Beretning 2000: Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Institutbestyrelse
|
Institutleder:
|
Jan Mouritsen
|
|
Øvrige medlemmer:
|
Britta Gammelgaard, Lars Thorlund-Petersen og Britta Thomsen
|
|
Forskningsmedarbejdere
|
Forskningstid
|
|
Professor:
|
.
|
|
Jan Mouritsen
|
34%
|
|
Lars Thorlund-Petersen
|
34%
|
|
Forskningsprofessor:
|
.
|
|
Preben Melander (CVL)
|
51%
|
|
Tage Skjøtt-Larsen (fra okt)
|
51%
|
|
Gæsteprofessorer:
|
.
|
|
Prabir Bagchi
|
100%
|
|
Bøje Larsen (CVL)
|
100%
|
|
Lektorer:
|
.
|
|
Eric Bentzen
|
34%
|
|
John Christensen (frikøbt 230 AT i foråret)
|
34%
|
|
Poul Erik Christiansen
|
34%
|
|
Britta Gammelgaard
|
34%
|
|
Stig Hartmann
|
34%
|
|
Ove Hedegaard
|
9%
|
|
Jens Leth Hougaard (orlov fra sep)
|
34%
|
|
Jørgen Meyer
|
34%
|
|
Peter Neergaard
|
34%
|
|
Peter Skærbæk
|
34%
|
|
Jens Aaris Thisted
|
34%
|
|
Lektorvikar:
|
.
|
|
Bo Vincents (til maj)
|
51%
|
|
Forskningslektor:
|
.
|
|
Stig Hartmann (fra 15 aug til sep)
|
100%
|
|
Adjunkt:
|
.
|
|
Ivar Friis (fra jul)
|
50%
|
|
Herbert Kozab (orlov fra 12. til 25. okt)
|
50%
|
|
Tamas Vamosi
|
50%
|
|
Forskningsadjunkter:
|
.
|
|
Ivar Friis (til jun)
|
54%
|
|
Tord Häversjö (fra apr til jul.) (CVL)
|
31%
|
|
Forskningsassistenter:
|
.
|
|
John Christopher Adams (fra 17. jan)
|
100%
|
|
Mette Andersen (fra 16. aug)
|
100%
|
|
Christa Breum Amhøj (fra apr)
|
100%
|
|
Karoline Bormose (fra apr)
|
100%
|
|
Jens Kristian Elkjær-Larsen (CVL)
|
100%
|
|
Martin Grieger (maj, jun og aug)
|
100%
|
|
Gry Annika Jensen (fra 17. jan )
|
100%
|
|
Henrik Mørch (okt og nov)
|
100%
|
|
Sof Thrane (fsep, okt og nov)
|
100%
|
|
Ph.d.-studerende:
|
.
|
|
John Eli Andersson (CVL)
|
83%
|
|
Niels Deckow (CVL)
|
83%
|
|
Martin Grieger (fra sep)
|
83%
|
|
Arni Halldorsson
|
83%
|
|
Allan Hansen
|
83%
|
|
Carsten Ørts Hansen (fra sep) (CVL)
|
-
|
|
Tord Häversjö (CVL)
|
-
|
|
Helle Hedegaard Hein (CVL)
|
-
|
|
Signe Jarlov (CVL)
|
-
|
|
Anni Bekke Kjær
|
83%
|
|
Anette Frey Larsen (fra okt) (CVL)
|
-
|
|
Heine Thorsgaard Larsen
|
83%
|
|
Joar Nyborg (orlov fra 25. sep)
|
-
|
|
Jens Kristian Elkjær-Larsen (CVL)
|
-
|
Forskningsmidler i mio kr.
|
Basismidler
|
kr. 5,179
|
|
Interne puljemidler
|
kr. 0,428
|
|
Externe midler
|
kr. 4,144
|
|
I alt
|
kr. 9,751
|
Historie
Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) blev oprette pr 1. maj 1998. For at styrke forskning og undervisning i produktionsrelaterede erhvervsøkonomiske emner og for på sigt at udvikle en 'ny erhvervsøkonomi' dannedes på basis af tre faglige ben, der hver især har en selvstændig profil, som bidrager til erhvervsøkonomi, et nyt institut. Disse tre faglige ben er matematisk erhvervsøkonomi, logistik og økonomistyring.
