Dalgas Have 15
2000 Frederiksberg
Institutleder: Lise-Lotte Hjulmand
Telefon: 38 15 31 83
Fax: 38 15 38 45
E-mail: ark.eng@cbs.dk

Bestyrelse: VIP-medlemmer: Lisbet Pals Svendsen, Mette Hjort-Pedersen, Niels Bjerre-Poulsen og Inger Mees. TAP-medlemmer: Helle Tindbæk og Inga Rosenberg. Studentermedlemmer: Mette Boas Nielsen og Katinka Espersen.

Samlede antal medarbejdere (ansættelsesforhold): 113.
2 professorer, 2 forskningsprofessorer, 1 gæsteprofessor, 18 lektorer med forskningspligt, 3 lektorer uden forskningspligt, 1 adjunkt, 4 ph.d.-studerende, 4 amanuenser, 17 eksterne lektorer (heraf 2 med undervisning i Kommunikation), 47 undervisningsassistenter (heraf 12 med undervisning i Kommunikation), 2 forskningsassistenter, 4 AC-fuldmægtige, 3 kontorfuldmægtige, 3 overassistenter, 1 kontorassistent, 1 studentermedhjælp.

Medarbejdere: VIP

1. Forskningsmedarbejdere:
Professorer: Niels Davidsen-Nielsen og Anne Marie Bülow-Møller (udlånt til Center for Kommunikation pr. 1.9.)

Forskningsprofessorer: Robert Phillipson, Kirsten Haastrup

Gæsteprofessor: Robert J. Jarvella

Lektorer: Niels Bjerre-Poulsen, Malene Djursaa, Dorrit Faber, Inge Gorm Hansen, Ole Helmersen (dekan), Mette Hjort-Pedersen, Lise-Lotte Hjulmand, Arnt Lykke Jakobsen, Alex Klinge, Bodil Kragh (udlånt til Center for Kommunikation fra 1.9.), Rita Lenstrup, Inger Mees, Margrethe Mondahl, Lise Mourier, Hanne Niss (udlånt til Center for Kommunikation fra 1.9.), Christian Quist, Lisbet Pals Svendsen, Charlotte Werther (fra 1.8.).

Adjunkter: Martin Aitken

Ph.d.-studerende: Barbara Dragsted, Benjamin Kjeldsen (orlov fra 1.11.), Lars Stæhr Jensen, Signe Poulsen.

Forskningsassistent: Marie Friis Kelstrup (fra 1.11.)

2. Undervisningsmedarbejdere
Lektorer uden forskningspligt: Gerda Christensen, Lill Ingstad, Helle Pals Frandsen (30/37 still.),

Amanuenser: Nils Eskestad (fra 1.8.), Jørn Helder, Alan Howells (fra 1.2.) og Susanne Leleur (til 31.7.).

Eksterne lektorer: Tove Basballe (afgået ved døden i april), Nils Eskestad (til 31.7.), Vibeke Fengers, Anne Skou Gersel, Alan Howells (til 31.1.), Harald Møldrup Jensen, Henrik Kasch (fra 1.9.), Anne Marie Kastrup, Susanne Leleur (fra 1.8.), Karsten Pedersen, Helge Schwarz, Tove Skutnabb-Kangas (til 31.8.), Hans Henrik Sorgenfrey, Annemette Lyng Svensson, Charlotte Werther (til 31.7.), Joanna White, Hanne von Wowern.

Undervisningsassistenter med timer i år 2002: Susanne Askham, Helle Bettan, Helle Birch, Helle Borup, Lars Bretlau, Karina Christensen, Annette Clark-Christensen, Lise Damsgaard, Nils Eskestad, Vibeke Fengers, Rikke Franch, Flemming B. Gammelgaard, Niels B. Gjerding, Mette Morell Gjerløff, Anette Grønning, Hanne Bitsch Hansen, Thora Runge Hansen, Mia Henrikson, Ida Hjørland, Ingrid McNair Hüffeldt, Karin Tovborg Jensen, Charlotte Jørgensen, Johannes Drescher Jørgensen, Kirsten Kirkegaard, Ida Klitgård, Mette Hedegaard Larsen, Susanne Lassen, Birthe Lemley, Anne Lockhart, Tove Lonning, Lis Madsen, Trine Malchow-Møller, Catherine Meinertz-Nielsen, Marianne Møller, Inge Lise Bjørn Nielsen, Hanne Skov Nielsen, Gilda Suarez de Nielsen, Birthe Nystrup, Kristina Daphne Pedersen, Søren Pejrup, Linda Skovsende, Ole Emil Rasmussen, Eva Krarup Steensen, Pernille Strande-Sørensen, Lisbeth W. Sørensen, Jesper Thing-Simonsen, Cathrine Ulstrand.

Medarbejdere: Institutsekretariat og Centre

1. Institutsekretariat
Kirsten Bruun (jobtræning fra 1.12.), Lillian Ekstrand, kontorfuldmægtig (fra 1.10.), Line Glad, studentermedhjælp, Vibeke Midtgaard, overassistent, Anne Rhein-Knudsen, AC-fuldmægtig, Inga Rosenberg, overassistent,Helle Tindbæk, kontorfuldmægtig

(og ved sekretariatet for Center for Kommunikation pr. 1.9.):
Elsebeth Nilsson, kontorfuldmægtig, Humera Usman Gabrielsen, overassistent
2. The Language Center
Heidi Andersen, (timelønnet kontorassistent), Susanne Askham, AC-fuldmægtig (fra 27.8.) (vikar), Sarah Dack, AC-fuldmægtig (deltid), Joyce Kling, AC-fuldmægtig (orlov fra 2.8.)

Language Centeret har desuden tilknyttet et antal undervisningsassistenter, der er ansat ved Institut for Engelsk.

