Beretning 2000: Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Institutbestyrelse
|
Institutleder:
|
Mette Mønsted
|
|
Øvrige medlemmer:
|
Niels Åkerstrøm Andersen (stedfortræder), Flemming Poulfelt, Anje Schmidt, Ole Thyssen (suppleant), Søren Barlebo Wenneberg (observatør), Betina W. Rennison (ph.d. observatør), Janus Bæksted Jensen (stud.repr.).
|
|
Forskningsmedarbejdere
|
Forskningstid
|
|
Professorer:
|
.
|
|
Per Olof Berg (frikøb 532 AT)
|
34%
|
|
Peter Pruzan
|
29%
|
|
Forskningsprofessor:
|
.
|
|
Laurids Hedaa
|
51%
|
|
Hans Siggaard Jensen
|
51%
|
|
Ole Fogh Kirkeby
|
51%
|
|
Flemming Poulfelt (fra okt)
|
51%
|
|
Ole Thyssen
|
51%
|
|
Gæsteprofessorer:
|
.
|
|
Jan Annerstedt
|
55%
|
|
Niklas Damiris (okt)
|
100%
|
|
Lektorer:
|
.
|
|
Niels Åkerstrøm Andersen
|
34%
|
|
Jørgen Frode Bakka
|
34%
|
|
Martin Fuglsang
|
34%
|
|
Henrik Herlau
|
34%
|
|
Sven Junghagen (fra apr)
|
34%
|
|
Øjvind Larsen
|
34%
|
|
Lise Lyck
|
34%
|
|
Mette Mønsted
|
34%
|
|
Aage Nedergaard
|
34%
|
|
Conrad Ottesen
|
12%
|
|
Flemming Poulfelt (til sep)
|
89%
|
|
Stig Rée
|
34%
|
|
Helge Tetzschner
|
34%
|
|
Forskningslektorer:
|
.
|
|
Sisse Sigaard Jensen
|
80%
|
|
Marjatta Maula (til 15 aug)
|
100%
|
|
Adjunkt:
|
.
|
|
Kenneth Husted (fra apr)
|
50%
|
|
Sven Junghagen (til mar)
|
50%
|
|
Dorthe Pedersen (til okt)
|
50%
|
|
Christian Tangkjær (fra apr)
|
50%
|
|
Forskningsadjunkt:
|
.
|
|
Anders Bordum
|
80%
|
|
Christian Tangkjær (til mar)
|
100%
|
|
Søren Wenneberg
|
88%
|
|
Forskningsassistenter:
|
.
|
|
Thomas Basbøll (til mar)
|
50%
|
|
Jens Geersbro (apr, maj, jun og jul.)
|
100%
|
|
Kenneth Husted (til mar)
|
80%
|
|
Anne Kollberg (fra mar)
|
100%
|
|
Gertrud Elisabeth Krarup (feb, mar og apr)
|
100%
|
|
Nicoline Jacoby Petersen (fra 15 nov)
|
100%
|
|
Karen Lisa Salamon (fra 07 jan til 06 maj)
|
100%
|
|
Betina Wolfgang Rennison (fra nov)
|
100%
|
|
Peter Strunge (fra nov)
|
100%
|
|
Bent Meier Sørensen (til jul)
|
42%
|
|
Ph.d.-studerende:
|
.
|
|
Thomas Basbøll (fra apr)
|
83%
|
|
Peter Holdt Christensen
|
83%
|
|
Marianne Thejls Fischer (fra mar)
|
83%
|
|
Erik Ernø-Kjølhede
|
83%
|
|
Jeanet Hardis
|
80%
|
|
Lotte Henriksen
|
83%
|
|
Maja Horst (barselsorlov i 2000)
|
83%
|
|
Holger Højlund (fra aug)
|
83%
|
|
Morten Knudsen
|
-
|
|
Mette Lolk
|
83%
|
|
Rigmor Lond
|
83%
|
|
Joyce McHenry
|
-
|
|
Jan Pedersen
|
83%
|
|
Jon Olav Pedersen (fra mar)
|
83%
|
|
Lis Poulsen
|
80%
|
|
Betina W. Rennison
|
83%
|
|
Anne Roepstorff (fra 15 aug)
|
83%
|
|
Karen Lisa Salamon (½-tid)
|
80%
|
|
Norman Thomas Sheehan
|
-
|
|
Bettina Skaarup
|
83%
|
|
Peter Strunge
|
-
|
|
Bent Meier Sørensen (fra aug)
|
83%
|
|
Iben Aagaard Uldal
|
83%
|
|
Steen Allan Vallentin
|
83%
|
|
Jan Ole Vanebo (forsvar nov.)
