Beretning 2000: Institut for Regnskab og Revision (RR)
Institutbestyrelse
|
Institutleder:
|
Carsten Krogholt Hansen
|
|
Stedfortræder:
|
Carsten Rohde
|
|
Øvrige medlemmer:
|
Anne Loft og Jane Meyer Jespersen
|
|
Forskningsmedarbejdere
|
Forskningstid
|
|
Professorer:
|
.
|
|
Jens Oluf Elling
|
34%
|
|
Anne Loft
|
34%
|
|
Lektorer:
|
.
|
|
Michael Andersen
|
34%
|
|
Carsten Krogholt Hansen
|
34%
|
|
Erik Hansen
|
34%
|
|
Vagn Thorsgaard Jacobsen
|
5%
|
|
Henning Kirkegaard
|
34%
|
|
Ulrik Gorm Møller
|
34%
|
|
Thomas Plenborg (fra 14 mar)
|
34%
|
|
Flemming Rasmussen
|
34%
|
|
Carsten Rohde
|
34%
|
|
Ole Sørensen
|
34%
|
|
Adjunkter:
|
.
|
|
Thomas Plenborg (til 13 mar)
|
50%
|
|
Kim Klarskov Jeppesen
|
50%
|
|
Peter Birkholm Laursen
|
50%
|
|
Dan Otzen (fra okt)
|
50%
|
|
Christian Vriborg Petersen (fra dec)
|
50%
|
|
Forskningsadjunkter:
|
.
|
|
Dan Otzen (til sep)
|
67%
|
|
Christian Vriborg Petersen (til nov)
|
100%
|
|
Forskningsassistent:
|
.
|
|
Tonny Thrane (fra sep)
|
100%
|
|
Ph.d.-studerende:
|
.
|
|
Jesper Banghøj (fra maj)
|
83%
|
|
Peter Birkholm Laursen
|
-
|
|
Peter Malmkjær (til feb)
|
0%
|
|
Carsten Mejer
|
83%
|
|
Tonny Thrane (til aug)
|
83%
|
|
Caroline Aggestam (fra nov)
|
83%
|
Forskningsmidler i mio kr.
|
Basismidler
|
kr. 3,598
|
|
Interne puljemidler
|
kr. 0,300
|
|
Externe midler
|
kr. 0,298
|
|
I alt
|
kr. 4,196
|
Historie
Instituttet blev oprettet i 1932 under navnet Regnskabslaboratoriet. Fra oprindeligt udelukkende at have beskæftiget sig med forskning inden for eksternt regnskab har instituttet gradvist udvidet sit forskningsfelt, således at det i dag driver forskning inden for virksomhedens økonomiske styring, eksternt regnskab og revision med revision som det sidst tilkomne forskningsfelt i 1992. Det gamle navn 'Regnskabslaboratoriet' med klare associationer til de eksakte videnskaber er på tilsvarende vis blevet tilpasset og udvidet, og forskningsområdet er i dag centralt forankret blandt samfundsvidenskaberne.
I. Forskning 2000
Forskningsmålsætning
En række forskellige teorier bidrager med elementer til forklaring af udviklingen inden for instituttets tre fagområder, spændende fra den økonomiske teori og de heraf afledte agentteoretiske og informationsteoretiske indgange over institutionel teori og virksomhedsledelsesteorier samt sociologiske og politologiske teorier om menneskers og organisationers adfærd.
Det er instituttets overordnede målsætning at udvikle og fastholde de valgte profiler, således at instituttet som helhed fremtræder som et naturligt nationalt centrum for forskningen inden for de tre fagområder, hvilket kommer til udtryk således:
- National publicering og formidling
Det er instituttets målsætning, at der bør foretages en afbalancering mellem international og national publicering, hvor sidstnævnte bør have høj prioritet. Instituttet ønsker således via artikler, lærebøger, udvalgsarbejde mv. at præge den faglige debat i Danmark ved at formidle såvel international som egen forskning i en dansk kontekst. - International publicering og forskningssamarbejde
Gennem publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter, antologier mv. ønsker instituttet at fremstå som en anerkendt forskningsinstitution indenfor økonomistyring, eksternt regnskab og revision. Herudover ønsker instituttet at konsolidere og udvikle sin kompetence til et niveau, som gør instituttet til en synlig og interessant samarbejdspartner i international sammenhæng.
