative fremover vil blive neddroslet i FIRST-profilen.
Institutlederens vurdering af FIRSTs resultater i forhold til Udviklingskontraktens målsætninger
Internationalisering af forskningen
En række forskergrupper på det Erhvervssproglige Fakultet har i stigende grad gjort sig bemærket i den internationale forskerverden. Et eksempel med deltagere fra både Institut for Engelsk og FIRST er TRAP-projektet: Oversættelsesprocessen: Fra kildetekst til måltekst, der havde to overordnede mål, nemlig dels at undersøge oversættelsesprocessen, specifikt de mentale processer der er involveret i oversættelse, dels et metodeudviklingsmål. Projektet, der blev ledet af Gyde Hansen, FIRST, blev igangsat i 1996 under Fakultetets Forskningsudvalg. Samarbejdet har betydet en massiv indsats for empirisk forskning i skrive- og oversættelsesprocesser og har givet anledning til en lang række artikler der har sat CBS på landkortet inden for oversættelsesforskningen. Projektet er formelt afsluttet, men tre kolleger, heraf to fra FIRST, har indledt et projekt om interkulturel kommunikation som udløber af Trap: Det engelsksprogede hegemoni, som det kommer til udtryk i kommunikation på dansk, spansk og tysk. I projektets regi er der blevet etableret kontakt til en række udenlandske forskningsinstitutioner.
En række forskergrupper på det Erhvervssproglige Fakultet har i stigende grad gjort sig bemærket i den internationale forskerverden. Et eksempel med deltagere fra både Institut for Engelsk og FIRST er TRAP-projektet: Oversættelsesprocessen: Fra kildetekst til måltekst, der havde to overordnede mål, nemlig dels at undersøge oversættelsesprocessen, specifikt de mentale processer der er involveret i oversættelse, dels et metodeudviklingsmål. Projektet, der blev ledet af Gyde Hansen, FIRST, blev igangsat i 1996 under Fakultetets Forskningsudvalg. Samarbejdet har betydet en massiv indsats for empirisk forskning i skrive- og oversættelsesprocesser og har givet anledning til en lang række artikler der har sat CBS på landkortet inden for oversættelsesforskningen. Projektet er formelt afsluttet, men tre kolleger, heraf to fra FIRST, har indledt et projekt om interkulturel kommunikation som udløber af Trap: Det engelsksprogede hegemoni, som det kommer til udtryk i kommunikation på dansk, spansk og tysk. I projektets regi er der blevet etableret kontakt til en række udenlandske forskningsinstitutioner.
Også projekt Lingvistisk oversættelse under ledelse af Michael Herslund har fået støtte fra Fakultetets Forskningsudvalg. Projektet har som mål at studere og præcisere de strukturelle og typologiske forskelle mellem på den ene side dansk og på den anden side fransk, russisk, italiensk og spansk. Projektet har opbygget et europæisk lingvistisk netværk og arrangerede i 2002 bl.a. et kollokvium ved Universitat Pompeu Fabra, Barcelona og deltog i den internationale oversættelseskongres Relations d'interdisciplinarité en traduction på Technical University i Istanbul. Projektgruppen deltager desuden som satellit i det landsdækkende Sprog- og kulturnetværk der netop har modtaget støtte fra SHF med det sigte at udvikle et tværfagligt forskningssamarbejde inden for fremmedsprogsfagene i Danmark.
SHF har tidligere støttet aktiviteter der stadig har stor betydning for de involverede FIRST-forskere, og som gør at forskerne i dag kan præsentere deres resultater i internationale fora. Således var FIRST både involveret i udarbejdelsen af en fransk, en tysk og en italiensk og en russisk grammatik under projekt Grammatik og fremmedsprog der afsluttedes i 1998, og det arbejde der påbegyndtes i det regi giver sig stadig udtryk i ny viden. Fx er det franske delprojekt under ledelse af Michael Herslund ved at udgive sidste bind i den nye franske grammatik, og det italienske grammatikprojekt med deltagelse af Iørn Korzen og Bente Lihn Jensen medfører stadig - i kølvandet på en større trebindsudgivelse i 2000 - løbende præsentationer af ny viden i internationalt regi. Også det tyske og det russiske grammatikprojekt med deltagelse af henholdsvis Peter Colliander og Per Durst-Andersen medfører nye publikationer og internationale præsentationer. Grammatikprojektet under ét har også løbende holdt konferencer hvor delprojekterne har præsenteret deres arbejder og dermed involveret og inspireret yngre forskere inden for feltet. Projektet videreføres bl.a. i Grammatiknetværket, der holder konferencer og seminarer med ekstern deltagelse.