|
-
|
|
Lotte Fauerbæk (COS)
|
-
|
|
Christian Frankel (COS)
|
-
|
|
Knut Arne Hovdal (COS)
|
-
|
|
Erik Højbjerg (COS)
|
-
|
|
Professor emeritus og ekstern lektor
|
.
|
|
Erik Johnsen
|
-
|
|
Karsten Laursen (til 01.12.01)
|
-
|
Forskningsmidler i mio kr.
|
Basismidler
|
kr. 6,917
|
|
Interne puljemidler
|
kr. 1,276
|
|
Eksterne midler
|
kr. 11,478
|
|
I alt
|
kr. 19,671
|
Historie
LPF blev dannet i 1996. Formålet med dannelsen af instituttet var at skabe et nyt internationalt rettet ledelsesinstitut på dansk grund med hovedopgaven at varetage forskning og undervisning inden for ledelsesområdet i bred forstand (Management and Leadership). Handelshøjskolens "gamle" ledelsesinstitut (Erhvervsøkonomi og Ledelse) har sammen med innovation og de filosofiske og politologiske miljøer på Handelshøjskolen skabt en ny perspektivering af ledelse, der ligger i grænsefladerne mellem økonomi, politik og filosofi.
I. Forskning 2000
Forskningsmålsætning
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi varetager forskning, undervisning og formidling inden for ledelsesområdet. Instituttet bygger på tre faglige områder eller discipliner: ledelse, politik og filosofi.
Den overordnede målsætning lyder:
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi er et internationalt orienteret ledelsesinstitut, der med et dansk udgangspunkt driver forskning, undervisning og formidling i relation til ledelse af private og offentlige virksomheder herunder deres markedsmæssige, økonomiske, politiske, kulturelle og etiske samspil med det omgivende samfund.
Instituttets særkende i forhold til andre ledelses institutter er den tværfaglige tilgang, hvor vi bevidst skaber projekter med synergi mellem de forskellige faglige tilgange. De to søjler politik og filosofi vil dels have en identitet i deres egen fagdisciplin, men synergien betyder, at politik ikke alene bliver til bred political science, men til governance og nye strategier og organisering i grænsefladen mellem det offentlige og det private. Derved øges interessen i forhold til andre ledelsestiltag på en handelshøjskole og de ny komplekse former for ledelse kan være med til at perspektivere andre former for governance i organisationer. Dette betyder også, at filosofi knyttes til praksis, empiri og ledelsesperspektiver. I forhold til ledelse og strategi er dette en frugtbar udvikling og inspiration, som er unik, og som har skabt et nyt perspektiv på videnledelse, som trækker på andre discipliner.
Instituttets virksomhed er inddelt i tre sammenhængende opgaver: forskning, undervisning og formidling. Gennem instituttets forskningsaktiviteter bidrages til opbygningen af den internationale viden om ledelse og de ny krav til ledelse i videnssamfundet og derved samspillet mellem viden og ledelse.
Instituttets undervisningsindsats på højskolen skal på alle niveauer være forskningsbaseret. Vi ønsker at levere undervisning til alle niveauer: bachelor, kandidat og master samt ph.d. niveau.
Instituttets formidlingsaktiviteter stræber mod at give fremtidige ledere på forskellige niveauer indsigt i betingelserne for forandring og evne til refleksion, hvilket er nødvendige forudsætninger for udøvelse af ledelsesfunktioner i et videnssamfund præget af hastig omstilling. Instituttet har i de senere år sat særlig fokus på viden og vidensledelse, som en erkendelse af ny tendenser i ledelse, ligesom området politisk ledelse og kommunikation har fået en stigende betydning.
Det er instituttets opfattelse, at for at forstå de nye forudsætninger og principper for ledelse og strategi i dagens organisationer og samfund, er det nødvendigt ikke blot at kunne se de forretningsmæs-sige, men også de politiske og kulturelle/ideologiske sammenhænge virksomheder eksisterer i, og hvor ledelse udøves. Instituttet tager således udgangspunkt i teori og praksis indenfor ledelse, strategi, innovation, politik og filosofi. Teori og praksis indgår som elementer i et komplekst samspil, der er afgørende for forståelse og håndtering af problemformulering, kommunikation, beslutningstagen, betydningsdannelse og værdier - såvel økonomiske som etiske og æstetiske. Disse elementer analyseres ikke kun i deres manifestationer i forskellige typer af sociale organisationer, men også med sigte på forøgelse af instituttets fremtidige handlemuligheder.