3. VISTA
Tina Nielsen (forskningsassistent på halv tid), Henrik Selsøe Sørensen (Institut for FIRST), Inge Gorm Hansen (styregruppe), Lise-Lotte Hjulmand (styregruppe)

a) Basisårsværk (besatte)
6,76 ÅV (excl. ph.d.-studerende)
10,24 ÅV (incl. ph.d.-studerende)

Herudover har instituttet ved opsparede lønmidler finansieret:

1. Afvikling af i alt 1 opsparet forskningssemester
* Inge Gorm Hansen: 1 i ES: Svarende til 0,34 ÅV

2. Reduktion af 'overundervisningspukkel' hos to medarbejdere
* Lisbet Pals Svendsen og Margrethe Mondahl: Svarende til 0,22 ÅV

b) Interne puljemidler

Rektors ledelsespulje har i 2002 finansieret:

* Forskningsprofessor Robert Phillipsons forskning
* Forskningsprofessor Kirsten Haastrups forskning
* Gæsteprofessor Robert Jarvellas forskning

Samlet omfang af ledelsespuljefinansieret forskning 1,5 ÅV

Fakultetets forskningsudvalg har støttet følgende projekter:

Kommunikationsprojektet (Anne Marie Bülow-Møller, Hanne Niss, Bodil Kragh, Jørn Helder, Signe Poulsen)
Omfanget af frikøb andrager 0,0 ÅV

InterPro (Anne Marie Bülow-Møller, Robert Jarvella)
Omfanget af frikøb andrager 0,0 ÅV

c) Eksterne midler

Tre af instituttets medarbejdere deltager i større nationale eller internationale forskningsprogrammer.

* Alex Klinge deltager fortsat i det forskningsrådsfinansierede sprogtypologiprojekt, der ledes af Per Durst-Andersen (Institut for FIRST).
Omfanget af frikøb: 0,40 ÅV

* Robert Jarvella arbejder på et SHF-finansieret projekt om Produktion og reception af fagtekster. En psykolingvistisk analyse af kohæsion og kohærens i læsning og reception af fagtekster på dansk og fremmedsprog".
Omfanget af frikøb: 0,13 ÅV

* Margrethe Mondahl har sammen med Sabine Kirchmeier-Andersen modtaget midler fra SOKRATES programmet til medvirken i IGLO-projektet. Projektet har til formål at skabe internet-baserede sprogkurser, der muliggør læseforståelse mellem de germanske sprog.
Omfanget af frikøb: 0,12 ÅV

* Kirsten Haastrup har - sammen kollegerne Birgit Henriksen og Dorte Albrechtsen fra Københavns Universitet - fået bevilling fra SHF til at gennemføre et 3-årigt forskningsprojekt "Processer i skrivning og ordforrådstilegnelse" (samlet bevilling 3,6 mill.).
Omfanget af frikøb: 0,33 ÅV

Instituttet har som overordnet mål at være Danmarks førende institut for forskning i engelsk erhvervssprog og -kommunikation og en række tilgrænsende områder. Denne position opretholdes ved forskning på internationalt niveau og ved formidling af forskningsresultater til forskningskolleger i hele verden, til fagets studerende og til offentligheden. Instituttet formulerede herudover i år 2000 en række mål for de enkelte forskningsområder i årene fremover.

Institut for Engelsk opererer ikke med ét-årige målsætninger, men med strategiske mål, der har til formål at øge kvaliteten og mængden af instituttets forskning og at opmuntre til en særlig forskningsindsats på udvalgte områder.

I forbindelse med opfølgning på den eksterne forskningsevaluering af instituttet, som blev afsluttet i november 2000, havde instituttet lejlighed til at gøre sig overvejelser over perspektiverne for instituttet for perioden 2001 - 2005. Et af resultaterne af disse overvejelser blev nedenstående omdefinering af instituttets forskningsområder, der bedre end den hidtidige opdeling afspejler medarbejdernes styrker (for mere detaljerede begrundelser for denne opdeling, se s.42 i institutlederberetningen fra 2000).

Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden
Ved vurderingen af instituttets publikationsvirksomhed generelt er det nødvendigt at se på rammerne for forskningen ved Institut for Engelsk, dels de personalemæssige ressourcer, dels andre aktiviteter, der lægger beslag på medarbejdernes tid og energi. Hvad angår de personalemæssige forhold, så har instituttet i de senere år haft årsværk ledige p.g.a. orlov. De fleste kolleger er nu vendt tilbage efter afsluttet orlov, men den forøgelse af antallet af forskningsmedarbejdere, som det burde resultere i, er blevet neutraliseret af en tilsvarende reduktion, idet tre kolleger pr. 1.9. blev overflyttet til det nyetablerede Center for Kommunikation. For at kunne dække undervisningsbehovet har instituttet herudover i de sidste par år udnyttet en række årsværk som heltidsunderviserstillinger, enten permanente studielektorater eller midlertidige amanuensisstillinger, og endelig er antallet af ph.d.studerende ved instituttet blevet reduceret fra 2001 til 2002. Hvad angår arbejdsopgaver, så er det fortsat udviklingen af fakultetets uddannelser, herunder implementeringen af Sitescape-baseret undervisning, vejledning af nye deltidslærere, administrative opgaver, herunder en række nyere initiativer, der fortsat sluger megen tid, og ofte mere end den normerede tid.

Vi har i de senere år haft en forventning om, at disse forhold samt fakultetets vanskelige ressourcemæssige situation ville slå igennem på forskning og publikationsvirksomhed, og vi har derfor sat os relativt beskedne mål for disse aktiviteter.