Et andet oprindeligt SHF-støttet projekt er Sprog og erkendelse: typologi under ledelse af Per Durst-Andersen. Projektet blev afsluttet 1. juli 2002, og det har bl.a. affødt en række typologiseminarer hvor projektet diskuteres. Projektets tilgang til sprogtypologi præsenteres herudover i internationale fora, sidst bl.a. på Stockholms Universitet og Gdansk Statslige Universitet. Projektet har også affødt et samarbejde med Henning Andersen, UCLA, hvor typologien kobles på en diakron tilgang til det russiske sprog.
Ligeledes SHF-støttet er projekt Produktion og reception af fagtekster der ledes af Lita Lundquist, og som blev afsluttet i september. Projektet undersøger ved psykolingvistiske forsøg samspillet mellem baggrundsviden, sprog og tekster og indgår i et samarbejde med forskere fra KU og ÅU samt i et internationalt samarbejde med forskergrupper i Paris (CNRS) og Barcelona.
Endnu et SHF-støttet projekt er Polyfonien i Madame Bovary, hvor Madame Bovary danner grundlag for en systematisk kombination af litterære og lingvistiske analyser og perspektiver. Katrine Ravn Jørgensen står for projektet, og hun får endvidere støtte fra NOS-H som medlem af en nordisk forskergruppe der arbejder med Sproglig og litterær polyfoni. Projektet arbejder på at skabe aktive miljøer omkring polyfoniteorien i Norden på tværs af disciplin- og sproggrænser.
Heribert Picht har et tæt samarbejde med kolleger fra Universitetet i Vasa og Universitetet i Bergen med forskningsfokus på fagsprog og videntilgang, terminologi og fagkommunikation.
Iørn Korzen deltager som én blandt kun fire ikke-italienske forskere i et treårigt italiensk forskningsprojekt der ledes fra Torinos Universitet, med titlen L'italiano nella varietà dei testi. L'incidenza della variazione diacronica, testuale e diafasica nell'annotazione e interrogazione di corpora generali e settoriali.
En række kolleger fra Afdeling fra Tysk indgår i samarbejder om oversættelsesforskning, bl.a. med Dr. Hans Hönig fra FASK i Germersheim, ligesom der er etableret samarbejde med Prof. Kirsten Malmkjær fra Middelsex University og Prof. Daniel Gile fra Université Lumière Lyon 2.
Her følger en oversigt over en række internationale forskningsfora hvor FIRST-kolleger har optrådt med faglige indlæg:
- Internationalt seminar om oversættelse, Universitat Pompeu Fabra i Barcelona, med deltagelse af Irene Baron, Michael Herslund, Hanne Korzen, Viktor Smith, Lita Lundquist, Iørn Korzen
- Interdisciplinary Relations of Translation, Yildiz Techinical University i Istanbul, med deltagelse af Irene Baron, Michael Herslund, Hanne Korzen, Viktor Smith, Lita Lundquist, Louise Denver
- VII Convegno Internazionale della S.I.L.F.I. Generi, architetture e forme testuali, Roma Tre, Rom, Iørn Korzen
- Coloquio de lingüística. Gramática española, Århus Universitet, Michael Herslund
- 11th International Symposium on Lexicography, KU, Heribert Picht
- Foro de direccionalidad en traducción e interpretación, Universidad de Granada, Granada, María Pilar Lorenzo
- 30. Jahrestagung des Fachverbandes Deutsch als Fremdsprache, München, Peter Colliander
- Jahrestagung der Gesellschaft für Angewandte Linguistik, Köln, Peter Colliander
- Eurolex-konference, København, Mette Skogaard Andersen
- Forskningsseminar om Nettet, Norges Handelshøyskolen, Bergen, Henrik Selsøe Sørensen
- VII Treffen der Nordischen und Baltischen Germanisten i Jyväskylä, Peter Colliander
- GAL-Tagung (Gesellschaft für Angevandte Linguistik), Köln, Peter Colliander
- Alexander von Humboldt-Kolleg, Zukunftschancen der Germanistik und des Deutschen in Dänemark, Graz, Peter Colliander
