Beretning 2000: Statistikgruppen (ST)

Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Telefon: 3815 3515
Fax: 3815 3500
E-mail: ma.mes@cbs.dk
Forskningsmedarbejdere
Forskningstid
Professor:
.
Tue Tjur
34%
Lektorer:
.
Jens B. Christensen
25%
Gorm Gabrielsen
34%
Dorte Kronborg
34%
Hans Kurt Kvist
34%
Jens Overø
34%
Christian Haxholdt
34%
Ph.d.-studerende:
.
Connie Køhler Gudum (barselsorlov fra 06 aug.)
83%
Henriette Hallberg
-
Catherine Mørk (fra sep.)
83%

Forskningsmidler i mio kr.

Basismidler
kr. 1,630
Interne puljemidler
kr. 0,000
Externe midler
kr. 0,308
I alt
kr. 1,938

Historie

Statistikgruppen udgør en rest efter flere reorganiseringer af det faglige arbejde ved fakultetet. Institut for Teoretisk Statistik, oprettet i 1966, fusioneredes i 1995 med rester fra Institut for Datalogi og Systemvidenskab til Institut for Matematisk Erhvervsøkonomi og Statistik. I 1998 nedlagdes den matematisk erhvervsøkonomiske del, og de hertil knyttede medarbejdere overflyttedes til et nyoprettet Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi.

I. Forskning 2000

Forskningsmålsætning

Generel målsætning for instituttet
Inden for sine fagområder driver instituttet forskning, der primært udspringer af, eller relaterer sig til, problemkomplekser omkring drift af virksomheder.
Herunder holder instituttet sig ajour med den nyeste forskning, både generelt og i specifikke områder, inden for dets fagområder, således at denne viden kan formidles til andre, såvel på højskolen som uden for denne.
Undervisningsmæssigt tilstræber instituttet formidling af relevante faglige emner på et for de enkelte studier tilpasset højt niveau, der afspejler nyere synspunkter inden for de pågældende fagområder, og med stedse mere anvendelse af edb i undervisningen.

Succeskriterier

Direkte målelige kriterier er antal publikationer, antal ph.d.-studerende, kontakt, eksternt til erhvervsliv og andre højere læreanstalter, og internt til andre institutter, ph.d.-studerende ved andre institutter og specialestuderende. Mere vanskeligt definerbare størrelser er graden af fornyelse af de videnskabelige medarbejderes faglige kompetence, således som den opnås ved selvstændig forskning, tidsskriftlæsning, ophold ved andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, deltagelse i konferencer, intern diskussion, udarbejdelse af undervisningsmateriale osv. Inddragelse af nyere forskningsresultater i undervisningen, dennes relevans og kvalitet - der som bekendt også er svær at måle - er ligeledes vigtige succeskriterier.
Med hensyn til antallet af publikationer, af alle former, ligger dette på et niveau svarende til sidste år (19 publikationer svarende til 2,7 pr. VIP). Tendensen imod en øget fokusering på områder inden for management science/erhvervsøkonomi er fortsat fra sidste år. Tillige bemærkes, at en række af disse publikationer er sket i samarbejde med lærere fra andre institutter. I beretningsåret hovedsageligt fra Afsætningsøkonomi og Operations Management.
I beretningsåret har Christian Haxholdt haft orlov i en periode, for, efter anmodning fra Revisionsfirmaet Arthur Andersen, at opbygge en gruppe af medarbejdere, der skal arbejde med metoder og principper fra business dynamics. Dette område er genstand for stigende interesse, såvel inden for den formelle, mere matematiske del af management science, som fra erhvervslivets side. Henvendelsen fra Arthur Andersen må ses som et direkte udslag af Christian Haxholdts forskning og undervisning på MØK-studiet inden for området.
I beretningsåret har gruppen fået en ph.d.-studerende i samarbejde med Forum for Reklameforskning. Projektet omhandler måling af tv-reklamers effekt, som ved anvendelse af nyere statistiske metoder analyseres på baggrund af et stort datamateriale, som er stillet til rådighed af Forum for Reklameforskning.
Generelt har vi også oplevet en stigende grad af henvendelser om rådgivning/vejledning af ph.d.-studerene, hvis projekt involverer empiriske undersøgelser.

Forskningsområder

Statistik

Basalt set handler statistik om at drage konklusioner og - i sidste ende - tage beslutninger på grundlag af data, der er behæftet med usikkerhed.
Et ikke uvæsentligt delaspekt, som følger af ovenstående, er studiet af effektive metoder til indsamling af de data, der indgår i beslutningsgrundlaget.
Denne brede definition viser klart, at statistik ikke er knyttet til noget bestemt anvendelsesområde. Når fagets principper og metoder bringes i anvendelse over for erhvervsøkonomiske problemstillinger, kunne man, skematisk, opfatte drift af virksomheder som involverende bl.a. planlægning, styring, koordinering og kontrol af samspillende processer, hvoraf nogle kan være eksterne, fx udspringende af forhold i det omgivende samfund, mens andre er interne. Denne styring af processer kan sigte mod opnåelse af mere eller mindre velspecificerede "mål", undertiden formulerede som kvalitetskrav til et "produkt".
Standardmetoden, når statistik bringes i anvendelse over for sådanne problemkomplekser, er at opstille en model for "processen". Dette vil ofte indebære en deterministisk beskrivelse af processen med "parametre", der styrer processen, og en stokastisk del, der giver mulighed for at fortolke data som værende frembragte af den deterministiske model, men forstyrret af tilfældige fejl. Ved hjælp af forskellige principper og teorier, hvis bonitet studeres i den teoretiske statistik, forsøger statistikeren så at drage konklusioner om modellens parametre.
Klassiske anvendelsesområder inden for erhvervsøkonomi, som instituttet især har sigtet mod, er inden for kvalitetsstyring, markedsanalyse, regnskabsanalyse, investering og finansiel planlægning, prognoseudvikling, kø- og lagerteori etc.
Hovedparten af gruppens medlemmer arbejder inden for dette felt.
Mindre klassiske områder, som gruppen har taget op, falder inden for management science/operations management. I dette område, "business dynamics", opstilles dynamiske modeller for processen, idet dennes dynamik modelleres med ("sædvanlige"/stokastiske) differentialligninger. Inden for dette felt arbejder især Christian Haxholdt og de 2 ph.d.-studerende Connie Køhler Gudum og Henriette Hallberg.

Last updated by Anders Krag 27/01/2005