Glædeligt har det imidlertid været at kunne konstatere, at vi har kunnet holde niveauet, fra 2000 til 2001 og igen fra 2001 til 2002. Faktisk viser vores lidt primitive optælling, at der i år nok er en mindre forøgelse i antallet af publikationer i.f.t. sidste år. Det er således igen lykkedes at fortsætte forskningen inden for de hidtidige styrkeområder, at bidrage til opbygningen af nye forskningsområder, hvilket er nødvendigt p.g.a. drejningen af fakultetets uddannelsesudbud, at publicere og formidle inden for disse, at arrangere og deltage i internationale konferencer, symposier o.lign., at deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og fakultetsinterne projekter, samtidig med at instituttets medarbejdere har medvirket aktivt i forbindelse med udviklingen af fakultetets uddannelser, specielt videreudviklingen af den nye BA-uddannelse og BA i IT + ENG og udviklingen af en ny kandidatuddannelse og en masteruddannelse i fremmedsprogspædagogik. Endelig skal nævnes, at der vanen tro også fra en række eksterne instanser, danske som internationale, trækkes på ekspertisen hos instituttets medarbejdere. At det igen er lykkedes, skyldes et enestående engagement og en arbejdsindsats, der går langt ud over forpligtelsen. Men det arbejdspres, som instituttets - og fakultetets - medarbejdere har haft i en årrække, og den manglende harmoni mellem ressourcer og krav følges desværre af symptomer på stress, hvilket bl.a. kom til udtryk i den just overståede APV-vurdering, og vi finder det derfor væsentligt, at der i de kommende år fokuseres på forbedringer af arbejdsvilkårene.

Publikationslisten omfatter udgivelser fra 2002 og dækker både fortløbende og afsluttede projekter. Hvad angår emner, så viser listen en fortsættelse af tendensen fra de senere år, nemlig en orientering væk fra forskning, der primært retter sig mod translatørkompetencen, mod et bredere spektrum af forskningsinteresser, der også omfatter områder som kommunikation, fremmedsprogspædagogik, sprogpolitik, samspillet mellem sprog og IT, nordamerikanske studier, etc.

Hvad angår typen af publikationer, så er billedet som i 2001. Størstedelen af publikationerne er skrevet på engelsk, og et betragteligt antal er udkommet på internationale forlag eller i internationale tidsskrifter. Antallet af forskningsformidlende publikationer, herunder lærebøger og kompendier til brug i undervisningen, ligger også fortsat højt. Instituttet betragter også denne del af sin publikationsvirksomhed som vigtig og som et nødvendigt middel til at sikre, at de studerende præsenteres for tidssvarende og relevant undervisningsmateriale. I modsætning til 2000, hvor der figurerede 3 ph.d.-afhandlinger på publikationslisten, men ligesom i 2001, så er der desværre heller ikke i år ph.d.-afhandlinger på listen. Instituttet forventer imidlertid, at der i 2003 vil foreligge afhandlinger. Dette forhold afspejler imidlertid den tendens, der blev påpeget i den seneste ph.d.-evaluering, nemlig at mange ph.d.-studerende mener, at de p.g.a. de mange obligatoriske aktiviteter har for lidt tid til rådighed til udarbejdelse af afhandlingen, hvilket i sidste ende betyder, at mange bruger mere end den normerede tid på studiet eller i værste fald aldrig får det færdiggjort, da de bliver nødt til at finde anden beskæftigelse, når ph.d.-ansættelsesperioden er afsluttet.

For detaljer om aktiviteter inden for de enkelte områder henvises til afsnittet om de enkelte forskningsområder nedenfor.

Instituttet har for et par år siden - dels som opfølgning på den eksterne forskningsevaluering, dels p.g.a. ændringer i forskningsinteresser, personalesammensætning og uddannelsesudbud - omdefineret instituttets forskningsområder, så de bedre afspejler aktiviteterne og medarbejdernes styrker. Denne omdefinering resulterede i følgende kategorisering af aktiviteterne:

a. Lingvistisk basisforskning (herunder fagsprogslingvistik)
b. 'Bindestregslingvistik' (fx psykolingvistik, sociolingvistik, pragmalingvistik, sprogpolitik, osv.)
c. Kommunikation
d. Tolkning og Oversættelse
e. Terminologi og Leksikografi
f. Litteratur, Kultur og Samfund
g. Fremmedsprogspædagogik

Forskningsaktiviteten har været organiseret dels som enkeltmandsprojekter, dels som projekter med deltagelse af to eller flere forskere. Enkelte projekter har modtaget støtte enten internt via fakultetets Forskningsudvalg eller eksternt fra f.eks. forskningsråd eller EU-programmer, se afsnittet om forskningsmidler ovenfor.

Nedenfor følger nogle bemærkninger om aktiviteterne inden for instituttets forskningsområder, et emne som Lise-Lotte Hjulmand i øvrigt redegjorde for ved fakultetets forskningsseminar i november.

a. Lingvistisk basisforskning (herunder fagsprogslingvistik)
Instituttet har i en årrække stået stærkt inden for den lingvistiske basisforskning, herunder fagsprogslingvistikken, som også har været højt prioriteret i fakultetets forskningsstrategi. I 2002 var den mest produktive forsker inden for området - og ved instituttet i det hele taget - Inger Mees, som sammen med Beverley Collins fra universitetet i Leiden, har fortsat rækken af udgivelser om den store engelske fonetiker, Daniel Jones. The Real Professor Higgins, the Life and Career of Daniel Jones fra 1999 er således i 2002 blevet fulgt af udgivelsen af Daniel Jones, Selected Works i otte bind, på i alt 3.128 sider. De har udvalgt og redigeret materialet og skrevet en indledning til hvert bind. Næste år vil deres samarbejde resultere i udgivelsen af en lærebog Practical Phonetics and Phonology. Inger Mees har herudover sammen med Malene Djursaa udviklet et nyt valgfag, Dialects and their Speakers, og dertilhørende undervisningsmateriale. Inden for området er der også bidrag fra Alex Klinge som led i det fortsatte samarbejde med professor Per Durst-Andersen, Institut for FIRST, i det SHF-støttede projekt 'Typologi: Sprog og Erkendelse'. Inden for dette projekt arbejder Alex Klinge på en større publikation, som forventes at udkomme inden for 1 - 1½ år. Alex Klinges 4 måneder lange ophold som 'visiting fellow' ved Hertford College, Oxford, i årets første halvdel blev brugt til en koncentreret arbejdsindsats på dette projekt. Endelig arbejder to af instituttets ph.d.-studerende på de afsluttende faser af deres projekter, der danner bro mellem fagsprogslingvistik, IT og oversættelsesteknologi, projekter som måske på sigt kan danne basis for samarbejde med eksterne partnere i private og offentlige virksomheder og organisationer. Den ene af disse, Barbara Dragsted, har i årets løb hentet international inspiration til sit projekt ved studieophold på henholdsvis Kent State University og UMIST.

