Dalgas Have 15
2000 Frederiksberg
Institutleder: Lise-Lotte Hjulmand
Telefon: 38 15 31 83
Fax: 38 15 38 45
E-mail: ark.eng@cbs.dk

Bestyrelse: VIP-medlemmer: Niels Davidsen-Nielsen, Bodil Kragh, Niels Bjerre-Poulsen og Inger Mees. TAP-medlemmer: Helle Walmar Gale (til 30.11.) og Inga Rosenberg. Studentermedlemmer: Line Glad og Katinka Espersen.

Samlede antal medarbejdere (ansættelsesforhold): 119.
2 professorer, 2 forskningsprofessorer, 1 gæsteprofessor, 20 lektorer med forskningspligt, 3 lektorer uden forskningspligt, 2 adjunkter, 9 ph.d.-studerende, 1 kandidatstipendiat, 4 fuldtidsvikarer, 17 eksterne lektorer (heraf 3 med undervisning i Kommunikation), 49 undervisningsassistenter (heraf 13 med undervisning i Kommunikation), 3 AC-fuldmægtige, 2 kontorfuldmægtige, 4 overassistenter, 1 studentermedhjælp.

Medarbejdere: VIP

1. Forskningsmedarbejdere:
Professorer: Niels Davidsen-Nielsen, Anne Marie Bülow-Møller

Forskningsprofessorer: Robert Phillipson, Kirsten Haastrup

Gæsteprofessor: Robert J. Jarvella

Lektorer: Niels Bjerre-Poulsen, Malene Djursaa (fra 1.8.), Dorrit Faber (orlov i 2001), Inge Gorm Hansen, Ole Helmersen (dekan), Mette Hjort-Pedersen, Lise-Lotte Hjulmand, Arnt Lykke Jakobsen, Alex Klinge, Bodil Kragh, Rita Lenstrup, Inger Mees, Margrethe Mondahl, Lise Mourier, John Murphy (afgået ved døden 13.6.), Hanne Niss (fra 1.8.), Christian Quist, Helge Schwarz (til 30.6.), Lisbet Pals Svendsen, Charlotte Werther (orlov).

Adjunkter:Sanne Knudsen (til 31.1.), Martin Aitken

Ph.d.-studerende: Barbara Dragsted, Benjamin Kjeldsen, Carmit Romano-Hvid (deltid - til 30.6.), Pernille Schnoor, Terkel Skårup (deltid - til 30.11.), Stig Baunsgaard Pedersen (til 31.8.), Anders Stubkjær, Lars Stæhr Jensen (fra 1.8.), Signe Poulsen (fra 1.11.).

Kandidatstipendiat: Susanne Leleur (til 31.7.)

2. Undervisningsmedarbejdere

Lektorer uden forskningspligt: Lill Ingstad (fra 1.8.), Helle Pals Frandsen (30/37 still.), Inge Livbjerg (30/37 still. - til 31.7.).

Fuldtidsvikar: Tove Basballe (fra 1.2.), Gerda Christensen, Jørn Helder (fra 1.8.) og Susanne Leleur (fra 1.8.).

Eksterne lektorer: Tove Basballe (til 1.2.), Dorrit Faber, Vibeke Fengers (fra 1.9.), Anne Skou Gersel (fra 1.2.), Lill Ingstad (til 31.7.), Harald Møldrup Jensen, Anne Marie Kastrup, Hanne Niss (til 31.7.), Karsten Pedersen, Annemette Lyng Svensson, Alan Howells, Helge Schwarz (fra 1.9.), Regin Smith (til 31.8.), Hans Henrik Sorgenfrey (fra 1.9.), Charlotte Werther, Joanna White, Hanne von Wowern.

Undervisningsassistenter med timer i år 2001: Susanne Askham, Helle Bettan, Helle Birch, Helle Borup, Annette Clark-Christensen, Lise Damsgaard, Nils Eskestad, Vibeke Fengers, Rikke Franch, Flemming B. Gammelgaard, Niels B. Gjerding, Anette Grønning, Hanne Bitsch Hansen, Marianne Hjordt Hansen, Thora Runge Hansen, Mia Henrikson, Ida Hjørland, Pernille Holm, Ingrid McNair Hüffeldt, Suzanne Jarby, Karin Tovborg Jensen, Charlotte Jørgensen, Johannes Drescher Jørgensen, Kirsten Kirkegaard, Ida Klitgård, Anne Marie Køllgaard, Mette Hedegaard Larsen, Susanne Lassen, Birthe Lemley, Tove Lonning, Lis Madsen, Trine Malchow-Møller, Catherine Meinertz-Nielsen, Marianne Møller, Inge Lise Bjørn Nielsen, Hanne Skov Nielsen, Birthe Nystrup, Kristina Daphne Pedersen, Søren Pejrup, Lars Bo Rasmussen, Ole Emil Rasmussen, Vibeke Rehfeld, Karen Hoby Skanning, Linda Skovsende, Hans Henrik Sorgenfrey, Eva Krarup Steensen, Lisbeth W. Sørensen, Jesper Thing-Simonsen, Anne Kirstine L. Thorgaard.

Medarbejdere: Institutsekretariat og Centre

1. Institutsekretariat
Helle W. Gale, overassistent (til 30.11.), Line Glad, studentermedhjælp, Vibeke Midtgård, overassistent (fra 1.11. for 6 mdr.), Anne Rhein-Knudsen, AC-fuldmægtig Inga Rosenberg, overassistent, Helle Tindbæk, kontorfuldmægtig med fortjenstmedalje i sølv.