I tilknytning til instituttets overordnede målsætning har vi defineret tre yderligere delmål for forskningen:
1. delmål: Styrke den internationale synlighed
Instituttets forskning skal være synlig i den internationale forskerverden. Først når instituttets forskningsresultater bliver kendte i det internationale forskersamfund, kan resultatet vurderes og kobles til den videnskabelige debat, som er selve basen for den akademiske profession. Med international synlighed forstår vi følgende:
Instituttets forskning skal være synlig i den internationale forskerverden. Først når instituttets forskningsresultater bliver kendte i det internationale forskersamfund, kan resultatet vurderes og kobles til den videnskabelige debat, som er selve basen for den akademiske profession. Med international synlighed forstår vi følgende:
- Et distinkt og synligt bidrag til den videnskabelige produktion indenfor instituttets fagområder. Dette indebærer ikke kun et krav om at publicere forskningsresultater i internationale tidsskrifter, men også et krav om, at instituttets publikationer skiller sig ud, dvs. at vi på sigt formår at udvikle en egen distinkt forskningsprofil.
- Et aktivt forskningssamarbejde med udvalgte internationale forskningsmiljøer. Forskerne skal være aktive deltagere i forskningsprogrammer, -projekter og -organisationer, der ligger på linie med instituttets profil. Instituttet ønsker at give sine medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt ved ophold ved udenlandske forskningsmiljøer.
- En markant internationalisering af forskeruddannelsen gennem bl.a. EUDOKMA (europæisk forskerskolesamarbejde, som LPF er initiativtager til)
- En aktiv deltagelse i videnskabelige debatter indenfor instituttets fagområder. Dette indebærer en målrettet og aktiv deltagelse i konferencer, symposier og møder, ligesom instituttet også selv vil være initiativtager til konferencer m.v.
Resultat 2000
Politikområdet
Det er her lykkedes at skabe en særlig profil i gråzonen mellem den offentlige og private sektor og en række ny forskningsinitiativer er sat i værk som tiltrækker forskere fra andre miljøer. Udlicitering og politisk ledelse er kendte forskningstemaer, hvor LPF har skabt et stærkt forskningsmiljø. FIOL- (Forskning i Offentlig Ledelse) netværket er et nyt initiativ , som udspringer fra LPF og til formål at medvirke til og styrke og samle det danske politikmiljø skabe en særlig profil i forhold til dels andre danske forskningsinstitutioner, dels i forhold til især skandinaviske forskermiljøer. Inden for politikområdet er referencerammen relativ tættere til det skandinaviske miljø.
Det er her lykkedes at skabe en særlig profil i gråzonen mellem den offentlige og private sektor og en række ny forskningsinitiativer er sat i værk som tiltrækker forskere fra andre miljøer. Udlicitering og politisk ledelse er kendte forskningstemaer, hvor LPF har skabt et stærkt forskningsmiljø. FIOL- (Forskning i Offentlig Ledelse) netværket er et nyt initiativ , som udspringer fra LPF og til formål at medvirke til og styrke og samle det danske politikmiljø skabe en særlig profil i forhold til dels andre danske forskningsinstitutioner, dels i forhold til især skandinaviske forskermiljøer. Inden for politikområdet er referencerammen relativ tættere til det skandinaviske miljø.
Filosofi
Inden for filosofiområdet er det i de senere år lykkedes at skabe et nyt felt af ledelsesfilosofi og organisationsfilosofi. Anvendelse af filosofien og udfoldelse af filosofiske problemstillinger i forhold til konkrete empiriske forhold som ledelse, regionalisering ved Øresund og kommunikation har udviklet en særlig profil på grænsefladen mellem filosofi og erhvervsøkonomi, som har yderligere styrket LPFs omdømme også uden for landets grænser. Disse forskningsområders succes er udsprunget af tiltag inden for de enkelte discipliner, men gennem kontakten med andre forskningstemaer ved instituttet og gennem samarbejde med yngre forskere er temaerne blevet udfoldet.