Medarbejderne inden for området har herudover i 2002 som vært, arrangør og/eller forelæser været involveret i en række kurser, seminarer o.lign. under Forskerskole Øst. Alex Klinge har været særlig aktiv inden for dette felt, f.eks. som arrangør af og forelæser ved Forskerskolens basiskursus i sprogvidenskabens grunddiscipliner og ved et seminar ('From Communicative Intuition to Linguistic Description') i samarbejde med Anna Papafragou fra University of Pennsylvania, hvis bog om modalitet Alex Klinge i øvrigt har anmeldt for Journal of Pragmatics, men også Niels Davidsen-Nielsen har holdt foredrag (om funktionel syntaks) ved et af Forskerskolens kurser. Alex Klinge arrangerede herudover fra 29. - 31. august i samarbejde med lektor Henrik Høeg Müller, Institut for FIRST, 'Copenhagen Modality Symposium' med 13 foredragsholdere fra ind- og udland. Ved symposiet bidrog Alex Klinge med et indlæg med titlen Where there is a will, there is a modal. I forbindelse med sit ophold i England holdt Alex Klinge herudover gæsteforelæsning om English Nominal Compounding and Configurational Morphology ved henholdsvis Linguistic Department ved University of Essex og School of Oriental and African Studies ved University of London. Og endelig har medarbejderne deltaget i konferencer, workshops o.lign. i ind- og udland. Dorrit Faber deltog således i september i Cardiff i en konference arrangeret af British Association for Applied Linguistics.

Aktivitetsniveauet inden for området er omfattende, men bærer alligevel præg af, at forskningsressourcerne inden for feltet i en årrække er blevet reduceret, fordi en række medarbejdere har forladt feltet (i.f.m. pensionering, hel eller delvis ændring af forskningsinteresser eller flytning til en anden enhed), eller har været uden de fornødne forskningsresssourcer (p.g.a. krævende opgaver inden for studieudvikling eller administration). Hertil kommer, at der ikke er sket nyansættelser inden for området i en årrække, og at der i forbindelse med de to sidste ansættelsesrunder ikke har været nogen ph.d.-rekruttering.

b. 'Bindestregslingvistik'
'Bindestregslingvistik' dækker de områder af lingvistikken, der tangerer et andet felt, fx psykologi, sociologi, pragmatik, politik, hvilket fører til kombinationer som psykolingvistik, sociolingvistik, pragmalingvistik, sprogpolitik, osv. Området er nyt for instituttet og et resultat af den tidligere nævnte omdefinering af forskningsområderne, og det er et område, der hurtigt er kommet til at veje tungt i instituttets publikations- og formidlingsvirksomhed.

Inden for dette brede felt er der i 2002 bidrag fra Martin Aitken og Anne Marie Bülow-Møller. Sidstnævnte har herudover været arrangør og vært for en række ph.d.kurser, der emnemæssigt berører både dette felt og kommunikationsforskningen, nemlig et kursus i komparativ tekstlingvistik med Eva Eckhammer (Salzburg), et kursus i pragmatik, retorik og argumentation med José Luis Ramirez (Stockholm) og Niels Møller Nielsen (RUC) og endelig et kursus om interkulturel retorik med Dolores Tanno (Las Vegas).

Herudover er der bidrag fra Niels Davidsen-Nielsen om engelsk i Norden og behovet for en dansk sprogpolitik (dels tidsskriftsartikler omtalt i publikationslisten, dels arbejder af mere formidlende art i form af kronikker og gæsteforelæsninger i Foreningen Norden og ved Danske Sprogseminarer). Disse aktiviteter samt Niels Davidsen-Nielsens indsats som vært ved to konferencer om samme emne (se 1.3.1.) skal ses i sammenhæng med, at Niels Davidsen-Nielsen i 2002 har været næstformand for Dansk Sprognævn og Danmarks repræsentant i den sprogpolitiske referencegruppe under Nordisk Ministerråd.

Til trods for en længere sygeorlov i 2002 tegner forskningsprofessor Robert Phillipson sig fortsat for en omfangsrig produktion inden for området sprogpolitik, sprogplanlægning, sprogrettigheder, etc. Det drejer sig om skriftlige arbejder i form af en lang række artikler i antologier, tidsskrifter og proceedings, anmeldelser af andre værker inden for feltet samt bidrag om en række emner til Elsevier's Concise Encyclopedia of Sociolinguistics (nogle af disse skriftlige arbejder er produceret i samarbejde med ekstern lektor Tove Skutnabb-Kangas), plenarforelæsninger ved internationale konferencer, samt foredrag og artikler af mere forskningsformidlende karakter. Robert Phillipson har således holdt plenarforelæsninger med titlerne Language Policy and Education (ved 'Third Language and Politics Symposium' ved Queen's University i Belfast, september 2002) og Going beyond the Myths of Global English (ved konferencen 'Beyond' afholdt af Belgian Association of Anglicists in Higher Education ved Université Libre de Bruxelles, november 2002), holdt forelæsninger for Gymnasieskolernes Engelsklærerforening og Danske Sprogseminarer og deltaget i relevante konferencer inden for området, f.eks. Europarådets konference om 'Languages. Diversity. Citizenship: Policies for Plurilingualism in Europe' i Strasbourg i november. Robert Phillipson har i 2002 desuden skrevet en bog om emnet, nemlig English-only Europe? Challenging Language Policy, som udkommer på Routledge i januar 2003, og på omslaget anbefales varmt af Neil Kinnock, vice-præsident i EU kommissionen.