- Third Congress of European Latin Americanists, Amsterdam, Jan Gustafsson
- Deutscher Terminologietag, Köln, Heribert Picht
- Symposium on scientific-technical terminology, Moskva, Heribert Picht
- 2nd International Conference on Terminology. Terminology and Technology Transfer in the Multilingual Information Society. In commemoration of E. Drezen's 110th anniversary, Riga, Heribert Picht
- II Coloquio International sobre Enseñaza de la Terminología, Granada, Heribert Picht
- Polyfoniseminar i Bergen, Kathrine Ravn Jørgensen
- Seminar om Linguistique Textuelle, Universitetet i Rouen, Lita Lundquist
- Skandinavisk Romanistkongres i Oslo, Kathrine Ravn Jørgensen
- Polyfoniworkshop i Uppsala, Kathrine Ravn Jørgensen
- XV Skandinaviska Romanistkongressen, Oslo, Bente Lihn Jensen
- Epics, Curent Issues in Pragmatic Theory, Sevilla Universitet, Anette Villemoes
- International Conference on Translation Studies: A Crossroad of Disciplines, Lissabon, Gyde Hansen
FIRST har prioriteret forskningsrejser højt og har sikret at kollegerne med et fagligt bidrag har kunnet deltage i nationale og internationale faglige fora i et forsøg på at gøre FIRST kendt i stadig flere sammenhænge som et institut med en bred humanistisk forskningsprofil og som en interessant samarbejdspartner. Denne prioritering giver sig udslag i at stadig flere kolleger inviteres til at holde workshops, seminarer, foredrag etc. i andre forskningsmiljøer, hvilket igen afføder samarbejder og netværksdannelser på kryds og tværs, se nedenfor under 2.
På samme måde får FIRST i stigende grad besøg af udenlandske forskere. Det handler om internationale kolleger der holder en række forelæsninger, en workshop eller et seminar, eller fx som Nora Galli de' Paratesi fra Rom tilbringer 3 måneder på FIRST. Nora Galli de' Paratesi, der er en internationalt anerkendt forsker bl.a. inden for sociolingvistik, var til stor inspiration ikke blot for italienske kolleger og studerende, men også for andre kolleger.
Når man ser på de projekter som har modtaget intern eller ekstern støtte tidligere, ses de at følge en næsten fast skabelon: først arbejdes der med det mere eller mindre nye felt i den nye samarbejdsgruppe. Dette sker typisk på dansk og giver ikke nødvendigvis anledning til publikationer i første omgang. Dernæst begiver projektet sig ind i en dialog med internationale kolleger, gør sig synligt i nye faglige fora, og først her 'betaler' støtten sig: projektet publicerer internationalt. FIRST er med i en række projekter som endnu ikke er nået til sidste fase, men som ikke desto mindre skal nævnes her, da de har potentialet i sig til at gøre sig internationalt gældende.
Fire kolleger fra FIRST, Lita Lundquist, Irene Baron, Lene Palsbro og Kathrine Ravn Jørgensen, har sammen med fem forskere fra Det juridiske Fakultet, KU, under særprogrammet Kulturmøde fået bevilget støtte fra SHF og SSF til et projekt Når retskulturer mødes: Dansk Identitet og Europæisk Integration. En tværfaglig, rets- og sprogvidenskabelig analyse af dansk rets møde med europæisk ret. Projektet, der startede i 2000, er så småt ved at blive synligt i bredere faglige fora.
FIRST har etableret et fælles forskningsprojekt omkring risikokommunikation 10 dage da Europa satte risiKOEN på dagsordenen, som handler om EU's beslutning om forholdsregler mod spredning af BSE og den måde hvorpå pressen/regeringerne i Frankrig, Italien, Rusland, Spanien, Tyskland og Danmark modtog beslutningen. Projektgruppen har været i dialog med IKL og LPF undervejs.
