Solbjergvej 3, 3 sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 15 25 35
Telefax: 38 15 25 40
E-mail: ak.ivs@cbs.dk

Forskningsmidler i mio kr.

Instituttet blev etableret i 1984 og har siden slutningen af 1980'erne bevæget sig fra en meget tværfaglig platform til at være et økonomisk orienteret institut med sine centrale forskningsområder inden for organisations- og industriøkonomi. Instituttet havde allerede fra etableringen en forskningsinteresse i teknologisk udvikling, en interesse, der i årene 1985 til 1989 udmøntede sig i det eksternt finansierede projekt "Dynamisk Specialisering", som fokuserede på produktudvikling i mindre og mellemstore danske virksomheder.

I begyndelsen af 1990'erne skete en del personudskiftninger på Instituttet. Resultatet var en markant styrkelse af forskningen inden for økonomisk virksomhedsteori. 1995 var en vigtig milepæl i Instituttets historie, idet en række forskere ved Instituttet det år etablerede en forskningsenhed med navnet Danish Research Unit for Industriel Dynamics (DRUID) i samarbejde med kolleger fra bl.a. Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet. DRUID modtog en femårig forskningsbevilling fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Erhvervsministeriet, der løb ud i august 2000. Projektperioden er dog forlænget et år og de næste tre års fortsættelse er sikret gennem en ny SSF-bevilling. Instituttet er værtsinsti-tution for forskningsenheden. Instituttet har samtidig haft en væsentlig deltagelse i det forskningsrådsfinansierede Center for Interdisciplinary Studies in Management of Technology (CISTEMA), der udløb i 1999.

I 1997 blev Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi valgt til Årets Institut på Handelshøjskolen og fik for første gang i sin historie allokeret professorater. Det resulterede i 1998 i besættelsen af to ordinære professorater samt et femårigt forskningsprofessorat. Inden for området Økonomisk Virksomhedsteori tiltrådte Nicolai Juul Foss som professor og Christian Knudsen som forskningsprofessor primo 1998. Inden for området Teknologiledelse og Innovationsteori tiltrådte Jens Frøslev Christensen som professor primo 1998. Derudover blev professor Peter Maskell (fra maj 1998) overflyttet til Instituttet.

Instituttet blev i 1997 underkastet en ekstern forskningsevaluering ved professor Bart Nooteboom (Universitet i Groningen) og professor Keith Smith (STEP-gruppen i Oslo og Norges Tekniske Universitet, Trondheim).

Kvalitet og relevans
Instituttet betragter relevansen af forskningsaktiviteten som det ultimative kriterium for god forskning. Instituttets forskningsresultater skal på den ene eller anden måde komme samfundet til gode. Som universitetsinstitut bør det naturligvis først og fremmest ske gennem undervisningen. Direkte formidling af forskningsresultater til aktører i erhvervslivet og samfundet i øvrigt er en opgave, som Instituttet også gerne påtager sig, især når den inspirerer og befrugter forskningsaktiviteterne.

Før en formidling og anvendelse af forskningsresultaterne kan ske, må de dog som hovedregel gennem en "intern kvalitetskontrol" i forskningsmiljøet. Med den stigende specialisering af forskningen vil dette miljø sædvanligvis være internationalt. At fremlægge forskningsresulta-ter i internationale forskningsfora og at publicere internationalt er derfor den afgørende betingelse for at dokumentere kvalitet i forskningen. International publicering er således en uomgængelig del af forskningsforpligtelsen.

I forlængelse heraf er det Instituttets overordnede og langsigtede forskningsmålsætning at etablere sig som et internationalt anerkendt institut inden for organisationsøkonomi og teknologiledelse med den særlige profil, som beskrives nedenfor. Målsætningen søges først og fremmest tilvejebragt gennem:

En meget væsentlig forudsætning for at realisere Instituttets langsigtede målsætning er, at Instituttet kan fastholde og videreudvikle den oplevelse af faglig (og social) sammenhængs-kraft og fælles visioner, som præger Instituttets forskningsmedarbejdere. Instituttets vækst bør derfor ske gradvist via rekruttering af nye forskere, der arbejder inden for Instituttets faglige områder, og som kan bidrage til at understøtte ovennævnte prioriteringer. Et vigtigt element i denne strategi er Instituttets evne til at rekruttere kompetente ph.d.-studerende og sikre vellykkede ph.d.-forløb.

Det er endvidere Instituttets målsætning at skabe en stadigt tættere kobling mellem forsknin-gen og undervisningen ved Instituttet med henblik på både at styrke undervisningens forsk-ningsbasering og forskernes incitament til at levere undervisning af høj kvalitet.