2. The Language Center
Joyce Kling, AC-fuldmægtig, Sarah Dack, AC-fuldmægtig (deltid), Heidi Andersen, overassistent (til 30.8.; timelønnet kontorassistent fra 1.9.).

The Language Center har desuden tilknyttet et antal undervisningsassistenter der er ansat ved Institut for Engelsk.

3. VISTA
Henrik Selsøe Sørensen (Institut for FIRST), Inge Gorm Hansen (styregruppe), Lise-Lotte Hjulmand (styregruppe).

a) Basisårsværk (besatte)
6,46 ÅV (excl. ph.d.-studerende)
11,72 ÅV (incl. ph.d.-studerende)

Herudover har instituttet ved opsparede lønmidler finansieret:

1. Afvikling af i alt 4 opsparede forskningssemestre
- Margrethe Mondahl (afholdt ½ i FS og ½ i ES)
- Lisbet Pals Svendsen (som MM)
- Rita Lenstrup (½ i ES)
- Inge Gorm Hansen (½ i ES)
- Alex Klinge (1 i ES)
Svarende til 1,26 ÅV

2. Reduktion af 'overundervisningspukkel' hos to medarbejdere
(Arnt Lykke Jakobsen og Inger Mees)
Svarende til 0,42 ÅV

3. Finansiering af den resterende del af kompetenceudviklingsprojektet
(Susanne Leleur, se Institutlederberetning 2000)
Svarende til 0,17 ÅV

I alt 1,85 ÅV

b) Interne puljemidler

Rektors ledelsespulje har i 2000 finansieret:
* Forskningsprofessor Robert Phillipsons forskning
* Forskningsprofessor Kirsten Haastrups forskning
* Gæsteprofessor Robert Jarvellas forskning

Samlet omfang af ledelsespuljefinansieret forskning 1,5 ÅV

Fakultetets forskningsudvalg har støttet følgende projekter:

Oversættelsesprojektet (Arnt Lykke Jakobsen, Inge Livbjerg, Inger Mees)
InterPro (Anne Marie Bülow-Møller, Robert Jarvella)
Omfanget af frikøb andrager 0,0 ÅV

c) Eksterne midler

Tre af instituttets medarbejdere deltager i større nationale eller internationale forskningsprogrammer.

* Alex Klinge deltager fortsat i det forskningsrådsfinansierede sprogtypologiprojekt, der ledes af Per Durst-Andersen (Institut for FIRST).
Omfanget af frikøb: 0,20 ÅV

* Robert Jarvella arbejder på et SHF-finansieret projekt om Produktion og reception af fagtekster. En psykolingvistisk analyse af kohæsion og kohærens i læsning og reception af fagtekster på dansk og fremmedsprog".
Omfanget af frikøb: 0,13 ÅV

* Margrethe Mondahl har sammen med Sabine Kirchmeier-Andersen modtaget midler fra SOKRATES programmet til medvirken i IGLO-projektet. Projektet har til formål at skabe internet-baserede sprogkurser, der muliggør læseforståelse mellem de germanske sprog.
Omfanget af frikøb: 0,15 ÅV

* Kirsten Haastrup har - sammen kollegerne Birgit Henriksen og Dorte Albrechtsen fra Københavns Universitet - fået bevilling fra SHF til at gennemføre et 3-årigt forskningsprojekt "Processer i skrivning og ordforrådstilegnelse" (samlet bevilling 3,6 mill.).
Omfanget af frikøb: 0,11 ÅV

Instituttet har som overordnet mål at være Danmarks førende institut for forskning i engelsk erhvervssprog og -kommunikation. Denne position opretholdes ved forskning på internationalt niveau og ved formidling af forskningsresultater til forskningskolleger i hele verden, til fagets studerende og til en bred offentlighed. Instituttet formulerede herudover sidste år en række mål for de enkelte forskningsområder i år 2001 og årene fremover. Opfyldelsen af disse mål vil blive kommenteret i det relevante afsnit under B nedenfor.

Institut for Engelsk opererer ikke med ét-årige målsætninger, men med strategiske mål, der både har til formål at øge kvaliteten og mængden af instituttets forskning og at opmuntre til en særlig forskningsindsats på udvalgte områder.

I forbindelse med opfølgning på den eksterne forskningsevaluering af instituttet, som blev afsluttet i november 2000, havde instituttet lejlighed til at gøre sig overvejelser over perspektiverne for instituttet for perioden 2001 - 2005. Et af resultaterne af disse overvejelser blev nedenstående omdefinering af instituttets forskningsområder, der bedre end den hidtidige opdeling afspejler medarbejdernes styrker (for mere detaljerede begrundelser for denne opdeling, se s.42 i institutlederberetningen fra 2000).
a. Lingvistisk basisforskning (herunder fagsprogslingvistik)
b. 'Bindestregslingvistik' (fx psykolingvistik, sociolingvistik, pragmalingvistik, sprogpolitik, osv.)
c. Kommunikation
d. Tolkning og Oversættelse
e. Terminologi og Leksikografi
f. Litteratur, Kultur og Samfund
g. Fremmedsprogspædagogik

Forskningsaktiviteten har været organiseret dels som enkeltmandsprojekter, dels som projekter med deltagelse af to eller flere forskere. Enkelte projekter har modtaget støtte enten internt via fakultetets Forskningsudvalg eller eksternt fra f.eks. forskningsråd eller EU-programmer, se afsnittet om forskningsmidler ovenfor.