Succeskriterier
Instituttet søger såvel kvantitativt som kvalitativt at måle sin succes på graden af målopfyldelse i forhold til de indsatte forskningsressourcer. Instituttet har igennem de senere år foretaget en øget satsning på international publicering og forskningssamarbejde. Det er velkendt, at en sådan satsning er ekstremt tidskrævende. Denne langsigtede satsning vil dog blive fortsat og søgt styrket. Det må åbent erkendes, at afkastet af en sådan investering kun kan måles over en årrække. Publiceringsomfanget i det enkelte år giver kun et mere eller mindre tilfældigt billede af resultaterne af dette arbejde. Det er imidlertid fortsat instituttets tradition og forskningspolitik også at ville spille en betydningsfuld rolle i det "danske (skandinaviske) rum" med henblik på fra teoretisk hold fremme dialogen med praksis med henblik på at påvirke dansk regnskabs- og økonomistyringspraksis, regnskabslovgivning, udstedelse af nye regnskabs- og revisionsvejledninger mv. Denne afvejning af international kontra international indsats er i sagens natur ikke nem og tilstræbes foretaget for instituttets medarbejdere som helhed, hvilket betyder, at den enkelte medarbejder ikke nødvendigvis er lige synlig på såvel den internationale som nationale scene.
Evnen til at tiltrække forskere til nye projekter herunder evnen til at sikre et glidende generationsskifte for allerede eksisterende områder er ligeledes et succeskriterium. Fremtidssikringen af instituttets forskning forudsætter en løbende tilgang af nye ph.d.-studerende, idet instituttets erfaringer med forsøg på international og HHK-ekstern rekruttering ikke har været de bedste. Som følge af et omfattende generationsskifte inden for de næste ti år, har instituttets rekrutteringspolitik derfor høj prioritet.
Fremmedfinansing af forskningsprojekter vil i stigende grad blive taget i anvendelse som succeskriterium. Heri ligger ikke alene en erkendelse af udsigterne for det fremtidige omfang af offentligt finansieret forskning. Den omstændighed at eksterne opdraggivere via ekstern finansiering af konkrete projekter (og personer) er villige til at indgå et forpligtende samarbejde på forskningsfronten, kan i sig selv være en indikation for, hvorledes instituttets forsknings- og formidlingsaktivitet bedømmes i henseende til erhvervs- og samfundsrelevans og -nytte.
Det er i instituttets tradition, at sikring af koblingen af forskning og undervisning nyder stor opmærksomhed. Det har således historisk set været et implicit succeskriterium for instituttets forskningsindsats, at denne på en handelshøjskole ikke vurderes uafhængigt af evnen til "at pløje" ny forskning ind i undervisningen. Der således tale om en glidende overgang mellem forskning og undervisning, som det er vanskeligt at formulere operationelle succesmål for.
Målopfyldelse 2000
Den nationale publicering og forskningsformidling og bredden heri lever op til instituttets målsætning herom. Den samlede realiserede internationale publicering er lighed med publiceringsomfanget i 1999 beskeden . Der er også i 2000 investeret ganske betydelige forskningsressourcer i projekter med henblik på international publicering. Det kan med sikkerhed siges, at det internationale publiceringsomfang i 2001 står foran et vendepunkt i henseende til såvel bredde som dybde.