Robert Phillipson planlagde endelig i 2002 i samarbejde med Tove Skutnabb-Kangas et kursusforløb inden for dette felt, der blev udbudt under HHK's Summer University. Kurset blev imidlertid ikke gennemført i 2002, bl.a. p.g.a. antallet af tilmeldte, men instituttet sætter nu sin lid til, at en mere intensiv markedsføring af kurset vil gøre dette muligt i 2003.

Sprogpolitik er et område under kraftig udvidelse i både Europarådets og EU's regi, ligesom der er kræfter i de nordiske lande, herunder Danmark, som arbejder for en større indsats inden for feltet, både forskningsmæssigt (f.eks. analyser af domænetab og spørgsmålet om, hvorvidt engelsk 'truer' andre sprog) og praktisk (bl.a. i diskussionen af kernefaglighed i sprogfagene og nationale og internationale bestræbelser for at sikre, at der læres to fremmedsprog). Til trods for dette er der imidlertid ikke mange ressourcer til den nødvendige forskning.

c. Kommunikation
Kommunikation blev defineret som et særskilt forskningsområde ved instituttet for et par år siden. Begrundelsen var flere: Anbefalinger fra de eksterne evaluatorer, den vægt kommunikation havde fået inden for fakultetets studieprogrammer (i form af både et bifag og et fællesfag på BA, en overbygningsuddannelse samt kurser på ÅU), og et ønske fra instituttets side om at bakke op om dette felt ved at styrke forskningen og skabe rammer for intern kompetenceudvikling inden for området. Instituttet har i den mellemliggende tid disponeret årsværk til området, anbefalet, at det blev et særligt forskningsmæssigt indsatsområde, hvilket også er sket ved en bevilling fra fakultetets forskningsudvalg, og støttet oprettelsen af et forsknings- og udviklingscenter i kommunikation. Den endelige beslutning blev imidlertid en anden end den, der var flertal for i Engelsk Institut, nemlig oprettelsen af et integreret Center for Kommunikation (pr. 1.september 2002), et center, der også fik ansvaret for løsningen af undervisningsmæssige og administrative områder i tilknytning til området (se 5.2.2.). Oprettelsen af centeret har medført, dels en reduktion i antallet af medarbejdere ved instituttet, idet Jørn Helder (amanuensis) og tre faste medarbejdere, Bodil Kragh, Hanne Niss og Anne-Marie Bülow-Møller, er overflyttet til centeret, dels et behov for at overveje instituttets fremtidige initiativer og strategier inden for dette felt.

Hvad angår aktiviteterne inden for området, så er der skriftlige arbejder fra Jørn Helder og Hanne Niss, blandt disse flere af forskningsformidlende karakter. Bodil Kragh og Jørn Helder arrangerede herudover i maj måned konferencen 'Kommunikation og formidling - et corporate perspektiv', og de bidrog her ligesom Hanne Niss og Anne-Marie Bülow-Møller med indlæg. De involverede har deltaget i relevante konferencer i ind- og udland. Ph.d.-studerende Signe Poulsen har således deltaget i konferencen ' Micro and Macro Utterances' ved London School of Business, og Anne-Marie Bülow-Møller i en konference om Corporate Communication ved King's College, London. Anne-Marie Bülow-Møller, Lise Mourier og Lisbet Pals Svendsen har holdt indlæg ved en konference afholdt af Association for Business Communication på HHÅ i maj 2002, og Hanne Niss har bidraget med indlæg ved en række konferencer, f.eks. '1st Conference on International Advertising', '2nd Conference on Image and Ideology in Mass Media Discourses' og '4th Triple Helix Conference'. Lill Ingstad har holdt gæsteforelæsning om Intercultural Business Communication for handelskammeret i Vilnius, Litauen og arrangeret et lærerseminar med titlen Teaching International Business Communication med Richard Blundel fra Oxford Brookes University. Anne-Marie Bülow-Møller er endelig koordinator for ph.d.-programmet i kommunikations-, kultur- og samfundsanalyse, projektleder for projektet 'Selvfremstilling i organisationskommunikation' (som har modtaget støtte fra fakultetets forskningsudvalg) og (i samarbejde med Anette Villemoes, Institut for First) arrangør af seminarrækken 'Kommunikationsforum'.

Margrethe Mondahl og Lisbet Pals Svendsen arbejder fortsat med en lidt anden side af kommunikationsforskningen, nemlig projekt FOCAL (Free Oral Communication for Adult Learners), hvor de undersøger aspekter af voksne fremmedsprogslearneres lingvistiske, diskursive, pragmatiske og strategiske mundtlige kompetence. Undersøgelsen består af både en statusundersøgelse og en længdeundersøgelse af nogle forsøgspersoner over en årrække. Margrethe Mondahl og Lisbet Pals Svendsen har i 2001 og 2002 analyseret en del af de indkomne data og udarbejdet en artikel om forsøgspersonernes lingvistiske kompetence med særligt henblik på modale udtryk. De planlægger en længere artikel om projektet i 2003, og er herudover begyndt at skrive en lærebog inden for feltet.

