Print Print

Beretning 2000: Institut for Organisation og Arbejdssociologi (IOA)

Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 15 28 15
Fax: 38 15 28 28
E-mail: bd.ioa@cbs.dk

Institutbestyrelse

Institutleder:
Jesper Norus
Øvrige medlemmer:
Liza Klöcker-Larsen, Susse Georg, Peter Karnøe
Forskningsmedarbejdere
Forskningstid
Professorer:
.
Flemming Agersnap (til sep)
9%
Finn Borum
34%
Kristian Kreiner
34%
Peer Hull Kristensen
34%
Henrik Holt Larsen (dekan jun)
34%
Forskningsprofessorer:
.
Søren Christensen
51%
Ann Westenholz
51%
Gæsteprofessor:
.
Roger Koppl (fra 10 jan til 10 jul.)
78%
Lektorer:
.
Ib Andersen (Den Pædagogiske Serviceenhed)
-
Asmund Born
34%
Per Darmer
34%
Lanni Füssel
34%
Susse Georg
34%
Finn Junge-Jensen (rektor)
-
Peter Karnøe
34%
Peter Kjær (fra 13 sep)
34%
Lars Lindkvist (til aug)
34%
Jan Molin
42%
Jens Carl Ry Nielsen
9%
Jesper Norus (faderorlov 14 dage)
34%
Jesper Strandgaard Pedersen
34%
Steen Scheuer
34%
Chris Steyaert (orlov)
-
Adjunkter:
.
Mie Augier (fra dec)
100%
Eva Zeuthen Bentsen (til august)
50%
Jesper Döpping
50%
Claus Nygaard Jørgensen
50%
Peter Kjær (faderorlov 14 dage og til maj)
50%
Anne Reff Pedersen (fra feb)
50%
Kjell Tryggestad (fra 15 jan)
50%
Forskningsadjunkt:
.
Jesper Grolin (jan, feb, jun, jul, aug og sep)
100%
Jesper Döpping (fra aug)
100%
Peter Kjær (fra 13 maj til 12 sep)
100%
Camello Mazza (fra 06 jun)
100%
Forskningsassistenter:
.
Pia Bramming (fra jul.)
100%
Tine Merete Hansen (apr til 04 okt)
100%
Gitte T. Laursen (til aug)
100%
Charlotte Lex (jan og feb)
100%
Per Lindved Madsen (apr til aug)
35%
Tine Stets (fra 15 feb til jun)
100%
Niels Thyge Thygesen (feb, mar og apr)
100%
Sidsel Vinge (til 05 jan)
100%
Ph.d.-studerende:
.
Jens Albæk
80%
Mie Augier (til nov)
83%
Lise Backer
80%
Sami Boutaiba (fra feb)
83%
Pia Bramming (til sep)
83%
John Kaare Dam (fra dec)
83%
Camilla Funch Ellehave
83%
Peter Engelschmidt (til jul.)
83%
Toini Floris
83%
Kjell Åge Gotvassli
-
Bent Gringer
-
Henrik Gudmundsson
-
Anne Marie Jess Hansen
83%
Ditte Reinholdt Hansen
83%
Christina Holm-Petersen
80%
Eirik Irgens (fra feb)
-
Tine Isen (fra dec)
83%
Julie Jespersen
83%
Charlotte Lex
-
Peter Lohmann
83%
Per Lindved Madsen (til maj)
83%
David Thomas Metz (fra sep)
80%
Harald Ness
-
Niels Chr. Nickelsen
83%
Øystein Rennemo
-
Niels Ravn (fra apr overflyttet fra LPF)
-
Robson Silva Rocha (fra apr)
83%
Fred Strønen
-
Signe Svenningsen
83%
Lars Thisted (fra sep)
-
Niels Thyge Thygesen (til jan)
80%
Stein Valsted
-
Sidsel Vinge
83%
Gæsteforsker:
.
Flemming Agersnap (fra okt. prof.em.)
-
Torben Agersnap (professor em.)
-
Egil Fivelsdal (professor em.)
-
Christian Hvidtfelt Nielsen (ph.d.)
-
Thorbjørn Meyer (projektleder)
-
Manu Ahedo (ph.d.)
-

Forskningsmidler i mio kr.

Basismidler
kr. 6,712
Interne puljemidler
kr. 2,145
Externe midler
kr. 10,333
I alt
kr. 19,190

Historie

IOA blev oprettet i 1953 med forsknings- og undervisningsopgaver inden for organisationsteori, arbejdssociologi og personaleadministration. Torben Agersnap er instituttets grundlægger.
IOAs historie er karakteriseret ved en fortsat vækst og en betydelig faglig kontinuitet. IOA er blandt de største institutter af sin art i verden og er anerkendt, både nationalt og internationalt, for sit forskningsmiljø og sine videnskabelige bidrag.
IOAs forskningstradition bygger på et adfærdsvidenskabeligt fundament med en stærk empirisk orientering. Den faglige undren der ligger til grund for arbejdet, drejer sig om, hvordan "ting" organiserer sig i praksis, hvad enten det er virksomheder, offentlige institutioner, arbejdstagere eller forretnings- og teknologisystemer der er tale om; og hvad enten organiseringen sker gennem bevidst design eller som en afledet konsekvens af andre processer. I behandlingen af disse temaer har IOA altid været teoretisk udforskende og på forkant med de aktuelle videnskabelige debatter (fx i relation til beslutningsprocesser, kultur og symbolisme, magt, institutionalisme og netværker).
IOA har gennem årene opbygget et omfattende internationalt netværk omkring sin forskning. Placeringen heri synes at blive mere og mere central, og involveringen i egentligt samarbejde, både på projektbasis og institutionelt, er gennem de seneste år blevet forøget meget.
IOAs størrelse og faglighed har muliggjort en central rolle i undervisningen på HHK og i formidlingen til erhvervsliv og offentlige institutioner. IOA har været aktiv på alle uddannelses-niveauer og i alle studier, hvor der undervises i organisationsteori og arbejdssociologi. Det reformerede HA, liniereformen på cand.merc., MPA og MBA uddannelserne, samt ikke mindst IOAs eget HD studium er eksempler på initiativer, hvor IOA har spillet en central rolle. Endvidere har IOA været foregangsinstitut mht. at forme sin forskerskole Researcher Development Center, som integrerer ph.d.-studerende i instituttets faglige miljø på en helt ny måde.
Gennem omfattende foredragsvirksomhed og konsulentvirksomhed, men også som en uadskillelig del af empiriske studier af praksis, har IOAs medarbejdere formidlet den nyeste viden og aktuelle faglige debatter til offentligheden.