Instituttet har haft alvorlige rekrutteringsproblemer. Dette gælder såvel yngre forskere som seniorforskere. For de yngre forskeres vedkommende er ikke mindst konkurrencen til det private erhvervsliv af stor betydning, hvilket ikke forventes at ændre sig markant fremover. Imidlertid har rekrutteringsindsats imod næsten færdige kandidater, der tilbydes husly og opgaver på instituttet, båret frugt kombineret med, at instituttets netværk og kontakt til relevante udenlandske forskningsmiljøer er aktiveret både på vejledningsfronten og i relation til de ph.d.-studerendes ophold ved udenlandske læreanstalter som et led i projektforløbet. Resultaterne af denne indsats viser sig nu og der er derfor lys forude på rekrutteringsfronten.
Der er ved instituttet afsluttet to ph.d.-forløb i 2000. Peter Birkholm Lauersen har forsvaret sin afhandling "En komparativ analyse af udviklingen i international revisoregulering med hensyn til intern kontrol og IT-revision", ligesom Otto Jensen har forsvaret sin afhandling "Revisonens formål og genstand i reguleringshistorisk og reguleringsteoretisk perspektiv" . For en del af instituttets øvrige ph.d.-studerende gør det sig imidlertid stadigvæk gældende at de ikke er i stand til at færdiggøre deres arbejde inden for den stipulerede tidsramme. Vi arbejder til stadighed på at mindske disse tidsoverskridelser men tager efterretning, at det i de fleste tilfælde er urealistisk af forvente at tidsrammen overholdes givet at den ph.d.-studerende i projektforløbet skal tage en række kurser, præstere en undervisningsindsats eller lignende. I år 2001 forventes indleveret to ph.d.-afhandlinger omhandlende henholdsvis immaterielle anlægsaktiver og økonomistyring og nyere produktionsteknologi.
Et ph.d.-forløb med sigte på globaliseringsprocessen inden for revisorregulering er igangsat i år 2000 (Caroline Aggerstam). Herudover er der igangsat et ph.d.-projekt omkring regnskabsinformation i aflønningskontrakter (Jesper Banghøj).
Instituttet råder p.t. over tre ledige VIP-stillinger. To adjunkturer er besat i 2000 med henholdsvis Dan Otzen i økonomistyring og Christian Petersen i eksternt regnskab. Et lektorat i eksternt regnskab er besat med Thomas Plenborg.
Forskningsmidlerne fra ledige VIP-stillinger har med succes bl.a. været anvendt til nødvendige "tiltrækningsinstrumenter" over for potentielle og kvalificerede ph.d.-studerende via kortvarige projektansættelser. Men da instituttets rekrutteringsgrundlag til videnskabelige stillinger erfaringsmæssigt næsten udelukkende består af egne ph.d.-ere, stilles der krav om en fortsat stabil tilgang af ph.d.-studerende med henblik på at løse det foregående generationsskifte. Dette er efter instituttets opfattelse i god gænge.
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd finansierer Caroline Aggerstams ph.d.-projekt. Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Studie- og Understøttelsesfond finansierer halvdelen af Carsten Mejers ph.d.-projekt i strategisk økonomistyring.
Forskningsområder
Virksomhedens økonomistyring
Virksomhedens økonomistyring beskæftiger sig med problemkredse vedrørende udvikling og anvendelse af registrerings- og styresystemer i forskellige virksomhedstyper, herunder måle- og støjproblemer i forbindelse med registrering og brug af finansielle og ikke finansielle nøgletal. Instituttets forskning indenfor virksomhedens økonomistyring kan opdeles i følgende tre områder:
- Økonomistyring og virksomhedsformer.