I institutlederberetningerne for år 2000 og 2001 nævnes det, at skønt der hos enkelte medarbejdere er en betydelig kompetence inden for kommunikationsområdet, så er det afgørende at styrke udviklingen inden for feltet gennem to initiativer. Det ene er en definition af, hvad vi internt lidt primitivt har kaldt 'the language end of communication', så det dels giver mening i forhold til den forskning, der ellers foregår på fakultetet, dels placerer fakultetets aktiviteter inden for dette område på et fornuftigt sted i.f.t. beslægtede aktiviteter på det økonomiske fakultet og ved andre universiteter i Danmark. Det andet er kompetenceudvikling inden for kommunikation, så vi sikrer, dels at der er den fornødne faglige ballast bag fakultetets aktiviteter inden for området, dels at flere medarbejdere motiveres til at udvikle ekspertise inden for feltet. Instituttet forventer, at Center for Kommunikation vil forsøge at løse disse opgaver. Hvad angår det sidste, så har etablering af netværket 'Kommunikationsforum' været et fint initiativ, men mere er påkrævet, hvis dekanen ønsker at udvikle en kombineret BA-uddannelse i Engelsk og Kommunikation (på engelsk), et initiativ, som instituttet i øvrigt støtter.

d. Tolkning og Oversættelse
Tolkning og oversættelse blev defineret som et selvstændigt forskningsområde for et par år siden p.g.a. den positive udvikling, der var sket inden for feltet, en udvikling, der skyldes dels en meget engageret arbejdsindsats fra de involverede personer, dels de ekstra forskningsmidler, som fakultetets forskningsudvalg i en årrække stillede til rådighed for projekter inden for de to områder (midler, der desværre ikke tilføres mere).

Inden for tolkning afsluttede Robert Jarvella og Anne Marie Bülow-Møller i årets løb projekt Interpro, der i en periode modtog støtte fra fakultetets forskningsudvalg. Afrapporteringen skete i november i forbindelse med fakultetets forskningsseminar og ved en international workshop med deltagelse af udenlandske kolleger (Alessandra Riccardi fra universitetet i Trieste og Robin Setton fra universitetet i Geneve). Ved begge lejligheder deltog Robert Jarvella og Anne-Marie Bülow-Møller med indlæg.

Inden for oversættelse er der i 2002 bl.a. publikationer fra instituttets deltagere i det nu afsluttede oversættelsesprojekt (også kaldet TRAP-projektet), nemlig Arnt Lykke Jakobsen, Inger Mees, Inge Livbjerg (som gik på pension i 2001) og Astrid Jensen (tidligere ph.d.-studerende, nu adjunkt ved Syddansk Universitet) i samarbejde med Robert Jarvella og en række tidligere deltagere i oversættelsesprojektet fra Institut fra FIRST. Arnt Lykke Jakobsen er fortsat involveret i 'Expertise'-projektet finansieret af Norges humanistiske forskningsråd og deltog i den forbindelse i 2002 i to workshops i henholdsvis Stockholm/Uppsla og Oslo. Han holdt desuden et oplæg om oversættelsesprocessen set fra en forskningsmæssig synsvinkel for Det Danske Informations- og Dokumentationscenter i henholdsvis Bruxelles og Luxembourg i april måned. Arnt Lykke Jakobsen havde herudover lejlighed til arbejde videre med sit projekt under sit ophold som 'affiliate scholar' ved Scancor, Center for Educational Research at Stanford (instituttet vil i den forbindelse gerne takke bestyrelsesformanden for Scancor, professor Kristian Kreiner, IOA, som medvirkede til at gøre dette ophold muligt). Oversættelsesprojektet skabte i sin tid et omfattende net af internationale kontakter, og der gøres fortsat et stort arbejde for at bibeholde disse. To af disse kontakter, Andrew Chesterman og Miriam Shlesinger, blev i 2001 udnævnt til æresdoktorer ved HHK, og også i 2003 er en af de internationale kontakter indstillet til denne fornemme titel.

Ud over ovennævnte har Mette Hjort-Pedersen og Dorrit Faber (som vendte tilbage til instituttet efter 2 års orlov pr.1.1.2002) revideret lærebogen om juridisk sprog, Introduction to English Legal Language, og Lisbet Pals Svendsen har holdt oplæg om aspekter af oversættelsesprocessen ved en række internationale konferencer, f.eks. 'The Second International Conference on Specialized Translation' i Barcelona i marts og 'The 3rd Riga Symposium on Pragmatic Aspects of Translation' i Riga i november.
Instituttet finder det overordentlig vigtigt at udbygge den styrkeposition, som oversættelsesområdet har fået i de senere år, og at skabe rammer for, at dette kan ske. Instituttet har derfor stillet forslag om, at der snarest opslås et professorat inden for oversættelse og oversættelsesteknologi, og at der evt. i samarbejde med relevante virksomheder eller organisationer etableres et oversættelsescenter ved instituttet med det nødvendige tekniske udstyr. Når instituttet lægger vægt på, at professoratet også skal omfatte oversættelsesteknologi, så skyldes det det forhold, at informationsteknologien i de senere år har vist sig at påvirke både oversættelsesprocessen og oversættelsesforskningen. Der er opstået en række nye oversættelsesformer, der overlapper med skriftlig og multimedial kommunikation, f.eks. lokalisering/technical writing og tekstning. Disse to initiativer ville samtidig kunne være basis for en modernisering og videreudvikling af oversætter- og tolkeprofilen på den nye CLM.