Her følger en oversigt over en række danske forskningsfora hvor FIRST-kolleger har optrådt med faglige indlæg:
- Fakultetets forskningsdag: Michael Herslund, Iørn Korzen
- Internationalt kollokvium om modalitet, HHK, Michael Herslund, Iørn Korzen, Henrik Høeg Müller, Bente Lihn Jensen, Per Durst-Andersen
- SHF Grammatiknetværk, Svendborg, Michael Herslund, Iørn Korzen, Bente Lihn Jensen
- CBS Korpusseminar KiD, (Korpora i dag), Henrik Selsøe Sørensen
- New Learning Environments, Workshop, København, Henrik Selsøe Sørensen
- Datalingvistiks forskningsseminar, CBS, Henrik Selsøe Sørensen
- Seminar for translatører i eksotiske sprog, Henrik Selsøe Sørensen, Heribert Picht
- Kommunikation og formidling - et corporate perspektiv, konference på CBS, Anette Villemoes
- Danterm-forskningsworkshop, HHK, Heribert Picht
- Erhvervsliv, Sprogpolitik og konkurrenceevne, DSFF, HHK, Heribert Picht
- 4. fællesromanske møde om grammatik, HHÅ, Bente Lihn Jensen
- Grammatikaliseringsseminar på Sophienberg Slot og Comwell, Roskilde, Per Durst-Andersen
Forskningssamarbejde med erhvervslivet
Det erhvervssproglige Fakultet har traditionelt haft vanskeligt ved at etablere forskningssamarbejder med erhvervslivet der har været interessante for begge parter. Samarbejdet har tidligere først og fremmest handlet om at fakultetet har uddannet bachelorer og kandidater som erhvervslivet har aftaget, ligesom erhvervslivet har købt de grammatikker, ordbøger etc. som fakultetet har produceret. Herudover har FIRST opbygget et netværk af aftagercensorer, ligesom mange kolleger henter empiriske data i erhvervslivet. Et ligeværdigt forskningssamarbejde hvor FIRST-forskere kunne samarbejde med fx en internationalt arbejdende virksomhed eller organisation omkring sproglige, kommunikative og kulturelle problemstillinger har vi endnu til gode. Og en del af de medarbejdere der ville være bedst fagligt rustede til et sådant samarbejde er netop overgået til Center for Kommunikation.
Det erhvervssproglige Fakultet har traditionelt haft vanskeligt ved at etablere forskningssamarbejder med erhvervslivet der har været interessante for begge parter. Samarbejdet har tidligere først og fremmest handlet om at fakultetet har uddannet bachelorer og kandidater som erhvervslivet har aftaget, ligesom erhvervslivet har købt de grammatikker, ordbøger etc. som fakultetet har produceret. Herudover har FIRST opbygget et netværk af aftagercensorer, ligesom mange kolleger henter empiriske data i erhvervslivet. Et ligeværdigt forskningssamarbejde hvor FIRST-forskere kunne samarbejde med fx en internationalt arbejdende virksomhed eller organisation omkring sproglige, kommunikative og kulturelle problemstillinger har vi endnu til gode. Og en del af de medarbejdere der ville være bedst fagligt rustede til et sådant samarbejde er netop overgået til Center for Kommunikation.
Den nye bredde i uddannelserne og den klare anvendelsesvinkel der tilstræbes for studerende der vælger at læse sprog plus et af de nye kombinationsfag, åbner imidlertid mulighed for en interessant dialog med erhvervslivet, ikke mindst i relation til Amerikanske og Europæiske Studier. Amerikanske Studier har således netop fået støtte fra Fakultetets Forskningsudvalg til et projekt Danske erhvervs- og udviklingsaktiviteter i Latinamerika. Projektet går ud på at undersøge hvilke faktorer der spiller ind på danske virksomheders holdning til muligheder for samhandel med Latinamerika. Hvilke elementer reducerer, øger eller eliminerer helt mulighederne for samarbejde i danske erhvervsfolks forforståelse? Dette projekt inviterer til dialog med en række virksomheder der befinder sig i forskellige faser ang. overvejelser om samhandel eller andet samarbejde med latinamerikanske firmaer. Også Europæiske Studier kunne give anledning til forskningssamarbejde omkring diverse problemstillinger i internationalt arbejdende organisationer og virksomheder.
Virksomhedskommunikation som særligt indsatsområde
Den 1.9.02 blev Center for Kommunikation oprettet, og FIRSTs bidrag var afståelse i foreløbig 3 år af to lektorer, to adjunkter og to ph.d.-studerende. Oprettelsen af centeret skete ikke uden sværdslag, men FIRST støtter fuldt ud initiativet og har tillid til at centeret vil kunne udgøre den ramme der kan løfte virksomhedskommunikation og give mulighed for den fokusering som er nødvendig for at gøre feltet synligt og produktivt. Som det fremgik under 1.2, er FIRST inde i en forskningsmæssig omstillingsperiode hvor de unge forskere, bl.a. i deres ph.d.-afhandlinger anvender kommunikationsteori og -metode på lingvistiske, oversættelsesmæssige og kulturelle problemstillinger samt på konkrete cases i virksomheder eller organisationer, hvilket meget vel kunne blive en af de 'varer' på fakultetet der på sigt kan 'sælges' til erhvervslivet.