Inden for dette område skal fremhæves to igangværende projekter, som beskæftiger sig de registrerings- og styringsmæssige problemer og muligheder, der er forbundet med økonomisk styring i virksomheder, der anvender JIT og Lean Production og servicevirksomheder. Begge projekteter står umiddelbart foran deres afslutning. - Innovative økonomistyringsidéer og metoder
Koblingen mellem traditionel strategisk planlægning og økonomistyring er historisk set et relativt uopdyrket felt på instituttet. Der er derfor igangsat et længerevarende projekt, som skal kulegrave denne problemstilling. Inden for dette felt er et mindre omfattende projekt om de begrebs- og metodemæssige forskelle og ligheder mellem benchmarking (ikke finansielle nøgletal) og økonomistyring afsluttet i 2000. - IT-baserede ledelsesinformationssystemer.
Et projekt omfattende afdækning og muligheder ved anvendelse af IT-baserede ledelsesinformayionssystemer med særligt sigte på servicevirksomheder er fortsat i 2000. Projektet afsluttes ultimo 2001. Det samme gælder projektet om anvendelse af neurale netværk ved omkostningsestimation i produkters designfase
Bemanding: Michael Andersen, Erik Hansen, Henning Kirkegaard, Ulrik G. Møller, Flemming Rasmussen, Carsten Rohde, ph.d.-studerende Carsten Meyer, ph.d.-studerende Dan Otzen, ph.d.-studerende Tonny Thrane.
Eksternt regnskab
Inden for eksternt regnskab beskæftiger instituttet sig med teorier, modeller og metoder vedrørende virksomhedernes eksterne regnskabsrapportering, regnskabsbrugeres og finansielle markeders anvendelse af regnskabsinformation, national og international regnskabsregulering samt regnskabspraksis. Instituttets forskning i eksternt regnskab kan opdeles i følgende tre områder:
- En væsentlig del af instituttets regnskabsforskning er koncentreret om teoretisk videreudvikling af nye modeller, begreber, rapporteringsformer mv. inden for eksternt regnskab. Blandt resultaterne inden for dette felt skal det fremhæves, at forslaget til ny årsregnskabslov, som er Erhvervsministeriets største lovkompleks, er blevet færdigbehandlet i Regnskabsrådets regi og sendt til behandling i Folketinget. Instituttet har som eneste repræsentant for de højere læreanstalter spillet en central rolle i det lovforberedende arbejde, og får derigennem stor indflydelse på dansk regnskabspraksis i de kommende år. Instituttets bidrag, som især er koncentreret om lovforslagets teoretiske afsnit, er blevet publiceret
- (2) På regnskabsbrugerside er instituttets forskning især præget af regnskabsdatabasen, Account Datas, muligheder for at gennemføre aktiemarkedsbaseret regnskabsforskning (MBAR). Empiriske studier af regnskabsmæssige resultatbegrebers og børsprospekters betydning for prisdannelsen på det danske aktiemarked, virksomhedslederes motiver for valg af regnskabsmetoder målt via markedsreaktioner er eksempler på instituttets forskning på dette område. Her skal fremhæves to igangværende projekter. Projektet omhandlende danske børsprospekters informationsværdi herunder ledelsens frivillige annoncering af forventede overskud (earnings forecast) står ved udgangen af 2000 foran sin afslutning. Resultaterne publiceres internationalt i 2001. Et andet igangværende projekt omhandlende Shareholder Value og Value Reporting, som ligeledes er igangsat i 1999, er i 2000 formaliseret i et egentligt netværsksamarbejde med PWC London. Der deltager forskere fra såvel financial som international accounting. Instituttet forventer på basis af tilkendegivelser fra det nationale og internationale erhvervsliv at en fortsat ekspansion inden for forskningsfelt kan ske via ekstern finansiering.
- (3) Analytisk deskriptive studier af dansk regnskabspraksis, hovedsageligt regnskabspraksis i de børsnoterede virksomheder samt dansk og international regnskabsregulering. Account Datas systematiske registreringer af regnskabspraksis åbner her store forskningsmæssige muligheder, såvel nationalt som i netværksdeltagelse med andre lande. Instituttet deltager i næsten alle centrale forskningsbaserede projekter, som på et analytisk deskriptivt grundlag sætter fokus på EU-landenes og andre landes regnskabsregulering og -praksis.Her skal fremhæves instituttets deltagelse i netværkssamarbejdet "Transnational Accounting" med bidragydere fra 19 lande verden over. Resultaterne herfra publiceres i 2001.
