Howitzvej 60
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 15 24 00
Fax: 38 15 24 01
E-mail: inf@cbs.dk

Forskning i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er instituttets centrale genstandsfelt. Denne forskning omfatter udvikling, anvendelse og ledelse af IKT i private og offentlige virksomheder og organisationer. Instituttets forskning er hovedsageligt anvendelsesorienteret, men anvendelsesorienteret forskning kan som bekendt ikke udvikle sig uden elementer af egentlig grundforskning. Det betyder, at det er væsentligt, at instituttet og dets medarbejdere til stadighed har adgang til de mest avancerede tekniske hjælpemidler og værktøjer - både i forsknings øjemed og til brug for undervisning. Det er ligeledes centralt for at opretholde denne målsætning, at INF er i stand til at tiltrække og fastholde det nødvendige antal forskere - et forhold, der i år 2000 har vist sig at være særdeles vanskeligt.

INF's forskningsmålsætning er at fastholde og udbygge vores position som det førende forskningsinstitut i Norden inden for "erhvervsøkonomisk IKT-forskning" (Betegnelsen, erhvervsøkonomisk IKT-forskning, svarer nogenlunde til det tyske ord, "Wirtschaftsinformatik" og "Information Systems" på engelsk.). Det er INF's ambition at dække ledelsesområdet som helhed, hvorimod instituttets størrelse begrænser graden af vores dækning af de mange forskellige IKT anvendelser, ligesom det gør det for egentlige IKT udviklingsområder.

Instituttets forskning og forskningsformidling orienterer sig såvel nationalt som internationalt. Instituttets internationale forskningsmæssige niveau opretholdes gennem hyppig kontakt og samarbejde med internationalt anerkendte forskere på konferencer og gennem egentlige forskningsprojekter. Instituttet prioriterer denne form for forskningsmæssige relationer, der betyder, at instituttets forskningsformidling for en stor del publiceres på engelsk i internationale tidsskrifter, antologier og i konference proceedings, der er underkastet peer-reviews.

I relation til instituttets nationale orientering, så betragtes det som væsentligt at formidle såvel egne som andres forskningsresultater til det danske erhvervsliv, til den offentlige sektor og øvrige organisationer. Derudover er det væsentligt at deltage i egentlige politikskabende og -formulerende grupper og organisationer. I opsummeret form ser instituttets primære opdragsgivere ud som følger:

Instituttet har følgende succeskriterier:

For at disse succeskriterier kan opfyldes, anser vi det for uomgængeligt at have et godt og velfungerende socialt miljø. Vi anser det tillige for nødvendigt kontinuerligt at skaffe eksterne forskningsmidler og at have en teknologisk infrastruktur, der hele tiden er på forkant med udviklingen inden for IKT. I det flg. uddybes både succeskriterierne og de nævnte midler i opfyldelsen af succes'erne.

Målet om at være udbyder af relevante uddannelser og studieprogrammer af høj kvalitet betyder, at instituttet til stadighed udvikler sin undervisningsvirksomhed, dels gennem instituttets BA og kandidatuddannelse inden for erhvervsøkonomi og datalogi (DØK-uddannelsen) og dels gennem instituttets kandidatuddannelse i elektronisk handel (EBUSS) i regie af IT-U. Det betyder ligeledes, at instituttet tager initiativ til og involverer sig i nye uddannelser. For 2000 var det udviklingen og igangsættelsen af den nye executive master uddannelse, Global eCommerce Master (GEM), og den nye masteruddannelse, IKT & læring. Denne uddannelse er udbudt af IT-Vest og fysisk lokaliseret ved AUC, men hvor INF udgør én af fire samarbejdspartnere. Begge de nævnte masteruddannelser finder sted som en kombination af online og tilstedeværelsesundervisning. Det giver instituttets medarbejdere væsentlige erfaringer med e-læring. Det er erfaringer, som videreføres i instituttets nye planlagte uddannelse, Mobile organizations and IT (MOBIT). Et professorat med den særlige opgave at udvikle denne uddannelse er således under besættelse.