Inden for filosofiområdet er det i de senere år lykkedes at skabe et nyt felt af ledelsesfilosofi og organisationsfilosofi. Anvendelse af filosofien og udfoldelse af filosofiske problemstillinger i forhold til konkrete empiriske forhold som ledelse, regionalisering ved Øresund og kommunikation har udviklet en særlig profil på grænsefladen mellem filosofi og erhvervsøkonomi, som har yderligere styrket LPFs omdømme også uden for landets grænser. Disse forskningsområders succes er udsprunget af tiltag inden for de enkelte discipliner, men gennem kontakten med andre forskningstemaer ved instituttet og gennem samarbejde med yngre forskere er temaerne blevet udfoldet.
Strategiområdet
Inden for strategiområdet har instituttet været med til at formulere ny perspektiver på strategi som en social konstruktion. Skabelsen af ny regioner, markeder og netværk er en anden måde at skabe erhvervsøkonomiske vilkår end en mere planlægningsorienteret klassisk tilgang til strategi. Dette handler om at skabe, snarere end kun at udnytte vilkår for ledelse. Dette felt er under udvikling, og ser ud til at kunne etablere ny tiltag inden for ledelse og strategi, som er tilpasset vilkårene for turbulens i en ny økonomi.
Inden for strategiområdet har instituttet været med til at formulere ny perspektiver på strategi som en social konstruktion. Skabelsen af ny regioner, markeder og netværk er en anden måde at skabe erhvervsøkonomiske vilkår end en mere planlægningsorienteret klassisk tilgang til strategi. Dette handler om at skabe, snarere end kun at udnytte vilkår for ledelse. Dette felt er under udvikling, og ser ud til at kunne etablere ny tiltag inden for ledelse og strategi, som er tilpasset vilkårene for turbulens i en ny økonomi.
2. delmål: Styrke den nationale legitimitet
Instituttet ønsker at styrke sin nationale legitimitet, dvs. sikre, at den forskning vi udfører opleves som vigtig og brugbar for det danske samfund. Som ledelsesinstitut på en handelshøjskole ligger der en væsentlig opgave i at identificere, formulere og forske i ledelsesmæssige problemstillinger, der er aktuelle og relevante for det danske samfund, dvs. både den private og offentlige sektor. Vi har valgt at formulere denne målsætning i tre operationelle delmål:
Instituttet ønsker at styrke sin nationale legitimitet, dvs. sikre, at den forskning vi udfører opleves som vigtig og brugbar for det danske samfund. Som ledelsesinstitut på en handelshøjskole ligger der en væsentlig opgave i at identificere, formulere og forske i ledelsesmæssige problemstillinger, der er aktuelle og relevante for det danske samfund, dvs. både den private og offentlige sektor. Vi har valgt at formulere denne målsætning i tre operationelle delmål:
- Det er instituttets langsigtede plan, at 50% af instituttets totale forskningsbudget skal genereres via ekstern finansiering. Det indebærer, at vi løbende skal sikre et massivt tilskud til vores forskningsbudgettet fra eksterne kilder. Der er et særligt behov for at tiltrække midler til igangsætning af nye ph.d. studerende, da vores basisfinansiering fortsat er ringe. Det er instituttets opfattelse, at en stor ekstern finansiering er nødvendig for at sikre økonomisk frihed. Endvidere giver det os faglig legitimitet og et bedre grundlag for etablering af ph.d. projekter med private og offentlige virksomheder.
- Instituttet vil prioritere, at der sker en forankring i erhvervslivet. Dette kan bl.a. ske. gennem mere eller mindre formaliseret forskningsarbejde omkring aktuelle problemer og udfordringer i hhv. private eller offentlige virksomheder med eller uden medfinansiering. Instituttet vil sikre en hurtig formidling af forskningsresultater
- Instituttet vil derfor styrke informationen om instituttets forskningsaktiviteter, eksempelvis gennem debatbøger, nyhedsbreve, vores hjemmeside og gennem åbne seminarer og minikonferencer, og en målrettet kontakt til journalister. Tegn på at denne satsning har båret frugt er den markante dækning instituttets forskningstemaer har haft i den danske presse og ikke mindst i den danske erhvervspresse.