Nedenfor følger nogle bemærkninger om aktiviteterne inden for instituttets forskningsområder:

a. Lingvistisk basisforskning (herunder fagsprogslingvistik)
Instituttet anser det for vigtigt at fastholde og udvikle områder, hvor instituttet i en årrække har stået stærkt. Det gælder den lingvistiske basisforskning, herunder fagsprogslingvistikken, som også har været prioriteret højt i fakultetets forskningsstrategi. Inden for fagsprogslingvistikken anbefalede de eksterne evaluatorers instituttet at styrke den korpusbaserede forskning og forskningen i krydsfeltet IT og sprog. Instituttet forstår dette som en anbefaling om dels at give empirisk baseret sprogforskning en stærkere placering, dels at give computeren en stærkere placering i instituttets sprogforskning, hvilket i øvrigt falder i tråd med instituttets egne bestræbelser. To af instituttets ph.d.-studerende arbejder med projekter, der placerer sig mellem fagsprogslingvistik, IT og oversættelsesteknologi. En styrkelse af den korpusbaserede fagsprogslingvistik og IT/sprog kunne herudover måske bane vejen for samarbejde med eksterne partnere i private og offentlige virksomheder, jf. målsætningen i Handelshøjskolens Udviklingskontrakt.

Publikationslisten inden for dette felt indeholder i 2001 flere bidrag fra Inger Mees og fra Niels Davidsen-Nielsen (bl.a. om tegnsætningen i dansk). Instituttets medarbejdere inden for området har herudover i 2001 været involveret i en række forskningsformidlende aktiviteter fx indlæg ved forskningskonferencer, workshops o.lign., foredrag af mere populær formidlende art og indlæg i dagspressen. Det gælder fx Alex Klinge ('Et studie i tempustrækkets determinerende rolle i sætningens syntaks og semantik' ved Femte Typologiske Fællesseminar, Lisegården, 24. - 26.januar, 'Notes on the structure of the English determiner phrase in a comparative perspective' i Linguistic Circle of Oxford, 6.marts, 'Adverbials in legal language. Syntactic competence and target language strategy' ved EST-konferencen på HHK, 30.august - 1.september, 'Word formation, word-formation or wordformation. Three ways to make a compound' ved Second International Contrastive Linguistics Conference, 25. - 27. oktober), Barbara Dragsted og Benjamin Kjeldsen (indlæg ved EST-konferencen i august) og Niels Davidsen-Nielsen ('Overgangen til nyt komma' for Miljø- og Energiministeriets koncernledelse, 27.september og kronikker i Berlingske Tidende om tegnsætning og den nye retsskrivningsordbog).

Årets produktion inden for området bærer dog præg af to forhold. Det ene forhold er, at to af de meget aktive forskere inden for feltet arbejder på større publikationer, der forventes at udkomme i 2002 eller 2003. Det drejer sig om Alex Klinge, der fortsat arbejdet med SHF projektet 'Typologi: sprog og erkendelse', og Inger Mees, der sammen med en hollandsk kollega, Beverley Collins, arbejder på en lærebog inden for fonetik samt en udgivelse (i 8 bind) af udvalgte værker af Daniel Jones. Det andet forhold er, at de forskningsressourcer, der er til rådighed inden for området, i de senere år er blevet reduceret. En række medarbejderne inden for feltet har enten forladt området (p.g.a. naturlig afgang, orlov eller opdyrkning af nyt forskningsfelt) eller har ikke haft forskningstid til rådighed (p.g.a. store administrative forpligtelser). For at fastholde det høje niveau inden for området og for at sikre at den nødvendige forskningskompetence er til stede ved instituttet, vil det derfor på sigt være nødvendigt at rekruttere enkelte nye medarbejdere, primært ph.d.-studerende.

b. 'Bindestregslingvistik'
'Bindestregslingvistik' dækker de områder af lingvistikken, der tangerer et andet felt, fx psykologi, sociologi, pragmatik, politik, hvilket fører til kombinationer som psykolingvistik, sociolingvistik, pragmalingvistik, sprogpolitik, osv. Området er et nyt felt for instituttet og et resultat af den omdefinering af forskningsområderne, der blev foretaget i forbindelse med opfølgningen på den eksterne forskningsevaluering, men det er allerede nu et felt, som har et betragteligt omfang i instituttets publikations- og formidlingsvirksomhed.

Inden for området er der i 2001 bidrag fra Robert Jarvella og Anne Marie Bülow-Møller, og Martin Aitken har holdt foredrag med titlen 'What's the object? Why language in special contexts doesn't entail special language' ved The 13th International Symposium on Languages for Special Purposes, University of Vaasa.