PEØ's særlige operations management profil er ikke helt udviklet. Ved at benævne den OM i cirkulation peger vi på flere ting. For det første skal operations management cirkuleres mellem instituttets tre ben. På basis heraf kommer der en OM toning af alle instituttets faglige udgangspunkter. For det andet skal PEØ-Vip'ere cirkuleres blandt OM folket herunder gennem konferencedeltagelse og samarbejde med traditionelle OM institutioner. For det tredje skal OM fagområdet selv cirkuleres til de andre faglige ben, som PEØ bygger på. Med OM i cirkulation lægges der vægt på, at OM begrebet er ved at blive opfundet på PEØ. Det bliver ikke en kalkering af den traditionelle OM disciplin, ikke mindst fordi PEØs historiske udgangspunkt teoretisk, empirisk og metodisk ikke er helt sammenfaldende med den traditionelle OM agenda. Der er mulighed for læring på tværs. Det skal PEØ deltage i - både med stor ydmyghed og selvbevidsthed.
I. Forskning 2000
Forskningsmålsætning og –resultater
Instituttets forskningsresultater er OK for 2000. Antallet af internationale publikationer er ikke øget, men der er ikke tale om nogle dramatiske udsving. Der er dog en vis tendens til, at de forslag til internationale publikationer, som diskuteres i øjeblikket, har større kvalitet, end de som er publiceret tidligere. Antallet af nationale artikler og bøger stiger, hvilket også er tilfældet for workingpapers/konferencepapirer/proceedings. Pipelinen for publikationer er intakt. Antallet af 'andre' publikationer er også steget, hvilket imidlertid ikke nødvendigvis er en fordel. For disse oplysninger gælder dog, at opgørelsesmetoden har ændret sig i 1998, hvorfor en sammenligning mellem 1999 og 2000 kan tillægges størst værdi.
Instituttets forskningsproduktion er i en positiv udvikling, og den forventes at kunne føres videre i 2001. Publiceringsmålsætningen er at både antallet af internationale submissions og antallet af publicerede artikler skal øges.
I løbet af 2000 har instituttet ikke fokuseret på at skabe store strukturelle ændringer, men derimod arbejdet på at konsolidere og færdiggøre en række forskningsaktiviteter, der bl.a. har skabt resultater omkring videnregnskaber, miljøledelse, og supply chain management. Flere af disse projekter føres videre med ny finansiering. Det skal også nævnes at CVL har forøget sine aktiviteter meget betragteligt, og at der i fremtiden vil komme flere PhD afhandlinger som output fra dets aktiviteter, fordi centret nu er ved at nå en alder, så det er muligt.
Med hensyn til instituttets målsætning om at samarbejde med de teknologiske miljøer, så er der indgået aftale om flere projekter, der medfinansieres fra Center for Industriel produktion, og der er ved at blive udarbejdet en samarbejdsaftale om instituttets indsats i forbindelse med Center for Logistik og Transport. Disse aftaler er endnu ikke helt klare.
Hertil kommer, at instituttet har arbejdet med sin forskningsprofil i relation til den kommende forskningsevaluering. Vi er ved at udvikle en egentlig selvevaluering, der peger på den udviklingsretning, som instituttet vil fokusere på.
PEØ er i rimelig gænge. Der er god kvalitet i de PhD studerende. Forskningsproduktionen er stigende. Der er stigende inflow af forskningsressourcer. På undervisningssiden er udviklingen lidt langsommere. Instituttet vil i 2001 gøre mere ud af at skabe en sammenhængende profil i forhold til uddannelserne.
Se desuden PEØ's selvevaluering (pdf-fil).
Succeskriterier
Som nævnt er der ikke tvivl om, at PEØ er blevet bedre. Succeskriterierne for 2001 handler både om resultater og om aktiviteter. På resultatsiden er det målsætningen, at der skal publiceres gode artikler og bøger. Antallet af publikationer er ikke lig med forskningens kvalitet, men det er alligevel interessant som udtryk for instituttets aktiviteter. Om end målet derfor skal læses med varsomhed, så er det alligevel relevant.