Betragtninger over året 2000

Som det fremgår af bemandingslisten og i forskningsoversigten, var år 2000 et år, der har budt på et par markante afgange fra instituttet. Professor Flemming Agersnap fyldte i september 70 år og gik efterfølgende på pension. Flemming blev behørigt fejret både på HHK samt ved et institutinternt arrangement. Flemming er heldigvis kun formelt trådt tilbage for han er stadig aktiv og engageret i IOAs arbejde. Derudover måtte IOA i år 2000 sige farvel til Lasse Lindkvist, der pr. 1. september blev udnævnt til professor i Växjö. Også Eva Zeuthen Bentsen søgte nye græsgange som kontorchef i Amtsrådsforeningen. Det er en stor åreladning af meget komptente medarbejdere, som instituttet har måtte tage afsked med inden for meget kort tid. Derfor må vi på IOA, som det også fremgik af beretningen for 1999, tage yderligere skridt i retning af at gennemføre et kontrolleret generationsskifte. Vi er heldigvis i den forholdsvis gunstige situation, at vi til vore stillinger får mange kvalificerede ansøgninger fra både interne og eksterne ansøgere. Derudover har IOAs forskerskole sat en høj standard for vores færdige ph.d. kandidater, hvilket kommer instituttet til gode i fremtidige rekrutteringssituationer. Som det fremgår af skemaet vedr. Udviklingskontrakten, længere fremme i beretningen, er andelen af kvalificerede kvindelige ansøgere samt andelen af rekrutterede kvinder stærkt stigende, hvilket vi ser som en meget positiv udvikling.
Institutlederberetningen vil i forbindelse med betragtnigerne over år 2000 fremdrage fem væsentlige begivenheder, der på mange måder siger noget om IOA som arbejdsplads og forskningsmiljø. Derefter vil der være en beskrivelse af tre bærende institutioner med stor betydning for IOAs daglige virke som arbejdsplds og som forskningsenhed: Institutdagene (I-dagene), IOAs Vinterlege og vores forskerskole Researcher Development Center (RDC). IOAs selvbillede er, at vi er en attraktiv arbejdsplads, der er kendetegnet ved følgende dyder: En fremherskende "entreprenørånd", vide muligheder for "komptenceudvikling", skabelse af rum "kreativ tænkning" og diskussion, "udbud af undervisning på alle niveauer", udadvendt og "internationalt orienteret forskning".
1. Æresdoktorer
I foråret 2000 indstillede instituttet, at professor emeritus W. Richard Scott fra Stanford Uni-versity skulle have æresdoktor graden på Handelshøjskolen i København. Denne indstilling blev fulgt, og i forbindelse med indvielsen af bygningen på Solbjerg Plads i marts fik Dick Scott - om han kaldes blandt venner - æresdoktorgraden. Dick Scott har på mange måder bidraget til udviklingen af organisationsteorien og til instituttets internationalisering. Især tre af hans mange indsatsområder har instituttet (og Handelshøjskolen) nydt godt af. Hans klassiske bog i organisationsteori: Organizations - rational, natural, and open systems har været flittigt anvendt - også som lærebog - siden første udgaven i 1981. Hans arbejde på Sociologisk institut på Stanford University har har skabt kontakt med talrige HHK forskere, som har besøgt Scandinavian Consortium for Organizational Research ved Stanford. Og da han i begyndelses af 90'erne, sammen med Søren Christensen var redaktør af: The Institutional Construction of Organizations (udgivet på Sage i 1995) blev det en markant begivenhed for HHK. Her satte et kollektiv af internationale og danske forskere (8 fra HHK fra tre forskellige institutter) et nyt teoretisk perspektiv på organisationer i spil med deres empirisk forskning. Båndene mellem dette forfatterkollektiv er stadig intakte. Dick Scott har på afgørende vis været en katalysator for både IOAs og Handelshøjskolens internationalisering.
2. Forskningspriser
To af IOAs medarbejdere blev i år 2000 tildelt to store forskningspriser: Adjunkt Anne Reff Pedersen fik tildelt Helsefondets forskningspris og Lektor Peter Karnøe fik tildelt Statoil-prisen.
Adjunkt Anne Reff Pedersen modtog i maj 2000 Sygekassernes Helsefonds forskerpris på 250.000 kr. Hun modtog denne pris for sin ph.d afhandling; "Den udfoldende praksis. Afhandlingen handler om samspillet mellem social- og sundhedssektoren med særligt fokus på de patientrelaterede praksisser. Afhandlingen er den første danske bottom up policyanalyse, der er udarbejdet i samspil med en tværfaglig forskergruppe. Annes arbejde foregår primært inden for en narrativ organisationstilgang, hvor hun udvikler sin forskning gennem en række policyfortællinger om svage ældres pleje og behandling i social- og sundhedssektoren. Anne Reff Pedersen vil anvende forskerprisen til et større projekt om relationel ansvarlighed i social- og sundhedssektoren, og derigennem søge at at udvikle nye forståelser af narrative analysestrategier indenfor organisationsstudier. Anne Reff Pedersen tilhører på IOA gruppen omkring FLOS-centret, hvor professor Finn Borum er centerleder.
Lektor Peter Karnøe blev tildelt Statoil's Forskningspris 2000 som 'anerkendelse for sin forskning inden for teknologiudviklingen og dens organisering'. Prisen er på kr. 100.000. Peter Karnøe har samarbejdet med professor Raghu Garud fra Stern School of Business, New York University, omkring bogen 'Path Dependence and Path Creation', som udkommer i februar 2001. Bogen behandler teknologiskabelse og strategiforståelse. Peter Karnøe har endvidere arbejdet på at positionere IOA og HHK i en række førende internationale forskningsmiljøer, der arbejder med teknologiskabelse. Her indgår bl.a. New York University, Cornell Universitet, MIT, Ecole de Mines fra Paris, samt University of Twente. I forbindelse med tildelingen af Statoilprisen har Peter Karnøe formuleret et forskningsprojekt med titlen 'På sporet af Teknologi'. Det handler om, hvordan menneskers og organisationers livsformer og strategier dels former teknologi og dels formes af de teknologier, der muliggør bestemte livsformer og strategier. Ud fra Peter Karnøe forståelse falder teknologier ikke naturligt ud af historiens udvikling. Teknologi dannes derimod, når der er foretaget en succesfuld Mobilisering af Mennesker, Meninger, Molekyler og Moneter (4*M), hvilket danner grundlag for Peter Karnøe's forståelse af dannelsen af teknosociale netværk, som danner teknologier.
3. EGOS bestyrelse opstiller professor Peer Hull Kristensen som kandidat til formandsposten i EGOS (European Group of Organizational Studies (EGOS) for perioden 2001-2003.
EGOS er uden sammenligning det største og mest prominente europæiske samlingspunkt for organisationsforskningen. Valget af ny formand sker ved EGOS konferencen år 2001, der foregår i Lyon, Frankrig. I samme moment kan det fremhæves, at IOA er blevet anmodet om at påtage sig værtsskabet for EGOS konferencen år 2003, hvilket vi har accepteret. Afgørelsen vil falde på et bestyrelsesmøde 24/2-01.