Den 1.9.02 blev Center for Kommunikation oprettet, og FIRSTs bidrag var afståelse i foreløbig 3 år af to lektorer, to adjunkter og to ph.d.-studerende. Oprettelsen af centeret skete ikke uden sværdslag, men FIRST støtter fuldt ud initiativet og har tillid til at centeret vil kunne udgøre den ramme der kan løfte virksomhedskommunikation og give mulighed for den fokusering som er nødvendig for at gøre feltet synligt og produktivt. Som det fremgik under 1.2, er FIRST inde i en forskningsmæssig omstillingsperiode hvor de unge forskere, bl.a. i deres ph.d.-afhandlinger anvender kommunikationsteori og -metode på lingvistiske, oversættelsesmæssige og kulturelle problemstillinger samt på konkrete cases i virksomheder eller organisationer, hvilket meget vel kunne blive en af de 'varer' på fakultetet der på sigt kan 'sælges' til erhvervslivet.
Centeret kunne også blive den enhed der baner vejen for eksternt sponsorerede ph.d.-studerende, hvilket forhåbentlig kan medføre en vis afsmitning på FIRST, så instituttet kan få taget hul på ekstern finansiering fra erhvervslivet.
Kvalitetsudvikling og benchmarking af forskning
Afdeling for Fransk blev eksternt forskningsevalueret i 1996, og Afdelingerne for Tysk og Spansk har netop afsluttet første fase af en ekstern forskningsevaluering, den såkaldte selvevaluering. Evalueringen, der indtil videre forløber fint, har betydet at de to afdelinger har gjort status over fagenes forskning, deres fokuspunkter, omfang og niveau, men det forekommer underligt at skulle se udelukkende på to sprog ud af de 5 der dækkes af FIRST, og det er ærgerligt at anledningen således ikke benyttes til at gøre status over det potentiale der ligger netop i mangfoldigheden i enheden FIRST. Forskningsevalueringen med fokus på to enkelte fag - og ikke på FIRST som helhed - kan således virke lidt bagstræberisk, idet det må være FIRSTs primære opgave at arbejde for at skabe en fremadrettet kvalitetsudvikling for det samlede tværdisciplinære forskningspotentiale i FIRST.
Afdeling for Fransk blev eksternt forskningsevalueret i 1996, og Afdelingerne for Tysk og Spansk har netop afsluttet første fase af en ekstern forskningsevaluering, den såkaldte selvevaluering. Evalueringen, der indtil videre forløber fint, har betydet at de to afdelinger har gjort status over fagenes forskning, deres fokuspunkter, omfang og niveau, men det forekommer underligt at skulle se udelukkende på to sprog ud af de 5 der dækkes af FIRST, og det er ærgerligt at anledningen således ikke benyttes til at gøre status over det potentiale der ligger netop i mangfoldigheden i enheden FIRST. Forskningsevalueringen med fokus på to enkelte fag - og ikke på FIRST som helhed - kan således virke lidt bagstræberisk, idet det må være FIRSTs primære opgave at arbejde for at skabe en fremadrettet kvalitetsudvikling for det samlede tværdisciplinære forskningspotentiale i FIRST.
Afsluttende generelle synspunkter om instituttets målopfyldelse
Det er almindelig viden at undervisningens her-og-nu-krav betyder at forskningen kommer i anden række. Men også udviklingsarbejde skubber forskningen i baggrunden. År 2000, 2001 og 2002 har været præget af det sædvanlige undervisningspres men også af et udviklingspres af usædvanlige dimensioner, da udvikling - og vel at mærke af nye faglige områder hvor den enkelte ikke står med megen ballast - har været instituttets eneste sikre billet til fremtiden. At forskningen samtidig har holdt sin standard, har haft det berettigede omfang, har nydt international og national anerkendelse og at forskerne har formået at etablere nye interne og eksterne kontakter, er imponerende.
Last updated by Anders Krag 09/02/2005