Desuden skal der tiltrækkes eksterne midler. CVL er meget god hertil, og har det som et særligt succeskriterium, fordi dets aktiviteter ikke kan finansieres på anden vis. Desuden er det vigtigt for instituttet at det kommer i betragtning til CIP's midler, til CTL's midler og til andre midler inden for instituttets område. Ekstern finansiering er en god håndsrækning til forskningen, om end den er ikke et mål i sig selv.
Forskningsområder
Instituttet er i øjeblikket ved at udarbejde en egentlig selvevaluering til brug for den ekstern forskningsevaluering, som skal foretages i 2001. Den vil indeholde elementer, som ikke er beskrevet nedenfor.
Instituttets forskningsområde er Operations Management, som beskæftiger sig med planlægning af produktion, opbygning af produktionssystemer, udvikling og anvendelse af ledelsesinformation, styring af interorganisatoriske strømme, samt med produktudvikling. Disse elementer er ingredienserne i udviklingen af en 'ny erhvervsøkonomi', der med udgangspunkt i klassiske teorier om erhvervsøkonomisk beslutningstagen, søger på dels analytisk og empirisk basis at udvikle en erhvervsøkonomi, der er udfoldet i forhold til den klassiske på følgende måde:
- 1. fra små produktionsbeslutninger til udvidelse med store strukturbeslutninger
- fra materielle aktiver til udvidelse med immaterielle aktiver
- fra interne strømme til udvidelse med interorganisatoriske strømme
- fra finansielle repræsentationer til udvidelse med ikke-finansielle repræsentationer
- fra klassisk optimering til udvidelse med beslutningssituationer under usikkerhed og asymmetrisk information samt agentproblemer
- fra underordning af produktion til udvidelse med samordnet produkt-, proces og markedsudvikling
- fra varestrømme til udvidelse med interorganisatoriske relationer
Dette område giver grundlag for en 'ny erhvervsøkonomi', som ser på tværgående sammenhænge mellem FoU, produktudvikling, produktion, salg og distribution både inden for virksomheden og mellem virksomheder. Hermed gives beslutninger vedrørende produkter og/eller services, der produceres i samvirkning mellem forskellige enheder i og uden for virksomheden, en særlig opmærksomhed i PEØ. En sådan opprioritering af laterale strømme af fysiske goder og information underbygger forståelsen af erhvervsøkonomi som en integrativ teoridannelse, der fokuserer på sammenhængene mellem virksomhedens organisatoriske forankringspunkter.
For at realisere denne overordnede profil prioriterer instituttet fire hovedproblemstillinger højt for de næste par år, jf. nedenfor. Med disse problemstillinger ønsker instituttet at formulere et sprog, der integrerer de tre 'bens' aktiviteter. Der er ikke tvivl om, at alle tre 'ben' kan bidrage til realiseringen af de fire forskningsområder ligesom der ikke er tvivl om, at de fire områder er gode pejlepunkter for at få realiseret en profil i Operations Management. De fire områder er instituttets oversættelse og prioritering af et Operations Management område, der i den grad er tværfagligt. Denne prioritering indebærer, at instituttet især vil beskæftige sig med områder, hvor det med rimelig sikkerhed kan få en international position, d.v.s. at den er erhvervsøkonomisk og samfundsvidenskabelig. De tekniske områder såsom udvikling af CNC, FMS og CIM er ikke prioriteret højt i instituttets profil. Det betyder ikke, at de erhversøkonomiske aspekter i sådanne teknologier ikke vil kunne rummes i instituttets profil. De fire områder er som følger:
- Produktions- og omkostningsteori.