Resultat 2000
I år 2000 er det som nævnt lykkedes LPF at sikre en stor ekstern. Dette sikrer ikke alene ph.d. rekrutteringen, men også udviklingen af forskningskapacitet. Den eksterne finansiering hænger tæt sammen med forankring i erhvervslivet. De fleste forskningsprogrammer ved EU og de nye forskningsprogrammer forudsætter medfinansiering fra erhvervslivet. Det er blevet en naturlig del af forskningsaktiviterne at samarbejde med erhvervslivet og skabe grobund for videre projektsamarbejde, ligesom samarbejdet udnyttes i forhold til undervisningen. I forhold til formidling af forskningen er der mange på instituttet, som holder foredrag på virksomheder og giver interview i pressen og radioen. Interessen for LPFs forskningstemaer viser sig tydeligt i den stigende efterspørgslen efter instituttets forskere til mange forskellige typer af formidlingsaktiviteter.
I år 2000 er det som nævnt lykkedes LPF at sikre en stor ekstern. Dette sikrer ikke alene ph.d. rekrutteringen, men også udviklingen af forskningskapacitet. Den eksterne finansiering hænger tæt sammen med forankring i erhvervslivet. De fleste forskningsprogrammer ved EU og de nye forskningsprogrammer forudsætter medfinansiering fra erhvervslivet. Det er blevet en naturlig del af forskningsaktiviterne at samarbejde med erhvervslivet og skabe grobund for videre projektsamarbejde, ligesom samarbejdet udnyttes i forhold til undervisningen. I forhold til formidling af forskningen er der mange på instituttet, som holder foredrag på virksomheder og giver interview i pressen og radioen. Interessen for LPFs forskningstemaer viser sig tydeligt i den stigende efterspørgslen efter instituttets forskere til mange forskellige typer af formidlingsaktiviteter.
3. delmål: Styrke den faglige platform og rekruttering.
Som et tredje delmål ønsker instituttet at være en attraktiv professionel platform som basis for den enkelte medarbejders faglige udvikling. Instituttet vil prioritere, at mulighederne for en åben dialog om instituttets indsatsområder er til stede. Vi forsøger således bevidst at arbejde med forskningsledelse i praksis. Vi ønsker endvidere at prioritere den eksterne finansiering med henblik på at generere ressourcer inden for vores styrkeområder. Vi har udviklet en aktiv rekrutteringspolitik for at sikre rekruttering af nye medarbejder fra andre miljøer, som kan tilføre instituttet ny viden og kompetence. Disse målsætninger skal bl.a. realiseres gennem følgende delmål:
Som et tredje delmål ønsker instituttet at være en attraktiv professionel platform som basis for den enkelte medarbejders faglige udvikling. Instituttet vil prioritere, at mulighederne for en åben dialog om instituttets indsatsområder er til stede. Vi forsøger således bevidst at arbejde med forskningsledelse i praksis. Vi ønsker endvidere at prioritere den eksterne finansiering med henblik på at generere ressourcer inden for vores styrkeområder. Vi har udviklet en aktiv rekrutteringspolitik for at sikre rekruttering af nye medarbejder fra andre miljøer, som kan tilføre instituttet ny viden og kompetence. Disse målsætninger skal bl.a. realiseres gennem følgende delmål:
- Sikring af et godt rekrutteringsgrundlag. Et centralt mål for det faglige miljøs attraktivitet er instituttets evne til at rekruttere og fastholde kompetente forskere. Her er antallet af kvalificerede ansøgere til de opslåede stillinger en god rettesnor. Vi kan også "måle" den professionelle attraktivitet gennem antallet af ny eksternt finansierede ph.d. studerende samt i kvaliteten af de ansøgninger vi får til de opslåede ph.d. stipendier.
- Sikring af et attraktivt forskningsmiljø. Rekrutteringens succes og miljøets attraktivitet hænger snævert sammen med instituttets evne til at skabe et kreativt og positivt miljø på instituttet. Et åbent og tillidsfuldt klima med anledninger til dialog og med få konflikter skaber forudsætninger for større videnskabelig produktivitet - og på sigt kreativitet. Ph.d.-miljøet bidrager i høj grad til, at der er et godt kreativt, socialt og fagligt miljø på instituttet, som er med til at skabe forudsætninger for faglig dialog og til at udvikle ny forskningsprojekter og -perspektiver. Dette bliver således både et mål og et middel.
- Udvikling af en faglig platform. Til at sikre den fortsatte daglige dialog afholdes hver mandag et internt seminar. Det er i seminardiskussioner, at holdninger brydes mod hinanden og det faglige perspektiv brydes og udvikles. Vi ser den levende interne seminar virksomhed som selve basen for institutkulturen. Det er lykkedes at skabe en god tradition og gennem ph.d. miljøet også at udvikle dette som et godt fagligt forum.