Formålet med EGOS er:
  • Provide an international network in the field of organizational theory and research
  • Provide a forum for research presentations and discussions
  • Provide a platform for starting up and running autonomous working groups
  • Provide publication outlets for high quality research
  • Support young researchers in the field of organization studies
  • Foster a broad variety of approaches and research issues in organizational studies and encourage debate across traditional academic disciplines and boundaries in organizational analysis as well as across cultures
  • Facilitate the interaction of its members
  • Generate new thinking in the teaching of organizational theory and research including comparative international practices (Kilde: www.egos.cbs.dk)
I efteråret 2000 overtog IOA ansvaret for administrationen af EGOS-sekretariatet, hvor Marianne Risberg har været ankerperson. Derudover har Instituttet siden 1996 været repræsenteret i EGOS bestyrelse ved professor Finn Borum. Det forhold, at Peer Hull Kristensen er blevet udpeget af EGOS bestyrelsen som kandidat til formandsposten ses af instituttet som en stor cadeau til den forskningsindsats, Peer Hull Kristensen har ydet, men også som et skulderklap til IOAs bestræbelser på at fremstå som et internationalt orienteret og nyskabende forskningsmiljø inden for organisationsforskningen.
4. Udnævnelse af professor Kristian Kreiner som Chief Editor for Scandinavian Journal of Management
Professor Kristian Kreiner blev i år 2000 anmodet om at overtage hvervet som chief editor på Scandinavian Journal of Management fra 2001.
Som det fremgår af nedenstående er Scandinavian Journal of Management et af de mest fremtrædende forskningstidsskrifter inden for flere af IOAs kerneområder og metodemæssige styrkebastioner: Feltstudiebaserede studier inden for institutionel organisationsanalyse og strategiudvikling.
"Scandinavian Journal of Management was started in 1984 with the purpose of presenting the wide scope of Scandinavian management research to an international audience. Since 1987 it has been published in its present form by Elsevier (Oxford). The journal is the official journal of the Scandinavian Academy of Management. The journal has been successful in the sense that it was rewarded the Golden Page Award for 1997 by AnbarElectronic Intelligence (a subsidiary of MCB University Press) for "Best Research Implications" and "Most Original Content" in the category "General Management" (ahead of journals like Administrative Science Quarterly, Journal of Management, Organization Studies etc). For 1998 the SJM has slipped to third place on "Originality of Content" (overtaken by Administrative Science Quarterly). The content of the journal is intended to mirror current research issues in the Scandinavian countries. Strategy, institutional theory and a firm basis in comprehensive field work are descriptive terms for the profile of SJM". (Kilde: www.cent.hgus.gu.se/gri/scand journal ).
På samme måde som Peer Hull Kristensen's indstilling til EGOS formandskabet, er udnævnelsen af Kristian Kreiner som chief editor en cadeau til Kristians internationale orientering i sit forskningsarbejde samt de internationaliseringsbestræbelser, som IOA har sat i værk i løbet af de seneste 10-15 år.
5. Søsætningen af 4 nye masterprogrammer
Fire af IOAs medarbejdere har i år 2000 været engangeret i forbindelse med udviklingen af fire ny masteruddannelser og executive programmes på Handelshøjskolen. Det gælder Jan Molin, der er leder af MMD (Master of Management Development); Peter Karnøe, der er leder af (TMO) Teknologi, Marked og Organisering. Kristian Kreiner er leder af udviklingen af en MBA uddannelse rettet mod bygge- og anlægsbranchen, og Jesper Strandgaard har været med til at udvikle en 1-årig MBA-uddannelse, hvor de studerende er engageret på fuld tid.
Master of Management Development (MMD)
Med introduktionen af MMD er det for første gang blevet det muligt at efter- og videreuddanne sig inden for organisations- og ledelsesudvikling på et forskningsbaseret uddannelsesprogram.
I takt med vidensamfundets opløsning af etablerede og hævdvundne forestillinger om, hvorledes virksomhederne bedst struktureres og ledes, kvalificerer Master of Management Development den enkelte leder til at løse op for fastgroede løsninger og standarder. Det er uddannelsens sigte at udvide lederens indsigt og handlerum, så denne kan tage ansvar for komplekse udviklingsprocesser i forbindelse med virksomhedens strategiske satsninger.
Ledelse handler om evnen til at lægge andre menneskers ressourcer i forlængelse af egne. Forudsætningen for dét er, at man er i stand til at udvikle et repertoire, der gør det muligt at "åbne" dette handlerum. Master of Management Development arbejder med den "systemiske" iagttagelse af, at "mennesker er lukket for al anden fornuft, end den de selv producerer". Det vil sige, at individer, grupper og organisationer indretter sig på sig selv og iscenesætter en opfattelse af virkeligheden, der fungerer som selvopfyldende profeti. At tage medansvar for organisations- og ledelsesudvikling gøre det derfor påtrængende at lære, hvordan man skaber en proces, der giver deltagerne plads til at sprænge deres oplevede scener og rum.
Teknologi, Organisering og marked (TMO)
To most technology-based companies disruptive technologies, new business models, and eCommerce are important elements driving the competitive dynamics being both a source of strength and an external threat. The complexity and uncertainty associated with building new technology and using it in business development processes requires that managers can organize in new ways. In a turbulent world a key question is how strategic organizing happen. That is how to organize for the needed stability in activity patterns to build knowledge, competencies and business models for continuous technology creation to happen, and yet keeping the organization and its network dynamic. To organize for technology and business model creation TMO offer managers novel theoretical understandings and methods, that will be incorporated into their action repertoires; especially concerning the local character of problems - and how local solutions may be crafted.
The program is targeted at managers in technology-driven organizations, i.e. involved in the organizing of technology creation and exploitation. The program is aimed at general management in organizations, where technology plays an important role. Therefore, participants will be both CEOs, chief financial officers, marketing and sales managers as well as those directly forming and using technology like manufacturing managers, R&D managers, and senior project managers.