Bemanding: Jens Oluf Elling, Carsten Krogholt Hansen, Thomas Plenborg, Ole Sørensen, ph.d.-studerende Christian Petersen, ph.d.-studerende Jesper Banghøj.
Revision
Forskningen i revision omfatter de forskellige aspekter i forbindelse med revisionens rolle i samfundet; i særdeleshed (1) revisorregulering, (2) ændringerne indenfor revisorprofessionen og (3) revisorernes rolle i forbindelse med corporate governance, især ved evaluering af intern kontrol. De anvendte forskningsmetoder er hovedsageligt kvalitative.
Indenfor (1) revisorregulering:
a) I løbet af året blev projektet "En analyse af danske revisionsvejledningers udvikling i perioden 1970-1999 baseret på "actor-network" teori afsluttet, og et paper er under review for publikation.
b) Projektet der analyser relationen mellem staten og revisorprofessionen i Danmark fortsætter fra sidste år. Der blev lavet et paper der er nu skal redigeres efter reviewers kommentarer, og der nu undersøges relationen igennem en case studium af indføring af EUs 8. direktiv om revisors kvalifikationer i Danmark i perioden 1984 til 2000. Dette ny del af projektet også relatere sig til c) herunder.
c) Undersøgelse af globaliseringsprocessen indenfor revisorregulering. Der er et ph.d.-projekt med henblik på at gennemføre en analyse af globalisering af revisoruddannelsen igennem aktiviteter igangsat af institutioner som International Federation of Accountants, EU, UN, WTO osv. Der arbejdes på at få penge til et projekt der undersøger internationale reguleringsprocesser i samarbejde med Manchester University, og der er også søgt nogle midler i tilkyntning til COS's 'Language of Governance' netværk fra initiativet omkring netværk's samfundet.
d) Et projekt om regulering af revisors uafhængighed er startet i 2000 i samarbejde med en forsker fra Syddansk Universitet.
Analyse af (2) udviklingen i revisorprofessionen: Dette område består i udvikling og anvendelse af professionsteori til at analysere ændringen af professionen, hvor de store virksomheder bliver multidisciplinære service virksomheder, som opererer globalt og langt fra den traditionelle revisions arbejdsområder. Tre projekter er undervejs:
a) Et projekt hvor der indgik et studie af repræsentationen af revisorprofessionen i officielle statistikker i samarbejde med Manchester University blev afsluttes. Der arbejdes stadig med at få en artikel udgivet om emnet.
b) Et projekt om udvikling af en postmoderne professionsteori. Dette projekt har hidtil resulteret i en enkelt artikel om postmoderne regnskaber, som er accepteret til publikation. Der arbejdes videre med projektet.
c) Kvinder i revisorbranchen. Der er arbejdet på to papers i dette område, og et er nu accepteret for publikation. Der arbejdes videre i området.
Revisorernes rolle i forbindelse med corporate governance (3).
a) Et projekt er i gang som fokuserer på revisors rolle i forbindelse med evalueringen af intern kontrol.
b) Ændrede former for governance: Nye muligheder for revisorprofessionen
c) "Value Reporting" og "Reputation Assurance".
Bemanding: Anne Loft; Kim Klarskov Jeppesen, Peter Birkholm Laursen, ph.d.-studerende Caroline Aggestam (fra nov. 2000).
II. Publikationer 2000
Klik for at se Regnskab og Revisions 2000-publikationer i Handelshøjskolens forskningsdatabase, Research@CBS.
Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden 2000
Se afsnittet "Målopfyldelse" ovenfor.
Last updated by Anders Krag 27/01/2005
