• Board of Directors
• Facts & Figures
• Senior Management
• Legislation framework
• Regulations
• Organisation Chart
• CBS Strategy
• Reports
• Academic Council

Print

Beretning 2000: Institut for Nationaløkonomi (NØ)

Institutbestyrelse

Forskningsmidler i mio kr.

Historie

I. Forskning 2000

Forskningsmålsætning

Succeskriterier

• Instituttets forskere skriver forskningspapirer, som er anerkendt inden for deres område.Omfanget af instituttets publicering kan variere betydeligt fra år til år. For det første er der en næsten naturgiven negativ korrelation i antallet af publicerede artikler over årene, således at en stor produktion ét år med stor sandsynlighed efterfølges af en lille produktion det følgende år og omvendt. Desuden vil et lille forskningsmiljø have en større spredning i produktionen fra år til år end et større forskningsmiljø. Med 13 faste forskningsmedarbejdere er instituttet endvidere meget følsomt overfor jobskifte blandt de videnskabelige medarbejdere. Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt at give konkrete årlige mål for et tilfredsstillende publiceringsniveau. Instituttet må løbende vurdere, om forskningsresultatet står i rimeligt forhold til forskningsindsatsen det pågældende år og over en længere periode. Instituttet ønsker naturligvis at gøre sig gældende i den internationale forskningsverden ved at publicere internationalt. Den enkelte forsker har klare karrieremæssige incitamenter til at publicere i internationalt anerkendte tidsskrifter. Instituttet vil endvidere tilskynde til, at flest mulige af forskernes arbejds- og konferencepapirer færdiggøres til publicering internationalt. For visse forskningsemner og -resultater af mere national eller regional interesse er publicering i udenlandske tidsskrifter imidlertid nærmest utopisk og danske tidsskrifter, som f.eks. Nationaløkonomisk Tidsskrift, i virkeligheden mest velegnet. Instituttet stiller desuden lejlighedsvis sin arbejdspapirserie til rådighed for forskningsarbejder, som måske vanskeligt kan publiceres andet steds, men som instituttet skønner er af interesse for et dansk og oftest også internationalt publikum.
• Instituttet dækker forskningsmålsætningen bredt, så hele instituttet ikke koncentrerer sig om specielle delområder. Instituttet ønsker en forskningsproduktion som, når man vurderer det samlede resultat, tilfredsstiller rimelige krav om bredde og dybde. Instituttet sigter efter, at en væsentlig del af forskningsproduktionen omhandler emner, som er særligt interessante for en business school, dvs. understreger virksomhedsmæssige og anvendelsesorienterede aspekter. Virksomhedsrelevansen skal forstås bredt, som omfattende alle forhold som er relevante for virksomheden, når den træffer sine beslutninger. Instituttets ambition er at bidrage til at sikre en økonomisk-teoretisk platform for studierne af virksomhedernes forhold og adfærd. Der skal i instituttets profil også være plads til forskning inden for emner, som normalt går under betegnelsen grundforskning.
• Instituttets forskere bidrager til formidling af international viden inden for de nationaløkonomiske forskningsemner til studerende, erhvervslivet og offentligheden.Instituttet ønsker, at internationale forskningsresultater formidles til en bredere offentlighed, herunder gennem instituttets undervisning. Instituttet bifalder derfor, at forskerne stiller deres ekspertviden til rådighed for erhvervslivet og samfundet gennem medlemsskaber af offentlige råd og nævn og bestyrelsesposter i erhvervslivet, ligesom forskerne deltager i den offentlige debat gennem interviews til radio og TV samt udarbejdelse af avisartikler mv. Instituttet håber herved at kunne bidrage til et højt vidensniveau i samfundet om samfundsøkonomiske forhold som grundlag for virksomheders beslutninger såvel som for den offentlige og politiske debat. Instituttet har med etableringen af cand.merc.linien Applied Economics and Finance opnået en tilstræbt stærkere kobling mellem instituttets forskning og undervisning.