- Sikring af en rimelig arbejdsfordeling. Vi vil sikre en rimelig - og rimeligt fordelt - arbejdsbyrde for instituttets medarbejdere, dvs. en balancering af instituttets undervisningsbudget og en spredning af undervisnings- og administrationsopgaver på instituttets medarbejdere. Dette er ikke så enkelt, men det er vigtigt at brede opgaverne ud, også til yngre medarbejdere, som således inddrages i ansvaret for opgavernes udførelse, samt sørge for at ældre forskere også er aktive undervisere.
Resultat 2000
Under en voldsom vækst som den LPF har haft i de sidste år er det en stor udfordring tidsmæssigt at få finansiering og de gode personer, som man gerne vil rekruttere til at passe sammen. Generelt mener vi at det er lykkedes at finde og fastholde mange gode unge til hhv. ph.d. og kandidatstipendier, ligesom flere har tilkendegivet, at de gerne vil til LPF. Vi mener derfor, at vi har et godt rekrutteringsgrundlag, når der skal gennemføres et større generationsskifte om ca. 5-10 år. LPF har lagt vægt på at skabe et godt forskningsmiljø med en åben dialog og samarbejde på tværs af discipliner og faglige traditioner. Det er ikke alene et middel til at skabe gode forskningsresultater, men vi ser det også som et mål i sig selv, at skabe et godt og frugtbart forskningsmiljø, hvor forskere gerne vil være og gerne vil samarbejde og skabe samarbejdsprojekter. Enkle tiltag som de ugentlige seminarer og vores frokostklub er med til at sørge for anledninger til at sikre en levende fagligt miljø. De gensidige forpligtelser i forskermiljøet skaber den platform, som er basis for miljøets evne til at skabe ny forskningsprojekter, gennemføre de mange eksterne projekter, samt udvikle og gennemføre undervisning.
Under en voldsom vækst som den LPF har haft i de sidste år er det en stor udfordring tidsmæssigt at få finansiering og de gode personer, som man gerne vil rekruttere til at passe sammen. Generelt mener vi at det er lykkedes at finde og fastholde mange gode unge til hhv. ph.d. og kandidatstipendier, ligesom flere har tilkendegivet, at de gerne vil til LPF. Vi mener derfor, at vi har et godt rekrutteringsgrundlag, når der skal gennemføres et større generationsskifte om ca. 5-10 år. LPF har lagt vægt på at skabe et godt forskningsmiljø med en åben dialog og samarbejde på tværs af discipliner og faglige traditioner. Det er ikke alene et middel til at skabe gode forskningsresultater, men vi ser det også som et mål i sig selv, at skabe et godt og frugtbart forskningsmiljø, hvor forskere gerne vil være og gerne vil samarbejde og skabe samarbejdsprojekter. Enkle tiltag som de ugentlige seminarer og vores frokostklub er med til at sørge for anledninger til at sikre en levende fagligt miljø. De gensidige forpligtelser i forskermiljøet skaber den platform, som er basis for miljøets evne til at skabe ny forskningsprojekter, gennemføre de mange eksterne projekter, samt udvikle og gennemføre undervisning.
Det er ikke lykkedes at skabe en lige fordeling af arbejdsopgaverne. LPF er alligevel et sted, hvor flere og flere har lyst til at gøre en ekstraordinær indsat. Ikke mindst de unge er hurtigt blevet inddraget i opgaveløsningen og påtager sig i stigende omfang et stort ansvar for undervisningsudvikling.
For mere konkrete handlingsplaner og delmål henvises til beskrivelserne af LPFs 8 forskningstemaer, ligesom der samles op på dette i det sidste afsnit vedr. planer for år 2000 og frem.