MBA-Byg og anlæg
HHK har påtaget sig at udvikle og udbyde en ny MBA-uddannelse specielt møntet på bygge- og anlægssektoren. Initiativet kommer fra sektoren selv, og HHKs forslag har fået støtte fra samtlige parter, herunder Dansk Arkitekters Landsforbund, Byggeriets Arbejdsgivere, Bygher-reforeningen, IDA, Danske Entreprenører, Dansk Facilities Management Netværk, Foreningen Real Danmark, By- og Boligministeriet og Erhvervsfremme Styrelsen. Uddannelsen vil bygge på HHKs eksisterende MBA-uddannelse, hvad angår form og indhold. Men såvel udvalget af ledelsesmæssige discipliner som behandlingen af problemstillingerne inden for disse discipliner vil blive tilpasset de særlige vilkår, som eksisterer for ledelse og virksomhedsdrift i bygge- og anlægssektoren. Udviklingsarbejdet - og den nødvendige følgeforskning - vil blive gennemført i løbet af år 2001. Uddannelsen har forventet start februar 2002.
Målgruppen er erfarne ledere fra alle dele af B&A-sektoren med en betydelig uddannelse og ekspertise inden for deres respektive fagområder, og som har ambitioner om at få en dybtgående ledelsesmæssig kompetence, der vil kvalificere dem til toplederjobs alle steder i sektoren (og for den sags skyld også uden for sektoren).
Udviklingsarbejdet er blevet støttet af den nye RealDanmark Fond med 1,45 mio.kr. og af Undervisningsministeriet med 0,5 mio.kr. Ansvarlig for udviklingsarbejdet er Kristian Kreiner, IOA.
1-årig fuldtids MBA
I forlængelse af anbefalingerne fra EQUIS evalueringen og den efterfølgende akkreditering af Handelshøjskolen, blev en 'task force' bestående af Per V. Jenster, Heather Hazard, Jens Aaris Thisted og Jesper Strandgaard Pedersen nedsat i løbet af foråret 2001 med henblik på at udvikle et forslag til en etårig fuldtids MBA uddannelse.
Uddannelsen er fuldtids og etårig og vil leve op til de internationale standarder og krav til en MBA uddannelse hvad angår både indhold og form. Dette betyder blandt andet, at den rumFor at adskille uddannelsen i forhold til andre etårige, fuldtids MBA uddannelser på markedet, er uddannelsen søgt profileret på forskellig vis. Dette er først og fremmest tilstræbt ved at give den etårige fuldtids MBA uddannelse en klar toning mod vidensintensive virksomheder, og ved at understrege at den har et klart forretningsperspektiv, samt en aktiv læringstilgang, der tilstræber at opøve en kritisk stillingstagen til teorier og metoder. Alt i alt en tilgang, der bygger på hvad man kunne fremhæve som 'skandinaviske styrker og dyder'. mer en række af de klassiske kernefag, der gør MBA uddannelsen til en 'General Management' uddannelse. Derudover vil den etårige fuldtids MBA, for at leve op til internationale krav til MBA uddannelse, bygge på de internationale standarder for optagelse (GMAT test mv.) og i vid udstrækning trække på internationale lærerkræfter samt endelig foregå på engelsk.
Målgruppen for uddannelsen er yngre folk, der enten arbejder eller ønsker at gøre ledelsesmæssig karriere indenfor vidensintensive virksomheder og som minimum har en Bachelor grad og 1-3 års erhvervserfaring bag sig. Et andet væsentligt træk ved målgruppen for uddannelsen er, at der sigtes mod at rekruttere halvdelen af en årgang blandt udenlandske studerende og den anden halvdel blandt hjemlige studerende. Uddannelsen har forventet start september 2002.
IOAs institutioner
IOA har tre institutioner, der bliver anvendt som socialiseringsforanstaltninger i forhold til instituttet som arbejdsplads og som enhed for forskningsaktiviteter: I-dage, Vinterlegene og vores forskerskole, Researcher Development Center.
I-dagene
I-dagene er en årlig tilbagevendende begivenhed for alle instituttets medarbejdere (VIP, TAP og ph.d.). I-dagene bliver brugt til at diskutere temaer af fælles interesse. I-dagene år 2000 blev afholdt i september måned og havde følgende overordnede temaer:
  • Forskningens fremtidige organisering i faglige fællesskaber (se i øvrigt under punkt VII)
  • Status og visioner vedr. bindinger af ressourcer i undervisningen
  • IOAs ressource og rekutteringssituation, herunder en diskussion af hvordan vi skaber en attraktiv og levende arbejdsplads.
Vinterlege
Vinterlegene er et forum, hvor IOAs bestyrelse påtager sig ansvaret for at drøfte den forskningsmæssige udvikling på instituttet. Dette gøres ved at 5-6 af de fastansatte VIP'er får til opgave at udarbejde et forskningsmæssigt positioneringspapir, der skal afspejle den forsk-ningsprofil som forskeren ønsker at forfølge i de kommende år. Før Vinterlegene løber af stablen danner positioneringspapiret udgangspunkt for en diskussion mellem skribenten og en opponent, der er forpligtet til at sætte sig ind i skribentens aktuelle produktion.
På selve Vinterlegene får hver skribent en halv time til at tale om sin forskning. Derefter er der forlods sammensat en række mindre grupper, der på baggrund af opponentens oplæg diskuterer og konstruktivt forholder sig til den faglige udvikling, som bliver aftegnet. Efter et halvt år skal de pågældende VIP'er på et internt institutseminar redegøre for, hvilke ændringer og præciseringer kommentarerne fra vinterlegene har afstedkommet i vedkommendes forskningsarbejde. Det er hensigten, at alle VIP'er kommer i ilden ca. hvert tredje år, hvilket ideelt set også vil betyde, at forskningsvogtningen gennem Vinterlegene er blevet gjort til en kollektiv forpligtigelse og ikke kun en problemstilling, der bliver taget op i de årlige medarbejdersamtaler med institutlederen.
Udover den faglige forpligtelse for intern kritik og forpligtelse på forskningsmæssig udvikling sættes Vinterlegene i gang af en keynote-speaker, ligesom Vinterlegene rundes af med en temadag, som tager fat på et aktuelt forskningstema eller forskningsemne af generel interesse. I år 2000 var professor Peter Gundelach i sin egenskab af formand for Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd keynote-speaker. Peter Gundelachs oplæg omhandlede vurderingskritierier for tildeling af forskningsmidler fra SSF samt kriterier for, hvordan man bedømmer kvalitet i forskningen. Temadagen var delt op i to seancer, hvor Niels Åkerstrøm Andersen fra LPF kom med et oplæg om forskningsmetode, mens Kristian Kreiner leverede et oplæg samt en gruppeøvelse, der omhandlede, hvorledes man kan udvikle analystiske problemstillinger i forskningsarbejdet.
IOAs forskerskole (Researcher Development Center (RDC))
IOA greb chancen for at udvikle et forskerudviklingscenter, da HHK i 1998 bestemte sig for at igangsatte forsøg med decentrale forskerskoler. I løbet af 1999 begyndte centret gradvist at opbygge sine aktiviteter og dermed starte bevidste eksperimenter med, hvordan IOA kan understøtte den enkelte forskers og forskerskolekollektivets udvikling.