Som konsekvens af satsningen på international publicering og forskningssamarbejde er en række andre mulige succeskriterier, som fx publicering på dansk, samarbejde med praksis og forskningsformidling, lavere prioriterede i disse år. Det er Instituttets holdning, at også formidling og samarbejde med praksis er vigtige succeskriterier, men kun hvis de realiseres på baggrund af en stærk forskningsposition.

Internationalt orienteret forskning betragtes derfor både som et mål i sig selv og som et middel til at sikre kvalitet i Instituttets øvrige aktiviteter, herunder specielt til at levere undervisning og anden formidling på det niveau, som forventes af en universitetsinstitution.

Ekstern finansiering betragtes af Instituttet som et middel (input) til at opnå de ovenfor skitserede mål (output) og spiller derfor ikke en selvstændig rolle som succeskriterium.

I dette afsnit omtales først Instituttets målopfyldelse m.h.t. kvantitative kriterier (forskningsmæssig publicering og antal ph.d.-grader). Dernæst redegøres for målopfyldelse m.h.t. mere kvalitative kriterier (især eksternt forskningssamarbejde).

Nedenstående tabel fordeler publikationerne fra beretningens afsnit II på tre kategorier: Internationale publikationer (bøger, dog ikke redigerede; artikler i tidsskrifter; kapitler i bøger), Dansk og nordisksprogede publikationer (som for internationale publikationer), samt working papers og konferencebidrag (både på dansk og udenlandsk). Tabellen omfatter således ikke "anden skriftlig formidlingsaktivitet".

Publikationerne i tabellen er skrevet af både fastansatte og midlertidigt ansatte forskere. Antallet af fastansatte (professorer, lektorer og adjunkter) er gennem perioden gradvist vokset til 15, mens antallet af midlertidigt ansatte (inklusive ph.d.-studerende) er vokset noget mere. Det samlede antal forskere med arbejdsplads på Instituttet har i det seneste år ligget på 25-27.

Instituttet har i 2000 afsluttet et ph.d.forløb:

Mikael Iversen forsvarede sin ph.d.-afhandling "Organization of synergies in large diversified firms - A corporate management Perspective" den 3. november 2000.

Der blev på instituttet afholdt seminarer med følgende gæster:

Oliver E. Williamson, Haas, School of Business, University of California-Berkeley, Marco Delmastro, Universita di Pavia, , Richard N Langlois, University of Connecticutt, , Robert Gibbons, MIT/Sloan School, Anna Grandori, Bocconi University, Milano, Joachim Prinz, University of Greifswald, Massimo Warglien, Ca' Foscari University, Venezia, Davide Ravasi and Gianmario Verona, Graduate School of Management of Universita, Bocconi, Graham Winch, Warwick and Emperial College Schools of Management, Xavier Molina Morales, University Jaume I, Castellón, Spain, John Matthews, Macquarie Graduate School of Management, Sydney.

Ved LINK-workshoppen den 15. maj 2000 om "Organizing Processes of Learning" præsenterede følgende gæster papirer:

Max Boisot, ESADE, Ron Sanchez, IMD, Lousanne, Brian Loasby, University of Stirling.

Ved LINK-workshoppen den 26. - 27. oktober 2000 om "Learning, Incentives and Corporate Disaggregation: Theories and Methods for Understanding New Organizational Forms" præsenterede følgende gæster papirer:

Todd Zenger, Whashington University, St. Louis, Eric Brousseau, ATOM, University of Paris-X, Bo Eriksen, Department of Marketing, University of Southern Denmark, Jetta Frost, Universität Zürich, Margit Osterloh, Universität Zürich, Tom Elfring, Erasmus University, Rotterdam, Carsten A. Koch, Roskilde University Center, Denmark, Anna Grandori, Bocconi University, Milano, Geoff Hodgson, University of Hertfordshire, Martin J. Carter, University of Leeds Business School, Stephane Saussier, University of Nancy II, ATOM, Paris, Thorbjørn Knudsen University of Southern Denmark.

Personaleforhold og externe projekter
Anna Grandori, professor of Organization and Human Ressource Management, University of Modena and Reggio Emilia, Director of Center of Research on Business Organization Bocconi University, Milano, blev ansat som gæsteprofessor fra 15. august - 30. september 2000.

Lektor Lee Davis flyttede fra INT til IVS pr. 1. juli 2000.

Christian Knudsen opholdt sig på Stanford University.