Herudover er der bidrag fra Niels Davidsen-Nielsen (dels skriftlige arbejder, omtalt i publikationslisten, dels en række gæsteforelæsninger i ind- og udland om engelsk i Danmark og vigtigheden af at styrke de nordiske sprog, f.eks. ved Folkeuniversitetet, i Foreningen Norden, ved Danske Sprogseminarer og Den europæiske Sprogdag, om 'Statuspleje som et nyt arbejdsområde for Dansk Sprognævn' ved Nordiska språkmøtet 2001, Klitterbyen, Ängelholm og 'Tidens cocacolonialism. Kan vi overleve engelsk?' ved Nordiskt SkolledarForum, Færøerne). Nogle af disse aktiviteter skal ses i sammenhæng med, at Niels Davidsen-Nielsen i 2000 dels har været næstformand, og i en længere periode fungerende formand, for Dansk Sprognævn, dels har været formand for den sprogpolitiske referencegruppe under Nordisk Ministerråd. I den sidste egenskab har Niels Davidsen været vært for to store konferencer i Nordisk Ministerråds sprogpolitiske referencegruppe, nemlig en sprogpolitisk strategikonference, der blev afholdt i Borganes på Island i september, og en konference om nordens sprog i en internationaliseringstid afholdt i Pargas i Finland i november.

Instituttets mest produktive forsker i 2001, forskningsprofessor Robert Phillipson, tegner sig for en produktion af imponerende omfang og tyngde inden for området sprogpolitik, sprogplanlægning, sprogrettigheder, etc.. Det drejer sig dels om skriftlige arbejder, f.eks. en lang række artikler i antologier og tidsskrifter (som har fået meget rosende omtale i anmeldelser), dels om forskningsformidling i form af plenarforelæsninger og andre indlæg ved konferencer, avisartikler, og radio- og TV-programmer i ind- og udland, etc. Robert Phillipson har f.eks. forelæst om 'Principles for a supra-national EU language policy' (Colloquium on L'Europe, parlera-t-elle l'anglais demain, 3. marts, Bordeaux), 'Language hierachies, linguistic diversity, language rights, and language policy' (6. - 9. marts med Tove Skutnabb-Kangas ved Aristotle University i Thessaloniki), 'English, costs and benefits' (University of Luton, 22.marts), 'Opportunities and Dangers for the English Language' (ved Conference on World Speak, Royal Society of Arts, London and Bloomsbury Publishing, 23. marts), 'Is English a threat to other EU languages?' (plenarforelæsning ved the Government of Latvia and Council of Europe conference on small languages, Riga, 19. - 20. april), 'English for the globe - or only for the globe-trotters?' (dels ved en konference i Freiburg og en konference i Wien, juni), 'English in the new world order: going beyond national and corporate linguistic imperialism' (plenarforelæsninger ved The Nigerian Millenium Sociolinguistic Conference, University of Lagos, 14. - 20. august, og Volkhochschule Brigittenau Sprachsymposium, Whose Language is it anyway?, (Fremd)sprachen Norm und Vielfalt, Wien, 20. september), 'The English of Globalisation' (video plenarforelæsning ved Asociacíon de Profesores de Inglés de Buenos Aires, Universidad Catolica Argentina, Buenos Aires), 'International languages and the national interest' (The End of Babel? Meeting the challenge of Global English in a Multilingual Society, University of Southampton, 26.september), diverse foredrag for undervisningsministeriet og University of Nepal (Kathmandu, Nepal, 5. - 6. november), og 'Myths about 'global' English: how non-native can a language get?' (plenarforelæsning ved The Conference on Non-native Speaking Teachers in Foreign Language Teaching, University of Leida, Spanien, 15. - 18. November). Robert Phillipson har herudover publiceret artikler i The Guardian og The Guardian Weekly (se publikationslisten), og er blevet interviewet til aviser og radio- og TV-programmer i ind- og udland (fx Weekendavisen, BBC og Österreichischer Rundfunk). Robert Phillipson arbejder p.t. sammen med Tove Skutnabb-Kangas på udviklingen af et kursusforløb, der vil blive udbudt under HHK's Summer University i sommeren 2002.

c. Kommunikation
Kommunikation blev defineret som et særskilt forskningsområde ved omdefineringen af instituttets forskningsaktiviter sidste år. Begrundelsen var dels anbefalinger fra de eksterne evaluatorer, dels den vægt kommunikation i de senere år har fået inden for studierne (i form af både et bifag og et fællesfag på BA, en overbygningsuddannelse samt kurser på ÅU), hvilket gør det påkrævet dels at styrke forskningen inden for feltet, dels at skabe rammer for intern kompetenceudvikling.

Den gruppe af medarbejdere, der beskæftiger sig med området på instituttet, er p.t. ikke stor. De involverede har i årets løb dels gjort en stor indsats for egen og indbyrdes kompetenceudvikling i.f.m. den faglige drejning, som dette nye område har nødvendiggjort (f.eks. i forskningsgruppen Kommunikationsforum, der blev etableret i efteråret), dels for (i samarbejde med kolleger fra Institut for FIRST) at udvikle de mange nye studier og kurser inden for kommunikationsområdet. I institutlederberetningen for år 2000 nævnes det, at skønt der hos enkelte medarbejdere er en betydelig kompetence inden for feltet, så er det afgørende at styrke udviklingen gennem to initiativer, dels ansættelsen af en professor i kommunikation, som kunne hjælpe med at definere det, vi internt lidt primitivt har kaldt 'the language end of communication', så det giver mening i forhold til den forskning, der ellers foregår på fakultetet, dels etableringen af et intern kompetenceudviklingsprojekt inden for kommunikation, hvilket formentlig ville kunne motivere flere medarbejdere til at udvikle ekspertise inden for feltet. Hvad angår det første, så forventes fakultetet snarest at ansætte en professor inden for feltet, hvad angår det sidste, så har fakultetet endnu ikke skabt ressourcemæssige rammer, der går dette muligt.