På undervisningssiden står Arnt Lykke Jakobsen bag udviklingen af valgfag i tekstning på både BA og CLM, en aktivitet, som forventes at vokse og på sigt få indflydelse på forskningen inden for området. Arnt Lykke Jakobsen arbejdede herudover i 2001 og første halvdel af 2002 på udviklingen af et kursusforløb om oversættelse m.h.p. udbud under HHK's Summer University 2002. P.g.a. tilmeldingstallet blev kurset imidlertid ikke gennemført, men instituttet håber, det vil ske i 2003.

e. Terminologi og Leksikografi
Terminologiforskningen og den leksikografiske forskning er undergået store forandringer i takt med udviklingen inden for IT, og på fakultetet som helhed er området i de senere år blevet styrket ved ansættelsen af to professorer (tilknyttet helholdsvis Institut for FIRST og Institut for Datalingvistik). Ved Institut for Engelsk er der terminologisk og leksikografisk kompetence, men området har i en årrække ikke været prioriteret så højt. Terminologi og leksikografi betragtes imidlertid som et potentielt vækstområde, hvor forskningen evt. kan ske i samarbejde med virksomheder eller organisationer.

I det forløbne år har aktivitetsniveauet imidlertid været forøget i forhold til tidligere, og specielt Lise Mouriers samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og en række revisionsselskaber om terminologien i den nye årsregnskabslov og de internationale og amerikanske regnskabsstandarder illustrerer, at der her er muligheder for etablering af et samarbejde af den ovennævnte type. Lise Mourier har herudover i 2002 indledt et samarbejde med Center for Leksikografi ved HHÅ m.h.p. udviklingen af en elektronisk regnskabsordbog. Projektet ledes af lektor Sandro Nielsen, professor Henning Bergenholtz og Lise Mourier i samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Inge Gorm Hansen har fortsat sit samarbejde med Henrik Selsøe Sørensen og Edward Johnson om videreudviklingen af LinguaNet, SENSUS og CBS Police Facts and Knowledge Database, og præsenteret projektet ved et møde i bestyrelsen for det europæiske politiakademi, CEPOL. Christian Quist og Rita Lenstrup har fortsat kursusudviklingen inden for feltet, Christian Quist m.h.p terminologispecialer, Rita Lenstrup m.h.p. et valgfag på CLM. I juli måned har Rita Lenstrup herudover deltaget i 'Training Workshop in Lexicography and Lexical Computing' ved University of Brighton. Endelig har Niels Davidsen-Nielsen holdt plenarforelæsning om leksikografi ved 'Tenth Euralex International Congress' på KU i august og fået sit bidrag trykt i proceedings.

f. Litteratur, Kultur og Samfund
Selv om instituttet altid har betragtet forskning inden for dette felt som en forudsætning dels for at forstå erhvervssproglig kommunikation, dels for at sikre det nødvendige forskningsfundament for instituttets undervisning, så var det et felt som blev opfattet som perifert i.f.t. andre aktiviteter ved instituttet. Det er imidlertid ikke længere tilfældet. På uddannelsessiden er området, hos os primært nordamerikanske studier og britiske samfundsforhold, i de senere år blevet et vækstområde. Den stigende søgning til den nuværende kandidatuddannelse i Kommunikation og Formidling (som indeholder en stor kultur- og samfundskomponent), fakultetets udbud af Amerikanske Studier som nyt BA-bifag fra 2001, initiativer under Åben Uddannelse og endelig to af de planlagte profiler under den nye CLM-uddannelse har imidlertid medført et behov for kompetenceudvikling og øget forskningsaktivitet på området samt en vis nyrekruttering. Det sidste har imidlertid indtil videre været forbundet med visse vanskeligheder. For at styrke området ansatte instituttet pr. 1.8.2001 Hanne Niss i et lektorat, der dækkede både dette område og kommunikation. Hanne Niss valgte imidlertid at blive overflyttet til Center for Kommunikation pr. 1.9.2002, hvilket betyder, at instituttets muligheder for at trække på hende til undervisning inden for britiske eller amerikanske samfundsforhold i fremtiden vil være begrænsede. Instituttet opslog herudover som planlagt en adjunkt/lektorstilling i amerikanske samfundsforhold og historie til besættelse pr. 1.8.2002. Denne stilling blev imidlertid ikke besat og er p.t. under genopslag. Instituttet fik ved velvillig støtte fra rektor mulighed for at besætte et gæsteprofessorat inden for området, men det lykkedes heller ikke, i hvert fald ikke i første runde. Så meget gladere har instituttet været for den eksterne hjælp, vi har modtaget fra Fulbright Kommissionen. Instituttet har sammen med IKL fået tildelt en Fulbright professor for foråret 2003 (og valget er faldet på David Sicilia) og igen for det akademiske år 2004/05. Hvad angår britiske samfundsforhold så vendte først Malene Djursaa (pr. 1.8.2001) og siden Charlotte Werther (pr.1.8.2002) tilbage efter endt orlov.

I år er der inden for dette område en række bidrag fra Malene Djursaa (i samarbejde med Simon Ulrik Kragh), Charlotte Werther og Niels Bjerre-Poulsen. Det drejer sig om artikler, men for Niels Bjerre-Poulsens vedkommende også om en bog om den konservative bevægelse i USA, nemlig Right Face - Organizing the American Conservative Movement, som p.g.a. begejstring blandt de amerikanske forlagskontakter er udkommet i både en hardback- og en paperback-udgave. Niels Bjerre-Poulsen har desuden udarbejdet en lang række artikler til Den store danske Encyklopædis supplementsbind. Niels Bjerre-Poulsen har herudover bidraget med indlæg ved konferencer, f.eks. 'American Politics Group Annual Meeting' ved University of Essex og 'Conference on the Reagan Presidency' ved University of California, Santa Barbara og holdt gæsteforelæsning ved Odense Universitet og foredrag om amerikansk politik, forfatning og historie ved højskoler og VUC-centre. Niels Bjerre-Poulsen bruges fortsat flittigt af diverse TV- og radioprogrammer som kommentator i.f.m. nyhedsindslag og programmer om USA.