Instituttet prioriterer at engagere sig i disse undervisnings udviklingsaktiviteter for at kunne uddanne studerende - herunder studerende, der samtidig arbejder som fx ledere i forskellige virksomheder - på mange forskellige niveauer til forskning og erhvervsliv. Relationerne mellem instituttet og dets opdragsgivere - her specielt IT-branchen og øvrige IKT-tunge virksomheder inden for andre brancher - betyder, at instituttet også prioriterer at tiltrække erhvervsforskere som ph.d. studerende til instituttets forskerskole.

Som nævnt er der nogle midler, der skal være til stede for at disse succeskriterier kan opfyldes. Ét af disse midler er øget ekstern finansiering af forskningen, idet det formentligt ikke på sigt er muligt at leve op til instituttets succeskriterier baseret udelukkende på de basisbevillinger, instituttet får fra Handelshøjskolen. Samtidig findes der inden for instituttets faglige profil betydelige forskningsressourcer såvel på nationalt niveau som på EU-niveau. Instituttet ser det derfor som et godt middel til målopfyldelse kontinuerligt at få tilført eksterne forskningsressourcer. Det betyder, at instituttet giver god administrativ støtte til forskere, der skriver ansøgninger eller bidrager til at forfatte disse.

I 2000 fik flg. vip-medarbejdere personlige stipendier: ph.d. studerende Rikke Ørngren fik penge fra Kai Houmann Nielsens Fond for at kunne tage på et forskningsophold i Australien for der at arbejde på sit ph.d. projekt; lektor Morten Vendelø fik penge fra Danmark-Amerika fondet for at deltage i et samarbejde med bl.a. Stanford universitetet i Californien; lektor Janni Nielsen fik penge fra Inge Lehmanns legat af 1983 til at kunne foretage feltarbejde i forbindelse med sin forskning inden for HCI området.

Af eksterne bevillinger, som INF fik bevilget i år 2000, kan nævnes: UCEB kontrakt på 5 mio. kr. Udviklingskontrakt for elektronisk handel på 5 mio. kr., i samarbejde med Teknologisk Institut og Erhvervsfremmestyrelsen. DIT: Design af Interaktive IT-grænseflader.

Et andet væsentligt middel til at opfylde instituttets succeskriterier er til stadighed at have adgang til den for tiden mest avancerede teknologiske infrastruktur. Vi ser det som en naturlig følge af, at instituttets forskning er relateret til IKT, at instituttet altid er på forkant med den nyeste teknologiske udvikling. Det er forudsætningen for at inddrage den nyeste IKT i videst muligt omfang i instituttets forskning og undervisning. Det betyder fx, at instituttets medarbejdere kan arbejde uafhængigt af tid og sted - det være sig fra hjemmearbejdspladser til forskellige former for udlandsophold. En avanceret teknologisk infrastruktur kræver imidlertid hele tiden udvikling og udbygning af instituttets edb-support såvel som af medarbejdernes (vip og tap) egne kompetencer inden for IKT-området.

Et tredje middel er at kunne tiltrække og fastholde vip-medarbejdere. I år 2000 var det ét af instituttets vanskeligste problemer. To fastansatte medarbejdere valgte at sige op for at arbejde på andre uddannelsesinstitutioner (herunder en i udlandet), og en enkelt valgte at søge orlov for at påtage sig en stilling (på samme niveau) ved en anden uddannelsesinstitution. Vi har ganske vist været i stand til at rekruttere tre nye vip-medarbejdere, heraf to på adjunktniveau. Men instituttet arbejder fortsat med et underbemandingsproblem, fordi det ganske enkelt er vanskeligt at tiltrække kvalificerede medarbejdere til alle instituttets faglige områder.