Forskningsområder
Vi har fra begyndelsen af instituttets virke forsøgt at sikre, at instituttets discipliner blev tilskyndet til at befrugte hinanden og positivt udnytte den unikke sammensætning af kompetencer, der er bragt sammen på LPF. Vi har således haft som mål at udvikle og kommunikere en profil karakteriseret ved en særlig styrke inden for skæringsfladen mellem instituttets forskellige fagområder. Instituttets har tre faglige søjler: virksomhedsledelse og strategi (ledelse), offentlig og politisk ledelse (politik) og ledelses- og virksomhedsfilosofi (filosofi). Disse tre områder giver os mulighed for at inkorporere tre væsentlige aspekter af nutidig dansk ledelse; ledelsens (økonomiske, innovative og adfærdsmæssige) effektivitet, ledelsens (politiske) legitimitet, og ledelsens værdigrundlag (etisk såvel som æstetisk). Det er ligeledes disse tre faglige søjler, som samler medarbejdernes videnskabelige identitet, og som udgør basen for instituttets undervisningsopgaver på forskellige niveauer. I det sidste år er der sket en markant udvikling, idet en række tværgående temaer i grænsefladen mellem søjlerne har fået vind i sejlerne. Det er i dag tydeligt, at f.eks. området omkring "Viden og ledelse" er blevet et stadig større forskningsfelt, som er med til at binde disciplinerne sammen og skabe identitet i tværgående grupperinger og i forhold til forskerskolen. Det er herved lykkes at skabe stærke forskningsmæssige bånd mellem instituttets discipliner. Dette afspejler sig i, hvordan vi nu visualiserer instituttet, hvor vi stadig har søjlerne, men de tværgående temaer er blevet mere tydelige i organiseringen af forskningen.
LPFs forskningsområder, forskerskole og centre - se beskrivelse på LPF's hjemmeside: Research themes.
Sammenhæng mellem forskning og undervisning.
Det er lykkedes i løbet af de sidste år at få en bedre sammenhæng mellem forskning og undervisning. HA.fil og cand.merc. fil overbygningen har været med i denne udvikling, som har givet anledning til dels dialog mellem forskellige faggrupper dels fagdidaktiske overvejelser om, hvordan den forskning vi laver kan formidles. Dette påvirker de pædagogiske overvejelser, som en spænding mellem teori og praksis, og en refleksion over empirien og en skabelse af empiri. Det betyder også en bevidst opbygning af konkrete cases i en traditionelt meget teoretisk undervisning, som udnytter niveauskift i analyseniveau.
Det er lykkedes i løbet af de sidste år at få en bedre sammenhæng mellem forskning og undervisning. HA.fil og cand.merc. fil overbygningen har været med i denne udvikling, som har givet anledning til dels dialog mellem forskellige faggrupper dels fagdidaktiske overvejelser om, hvordan den forskning vi laver kan formidles. Dette påvirker de pædagogiske overvejelser, som en spænding mellem teori og praksis, og en refleksion over empirien og en skabelse af empiri. Det betyder også en bevidst opbygning af konkrete cases i en traditionelt meget teoretisk undervisning, som udnytter niveauskift i analyseniveau.
Såvel inden for innovationsforskningen som inden for filosofi og strategiforskningen på FLØK er lærergruppen optaget af fagdidaktiske problemstillinger. Dette betyder, at formidlingen ikke kun bliver til pædagogik, men til en udviklingsproces i sig selv, som også spiller tilbage på erkendelse og refleksion, som er vigtig for de suderendes læringsprocesser.
Forskningsprojekterne inden for strategi inden for de forskellige genstandsfelter, giver mulighed for at udvikle strategiundervisningen, således at vi på alle niveauer begynder at kunne komme ind med et nyt grundlag for strategi og ledelsesundervisning. Det er lykkedes at inddrage de fleste ph.d.-studerende frugtbart i denne proces ikke alene i moduler af undervisning, men også i fagudvikling i relation til deres projekter, således er knowledge management som cand.merc. valgfrit fag udviklet af en ph.d. studerende. Dette er ikke alene en vigtig mobilisering af ressourcer blandt ph.d.-studerende, men også en direkte omsætning af forskning til undervisning.
Der vil fortsat være en række undervisningstiltag som ikke ligger centralt i LPFs forskning. Generelt er det vores opfattelse, at der er stor opmærksomhed og nytænkning omkring fagdidaktik og pædagogik blandt instituttets lærere.
Instituttet er involveret ikke alene i dagstudierne, men også i MPA-uddannelsen, og ikke alene "politik-gruppen", men også andre medarbejdere bidrager til fagudviklingen. LPF har planer om at begynde en Master i Strategisk Kommunikation, som ville kunne bygges op med fælles valgfri fag sammen med MPA. Denne fagudvikling mener vi bliver et godt supplement til den traditionelle MPA og en god profileringsmulighed for instituttet.
executive kurser. Dette forventer vi vil udgøre en større del af vores aktiviteter de kommende år. En af formålene med samarbejdet med virksomheder er sikre en bedre og hurtigere formidling af aktuel forskning.
executive kurser. Dette forventer vi vil udgøre en større del af vores aktiviteter de kommende år. En af formålene med samarbejdet med virksomheder er sikre en bedre og hurtigere formidling af aktuel forskning.