Disse forhold taget i betragtning er produktionen inden for området imidlertid pæn. Der er skriftlige arbejder fra Anne Marie Bülow-Møller og Jørn Helder. Herudover arbejder Margrethe Mondahl og Lisbet Pals Svendsen med et større projekt inden for krydsfeltet mellem mundtlig kommunikation,oversættelse og fremmedsprogspædagogik, som foreløbig er blevet præsenteret ved to konferencer, nemlig LSP 'Porta Scientiae' i Finland i august ('Ways and Means in Professional Oral Communication - a case for Metalinguistic Awareness') og EST konferencen på HHK i samme måned ('Teaching Oral Translation of LSP texts to Advanced-Level Adult Learners - 'So how would you translate that?'). Endelig har instituttet en række ph.d.-studerende, som arbejder inden for området. En af disse, Terkel Skårup, som i de sidste 1½ år har været ph.d.studerende på deltid, da han samtidig har været deltidsansat hos Xerox Parc i Palo Alto, Californien, har holdt en række indlæg ved konferencer, nemlig 'Using Gestures and Props in Describing Documents' (ved 7th Annual Conference of Language, Interaction and Culture i Santa Barbara), 'Document-mediated Activities at a Quick Print Shop' (ved Annual Meeting of the American Sociological Association i Anaheim) - begge med en række kolleger - 'Social Science in a Corporate Environment: Xerox PARC and the Knowledge, Interaction, Practice Area' (indbudt foredrag i Georgetown University Linguistic Department) og endelig 'Bilingual Brokering' (Georgetown University Roundtable of Linguistics).

Anne Marie Bülow-Møller har desuden i samarbejde med Anette Villemoes fra Institut for First (og med stor opbakning fra institutsekretariatet) været vært for NIC 2001, the 8th Annual Meeting of the Network in Intercultural Communication, som fandt sted på HHK i slutningen af november.

d. Tolkning og Oversættelse
Inden for tolkning og oversættelse har instituttet gennem de senere år set en kraftig udvikling, hvilket gjorde det naturligt at definere dette felt som et selvstændigt område i.f.m. omdefineringen af forskningsfelterne sidste år. En af årsagerne til denne positive udvikling er givetvis de ekstra forskningsmidler, som fakultetets forskningsudvalg i en årrække stillede til rådighed for projekter inden for de to områder.

Inden for tolkning drejer det sig om projekt 'Interpro', som Anne Marie Bülow-Møller og Robert Jarvella har arbejdet med. Anne Marie Bülow-Møller tegner sig i årets løb dels for en række publikationer inden for feltet, dels for en gæsteforelæsning ved University of Westminster om 'Forskningstraditioner og kognitive undersøgelser i simultantolkning'.

Inden for oversættelse drejer det sig om Oversættelsesprojektet (også kaldet TRAP-projektet), som har haft deltagelse både fra Institut for FIRST og fra Engelsk Institut. Fra Engelsk Institut deltager Arnt Lykke Jakobsen, Inger Mees og indtil 31.7. Inge Livbjerg, som på dette tidspunkt valgte at gå på pension. Alle gruppens deltagere holdt i juli indlæg ved en oversættelseskonference i Belo Horizonte i Brasilien. Arnt Lykke Jakobsen talte f.eks. om 'Effects of Thinking Aloud on Translation Speed, Revision and Segmentation' og efter konferencen holdt han samme sted en forelæsningsrække med titlen 'Translation Process Research Using Translog' i.f.m. et ph.d.kursus. Arnt Lykke Jakobsen deltog i 2001 i en workshop-række med internationale kolleger i 'Expertise'-projektet finansieret af Norges humanistiske forskningsråd. Oversættelsesprojekt har skabt et omfattende net af internationale kontakter og er i de senere år blevet noget af et trækplaster ved internationale konferencer om oversættelse. Inger Mees tog i foråret initiativ til at indstille to af gruppens internationale kontakter, Andrew Chesterman og Miriam Shlesinger, til æresdoktorer ved HHK, og Inger Mees motiverede også udnævnelsen af de pågældende ved HHK's årsfest. Projektgruppen var i slutningen af august værter for en stor international oversætter- og tolkekonference på HHK, nemlig EST (3rd International Congress - European Society for Translation Studies) 2001. Også her bidrog de med indlæg. Arnt Lykke Jakobsen talte således om 'Effects of Think Aloud on Translation', og endelig var Arnt Lykke Jakobsen i december koordinator af et ph.d.-kursus om 'Translation Research Methods'. Astrid Jensen (tidligere ph.d.-studerende og deltager i oversættelsesprojektet, nu adjunkt ved Syddansk Universitet) fik i 2001 publiceret sin ph.d.-afhandling i Copenhagen Working Papers in LSP.

