Julius Thomsens Plads 10, 5. sal
1925 Frederiksberg C
Telefon: 38 15 26 26
Fax: 38 15 26 10
E-mail: fp.jur@cbs.dk

Instituttets historie går tilbage til 1952, hvor det blev grundlagt som Erhvervsretligt Institut. Herfra udsprang i 1967 Institut for Europæisk Markedsret. I 1968 blev revision placeret på instituttet, som i 1979 skiftede navn til Institut for Erhvervsret og Revision. I 1988 etableredes i tilknytning til Institut for Regnskabsvæsen og Økonomistyring et Center for Revision, som med udgangen af 1990 blev en del af Institut for Regnskabsvæsen, Økonomistyring og Revision. Samtidig blev de to juridiske institutter sammenlagt til ét under navnet Juridisk Institut.

Det er Juridisk Instituts målsætning at fastholde og videreudvikle forskningen på et højt niveau gennem VIP'ernes publicering af forskningsarbejder, der er blandt de bedste nationalt og internationalt.

Til støtte dels for HHK's undervisning, dels for samfundet generelt tilstræber instituttet at udvikle forskningskompetence i forhold til hele erhvervsjuraen, dvs den del af retssystemet, der vedrører problemer af relevans for erhvervslivets aktører (virksomheder, arbejdstagere, forbrugere, interesseorganisationer, myndigheder, m.fl.).

Endvidere ser Juridisk Institut det som sin opgave at sikre sammenhæng mellem forskning, undervisning og anden formidling. Instituttet tilstræber, at al juridisk undervisning ved HHK udbydes af Juridisk Institut, der er det eneste institut ved HHK, der kan sikre den juridiske undervisnings forskningsbasering. Instituttet tilstræber også at sikre, at der sker en løbende rekruttering og i øvrigt en passende tilførsel af ressourcer af materiel og immateriel art.

Instituttets primære kriterier for, om forskningsindsatsen er tilfredsstillende, er opnåelse af akademiske grader, ekstern publicering og deltagelse i nationale og internationale forskningsnetværk. Disse kriterier skal forstås i lyset af den juridiske fagtradition og det dertil knyttede publicerings- og meriteringssystem, der adskiller sig væsentligt fra den økonomiske videnskabstradition.

Bøger er vigtigere end tidsskriftartikler i det juridiske publiceringssystem, hvilket har konsekvenser for, hvad man kan forvente af forskere på forskellige stillingsniveauer. Det må i den sammenhæng bemærkes, at lærebogsproduktion udgør en væsentlig del af juridisk forskning, idet meget lærebogsstof nødvendigvis må være resultat af en egentlig forskningsindsats. Det juridiske fagområde er i en særlig situation med hensyn til behovet for lærebogsproduktion, idet der ikke kan anvendes udenlandske bøger i nær samme omfang som inden for andre samfundsvidenskaber, fx økonomi.

Tidsskriftartikler tæller også positivt. De prestigemæssigt førende juridiske tidsskrifter, såvel i Danmark som i udlandet, benytter imidlertid ikke eksterne, anonyme refereeordninger. Artikler antages af redaktionen ud fra en helhedsvurdering, hvor redaktøren har kendskab til forfatterens stilling og anseelse i det faglige miljø ved udøvelsen af skønnet over, om en artikel skal optages. Det samme gælder juridiske antologier. Konferencepapers, der ikke bliver til andet end konferenceindlæg, tillægges traditionelt mindre vægt i det juridiske publiceringssystem. Væsentlige bidrag vil normalt blive publiceret, enten som tidsskriftartikel eller som bidrag til en bog.

Det er et afgørende princip i de fleste juridiske forskningsmiljøer, at forskningen hovedsageligt baseres på den enkelte forskers frie valg af forskningsopgaver. Denne frihed er en grundlæggende forudsætning for det incitament og den kreativitet som betinger kvalitetsforskning. Forskningen ved Juridisk Institut er i overensstemmelse hermed i høj grad individbaseret.

Jura er også bundet til sproget i det retssystem, det handler om. Publicering i et andet sprogområdes tidsskrifter, fx om dansk ret i franske, tyske eller engelske tidsskrifter, kan derfor ikke generelt anses for at være tegn på et specielt højt kvalitetsniveau. EU retskilder eksisterer på 11 autentiske sprog, heriblandt dansk.

På grund af de foran nævnte forskelle mellem jura og økonomi er det af økonomer hyppigt anvendte succeskriterium: "publicering i internationale tidsskrifter, refereed antologier og proceedings", jf nedenfor om udviklingskontrakten, ikke særligt meningsfuldt som kriterium for juridisk forsknings kvalitet. Til gengæld benyttes bog- og afhandlingspublicering, herunder erhvervelse af akademiske grader, ikke blot phd-graden men også doktorgraden, i høj grad som kvalitetsstempel i det juridiske forskersamfund. Der lægges stor vægt på offentlighed om kvalifikationsgrundlaget.

Når det drejer sig om erhvervsjura generelt har instituttet en styrkeposition, nationalt og internationalt. Denne søges fastholdt og udbygget. Det forudsætter bl.a. forankring i en række særlige forskningsområder, inden for hvilke mindre grupper af medarbejdere har en særlig kompetence.