• Eksterne anerkendte forskere finder, at instituttets forskningsmedarbejdere er attraktive som samarbejds- og netværkspartnere. For at sikre et godt forskningsresultat er det nødvendigt, at instituttets forskere samarbejder med andre forskere om beslægtede eller fælles problemstillinger. Et forskningsmiljø som NØ er særligt afhængigt af sine eksterne forskningskontakter, fordi der ikke internt på instituttet er "plads" til større forskningsgrupper inden for alle de forskningsemner, som instituttet dyrker. Instituttet tilstræber derfor at have gode og produktive forskningsrelationer til forskere og forskningsmiljøer i den nationale og internationale forskerverden. Instituttet betragter det som en anbefaling af instituttets forskning, at eksterne forskere er interesserede i et forskningsmæssigt samarbejde med instituttets forskere. Internationale konferencer og workshops giver en enestående mulighed for en hurtigere og mere effektiv udveksling af nye forskningsresultater mellem forskerne end publicering i internationale tidsskrifter. Instituttets forskere skal sikres mulighed for at deltage i og præge det internationale forskningssamarbejde både på konferencer i ind- og udland og ved at udenlandske forskere inviteres til at besøge instituttet. Derved sikres, at enkeltstående forskere på instituttet deltager i internationale netværk. Instituttets seminarrække, hvor der inviteres udenlandske gæsteforelæsere, bidrager til at styrke disse eksterne netværk.
• Instituttets interne forskningsmiljø fremstår som attraktivt, således at instituttet stadig kan rekruttere og fastholde velkvalificerede forskere og undervisere. For at styrke det faglige miljø har instituttet i de senere år, bl.a. gennem rekrutteringspolitikken, arbejdet på at etablere forskningsgrupper på instituttet, som kan bidrage til en større synergi mellem instituttets forskere, selvom de mindre forskningsområder ved instituttet dog fortsat primært varetages af enkelte forskere i netværk med eksterne kolleger. Kombinationen af forskningsgrupper og individuelle forskere giver en optimal udnyttelse af instituttets forskningspotentiale. Den individuelle "fri" forskning sikrer instituttet fleksibilitet til hurtigt at kunne engagere sig i nye relevante forskningsfelter og bidrager til den nødvendige bredde i instituttets forskning. Instituttet vil tilstræbe at fastholde denne struktur. Instituttets seminarrække bidrager til at styrke det faglige fællesskab mellem instituttets forskere og skaber større synlighed omkring instituttets forskningsinteresser og dermed mulighederne for at udvikle fællesprojekter for flere af instituttets forskere. Indlæg på seminarerne og udsendelse af (foreløbige) forskningsresultater som arbejdspapir bidrager til den faglige diskussion blandt kolleger på instituttet og med udefrakommende kolleger. Instituttet har ikke haft problemer med at tiltrække meget velkvalificerede ansøgere på sine stillingsopslag, hvilket instituttet tolker som et udtryk for, at instituttets forskningsmiljø fremstår som attraktivt for dygtige unge forskere. Instituttet har tidligere oplevet, at enkelte forskningsmedarbejdere har følt sig tiltrukket af det faglige miljø på især Københavns Universitets Økonomiske Institut, som er specialiseret inden for de økonomisk-teoretiske emner, som interesserer nationaløkonomer. NØ har arbejdet på at differentiere sin forskningsprofil fra Økonomisk Instituts ved at opbygge interne forskningsmiljøer med øget fokus på virksomhedsrelaterede og anvendelsesorienterede forskningsemner. NØ har herved bragt sin forskningsindsats i god overensstemmelse med behovet på en business school og håber samtidigt at have reduceret et eventuelt fastholdelsesproblem. Den bedre kobling mellem forskning og undervisning, som følger af etableringen af cand.merc. linien Applied Economics and Finance vil også kunne bidrage til en bedre fastholdelse af instituttets forskere.

Forskningsområder

Makroøkonomi og økonomisk politik

Anvendt mikroøkonomi

Andre forskningsområder

Østøkonomi

II. Publikationer 2000

Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden og de anvendte tidsskrifter