Informationsteknologien har i de senere år ændret den måde, oversættelse sker på, og samtidig den måde, oversættelsesforskning bedrives på. Der er opstået en række nye og meget udbredte oversættelsesformer, der delvis overlapper med skriftlig og multimedial kommunikation: lokalisering/technical writing og tekstning. Instituttet anser det for vigtigt at råde over forskningskompetence i skæringsfeltet oversættelse og oversættelsesteknologi og har derfor i fakultetsrådet udtrykt ønske om, at der inden for de næste par år opslås et professorat inden for området. Instituttet mener herudover, at det er vigtigt at råde over det nødvendige tekniske udstyr, der gør arbejde inden for nogle af de nye områder muligt. Her tænkes p.t. specielt på udstyr til tekstning, som instituttet i november 1999 foreslog dekanen at anskaffe, så der kunne oparbejdes den fornødne undervisnings- og forskningskompetence inden for feltet og skabes mulighed for en modernisering og videreudvikling af oversætter- og tolkelinien. Fakultetets økonomi har imidlertid endnu ikke gjort dette muligt, men så vidt vides, er det planen, at det udstyr, der skal indkøbes i forbindelse med en kommende (hårdt tiltrængt) renovering af fakultetets sproglaboratorier, skal kunne anvendes også til tekstning. Ved diverse besparelsesforanstaltninger på instituttet er det imidlertid lykkedes instituttet i år 2001 at skaffe midler til indkøb af en avanceret arbejdsstation til tekstning, der vil blive taget i anvendelse i.f.m. et nyt valgfag på BA i foråret 2002.

Ud over ovennævnte er der i 2001 publikationer inden for området fra Mette Hjort-Pedersen, Dorrit Faber (som vender tilbage til instituttet pr. 1.1.2002 efter 2 års orlov), Lisbet Pals Svendsen og Lise Mourier.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Arnt Lykke Jakobsen i år 2001 er påbegyndt udviklingsarbejde m.h.p. dels et valgfag om tekstning på BA, dels et kursusforløb om oversættelse, der vil blive udbudt på HHK's Summer University 2002.

e. Terminologi og Leksikografi

Terminologiforskningen og den leksikografiske forskning er undergået store forandringer i takt med udviklingen inden for IT, og på fakultetet som helhed er området i de senere år blevet styrket ved ansættelsen af to professorer (tilknyttet helholdsvis Institut for FIRST og Institut for Datalingvistik). Institut for Engelsk har ikke prioriteret dette område så højt som de øvrige, men betragter dog fortsat terminologi og leksikografi som et potentielt vækstområde, hvor forskningen evt. kunne ske i samarbejde med erhvervslivet. Instituttet forventer dog ikke, at der vil være behov for specifik nyrekruttering til dette forskningsområde i den kommende femårs periode. Der er terminologisk og leksikografisk kompetence til stede ved instituttet, og flere medarbejdere har lavet eller bidraget til såvel almensproglige som fagsproglige ordbøger eller arbejdet med terminologiarbejde i EU-projekter som SENSUS (der i årets løb er blevet præsenteret af de involverede medarbejdere, Inge Gorm-Hansen, Benjamin Kjeldsen og Barbara Dragsted, bl.a. ved EST-konferencen og på Den europæiske Sprogdag). Forskningen på feltet har ofte haft til formål at vise, hvordan terminologiske principper kunne anvendes, fx til oversættelsesformål eller til kommunikation mellem internationale, flersprogede instanser.

Instituttets medvirken til udviklingen af IT + ENG uddannelsen har, som forudset i beretningen fra 2000, resulteret i en forøget interesse for feltet. Fx har Rita Lenstrup gjort et stort arbejde for at styrke egen kompetence inden for området og udvikle kurser, og Rita Lenstrup har også holdt indlæg ved en konference om leksikologi i Norden på Færøerne i august.

f. Litteratur, Kultur og Samfund
Dette forskningsområde var i mange år ikke et særligt prioriteret område, men instituttet har altid betragtet forskning inden for dette brede felt som en nødvendig forudsætning dels for at forstå erhvervssproglig kommunikation, dels for at sikre, at der er et solidt forskningsfundament under instituttets undervisning. Disse forskningsområders tværdisciplinære karakter bringer endvidere instituttet i værdifuld kontakt med en lang række miljøer, hvor disse har en stærk forankring, og med en flade af tilgrænsende forskningsområder, der rummer store muligheder for frugtbar faglig fornyelse og vidensudvikling bl.a. m.h.p. 2.del Kommunikation.

På uddannelsessiden er området imidlertid i de senere år blevet et vækstområde. Den stigende søgning til kandidatuddannelsen i Kommunikation (som indeholder en stor kultur- og samfundskomponent) og fakultetets udbud af nye BA-bifag, i år 2000 Europæiske Studier og i 2001 Amerikanske Studier, har imidlertid medført et behov for kompetenceudvikling og øget forskningsaktivitet på området samt en vis nyrekruttering. For at styrke området har instituttet derfor fra 1.8. ansat en lektor, der dækker både dette område og kommunikation, instituttet planlægger herudover at opslå en adjunkt/lektorstilling i amerikanske samfundsforhold og historie pr. 1.8.2002, og endelig har instituttet sammen med IKL ansøgt om og fået tildelt en Fulbright gæsteprofessor for foråret 2003. Instituttet hilste herudover med tilfredshed, at Malene Djursaa pr. 1.8. valgte at vende tilbage til instituttet efter 2 års orlov, og vi håber, at Charlotte Werther ender med at træffe samme beslutning, når hendes orlov udløber midt i 2002. Den personalemæssige tilvækst inden for området blev imidlertid i 2001 overskygget af et smerteligt tab, da John Murphy, instituttets 'grand old man' inden for britiske samfundsforhold, politik, institutioner, kultur, etc., afgik ved døden i forbindelse med en hjerteoperation i juni måned.