II. Publikationer 2000
Klik for at se Institut for Ledelse, Politik og Filosofi's 2000-publikationer i Handelshøjskolens forskningsdatabase, Research@CBS.
Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden og de anvendte tidsskrifter
I tabellen nedenfor sammenfattes årets publikationsvirksomhed i relation til aktiviteterne tidligere år:
|
Type af publikation
|
1996
|
1997
|
1998
|
1999
|
2000
|
|
Afhandling, ph.d., fremmedsproget
|
-
|
3
|
-
|
-
|
1
|
|
Afhandling, ph.d., nordisksproget
|
1
|
1
|
1
|
2
|
3
|
|
Bøger, fremmedsproget
|
-
|
6
|
1
|
1
|
5
|
|
Bøger, nordisksproget
|
7
|
13
|
8
|
10
|
11
|
|
Artikler i tidskrifter, fremmedsproget
|
4
|
4
|
7
|
6
|
7
|
|
Artikler i tidskrifter, nordisksproget
|
14
|
12
|
7
|
3
|
8
|
|
Forord + artikler i antologier, fremmedsproget
|
7
|
20
|
10
|
6
|
10
|
|
Forord + artikler i antologier, nordisksproget
|
15
|
17
|
14
|
11
|
29
|
|
Konference & working papers, alle sprog
|
23
|
33
|
25
|
30
|
42
|
|
Total videnskabelig produktion
|
71
|
108
|
73
|
69
|
116
|
Gennemgang af publikationerne i år viser et billede som ikke er helt entydigt. Dette afspejler instituttets faglige profil og publikationstraditionerne i de forskellige discipliner. En del af det faglige miljø (filosofferne) har en faglig tradition for bøger mere end for de internationale tidsskrifter.
Bogproduktionen har i år været fin med 5 udenlandske og 11 nordisksprogede publikationer. De publikationer, som sidste år var forsinket, er således endelig udgivet i år. En af bøgerne er redigeret af en ph.d.-studerende, og ellers er bogproduktionen udtryk for forskningsproduktion fra faste VIP-medarbejdere.
LPF har ikke prioriteret at lave årbøger, men har en række antologier, hvor instituttets medarbejdere skaber bidrag til et fælles tema. Den første "Spørgsmål om ledelse" blev udgivet i 1997 , "Viden Om" redigeret af Peter Holdt Christensen er udgivet i år 2000, og "Det handler om tillid" redigeret af Anders Bordum og Søren Wenneberg udkommer i 2001, idet manus er afleveret til forlaget. Antologierne har været en anledning til at skabe fælles snitflader på forskellige projekter og discipliner. Antologier er en god publiceringsmulighed specielt for de yngre medarbejdere, idet de medvirker til at skabe fælles perspektiver på tværgående temaer. Bøgerne har fået god omtale og udbredelse. Som institutprojekt har de afgjort været en succes.
Selv om produktionen af artikler i internationale erhvervsøkonomiske tidsskrifter er steget, er det fortsat ikke godt nok. Det tager tid at ændre holdningerne om nødvendigheden af at publicere internationalt. Karakteristisk for de faglige traditioner både inden for filosofi og politikområdet er, at dansk er formidlingssprog. Dette trækker ned, men vi kan heldigvis se eksempler på, at også denne gruppe er kommet med. Forskningen inden for politikområdet er hovedsageligt rettet mod det danske og til dels det nordiske, og det hænger sammen med typen af problemstillinger i gråzonen mellem det offentlige og det private, en problemstilling som er meget forskellig i andre lande, hvilket kræver en anden type artikler til det internationale.
Stigningen i konference og working papers kunne ses som flere working papers, men dette er rent faktisk flere konference papers, som er på vej også til videre publicering. Den slags opgørelser giver et misvisende billede, idet en del rapporter, som jo er lange og tunge, og godt kan være forskningstunge i refleksionen ofte er udtryk for, at samarbejde med erhvervsliv og ministerier tager tid og formidler forskning, men de tæller ikke ret meget i statistikken.
Der er stadig behov for et solidt pres på medarbejderne for at publicere artikler i udenlandske erhvervsøkonomiske tidsskrifter. Det er vigtigt, at de unge kommer ind i den vane.
Last updated by Anders Krag 27/01/2005