Et sidste middel til, at instituttet kan leve op til sine egne succeskriterier, er, at instituttet har et socialt velfungerende miljø med udfoldelsesmuligheder for den enkelte under skyldig hensyntagen til instituttets kollektive opgaver og forpligtelser. Instituttet ønsker ikke at styre den enkeltes forskningsindsats hverken med hensyn til emne, metode eller samarbejdspartnere, når forskningsindsatsen ligger inden for instituttets forskningsprofil, og så længe den enkelte deltager aktivt og synligt i instituttets forskningsproduktion. For at vedligeholde instituttets sociale miljø afholdes der fast et ugentligt frokostmøde, hvor der dels drøftes institutanliggender, dels præsenteres forskning. Disse møder afholdes for at tilstræbe et højt internt informationsniveau til at supplere instituttets elektroniske informationsstrømme - herunder instituttets intranet. Der afholdes desuden et årligt seminar i internat, hvor alle instituttets medarbejdere forventes at deltage. Derudover afholder institutlederen årlige personaleudviklingssamtaler med instituttets medarbejdere. Her drøftes fx udviklingsveje inden for forskning, undervisning og administration, muligheder for indstilling til eventuelle løntillæg samt evt. forhold af mere privat og personlig karakter.

Instituttet har tre forskningsområder, der spænder fra et teknisk-naturvidenskabeligt perspektiv over et samfundsvidenskabeligt funderet organisationsteoretisk perspektiv til et humanistisk-psykologisk perspektiv. På tværs af forskningsområderne er der centre - i 2000 husede instituttet to centre. Indholdet af forskningsområderne og centrene uddybes nedenfor.

Design af IKT
Forskning i udvikling af IKT-systemer ved INF omfatter både et datalogisk og et organisationsteoretisk (samfundsvidenskabeligt) perspektiv. Der er identificeret to udviklingsområder inden for dette forskningsområde, nemlig software udviklingsprocesser og udvikling af distribuerede systemer.

Software udviklingsprocesser
Software-udviklingsprocesser er de aktiviteter, metoder, teknikker og værktøjer, der anvendes til at udvikle og vedligeholde software. Forskernes hovedinteresse er kravspecifikationer og kvalitetsforbedringsmetoder og teknikker. Mangelfulde og tvetydige kravspecifikationer er ofte årsag til dårlige produkter, dårligt salg m.m. Det centrale forskningsspørgsmål er her: Hvilke teknikker og værktøjer kan forebygge de mange kravspecifikationsfejl? Verden over findes der forskellige metoder til software procesforbedring, fra Total Quality Management (TQM) i Japan, til modenhedsmodeller, såsom Capability Maturity Model (CMM) i USA og ISO 9000 standarder i Europa. Det centrale forskningsspørgsmål er her: Om og hvordan disse metoder kan kombineres, samt hvordan konkrete forbedringstiltag bør foregå i softwareudviklende virksomheder?

Udvikling af distribuerede systemer
Distribuerede løsninger med mange brugere og stor geografisk udstrækning kræver hel eller delvis replikering af data til lokale lagre eller decentrale databaser fremfor opbevaring af data på en central database. Dette er nødvendigt for at undgå overbelastning af centrale datamater og af netværket samt for at sikre tilgængeligheden af data, når dele af netværket eller enkelte datamater er brudt ned.

Replikering stiller krav til netværksprotokollerne og til databaseteknikkerne, der med tilstrækkelig effektivitet, pålidelighed og konsistens må understøtte systemet. I systemer med stor geografisk spredning af brugerne, fx baseret på Internet eller trådløse mobilnet, vil der altid være stor variation i netværkets kvalitetsparametre. Dårlige kvalitetsparametre, fx lav effektiv båndbredde, kan imidlertid umuliggøre fuld konsistens.

Applikationer stiller forskellige krav til konsistens. En multimedia transmission kan gennemføres på trods af lav konsistens imellem modtaget og afsendt data (reduceret kvalitet), mens overførsel af et beløb fra én konto til en anden kræver fuld konsistens. Det er således centralt at udforske sammenhængen mellem konsistensniveauer og netværkets kvalitetsparametre med det formål at udvikle teknikker/værktøjer, der kan effektivisere udviklingen af applikationer for distribuerede systemer.

Den primære forskergruppe i 2000 var lektor Lars Frank, lektor Jan Pries-Heje, lektor Niels Christian Juul (orlov fra 1. november), lektor Karlheinz Kautz, lektor Niels Jørgensen, lektor Jacob Nørbjerg (fra 15. august) og adjunkt Jesper Holck (fra 1. november).