I år er der inden for dette område bidrag fra Niels Bjerre-Poulsen og Malene Djursaa. Begge har f.eks. bidraget med en lang række artikler til bd. 19 og 20 af Den store danske Encyklopædi. Niels Bjerre-Poulsen har desuden holdt en række konferenceindlæg og foredrag om amerikansk politik, f.eks. 'Hunting in the Pond Where the Ducks Are; Conservative Views on Constitutional Interpretation and Civil Rights Legislation Since the 1964 Election' (ved årsmødet for Organization of American Historians i Los Angeles), 'Teaching the Politics of Films' (ved The American Studies Research Seminar, Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet), 'Om samspillet mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik i USA' (på Forsvarsakademiet), 'USA ved indgangen til det 21.århundrede' (på VUC, Folkeuniversitetet, Holbæk) og 'Om forskellene mellem dansk og amerikansk forretningskultur' (sammen med Eric Guthey, IKL, for Tellabs). Niels Bjerre-Poulsen har også i 2001 været flittigt benyttet af diverse TV- og radioprogrammer som kommentator. Han har således i det forløbne år medvirket ved ikke mindre end 15 radio- og TV-aviser, samt 6 gange i 'Orientering' og 'Søndagsorientering' på Danmarks Radio P1, alt dette samtidig med at han har været en af hovedkræfterne i forbindelse med fakultetets udvikling af det nye bifag, Amerikanske Studier, og sammen med Eric Guthey fra IKL i årets løb har forberedt og gennemført NAAS (Nordic Association for American Studies)-konference 2001, 'Trading Cultures', som fandt sted med et stort deltagerantal på HHK i august måned. I årets løb har Niels Bjerre-Poulsen endelig fået 50.000 i støtte fra Forskningsrådet til udgivelse af en bog, der forventes at udkomme på forlaget Tusculanum i 2002.

g. Fremmedsprogspædagogik
I år 2000 blev Kirsten Haastrup knyttet til instituttet som forskningsprofessor, og instituttet kom derved til at råde over landets førende ekspertise i fremmedsprogspædagogik. Instituttet har derfor i den periode, hvor Kirsten Haastrup er ansat, et ønske om, at der knyttes et antal ph.d.-stipendiater til området, og det er foreløbigt lykkedes med ansættelsen af Lars Stæhr Jensen pr. 1.8. 2001. Instituttet har i 2001 haft tilknyttet både en ph.d.-studerende og en kandidatstipendiat, som begge p.t. arbejder på at afslutte deres afhandlinger inden for området.

I det forløbne år er der inden for området skriftlige arbejder fra Lisbet Pals Svendsen, Margrethe Mondahl og Kirsten Haastrup. Kirsten Haastrup, som i januar holdt sin tiltrædelsesforelæsning ('I sprogpædagogikkens forskningsfelt - Om sprogpædagogisk forskning som grundforskning og som bidrag til uddannelsesplanlægning'), har herudover i 2001 - sammen med Birgit Henriksen fra KU - holdt gæsteforelæsning på Engelsk Institut på Lunds Universitet om 'Perspektiver for ordforrådstilegnelse' og konferenceindlæg ved NAES (Nordic Association of English Studies) i Göteborg.

Kirsten Haastrup modtog sammen med kolleger fra Engelsk Institut på KU (Birgit Henriksen og Dorte Albrechtsen) i efteråret 2001 en tre-årig SHF bevilling på 3,6 mill. kr. til forskningsprojektet 'Processer i skrivning og ordforrådstilegnelse', som løber fra 1.9.2001 til 30.8.2004. Deltagerne har i efteråret dels været på studierejse til universiteterne i Amsterdam og Utrecht, dels organiseret en 4-dages international workshop med Alister Cumming fra University of Toronto og Jan Hulstijn fra University of Amsterdam for at drøfte tilrettelæggelsen af en stor empirisk undersøgelse. Lars Stæhr Jensen har i øvrigt deltaget både i planlægningen af forskningsprojektet og denne workshop.

Kirsten Haastrup har herudover i det forløbne år i samarbejde med ovennævnte kolleger fra KU, Sanne Larsen og sekretariatsleder Anne Rhein-Knudsen udført en stor behovsundersøgelse i forbindelse med planerne om en Masteruddannelse i fremmedsprogspædagogik under ÅU og udarbejdet udkast til studieordning til samme. Dette udviklingsarbejde, som finder sted i et samarbejde mellem de engelske institutter på KU og HHK, er blevet finansieret af en bevilling fra Undervisningsministeriet.

Margrethe Mondahl deltager sammen med Sabine Kirchmeier-Andersen i projekt IGLO (Intercomprehension of Germanic Languages Online), som støttes af EU's Sokrates-program i projektperioden 2000 - 2002. Projektet har til formål at skabe internet-baserede sprogkurser, som muliggør læseforståelse mellem de germanske sprog med udgangspunkt i slægtskabet mellem sprogene. Margrethe Mondahl har i forbindelse med projektet deltaget dels i en række møder (f.eks. i Salzburg og Reykjavik) med repræsentanter for de øvrige deltagende lande, dels som 'invited speaker' holdt indlæg ved konferencer ('Across the Germanic Language Borders - the IGLO project. A case for mulitilingual competence' ved International Academic Conference in the European Year of Languages 2001: EUROCOM: European Multilingualism via Language Family Intercomprehension i Hagen i Tyskland og 'Across the Germanic Language Borders - the IGLO project. A case for multilingual competence' ved Languages: Promoting Good Practice i Rotterdam, hvor Margrethe Mondahl i øvrigt også var arrangør af en workshop).