Dette forskningstema fokuserer på spørgsmålet om, hvorledes moderne produktionsbetingelser forudsætter særlige typer af økonomiske kalkuler. Især lægges der vægt på sammenhængen mellem produktion, logistik og økonomistyring. Hermed er dette forskningstema rettet mod videreudvikling af teori om virksomhedens pris- og produktionsbeslutninger bl.a. under hensyn til usikkerhed og muligheder for at fremskaffe information: Aktivitetsbestemt omkostningskalkulation; modeller til produktions-, lager- og distributionsplanlægning; pris- og produktionsbeslutninger under usikkerhed. - Supply Chain Management. Med udgangspunkt i et virksomhedsperspektiv fokuserer dette forskningstema på, hvorledes virksomheder indgår i interorganisatoriske netværk og dermed konstituerer deres fysiske varestrømme som en effekt af dens relationer til underleverandører og kunder. Her lægges der især vægt på interorganisatoriske relationer ikke mindst, hvorledes langvarige relationer forankres enten i tillid eller i kontrakter eller i en kombination heraf. Dette forskningstema har således til formål at udvikle teorier om de mekanismer, der binder virksomheder sammen omkring fælles projekter, der fokuserer på kundeorienteret produktion, fleksibel specialisering, netværk, trediepartslogisktik og transport.
- Teknologiledelse.
Dette forskningstema sætter fokus på den videnintensive virksomheds særlige forhold herunder spørgsmål om gensidig afhængig ofte produkt- og procesudvikling samt om udvikling og stabilisering af dens intellektuelle kapital. Dette todelte tema drejer sig om virksomheders repræsentation af sig selv i information især i situationer, hvor viden og kompetence bliver de størrelser, som skal identificeres, stabiliseres og korrigeres gennem ledelsesteknologi. Elementer i et sådan forskningstema er: Produkter, processer og design; projekt- og FoU ledelse, intellektuel kapital og videnregnskaber. Dette forskningstema udføres i samarbejde med indstaser fra IVS og IOA i MOT netværket. - Produktion, information og ledelse.
Dette forskningstema fokuserer på relationerne mellem produktionens fysiske rum og ledelsesinformationens repræsentation i finansielle og ikke-finansielle termer. Her sættes der fokus på sammenhængene mellem produktionsformer, informationssystemer og ledelsesbeslutninger f.eks. i forbindelse med særlige former for omkostningskalkulationer og særlige ikke-finansielle repræsentationer: fleksibilitet; ikke-finansiel information (balanced scorecard, kvalitet, certificering); operations i services. En del af dette forskningstema skal udvikles i samarbejde med IVS og IOA, mens andre dele er mere rettede til integration mellem de faglige discipliner på PEØ.
Instituttets forskning inden for disse fire prioriterede områder realiseres igennem tre faglige udgangspunkter/'ben', som p.t. virker dels som organiseringselementer på instituttet og dels som faglige pejlepunkter mht. publiceringskanaler og internationale samarbejdsmønstre. Det er imidlertid karakteristisk, at der allerede er etablere flere overlap, som på både kortere og længere sigt vil gøre det muligt reelt at skabe forskning for alle tre faglige områder på de fire prioriterede indsatsområder.
Logistik
Logistik handler om ledelse af inter-organisatoriske relationer, hvor virksomheder udveksler varer og information. PEØ's logistik profil er især rettet mod Supply Chain Management, hvilket for os drejer sig om ledelsen af samarbejde mellem virksomheder. Det er ikke alene et spørgsmål om at flytte ting, men også - og måske især - et spørgsmål om, hvorledes virksomheder skal samarbejde på projekter og aktiviteter, der bygger på udveksling af ideer og forventninger til co-udvikling af relationer, ligeså vel som på den konkrete udmøntning af en transportopgave. Nogle centrale kodeord for dette område er udvikling og organisering af leverandørrelationer og kunderelationer, outsourcing af produktions- og logistikopgaver, logistik og kvalitetsstyring, Supply Chain Management, trediepartslogistik, transport samt ledelse af logistik
Logistik handler om ledelse af inter-organisatoriske relationer, hvor virksomheder udveksler varer og information. PEØ's logistik profil er især rettet mod Supply Chain Management, hvilket for os drejer sig om ledelsen af samarbejde mellem virksomheder. Det er ikke alene et spørgsmål om at flytte ting, men også - og måske især - et spørgsmål om, hvorledes virksomheder skal samarbejde på projekter og aktiviteter, der bygger på udveksling af ideer og forventninger til co-udvikling af relationer, ligeså vel som på den konkrete udmøntning af en transportopgave. Nogle centrale kodeord for dette område er udvikling og organisering af leverandørrelationer og kunderelationer, outsourcing af produktions- og logistikopgaver, logistik og kvalitetsstyring, Supply Chain Management, trediepartslogistik, transport samt ledelse af logistik
For PEØ er logistik således et sæt ledelsesaktiviteter, der vedrører samarbejdet mellem virksomheder på både et kommunikativt og et fysisk niveau. Kommunikation drejer sig om udvekslingen af forventninger og aftaler mellem partnerne, mens det fysiske niveau vedrører de udvekslinger af produkter og services, som er resultatet af kommunikationshandlingerne. Logistisk kommunikation kan både dreje sig om tid og sted, dvs. hvornår og hvordan produkter og ydelser skal leveres, og om hvad og hvorledes, dvs. om hvordan viden- og teknologiudvikling skal organiseres mellem virksomheder.