Organisation og IKT
Inden for dette område arbejdes specielt med relationen mellem på den ene side informationssystemerne og på den anden side organisationens strategi, struktur, processer, ledelsesstil, kultur, kompetencer mv. En manglende tilpasning eller indpasning af IKT i en virksomhed kan have uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Denne manglende tilpasning kan have mange årsager som fx utilstrækkelige metodeapparater, mangelfyldte forretningsmæssige analyser, dårlig dialog med de relevante brugergrupper, en forenklet tro på organisationer som rationelle systemer, uhensigtsmæssigheder i systemudviklingsprocessen og fravær af eller utilstrækkelige menneskelige kompetencer i organisationen. Inden for dette forskningsområde arbejdes der med følgende to overordnede temaer: Implementering og ledelse af IKT, herunder af selve IKT-funktionen, IKT og organisatoriske forandringer, herunder forretningsudvikling. Det følgende er en beskrivelse af de overordnede temaer.

Implementering og ledelse af IKT, herunder af selve IKT funktionen
For mange virksomheder og institutioner er det et problem at få implementeret og spredt IKT-innovationer og -løsninger. En række spørgsmål rejses i denne forbindelse: Hvilke forhold fremmer spredning af IKT mellem virksomheder, og hvilke forhold fremmer indoptagelse af nye IKT applikationer? Hvilke ledelsesmæssige forhold ændres qua IKT og hvilken rolle kan/skal ledelsen spille i IKT-medieret forandring? Uanset om IKT-funktionerne er centraliseret i en egentlig IT-afdeling, distribueret til forretningsområderne eller måske outsourcet, er det af afgørende betydning, at der sker en styring af IKT-funktionerne. Vigtige forskningsspørgsmål er her: Hvorledes opbygges, udformes og implementeres en IKT-strategi? Hvorledes organiseres IKT-funktionen, team-baseret, kundeorienteret eller outsourcet? Hvorledes kan man foretage en økonomiske styring af IKT-ressourcerne?

IKT og organisatoriske forandringer, herunder forretningsudvikling
På den ene side bidrager IKT til opfyldelse af de forretningsmæssigt stipulerede mål, og på den anden side bidrager IKT med ideer og forslag til nye forretningsmuligheder. Dette ses bl. a. i forbindelse med etablering af inter-organisatoriske systemer (internet, elektronisk handel, EDI) samt en restrukturering af værdikæderne. Dette kan foregå gennem en integration af forretningsstrategier og IKT-strategier. Men informationssystemer kan også være så avancerede, at de i sig selv afstedkommer organisatoriske forandringer, fx gennem decentralt udviklede applikationer og anvendelser af sådanne systemer. Nye samarbejdsrelationer og kompetenceformer opstår på tværs af hierarkiske skel, ind imellem med utilsigtede konsekvenser for den samlede organisation. Organisatoriske forandringer kan også være funderet i, at der arbejdes med systemer ud fra forskellige rationaler. Vigtige forskningsspørgsmål er: Hvilke nye forretningsmuligheder, innovationer mv. kan identificeres, hvori IKT indgår som potentiale for udvikling af virksomheden? Hvilke kritiske forhold, herunder ledelsesmæssige kompetencer, findes omkring IKT-medieret forandring? Hvorledes påvirker nye teknologier organisationens evne til udvikling og læring? Hvordan kan IKT i øvrigt anvendes til at støtte organisatoriske udviklings- og læreprocesser?

Den primære forskergruppe i 2000 var professor Niels Bjørn-Andersen, forskningsprofessor Mogens Kühn Pedersen, KRAK-professor Claudia Loebbecke (til 1. september), lektor Kim Viborg Andersen, lektor Bente Elkjær, lektor Morten Vendelø, forskningsadjunkt Sunanda Sangwan og forskningsadjunkt Michael Holm Larsen (fra 1. juli)

Menneske computer interaktion
Centrale elementer i dette område er forskning i IKT's krav og muligheder i form af kognitive kvalifikationer, mentale modeller, visuel og auditiv perception, organisatoriske og kulturelle kognitioner m.m. Målet med forskningen er at bidrage teoretisk og empirisk til interaktions- og kommunikationsfeltet samt at udvikle metoder og værktøjer til støtte for design processen, herunder grænsefladedesign. Der er defineret to overordnede temaer inden for dette forskningsområde, kommunikation- og samarbejde og menneske, grænseflade og design.