Med finansiering fra Teknologiledelsesbevillingen, blev Juliana Mikkola Hsuan ansat som ph.d.-studerende pr. 1. april 2000 inden for området modularisering i produktudvikling. Med finansiering fra Erhvervsministeriet og Forskningsstyrelsen blev der pr. 1. juni ansat 4 ph.d.-studerende inden for området erhvervspolitiske problemstillinger.

Henrik Sornn-Friese blev ansat som adjunkt på LOK-projektet pr. 1. december 2000 inden for området økonomisk virksomhedsteori og markedsprocesser.

Instituttet har i 2000 haft 2 ph.d.-studerende på kortere gæsteophold : Frederic Huet, Universitè de Technique de Compiegne, France og Xavier Molina Morales, University Jaume I, Castellón, Spain.

Instituttet var i 2000 vært for fire større forskningscentre, nemlig CID (Center for social integration og differentiering), ), LOK/CLOK (The building of international relations by small and medium-sized Danish sub-contractors), LINK (Learning, Incentives and Knowledge. Information om aktiviteterne i LINK kan ses på http://www.cbs.dk/link/ og DRUID (Danish Research Unit for Industrial Dynamics). Aktiviteterne i DRUID kan ses på http://www.business.auc.dk/druid ) Der henvises iøvrigt til nærmere beskrivelser nedenfor.

Instituttets forskningsfelt ligger inden for området "organisering af økonomiske aktiviteter". Det er dermed Instituttets fremmeste formål at analysere de forhold, der bestemmer, hvilke økonomiske aktiviteter, der varetages i samfundet og specielt, hvordan disse aktiviteter organiseres i forskellige typer virksomheder og andre organisationer.

Instituttet beskæftiger sig således med studiet af samspillet mellem økonomiske og organisatoriske strukturer. De organisatoriske strukturer analyseres på basis af økonomiske fænomener som knaphed og incitamenter og samtidig analyseres hvorledes de organisatoriske rammer bidrager til at bestemme bestemte adfærdsmønstre. Da der eksisterer alternative måder at organisere økonomiske aktiviteter på, indebærer det ofte en sammenligning af forskellige organisationsformers relative evne til at opfylde de krav, som omgivelserne stiller til dem. Under indtryk af den institutionelle og teknologiske udvikling, lægger Instituttet særlig vægt på at undersøge organisationsformernes dynamiske egenskaber.

Kendetegnende for forskningen på IVS er således en interesse i at forstå baggrunden for organiseringen af de økonomiske aktiviteter i forskellige organisationsformer med deres særlige incitamentstrukturer. Den traditionelle skelnen mellem virksomhedsinterne og virksomhedseksterne forhold er således ikke specielt meningsfuld for Instituttets forskning, idet en vigtig del af forskningsinteressen netop retter sig mod arbejdsdelingen mellem virksomhed og marked. Det er typisk for Instituttets forskning, at den interesserer sig for det brede spektrum af organisationsformer, der ligger mellem de to yderpunkter i form af hierarkiet og markedet. En væsentlig del af Instituttets forskning rummer således forsøg på at afsøge virksomhedens grænser ved fx at undersøge mulighederne for at tilegne sig (appropriere) resultaterne af forskningsaktiviteter eller mulighederne for at "outsource" aktiviteter uden at risikere "hold-up" situationer. Med lidt andre ord kan man sige, at denne del af Instituttets forskning søger efter drivkræfterne og grænserne for den specialisering eller (vertikale) arbejdsdeling, som netop bestemmer markedets udbredelsesområde.

Instituttets forskningsaktiviteter dækker imidlertid også rent virksomhedsinterne problemstillinger, fx analyser af hvilke roller et headquarter kan spille i diversificerede virksomheder, eller hvordan man organiserer en effektiv koordinering af viden på tværs af afdelinger.

Da markedet typisk konstituerer det primære selektionsmiljø, i hvilket organisationsformerne må vise deres overlevelsesmuligheder, spiller analyser af markedsprocesser ofte en rolle i Instituttets forskning. Tilsvarende formes konkurrencen af branchens struktur, hvorfor analyser af den "horisontale" arbejdsdeling er en integreret del af forskningen. Eksempelvis er eksistensen af stordriftsfordele én af drivkræfterne bag den øgede specialisering, men har naturligvis også stor betydning for branchestrukturen på både lokalt og globalt plan.