Det er en konsekvens af instituttets forskningsprofil, at europæisk integrationsret er et centralt område for instituttet og for samtlige dets medarbejdere. Europæisk integrationsret beskæftiger sig med de regler, som via EU, EØS osv. binder Europa sammen og danner grundlag for et fælles, indre marked. Instituttet er i kraft af sin position på området understøttet ved international publicering, internationale symposier og seminarer samt netværksarbejde, et af de førende centre for europæisk integrationsret i Norden, hvilket bl.a. reflekteres af, at instituttets medarbejdere har deltaget i bedømmelsesarbejde i udlandet vedrørende professorater og disputatser.

I begyndelsen af 1990'erne var instituttets primære styrkeområder: Kreditret, Arbejdsret, Konkurrenceret og Kontraktret. Instituttets forskningsmæssige styrkeposition på disse områder var skabt af et beskedent antal medarbejdere. I de seneste år har der været en god tilgang af unge og yngre forskere. I takt med denne udvikling er instituttets forskningsprogram i stigende grad blevet bredtfavnende med inddragelse også af andre emner, fx samspil mellem jura og økonomi, selskabsret, markedsret, immaterialret, miljøret, international ret, skatteret, IT-ret, m.m.

Et langt stykke vej er der metodefællesskab mellem Juridisk Instituts medarbejdere, således at alle deltager i udviklingen af en erhvervsjuridisk metode, der er kendetegnet ved en integreret national og international, navnlig europæisk, synsvinkel og afgrænsning; en funktionel faglig tilgang og i en række tilfælde tillige en integreret juridisk og økonomisk synsvinkel, hvor økonomiens juridiske og juraens økonomiske dimensioner søges udforsket.

Instituttets forskningsprofil er således afstemt med fakultetets og HHK's overordnede erhvervsvidenskabelige formål og i øvrigt indrettet således, at juraen kan dyrkes i et udviklende samspil med fakultetets og HHK's øvrige aktiviteter.

Klik for at se Juridisk Instituts 2000-publikationer i Handelshøjskolens forskningsdatabase, Research@CBS.

Som nævnt er produktion af publikationer, der fører til akademiske grader, et af instituttets succeskriterier.

I beretningsperioden er tre phd-studieforløb udløbet. To har resulteret i phd-afhandlinger, mens det på beretningstidspunktet er uafklaret hvad det tredje resulterer i.

Konsulent, phd Helen Holdt forsvarede i januar 2000 afhandlingen Aktiehandel og informationst-eknologi i EU: Udfordringer for nationale tilsynsmyndigheder, Kbhvn 1999 for phd-graden ved Handelshøjskolen i København.

Forskningsadjunkt, cand. merc. jur. Christina Tvarnø indleverede i oktober 2000 afhandlingen "Skattemæssigt underskud i selskaber i EU - En komparativ retsøkonomisk analyse". Den er publiceret på Jurist- og Økonomforbundets Forlag i februar 2001 og vil blive forsvaret for phd-graden ved Handelshøjskolen i København den 15.3.2001.

Professor, dr.jur. Niels Winther-Sørensen, der pr 15.9.2000 tiltrådte som professor ved instituttet, forsvarede i juni 2000 afhandlingen Beskatning af international erhvervsindkomst - Indkomstopgørelsen for et fast driftssted, Kbhvn 2000 for den juridiske doktorgrad ved Århus Universitet.

Professor, dr.jur. Ruth Nielsen udnævntes i maj 2000 til æresdoktor ved det juridiske fakultet ved Lunds Universitet som anerkendelse af hendes forfatterskab.

De i forskningsdatabasen registrerede publikationer for år 2000 omfatter 1 afhandling, 21 bøger (heraf 3 fremmedsprogede), 73 artikler i tidsskrifter eller bøger, og 14 eksempler på anden forskningsformidling. Juridisk Institut lægger som nævnt særlig vægt på bogproduktion. For så vidt angår juridiske tidsskrifter kan der ikke opstilles en egentlig rangorden. Som eksempler på generelle juridiske tidsskrifter, der nyder bred anerkendelse, kan nævnes: Ugeskrift for Retsvæsen, Juristen og TFR (Tidskrift for Retsvitenskab). På specialområder, fx selskabsret, skatteret og EU-ret, findes specialtidsskrifter. Det danske (og nordiske) sprogområde er så lille, at der ofte ikke er mere end et specialtidsskrift pr område, således at en opdeling i A og B journals bliver meningsløs.

Kvantitativt er instituttets produktion ganske omfattende. Den er ujævnt fordelt på personer, hvilket hænger sammen med, at de fleste er i gang med større værker, hvis produktion kræver flere års arbejde, hvilket kan give anledning til en lav publiceringsprofil i en periode, selv om forskningsindsatsen er kvalitativt tilfredsstillende.

Sammenfattende er det min opfattelse, at instituttets publiceringsvirksomhed samlet set må vurderes som tilfredsstillende i såvel kvantitativ som kvalitativ henseende bedømt i forhold til de succeskriterier, der er redegjort for tidligere.