Ambitioner:
For det første fandt IOA udviklingen inden for ph.d.-uddannelsen i Danmark betænkelig. Skoling i form af kurser og formel undervisning var efter instituttets opfattelse blevet betonet for stærkt.
For det andet fandt IOA, at der generelt blandt danske forskningsinstitutioner har hersket en manglende bevidsthed om, hvordan den sociale interaktion mellem forskerkollegaer kunne stimulere udvikingen og forandringen af den enkelte forsker og forskerkollegiet.
For det tredje, ønskede IOA ved etablering af RDC bevidst at løfte instituttets forskningsmiljø op på et højere trin.
For det fjerde ønskede IOA gennem RDC at organisere en kontinuerlig strøm af aktiviteter, der gør miljøet givende og attraktivt ikke blot for IOAs forskere, men også for andre institutters forskere og ph.d.-studerende. Derudover vil vi gerne være et miljø, hvor udenlandske ph.d.-studerende står i kø for at opholde sig.
For det femte ønskede IOA at være et udklækningssted for ph.d'ere, der tilgodeser mere end vore egne fremtidige behov for rekruttering. Gennem RDC vil vi yde et bidrag til en forbedring af dansk samfundsvidenskabs status både national og internationalt.
Forskeruddannelsesmålsætning
Som det fremgår har det ikke været IOAs primære ønske at øge kvantiteten af forskerstude-rende, men at øge kvaliteten af forskeruddannelsen. Heldige omstændigheder har imidlertid gjort, at opstarten af RDC er faldet sammen med en kraftig forøgelse af eksternt finansierede ph.d.-studerende, hvorved de to hensyn har kunnet forenes. Med det nuværende niveau på 30-35 ph.d.-studerende har RDC nået en maksimumsgrænse, hvis IOA fortsat skal varetage sine øvrige undervisningsforpligtelser, og sigtet er derfor, at opnå en balance omkring ca. 30 indskrevne ph.d.-studerende.
Succeskriterier
RDC´s succes skal måles på:
  • at RDC intensiverer den situationelle dannelse af forskerstuderende, således at der i løbet af forskeruddannelsens tre-årige forløb sker en éntydig afklaring for den enkelte af om en forskerkarriere er et godt valg.
  • at RDC uddanner forskere, der anses for kreative, selvstændigt arbejdende, attraktive kolleger, der ønskes inddraget i samarbejde med andre forskningsmiljøer i ind- og udland.
  • at RDC og IOA fremstår som et internationalt ledende institut for organisationssociologiske studier, hvor et stærkt empirisk fokus kombineres med en høj grad af teore-tisk og metodologisk bevidsthed.
  • at RDC opnår et sådant omdømme, at det kan tiltrække flere forskerstuderende end der kan skabes "plads" til, således at det kan udvælge de mest afklarede projekter og lovende forskerstuderende, og derigennem sikre at gennemførselstiden nedbringes og -raten hæves.
Vejlederpolitik
Én af de største fordele ved RDC er, at der kan opbygges erfaringer om og ske bevidste eksperimenter med at forbedre forløbet. Fra efteråret 1999 har vi fulgt nogle nye principper, som bliver gennemgået nedenfor.
Én af intentionerne med RDC er at skabe en større grad af kollektivt engagement omkring det enkelte ph.d.-projekt. Hermed menes en forankring i instituttets og mindre forskningsfælles-skabers løbende faglige diskussioner; gode muligheder for at indhente inspiration, vejledning, støtte og kritik fra medlemmer af det lokale forskersamfund; et større kendskab til det enkelte projekt. Men, det er ikke meningen at omklamre eller overstyre det enkelte projekt. Projektet skal fortsat være den ph.d.-studerendes.
En ph.d.-studerende ved IOA tilbydes følgende forankringspunkter:
  • RDC´s strøm af aktiviteter
  • RDC-lederen (medarbejdersamtaler (2 timer årligt)/problemknusning)
  • Hovedvejleder
  • Work-in-progress-seminarernes opponent- og proponent-rolle
  • Instituttets lokale, nationale og internationale faglige miljø
  • Ph.d. netværk.
Netværk om uddannelsesaktiviteter
RDC er i høj grad interesseret i at indgå samarbejde med andre miljøer om uddannelsesaktiviteter. Desværre har vi endnu ikke lokaliseret egnede miljøer sammen med hvilke vi kan etablere et egentligt institutionelt samarbejde. Derimod har IOAs VIP været meget aktive m.h.s. til at etablere ph.d.-kurser i tilknytning til internationale konferencer. Både ved de årlige Nordiske Erhvervsøkonomiske Emneskonferencer og EGOS Colloqiums findes disse i dag som faste aktiviteter. IOAs VIP står ofte som organisatorer af temagrupper ved EGOS, og sikrer herigennem, at ph.d.'erne får en vis andel af pladserne ved konferencen. I 2000 har dette arbejde været understøttet af møde, hvor abstracts blev diskuteret og kritiseret inden de skulle sendes ind til de relevante convenors.
IOA har et stort engagement i SCANCOR, som hidtil har været en vigtig relation, også for vore ph.d.-studerende. Herudover har IOA været initiativtager til og forestået ledelsen af ESRI. I det kommende år ønsker vi at bruge en del af vore udviklingsmidler til at invitere gæsteforelæsere på besøg for på denne måde at sondere mulighederne for nye samarbejdsinitiativer.
Som omtalt ovenfor så vil det på EGOS` bestyrelsesmøde i februar 2001 antageligt besluttes, at HHK skal være vært for EGOS Colloquium i 2003. IOAs og RDCs medarbejdere får herigennem en hel unik mulighed for at skabe internationale netværk præcis inden for de emner, hvor vi har mest behov for det.
RDC er som forskermiljø kommet til at fungere. Vi har startet en hel række af helt nye aktivitetsformer, afprøvet og korrigeret. Vi har udviklet og afprøvet med betydelig succes to helt nye obligatoriske kurser, som ikke længere møder den kritik, der mødte sådanne tidligere. Vejlederfunktionens kollektivisering og opstramning af ph.d.-forløbet har gennemgået flere faser og ser ud til at fungere bedre end før. På trods af de mange ph.d.'ere fungerer RDC med betydeligt engagement og meget lidt "brokkeri".
I sig selv er dette noget af en præstation, når man tager i betragtning, at antallet af indskrevne ph.d.-studerende er steget meget kraftigt de seneste to år. Uden RDC ville dette uvilkårligt have skabt problemer.
Om det også fører til, at vore mere langsigtede mål opfyldes, er det endnu for tidligt at sige noget om. Hvad vi kan konstatere er, at vore ph.d.'ere ikke har svært ved at finde job uden for instituttet. Desværre får de ofte job umiddelbart efter afslutningen af deres stipendieperiode, selv om de endnu ikke har afleveret deres afhandling. Det kan nedsætte gennemførselsraten på kort sigt; men vi håber, at den vil rette sig på længere sigt. I skrivende stund er 5 ph.d.-afhandlinger indleveret til bedømmelse m.h.b.p. mundtligt forsvar, så det ser lovende ud. Nogle af vore ph.d.-studerende har deltaget ved internationale konferencer med betydeligt gennemslag, men den mest lovende strømpil for RDC´s målopfyldelse, at vore aktiviteter ofte tiltrækker ph.d.'ere fra eksterne miljøer.