Og endelig skal nævnes, at Carmit Romano-Hvid, hvis ansættelsesperiode som ph.d.-studerende sluttede midt i 2001, har præsenteret sit projekt med indlæg ved to konferencer, nemlig CALICO 2001 Technologies for Language Learning: Using the Proven and Proving the New i Orlando, Florida og EUROCALL 2001- Conference on computer-assisted language learning, Conference theme: E-learning i Niejmigen i Holland.

Ved vurderingen af instituttets publikationsvirksomhed generelt er det nødvendigt at se på udviklingen i samspillet med de eksterne og interne forhold, der har påvirket instituttets muligheder for at opfylde de formulerede mål, herunder på udviklingen i de personalemæssige ressourcer. Hvad angår det sidste, så har instituttet i de seneste år af forskellige grunde haft et antal ledige årsværk, hvilket selvfølgelig betyder, dels at den til rådighed værende arbejdskraft har været reduceret, dels at arbejdsbyrderne på de allerede ansattes skuldre er blevet forøget.

I institutlederberetningerne i de sidste par år har det herudover været forudset, at resultatet af fakultetets dårlige ressourcemæssige situation ville slå igennem på publikationsvirksomheden på et eller andet tidspunkt, evt. et år eller to senere end forventet, da der altid er en vis forsinkelse i publikationsprocessen. Instituttets mål for forskningen i år 2000 var således beskedent. Målet var blot at forsøge at holde gang i de videnskabelige aktiviteter og at forsøge at undgå en decideret forskningsstagnation. Årsagen hertil var en forventning om, at den fulde effekt af de forringede arbejdsvilkår ville slå igennem i år 2000. Men der blev i 1999-beretningen gjort opmærksom på, at det ville være forbundet med vanskeligheder at opfylde også dette mål, da undervisning, udvikling og administration (som ofte er undernormerede i.f.t. det reelle tidsforbrug) lægger beslag på langt den overvejende del af medarbejdernes arbejdstid.

Da vi sidste år så tilbage på år 2000, måtte vi imidlertid konstatere, at ovennævnte mål var alt for beskedent. Forskningsindsatsen i 2000 var stort set på niveau med 1999, hvilket langt oversteg forventningerne, og det samme synes at gælde publikationsvirksomheden i 2001. Det er lykkedes at fortsætte forskningen inden for de hidtidige styrkeområder, at opbygge nye forskningsområder (defineret som led i opfølgningen på den eksterne forskningsevaluering) og publicere og formidle inden for disse, at arrangere store internationale konferencer og workshops, at deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og fakultetsinterne projekter, samtidig med at instituttets medarbejdere har medvirket særdeles aktivt i forbindelse med udviklingen af fakultetets uddannelser, specielt videreudvikingen af den nye BA-uddannelse og BA i IT + ENG og udviklingen af en ny kandidatuddannelse, en masteruddannelse i fremmedsprogpædagogik og en diplomuddannelse i kommunikation.

At dette er lykkedes i den nuværende situation igen i år, skyldes uden tvivl dels en meget stor arbejdsindsats, der går langt ud over forpligtelsen, dels det store engagement, som præger instituttets medarbejdere. Der er heldigvis mange ildsjæle på Institut for Engelsk. Men på instituttet er vi efterhånden bekymrede over de pressede arbejdsvilkår og det meget store arbejdspres, som instituttets medarbejdere har haft i en årrække, og de symptomer på stress, udbrændthed o.lign., som følger i kølvandet på dette, og vi finder det væsentligt, at den styrkelse af fakultetets økonomi, som vi håber på i fremtiden, også vil blive brugt til forbedringer af arbejdsvilkårene. Instituttet hilser det i denne sammenhæng velkomment, at dekanen fra 1.1.2002 har besluttet at hæve den personlige pulje (som i en årrække p.g.a. økonomien var reduceret til 50 timer) til 100 timer igen.

Publikationslisten omfatter kun det, der er udkommet i 2001, og dækker både fortløbende og afsluttede projekter. Hvad angår emner, så viser listen en fortsættelse af tendensen fra 1999 og 2000, nemlig at instituttet er i færd med at orientere sig væk fra den snævrere forskning rettet mod translatørkompetencen mod et bredere spektrum af forskningsinteresser, der også omfatter områder som kommunikation, fremmedsprogspædagogik, sprogpolitik, samspillet mellem sprog og IT, etc..

Hvad angår typen af publikationer, så er billedet stort set som i 2000. Antallet af publikationer skrevet på engelsk, ligesom antallet af publikationer udkommet på internationale forlag eller i internationale tidskrifter, er fortsat betragtelig. Antallet af forskningsformidlende publikationer, herunder lærebøger og kompendier til brug i undervisningen, ligger også fortsat højt. Instituttet betragter også denne del af sin publikationsvirksomhed som vigtig og som et nødvendigt middel til at sikre, at de studerende præsenteres for tidssvarende og relevant undervisningsmateriale. I modsætning til 2000, hvor der figurerede 3 ph.d.-afhandlinger på publikationslisten, indgår der i 2001 imidlertid desværre ingen færdige afhandlinger. Instituttet forventer imidlertid, at der i 2002 vil foreligge afhandlinger, da 4 studerende (3 ph.d.-studerende og 1 kandidatstipendiat) afsluttede deres stipendieperiode i 2001.

For detaljer om aktiviteter inden for de enkelte områder henvises til afsnittet om forskningsområder ovenfor.