Matematisk erhvervsøkonomi
Matematisk erhvervsøkonomi drejer sig om den matematiske formulering af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Forskningsområdet er i stort omfag rettet mod en række analytiske problemstillinger i erhvervsøkonomisk forskning. Fokusområder er her f.eks. produktivitet, agentproblemer, omkostningsfordeling og ressourceallokering. Nogle kodeord for dette område er driftsøkonomisk teori (konkurrenceformer, omkostnings- og pristeori), modellering af typiske beslutningssituationer i virksomheders drift og udvikling (pris, produktvalg, produktionsplanlægning, lagerstyring, investeringsplanlægning), matematisk modellering af omkostninger, lager og distribution under forskellige produktionsformer, simulering og IT. Særlige problemstillinger er p.t. Data Envelopment Analysis, seriemæssige omkostningsfordelingsmekanismer, risiko og usikkerhed, finansiel økonometri og kreditvurdering.
Matematisk erhvervsøkonomi drejer sig om den matematiske formulering af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Forskningsområdet er i stort omfag rettet mod en række analytiske problemstillinger i erhvervsøkonomisk forskning. Fokusområder er her f.eks. produktivitet, agentproblemer, omkostningsfordeling og ressourceallokering. Nogle kodeord for dette område er driftsøkonomisk teori (konkurrenceformer, omkostnings- og pristeori), modellering af typiske beslutningssituationer i virksomheders drift og udvikling (pris, produktvalg, produktionsplanlægning, lagerstyring, investeringsplanlægning), matematisk modellering af omkostninger, lager og distribution under forskellige produktionsformer, simulering og IT. Særlige problemstillinger er p.t. Data Envelopment Analysis, seriemæssige omkostningsfordelingsmekanismer, risiko og usikkerhed, finansiel økonometri og kreditvurdering.
Økonomistyring
Dette område drejer sig om at koble finansielle/non-finansielle tal sammen med virksomhedens styring gennem strategier, planer og ansvarliggørelse. Økonomistyring bygger hermed på studiet af 'værktøjer'/ledelsesteknologier, der er med til at skabe hierarkisk delegering/kontrol, lateral koordination mellem virksomhedens enheder og derudover, samt synlighed om - dvs. identifikation og stabilisering af - væsentlige organisatoriske processer. Nogle kodeord til dette område er planlægningsprocedurer og budgetlægning, produktion, tid og fleksibilitet, strategi og økonomi, materielle og immaterielle ressourcer, måling, information og synlighed. Nogle særligt kendetegnende problemstillinger er for dette område i øjeblikket ledelsesteknologier i og for fleksibilitet og innovation, videnregnskaber og styring af immaterielle aktiver (knowledge management), kvalitets- og miljøstyring, offentlige/politisk styrede organisationers økonomistyring, samt integrerede informationssystemer.