I. Forskning 2000

Forskningsmålsætning

Det er IOAs ambition at fastholde og udbygge sin nuværende position i såvel det nationale som internationale forskersamfund. Det kan formuleres i målsætningen: IOA skal være et inspirerende og produktivt forskningsmiljø for instituttets egne forskere samt deres nationale og internationale samarbejdspartnere.
Opfyldelsen af denne målsætning kræver en fortsat høj prioritet for publicering, en kontinuerlig udvikling af instituttets faglige identitet og profil, samt en samtidig orientering imod aktuelle teoretiske debatter og relevante, aktuelle problemer i samfundet.
Forudsætningerne for at kunne gøre dette er:
  • At IOA bruger tid og ressourcer på at fastholde og videreudvikle et frugtbart forskningsmiljø, hvortil hører både fælles faglige aktiviteter og udviklingen af fælles normer for kvalitet og relevans. En levende og aktiv faglig dialog på instituttet, samt en aktiv mobilisering af internationale kontakter og gæster er blandt virkemidlerne hertil.
  • At IOA støtter den enkelte forskers publiceringsbestræbelser, hvilket bl.a. kan indebære intern faglig vejledning, støtte til fremmedsproglig publicering, tværgående forfatterskaber, samt veldefinerede arbejdsmæssige rammer om forskningen.
  • At IOAs forskerrekruttering foregår bevidst og målrettet, baseret på veldefinerede faglige udviklingsplaner.
  • At IOA udvikler samarbejde med andre forskningsmiljøer, og eventuelt udvider sin forskningsmæssige profil med nye fagområder, baseret på en nøgtern vurdering af kompetencer og mulig synergi med den eksisterende faglighed.
  • At IOA tager et stort ansvar for forskeruddannelserne inden for organisation og ledelse.
  • At IOA definerer eksplicitte krav og forventninger til anvendelse af forskningsmæssige ressourcer, både timer og penge.
Med disse målformuleringer ønsker vi at markere, at IOAs ambitioner går videre end blot at maksimere summen af enkeltforskernes publiceringer. Det er IOAs kvalitet som forskningsmiljø, der bemærkes og roses af alle instituttets gæster: den interdisciplinære teoretiske orientering, den tværgående dialog og interesse for andres arbejder - en kvalitet som er meget sjælden blandt selv de allerhøjest estimerede skoler og universiteter i verden. Vi ser det som en ekstra ambition, at instituttets forskningsmæssige produktion er båret af, og kvalitativt beriget af et levende og forpligtende forskningsmiljø.