Kommunikation og samarbejde
Fokus er på kommunikation og samarbejde, og teknologien ses her som en artifakt, der griber strukturerende og formende ind i dialogen og i samarbejdet. I distribuerede systemer er krav om artikulering, forhandling og korrelation af arbejdsopgaver vanskelige, og det rejser bl. a. spørgsmålene: Hvilke problemer skabes med samarbejde og kommunikation i distribuerede fysiske miljøer, hvad betyder tabet af metakommunikative koder i distribuerede systemer, og hvorledes kan man kompensere med virtuelt design? Her må holdes for øje, at der ikke kun vil være tale om tab. Distributionen skaber også nye muligheder for samarbejde og kommunikation, og det rejser spørgsmålene: Hvilke nye strategier for samarbejde og kommunikation, og hvilke nye kulturer udvikles der i distribuerede arbejdsgrupper? I forbindelse med sidstnævnte synes den teoretiske skelnen mellem individuel og distribueret kognition at være et frugtbart udgangspunkt.

Menneske, grænseflade og design
Fokus er i grænsefladen, det rum som mennesket arbejder i. Intuition, forestillingsevne og tavs viden er fundamentale dimensioner i menneskets interaktion med verden, og her spiller visuelle koder, lyd, og kropssprog en væsentlig rolle. Men traditionelt forstås viden og kognition som det, der er blevet gjort eksplicit. Imidlertid kan visuelle og auditive repræsentationer fremme tavs ræsonneren og den intuitive viden. Dette kendes allerede fra reklamer, fra grafiske regnskabsfremstillinger og fra videnskabelige visualiseringer. Det rejser spørgsmålene: Hvorledes kan teknologien designes så den fremmer forståelsesprocesser, og fungerer som tænkeværktøj? Her må samtidig udvikles metoder, der sikrer indre konsistens og den logiske funktionalitet i designet, specielt metoder der er rettet mod grafiske (og dynamiske) grænseflader må udvikles.

Den primære forskergruppe udgjordes i 2000 af lektor Janni Nielsen, adjunkt Morten Borup Harning (til 1. april) og adjunkt Torkil Clemmensen (fra 1. december). Der henvises til instituttets hjemmeside: http://www.inf.cbs.dk for opdaterede informationer om de projekter, de enkelte forskningsgrupper arbejder med.

Foruden de nævnte forskningsområder huser instituttet to centre, Center for Elektronisk Handel (CEH) og Center for Research on Information Technology in Policy Organizations (CIPS).

Center for e-Commerce (CEC) blev oprettet i efteråret 1998 og er et virtuelt center med base på Institut for Informatik. I CEC forskes der i alle former for elektronisk handel og elektroniske transaktioner. Forskningen fokuserer især på etablering af nye e-handels produkter, modellering af værdikæderne inden for e-handel, diffusion og indoptagelse af e-handel samt koordinering og kontrol i den vertikale værdikæde. Forskningen finder sted i et samarbejde med erhvervslivet og internationalt anerkendte forskningsinstitutioner. CEC har siden dets oprettelse og til nu formået at placere sig som det fremmeste videnscenter inden for e-handel/e-business i Danmark. Det betyder indtil flere ugentlige eksterne henvendelser fra journalister, studerende og virksomheder, der ønsker at samarbejde med CEC. I 2000 er det blevet til medvirken af en CEC medarbejder i 3 TV udsendelser og en halv snes radioudsendelser. I udlandet er centret ligeledes blevet særdeles respekteret. Som et eksempel på det kan nævnes, at CEC er blevet bedt om at lede et seminar ved den internationale konference i Bled i juni 2001 omkring forskningscentre inden for e-business. Centerleder er professor Niels Bjørn-Andersen, og man kan læse mere om CEC på dets hjemmeside: www.cbs.dk/cec.