Hvad angår undervisningen, så har flere af instituttets medarbejdere været med til at udvikle nye kurser eller nyt undervisningsmateriale inden for området. Specielt Malene Djursaa har gjort et stort arbejde for at inkorporere Sitescape i kurserne for at skabe rammer dels for bedre vidensdeling blandt lærerne, dels for undervisningsdifferentiering og større selvstændiggørelse af de studerende. Gerda Christensen har herudover sammen med Malene Djursaa arbejdet med udviklingen af Political Processes and Current Issues, som er et af de nye obligatoriske fag på BA, og sammen med Niels Bjerre-Poulsen arbejdet med videreudvikling af valgfaget From N.Y to L.A.. Endelig er Malene Djursaa og Charlotte Werther begyndt at skrive en ny lærebog til anvendelse inden for britiske samfundsforhold.

g. Fremmedsprogspædagogik
Tilknytningen af Kirsten Haastrup som forskningsprofessor ved instituttet i år 2000 betød, at fremmedsprogspædagogikken blev styrket ved instituttet. Kirsten Haastrup arbejder fortsat sammen med kollegerne Birgit Henriksen og Dorte Albrechtsen fra Engelsk Institut på KU på forskningsprojektet 'Processer i skrivning og ordforrådstilegnelse', som i efteråret 2001 blev støttet af SHF med en tre-årig bevilling (2001 - 2004) på 3,6 mill. kr. Projektdeltagerne har i det forløbne år arbejdet flittigt med testning af forsøgspersoner inden for en række områder. I projektet prioriteres samarbejde med udenlandske forskere højt. Dette er i 2002 bl.a. sket ved afholdelse af et seminar på Klitgården med deltagelse af Håkan Ringbom (Åbo Akademi), Alistair Cumming (University of Toronto) og Razika Cumming (University of York), ved besøg af forskningsprojektets eksterne konsulent, Dr. John Read (Victoria University, Wellington, New Zealand), som under sit besøg i øvrigt afholdt en række gæsteforelæsninger på HHK og KU, og endelig ved konsultationer med Professor David Singleton (Trinity College, Dublin). Instituttets ph.d.-studerende inden for området, Lars Stæhr Jensen, har deltaget i de fleste af disse arrangementer, ligesom han har været på et længerevarende ophold i New Zealand i efteråret ved det institut, som Dr. John Read er tilknyttet. Dr. John Read er bivejleder på Lars Stæhr Jensens ph.d.-projekt. Lars Stæhr Jensen har herudover deltaget i en række konferencer i årets løb, f.eks. 'Second Language Vocabulary Acquisition' (Leiden, Holland) og 'Vocabulary Acquisition Research Group Network Conference (University of Swansea), hvor han begge steder bidrog med indlæg, og herudover 'Theoretical Approaches to Second Language Acquisition' (Syddansk Universitet) og AILA konferencen i Singapore.

Kirsten Haastrup har herudover i det forløbne år været anvendt som ekspert af det hollandske pendant til Statens Humanistiske Forskningsråd inden for området sprogtilegnelse og multilingualisme og deltaget aktivt i etableringen af Forskerskole Øst, hvor hun har bidraget med oplæg. Arbejdet med masteruddannelsen i fremmedsprogspædagogik har imidlertid ligget stille i en længere periode, bl.a. p.g.a. manglende afklaring af en række forhold på de deltagende uddannelsesinstitutioner, KU, DPU og HHK. Mødeaktiviteten om uddannelsen er imidlertid blevet genoptaget i efteråret 2002, og alt tyder på, at der nu sigtes mod udbud af uddannelsen fra februar 2004. Instituttet håber, at alle kræfter vil blive sat ind på at få de sidste brikker til at falde på plads, således at initiativet kan blive realiseret og markedsført i god tid, så potentielle studerende får mulighed for at søge fornøden økonomisk støtte til at gennemføre uddannelsen. Mange ved instituttet havde herudover håbet, at den nye CLM også ville omfatte en sprogunderviserprofil. Det blev desværre ikke tilfældet, men forhåbentlig kan den ekspertise, som instituttet råder over inden for dette felt, i stedet udnyttes til masteruddannelsen, måske suppleret med enkeltkurser på ÅU.

Margrethe Mondahl arbejder fortsat sammen med Sabine Kirchmeier-Andersen og kolleger fra universiteterne i Lund, Salzburg, Antwerpen, Tromsø, Hagen og Reykjavik på det EU-støttede projekt IGLO (Intercomprehension of Germanic Languages Online). Projektet arbejder på etableringen af et online (e-learning) undervisningsprogram, der muliggør læseforståelse mellem de germanske sprog med udgangspunkt i slægtskabet mellem sprogene. Projektet inddrager forskningsresultater fra bl.a. fremmedsprogstilegnelsesforskning og grammatisk forskning og har bl.a. produceret 7 parallelle grammatikker for de involverede sprog, samt etableret et paradigme til testning af læseforståelse. Margrethe Mondahl har i forbindelse med projektet deltaget i møder og konferencer, herunder sammen med Sabine Kirchmeier-Andersen organiseret et IGLO-møde i København.

Og endelig skal nævnes, at Carmit Romano-Hvid, hvis ansættelsesperiode som ph.d.-studerende sluttede i 2001, arbejder på de sidste faser af sin ph.d.afhandling, der forventes afleveret i begyndelsen af 2003. Carmit Romano-Hvid fik herudover i 2002 sammen med Inger Mees en bevilling på 291.750 kr fra HHK's e-learning pulje til sit e-learning projekt. Fakultetet har givet tilsagn om medfinansiering af projektet i form af en timetildeling til de involverede medarbejdere.