Succeskriterier for forskningen

I formuleringen af succeskriterier er det af afgørende betydning, at der tages højde for forskningens særlige karakter. To sådanne karaktertræk skal fremhæves:
  • Forskning er langsigtet. Når vi formulerer indsatser for enkeltår, må disse indsatser opfattes som en nødvendig investering i fremtidige resultater. Indsatsen er strategisk, i den forstand at gevinsterne først kan indkasseres i en efterfølgende beretningsperiode.
  • Forskning må være kreativ og eksperimentel for at have værdi. Dermed er meget operatio-nelle og kvantitative resultatforventninger ikke nødvendigvis gode kriterier for succes.
Hertil kommer IOAs målsætning om, at god forskning er forankret i et godt miljø for forskning på instituttet, samt IOAs forskningspraksis, der helt overvejende er orienteret imod empiriske studier.
Med ovenstående betragtninger in mente er det naturligvis fortsat relevant at formulere succeskriterier i forlængelse af højskolens overordnede strategier og IOAs tidligere udmeldinger.
  1. Internationalisering
    IOA vil gerne måles på sin rolle og deltagelse i det internationale forskersamfund. International publicering, internationalt samarbejde, international rekruttering og gæsteforskere er centrale elementer i IOAs selvforståelse af at være et åbent system og miljø.
  2. IOA vil gerne opfattes som et relevant og synligt forskningsinstitut i den danske offentlighed. Et institut, der bidrager til udviking af dansk erhvervsliv i bredest mulige forstand.
  3. Ph.d. -uddannelse
    IOA vil gerne måles på sit bidrag til at skabe nytilgang af unge, højt kvalificerede forskere. Både antallet af, og kvaliteten af de nye forskere, som IOA tager ansvaret for, er en relevant afspejling af kvaliteten af IOAs forskningsmiljø.
  4. Fremadrettede initiativer
    IOA vil gerne måles på sit initiativ og engagement i nye projekter og centerdannelser. Deltagelse heri er en afspejling af IOAs faglige status og renommé, fordi invitationer til samarbejde udtrykker ekstern anerkendelse, og fordi IOAs mulighed for at mobilisere andre til forpligtende samarbejde er ligefrem proportional med dets faglige status.
  5. Kompetenceudvikling
    IOA vil gerne måles på sin indsats for at støtte den enkelte ansattes forskningsmæssige bestræbelser. Støtte til individuel planlægning, resultatorientering, integration i eksterne og interne netværker, faglig udvikling, ansøgning om ressourcer, osv. er en del af forskningsmiljøets rolle og pligt overfor den enkelte forsker.
Dette er succeskriterier, som på den ene side klart peger i retning af konkrete aktiviteter og tiltag, og på den anden side respekterer udgangspunktet, at effekterne af sådanne aktiviteter og tiltag er kvalitative og af langsigtet karakter.
Men IOA vil ikke alene måles på disse isolerede dimensioner. Internationalisering er vigtigt, men ikke et mål i sig selv. International rekruttering er godt, men ikke et hensyn der skal tilgodeses på bekostning af kvalifikationer og faglig planlægning. International publicering er vigtig, men alene som et element iblandt mange andre former for output.

Forskningsområder

I forhold til forrige beretningsår, hvor miljøgruppens forskningsindsats stod noteret som et selvstændig forskningsområde, så er gruppens forskning for år 2000 noteret inden for IOA's fire forskningsområder. Det hænger sammen med den beslutning som det Erhversøkonomisk fakultetsråd tog i begyndelsen af år 2000, hvor Miljøgruppen og dermed forskningsområdet Miljøledelse formelt blev lagt ind under IOA. Området fremtræder nu inden for hovedområderne "organisationsteori" og "strategi og ledelse".

Organisationsteori

Forskningsområdet repræsenterer instituttets studier af organisationers strukturer, kulturer og processer.
Området udvikler og udfolder sig løbende i spændingsfeltet mellem forskningsobjekt og teoretisk udgangspunkt. Diversiteten i valget af forskningsobjekt har over årene været meget markant. For tiden kan man aflæse et fokus på hospitaler, frivillige organisationer, temporære organisationer og videnstunge virksomheder. Også de teoretiske udgangspunkter har varieret meget, men synes aktuelt at samle sig omkring institutionelle, konstruktivistiske og systemteoretiske tankesæt.
Organisationsteori på IOA repræsenterer et forsøg på at åbne den "blackbox", som i erhvervsøkonomisk teori gør det ud for agenterne: at vise, hvordan disse agenters struktur, kultur og processer betinger deres funktion og dermed deres deltagelse i det økonomiske system. Et sådant adfærdsteoretisk supplement til den mere analytiske erhvervsøkonomi må være et inte-greret element i enhver uddannelse og på ethvert studietrin, også fordi det er nødvendige indsigter for at forstå og kunne anvende de analytiske modeller i praksis.
Bemanding: Finn Borum (50%), Kristian Kreiner (50%), Søren Christensen, Ann Westenholz (50%), Asmund Born (50%), Per Darmer (50%), Lanni Füssel (50%), Susse Georg (50%), Carmelo Mazza (fra 1. juni) Jan Molin (50%), Jens Carl Ry Nielsen (50%), Jesper Norus (50%), Anne Reff Pedersen, Jesper Strandgaard Pedersen, Eva Zeuthen Bentsen (50%) Kjell Tryggestad Roger Koppl. Den samlede bemanding svarer til 4 forskningsårsværk.
Årets resultater: Publikationsoversigten bevidner en høj produktivitet også blandt områdets ph.d.-studerende. Områdets deltagere har mange andre "faglige aktiviteter" som det fremgår nedenfor.
Planer:Organisationsteori på IOA skal være et forskningsområde, der er bredt og tildels uafgrænset. Det er således ikke overraskende, at området tegner sig som en gruppe af relativt autonomt arbejdende forskere.