Dette område drejer sig om at koble finansielle/non-finansielle tal sammen med virksomhedens styring gennem strategier, planer og ansvarliggørelse. Økonomistyring bygger hermed på studiet af 'værktøjer'/ledelsesteknologier, der er med til at skabe hierarkisk delegering/kontrol, lateral koordination mellem virksomhedens enheder og derudover, samt synlighed om - dvs. identifikation og stabilisering af - væsentlige organisatoriske processer. Nogle kodeord til dette område er planlægningsprocedurer og budgetlægning, produktion, tid og fleksibilitet, strategi og økonomi, materielle og immaterielle ressourcer, måling, information og synlighed. Nogle særligt kendetegnende problemstillinger er for dette område i øjeblikket ledelsesteknologier i og for fleksibilitet og innovation, videnregnskaber og styring af immaterielle aktiver (knowledge management), kvalitets- og miljøstyring, offentlige/politisk styrede organisationers økonomistyring, samt integrerede informationssystemer.
Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi
Dette center er oprettet i 1997 med speciel henblik på at skabe en anvendelsesorienteret forskningsprofil i tæt partnerskab med erhvervslivet. Det er organiseret om en række PhD projekter, der applicerer, videreudvikler og analyserer ledelsesteknologier, som typisk p.t. pakket ind i akronymer (f.eks. ABC, SAP, PVM, TQM). Centret samarbejder tæt med erhvervslivet om at få igangsat forskningsprojekter, der er direkte styret af en eller flere virksomheders særlige problemstillinger. Projekternes resultater har to succeskriterier, dels at de kan producere metode og implementeringsviden, som kan transporteres mellem virksomheder, og dels at producere viden, der kan gennemgå international refeering. Således skal projekterne lede til resultater, der kan formuleres som metodiske 'opskrifter' på virksomheders problemløsning samt som kan kommunikeres til forskningsverdenen i form af generel og anerkendt faglig viden. Centret har en betydelig finansiering fra erhvervslivet, og der er en række flere projekter på vej både i samarbejde med private erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og med professionelle foreninger. Nogle af hovedproblemstillingerne i centrets forskningsaktiviteter er Activity Based Costing, integrerede informationssystemer (SAP), ledelse af tværgående organisatoriske processer og strategiprocedurer samt kvalitetsstyring og -systemer. En stor del af centrets projekter har intellektuelle rødder i økonomistyring, og centret er også med til at skabe en del af instituttets økonomistyringsprofil.
Dette center er oprettet i 1997 med speciel henblik på at skabe en anvendelsesorienteret forskningsprofil i tæt partnerskab med erhvervslivet. Det er organiseret om en række PhD projekter, der applicerer, videreudvikler og analyserer ledelsesteknologier, som typisk p.t. pakket ind i akronymer (f.eks. ABC, SAP, PVM, TQM). Centret samarbejder tæt med erhvervslivet om at få igangsat forskningsprojekter, der er direkte styret af en eller flere virksomheders særlige problemstillinger. Projekternes resultater har to succeskriterier, dels at de kan producere metode og implementeringsviden, som kan transporteres mellem virksomheder, og dels at producere viden, der kan gennemgå international refeering. Således skal projekterne lede til resultater, der kan formuleres som metodiske 'opskrifter' på virksomheders problemløsning samt som kan kommunikeres til forskningsverdenen i form af generel og anerkendt faglig viden. Centret har en betydelig finansiering fra erhvervslivet, og der er en række flere projekter på vej både i samarbejde med private erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og med professionelle foreninger. Nogle af hovedproblemstillingerne i centrets forskningsaktiviteter er Activity Based Costing, integrerede informationssystemer (SAP), ledelse af tværgående organisatoriske processer og strategiprocedurer samt kvalitetsstyring og -systemer. En stor del af centrets projekter har intellektuelle rødder i økonomistyring, og centret er også med til at skabe en del af instituttets økonomistyringsprofil.
Se i øvrigt CVL's selvstændige beretning.
II. Publikationer 2000
Klik for at se Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi i Handelshøjskolens forskningsdatabase, Research@CBS.
Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden og de anvendte tidsskrifter
Publikationsindsaten er OK i forhold til sidste år. Der har været et mindre ophold i stigningstakten i egentlige publikationer, men den er ikke alarmerende. Mere betydende er det, at flere af instituttets medarbejdere arbejder med artikler til klart bedre tidsskrifter end de, som der har været publiceret i hidtil.
Last updated by Anders Krag 27/01/2005