Som det fremgår af ovenstående er det metodologiske grundlag for Instituttets forskning i høj grad den moderne organisationsøkonomi, der baserer sig på transaktionsomkostningsteori, principal-agent teori, kontraktsøkonomi, informationsøkonomi og videnssociologi samt ressourceperspektivet. Det er imidlertid et særligt kendetegn ved Instituttet, at en stor del af Instituttet forskning gennemføres med meget konkret empirisk udgangspunkt, hvor målet ikke i første omgang er at udvikle raffinerede modeller, men at forstå konkrete fænomener. Instituttet har således en lang tradition for forskning i innovations- og teknologirelaterede emner, og disse områder udgør fortsat en væsentlig del af Instituttets forskningsfelt. En stor del af Instituttets hidtidige forskning (ikke mindst netop den teknologiorienterede) har været stærkt empirisk funderet og induktivt orienteret. Det har været en af Instituttets styrker at have en dyb og detaljeret empirisk indsigt i de forskningsfelter, som har været taget under behandling, en indsigt, som har baseret sig på kombinationer af interviews, surveys, registerdata samt mange former for sekundære kilder.

Det industri- og organisationsøkonomiske teorigrundlag kan derfor i stigende grad siges at have etableret sig som en understøttelse af den mere empiriske forskning, som tidligere har præget Instituttet. I denne proces har den grundlagsteoretiske forskning haft en vigtig, katalyserende rolle. Instituttet er stadig midt i en proces, hvor skellet mellem den empiriske og den teoretiske forskning på Instituttet gradvis nedbrydes til fordel for en mere integreret forskning. Det betyder imidlertid ikke umiddelbart, at Instituttets hidtidige indsats-områder, teknologiledelse og virksomhedsteori, er forsvundet. Men som beskrevet i tidligere årsberetninger har der været store personoverlap områderne imellem, og det bliver stadig mere kunstigt at opretholde de to områder som adskilte indsatsområder. At "virksomhedsteori" samtidig har vist sig at være en relativt upræcis term og i praksis gradvist blevet erstattet med begrebet "organisationsøkonomi", der ikke begrænser sin udsagnskraft til virksomheden, har også befordret en grænsenedbrydning.

Mens det således er vanskeligt at opdele Instituttet efter grundlæggende teoretiske indfaldsvin-kler, har Instituttet som nævnt stadig en distinkt - og stadigt voksende - forskningsaktivitet inden for feltet teknologiledelse. Dette felt skal derfor beskrives nedenfor med de intentioner, Instituttet har med området de kommende år. Hvor dette område efter udløbet af SSF-bevillingen til CISTEMA for tiden finansieres overvejende af interne midler, er Instituttet blevet begunstiget med en ny stor SSF-bevilling til projektet LINK. Dette tre-årige projekt - som i øvrigt også inkluderer aspekter af teknologiledelse - inddrager en række institutmed-lemmer (samt flere eksterne) og beskrives efter teknologiledelse. Endelig følger en beskrivelse af Center for social integration og differentiering (CID), der af historiske grunde er placeret ved Instituttet, men forfølger sin egen forskningsstrategi .

Teknologiledelse
En betydelig del af IVSs forskning relaterer sig til området teknologiledelse og innovationsteori (Management of Technology) med særlig reference til den private erhvervssektor. Det centrale fokus for Instituttets teknologi-relaterede forskning er samspillet mellem økonomiske og organisatoriske strukturer og processer på den ene side, og teknologiske forandringer på den anden side. Dette samspil går begge veje: Den teknologiske udviklingsretning og -hastighed er delvis bestemt af økonomiske og organisatoriske faktorer i de enkelte virksomheder og i de markeder, brancher og regioner, som virksomhederne opererer i. Men samtidig er virksomhedernes, markedernes og branchernes struktur og udvikling påvirket af en række særlig egenskaber ved teknologisk udvikling på forskellige områder (bl.a. systemiske, modulære, omkostningsmæssige, videns- og designmæssige og usik-kerhedsmæssige egenskaber). Samspillet belyses på forskellige analyseniveauer, først og fremmest på niveau af virksomheden/koncernen og dens strategiske omgivelser (fx produktmarkedet, branchen, virksomhedsnetværket, teknologiske videnscentre). Derimod er mere makroøkonomiske studier af sampillet ikke prioriteret ved Instituttet.