Formålet med Center for Research on Information Technology in Policy Organizations (CIPS) er, at skabe et dansk forum, hvor forskning baseret på anvendelse af IKT i den offentlige sektor er samlet, og hvor det kan blive formidlet og derved kontinuerlig udviklet og forbedret. CIPS fokuserer på IKT relaterede ændringer på såvel et individuelt, organisatorisk som et samfundsmæssigt niveau. Forskningen retter sig mod implementeringsproblemer, konsekvenser af IKT, "best practices" og på de lære- og udviklingsmuligheder anvendelse af IT kan befordre. CIPS benytter sig af indtil flere samfundsvidenskabelige perspektiver på IKT, så som økonomisk teori, sociologi, organisationsteori og "political science". Centerleder er lektor Kim Viborg Andersen, og man kan læse mere om CIPS på dets hjemmeside: www.cbs.dk/cips.

Klik for at se Institut for Informatiks 2000-publikationer i Handelshøjskolens forskningsdatabase, Research@CBS.

I årene 1998-2000 har instituttets videnskabelige medarbejdere publiceret i disse internationale tidsskrifter:

Australian Journal of Information Systems
Die Betriebswirtschaft
Digital Creativity Electronic
Journal of Organizational Virtualness
European Journal of Information Systems
European Management Journal
Human Resource Development International
IEEE Software
Information Infrastructure
Information and Organization
Information Systems Journal
Information Systems Research
Information, Techology and People
International Journal of Information Management
International Journal of Technology Management
International Studies of Management and Organization
IT and Tourism
Journal of Electronic Publishing
Journal of EndUser Computing and Electronic Commerce
Journal of Information Systems
Journal of Information Technology
Journal of Knowledge Management
Journal of Software Process - Improvement and Practice
Journal of Strategic Information Systems
Knowledge and Process Management
Management Learning
New Technology, Work and Employment
Outlines. Critical Social Studies
Parliamentary Affairs Software - Practice and Experience
The Data Base for Advances in Information Systems
Wirtschaftsinformatik

Og i disse nordiske tidsskrifter:

Nordisk Administrativt Tidsskrift
Samfundsøkonomen
Tidsskrift for Arbejdsliv
Økonomistyring & Informatik

Det er instituttets vurdering, at det er godt at publicere i udenlandske tidsskrifter, idet det giver instituttets videnskabelige medarbejdere lejlighed til at måle sig i konkurrencen med andre forskere inden for instituttets forskningsområder. Det er desuden ofte en god læreproces at få revieweres kommentarer - selv når arbejdet ikke publiceres i første omgang. Publicering i danske tidsskrifter er ligeledes værdsat på instituttet, når tidsskrifterne anvender såkaldte "blinde" review processer, hvilket hovedparten af de nyeste danske tidsskrifter gør (fx Tidsskrift for Arbejdsliv). Det er på samme måde en god læreproces at prøve sig selv af som formidler af forskning, og når det er på dansk, har det ofte den afsmittende effekt, at det skaber nye kontakter og vedligeholder de allerede eksisterende.

Nedenstående skema viser en oversigt over de typer af publikationer, der har været anvendt ved instituttet i 2000:

Som det fremgår af ovenstående tabel, så har publiceringsaktiviteten været for nedadgående fra 1999 til 2000. Det skyldes primært vores konstante underbemanding og følgelig kontinuerligt voksende undervisningsbelastning. Det er over hele linien, at nedgangen er synlig, bortset fra "anden skriftlig formidling", hvilket vi tolker som et tegn på, at instituttets medarbejdere - trods alt for meget arbejde i øvrigt - ikke forsømmer formidlingen. Men de tungere publiceringsopgaver, såsom bogproduktion og tidsskriftartikler, kræver mere tid. En tid, som i år 2000 i alt for høj grad er blevet brugt til at løse de opgaver (såsom undervisning), der skal løses her og nu.