Virksomheds- og arbejdssociologi

Området omfatter p.t. to forskellige hovedretninger, hvoraf den ene beskæftiger sig med grundlaget for og udviklingen af virksomhedens og arbejdslivets uformelle sociale strukturer, normer og holdninger, samt samspillet mellem disse og virksomhedens formelle normer og regler. Denne betoning af normer udgør et vigtigt modspil til økonomiens rationelle aktør model. Analyserne omfatter både interaktionen mellem medarbejdergrupper, virksomheder og interesseorganisationer, samt hvordan de organisatoriske og aftalemæssige forhold (lovgivning, overenskomster, faggrænser) interagerer med medarbejdergruppers adfærd og bidrager til håndteringen af problemer og konflikter.
Den anden hovedorientering er analysen af nationale, regionale og branchemæssige forretningssystemer. Internationale og regionale, komparative analyser har på makro/meso niveau frembragt en vigtig korrektion til den traditionelle erhvervsøkonomis universelle teorier om sammenhænge og udvikling. Nationer, regioner eller sektorer synes at udvikle sig efter specielle dynamikker, der kun kan forstås ved at inddrage historiske og institutionelle betingelser for virksomhedernes handlinger. Virksomheden må forstås som en kompleks social helhed, hvor sociale roller og rollernes integration sker i en specifik kontekst.
Rationalet for dette forskningsområde er, at enhver virksomhed indgår i, og skaber både sin identitet og sine eksistensmuligheder i samspillet med systemer af virksomheder og reguleringsmekanismer, lokaliseret i tid og rum. At forstå dynamikken i disse systemer, og at klarlægge deres betydning for virksomhedernes funktion og effektivitet, er et vigtigt grundlag for både politikdannelse og virksomhedsledelse.
Bemanding: Peer Hull Kristensen, Asmund Born (50%), Peter Karnøe (50%), Jan Molin (50%), Steen Scheuer (50%), Claus Nygaard Jørgensen (50%) Peter Kjær. Den samlede bemanding svarer til godt 1½ forskningsårsværk.
Årets resultater:Ligesom i 1999 har området været genstand for stor national og international opmærksomhed. Som det fremgår af "andre faglige aktiviteter, så er engangementet inden for arbejdsmarkedsforskning og foreretningssytemforskning betydeligt med store ekstensive forskningsnetværk.
Planer: Den gunstige udvikling der har hersket de seneste år har medvirke til at Steen Scheuer har kunne tiltræde et forskningsprofessorat. Desuden forventer IOA at området vil gennemgå en væsentlig udvikling, hvis Peer Hull Kristensen bliver valgt som formand for EGOS (se indledning af beretningen). De yngre kræfter inden for området er også begyndt at gøre sig internationalt bemærket, hvilket givet vil blive forstærket i de kommende år.

Ledelse og strategi

Instituttets sociologiske tradition afspejles i, at ledelsesforhold analyseres i en historisk og national kontekst, og anskues både "ovenfra" og "nedefra" i organisationen. Fokus er ikke på lederen som individ, men på ledelsesprocesser og -systemer, herunder participative ledelsesformer (industrial democracy).
Ledelse og strategiske processer under betingelser af uklarhed, tvetydighed og paradokser, og ledelse i organisationer præget af professioner, deltidsdeltagelse og frivillighed er andre nyere indfaldsvinkler.
Teknologiledelse (Management of Technology) repræsenterer en nyere indfaldsvinkel til både strategi og ledelse. Den teknologiske udvikling ændrer radikalt både opgaver, fabrikationsprocesser og innovationsbehovet for den moderne virksomhed. Teknologien bliver en strategisk ressource, som stiller nye krav til kompetenceudvikling, kvalitetsstyring, innovationsledelse og organisering af virksomheden og dens eksterne netværksrelationer.
Bemanding: Flemming Agersnap, Finn Borum (50%), Kristian Kreiner (50%), Ann Westenholz (50%), Peter Karnøe (50%), Lars Lindkvist (indtil 31/8) (50%), Claus Nygaard Jørgensen (50%) Jens Carl Ry Nielsen (50%), Jesper Norus (50%), Eva Zeuthen Bentsen (indtil 31/8 (50%). Kjell Tryggestad (50%). Den samlede bemanding svarer til 1¾ forskningsårsværk.
Årets resultater: I forbindelse med Flemming Agersnaps afgang fra IOA udgav instituttet en bog med titlen: Strategi og Anarki i efteråret 2000. Det må siges at udgøre IOA bud på hvordan Strategi som forskningsområde kan udmøntes udfra en organisationssociologisk synsvikel. Derudover har FLOS-centret medarbejdere synliggjort området.
Planer: Området Management of Technology har i en tid barslet med at knytte sig nærmere til hinanden. Det vil utivilsomt betyde at man på dette område vil se en kraftig forøgelse af aktiviterne. Det vil dog nok først udmønte sig i større produktion på den internationale forskningsfront om et par år.

Ledelse af menneskelige ressourcer

HRM-området (Human Resource Management) har som udgangspunkt, at menneskelige ressourcer har strategisk betydning, specielt i vidensbaserede og serviceorienterede virksomheder. Analyserne afdækker behov og muligheder for udvikling og vedligeholdelse af kompetencer.
Læring behandles i form af forskellige typer af læreprocesser, mere traditionelle såvel som erfaringsbaserede, organiske læreprocesser knyttet til varetagelsen af selve jobbet. Ansvaret for rekruttering, socialisering og udvikling af menneskelige ressourcer og dettes fordeling mellem topledelsen, liniechefer og personalefunktion er andre væsentlige spørgsmål. Analyser af HRM-politikkers og -praksis'ers variationer og spredning mellem forskellige nationer og organisationstyper repræsenterer et nyere, internationalt orienteret aspekt af området.
Bemanding: Henrik Holt Larsen, Per Darmer (50%), Lars Lindkvist (50%), Steen Scheuer (50%), Chris Steyaert (orlov) samt Jesper Döpping. Bemandingen svarer til godt 1 forskningsårsværk.
Årets resultater: Udover en meget intensiv forskningspublicering både nationalt og internationalt, så blev der i år 2000 også indleveret to ph.d-afhandlinger inden for HRM-området. For yderligere at styrke denne satsning opslog IOA i efteråret et adjunktur inden for HRM. Man må således betegne området udmøntning forskningsmæssigt som en ubetinget succces med en betydelig ekstern opmærksomhed og aktivititet.
Planer: Gruppen af forskere der er tilknytet HRM deltager i stor udstrækning i udviklingen af LOK-projektet, der bliver ledet fra LPF. IOA forventer at denne indsats yderligere kommer til at sætte skub i HRM-området.

II. Publikationer 2000

Klik for at se Institut for Organisation og Arbejdssociologis 2000-publikationer i Handelshøjskolens forskningsdatabase, Research@CBS.

Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden og de anvendte tidsskrifter

Som det fremgår af diverse oversigter, så har IOA generelt haft et meget produktivt år. Der er helt som forventet sket en forøgelse af vores publicering efter at institutet i 1999 satsede voldsomt på at udvikle vores forskerskole. Ligesom at flytningen til Solbjerg Plads måtte ses som en investering, der kostede på produktivitetssiden i den forrige år. Instituttets placering internationalt er forbedret og jeg mener at der er en god balance mellem de enkelte publiceringsteder. Det betyder at vi fremover har en meget stærk portefølje af forskningsprojekter og papers, der gør at vi vil se en fortsat vækst i de kommende år.

Last updated by Anders Krag 27/01/2005