Den teknologirelaterede forskning ved IVS rummer to tendenser, som er delvis overlappende og med gode muligheder for gensidig befrugtning. Det ene perspektiv belyser teknologisk udvikling udfra en relativ rigoristisk organisationsøkonomisk forståelse med særlig vægt på transaktions- og kontraktsøkonomisk teori. Det gælder således dele af LINK-programmet (jf nedenfor). Teknologiledelse er her at betragte som et empirisk applikationsområde for organisationsøkonomisk teori. Det andet perspektiv anskuer teknologisk udvikling mere tværdisciplinært og med mere fokus på analyse af teknologispecifikke forhold. Selvom denne forskning også i betydeligt omfang relaterer til organisationsøkonomisk teori (herunder bl.a. ressource- og kompetencebaseret teori) refererer den også i høj grad til andre teoretiske traditioner (fx evolutionær teori, organisationsteori og sociologisk teori) samt til den specifikke (ofte meget empiriske) litteratur om teknologiledelse og innovationsdynamik.

Det overordnede tema for Instituttets forskning på dette område i de kommende år vil være forsknings- og udviklingsstrategier under stor markedsmæssig og teknologisk usikkerhed, og følgende spørgsmål vil være centrale: Hvorledes kan videnskabelig forskning ledes og nyttiggøres i forhold til produktinnovaton? Hvorledes organiseres teknologisk udvikling? Hvorledes koordineres denne udvikling internationalt? Hvorledes kommercialiseres resultaterne af teknologisk udvikling? Hvorledes tilpasses produktudviklingsplaner foranderlige markedsbehov og teknologiske muligheder? Hvilken rolle spiller branchestrukturelle forhold for den teknologiske udvikling? Hvilken rolle spiller teknologispecifikke egenskaber på virksomheders og branchers organisering af teknologisk udvikling? Hvorledes giver produktinnovation anledning til etablering af nye brancher eller strukturelle forandringer i eksisterende brancher?

LINK-projektet
"Learning, Incentives and Knowledge" (LINK)-projektet er et SSF-støttet forskningsprojekt med et budget på 6 mio kr, som løber fra 1. januar 2000 til 31. december 2002, og som er bemandet med i alt 14 forskere fra HHK, Syddansk Universitet-Odense, Handelshøjskolen i Århus, University of Connecticut og Université de Paris-Sorbonne. Projektet ledes af professor Nicolai J Foss, IVS, og herudover er projektet bemandet med lektor Kirsten Foss, adjunkterne Volker Mahnke og Keld Laursen samt ph.d.-studerende Juliana Hsuan-Mikkola, alle IVS; professor Torben Pedersen og ph.d. studerende Jens Gammelgaard, INT; professor Mogens Kühn-Pedersen, INF; professor Steen Thomsen, INT og adjunkt Mette Præst, Institut for Udenrigshandel, HHÅ; lektor Bo Eriksen, Institut for Organisation og Ledelse, Syddansk Universitet-Odense, og adjunkt Thorbjørn Knudsen, Institut for Afsætningsøkonomi, Syddansk Universitet-Odense; samt professor Richard Langlois, Department of Economics, University of Connecticutt og professor Eric Brousseau, ATOM, Université de Paris-Sorbonne.

Projektets overordnede formål er at give teoretiske rationaler for, samt undersøge udbredelsen og performance-implikationerne af nye organisationsformer i erhvervslivet, det vil sige fænomener, der nogle gange sammenfattes med begreber som "new organizational forms", "new work practices" og "corporate disaggregation". Til dette formål er LINK opdelt i 8 enkeltprojekter, der alle er bemandede med mere end én forsker og alle har en empirisk dimension. Det teoretiske udgangspunkt for samtlige projekter er organisationsøkonomi, der dog i vid udstrækning suppleres med ideer fra strategi og organisationsdisciplinerne omkring skabelse og udnyttelse af ny viden. Projekttemaerne er eksempelvis modulært baseret organisering af produktudvikling, knowledge management, sammenhængen mellem ejerskabsstrukturer og corporate disaggregation, sammenhængen mellem organisationsstruktur og evnen til at indoptage ny ekstern viden, nye organisationsformer i multinationale selskaber og vidensoverførsel.

LINK arrangerer en seminarrække, afholder årlige workshops, og afrunder projektet med en større international konference i år 2002.

Center for social integration og differentiering
Center for social integration og differentiering (CID) er et center uden mure, d.v.s., at der til stadighed er tilknyttet et skiftende antal forskere fra Danmark og udlandet, men med en ledelsesmæssig og sekretariatsmæssig placering fast på Handelshøjskolen i København.

Forskerne udgør et forskningsteam, som helt eller delvis finansieres af CID's bevillinger, og der publiceres artikler og bøger nationalt og internationalt. CID ledes af Iver Hornemann Møller og herudover har er en række forskere fra andre institutioner i større og mindre grad er frikøbt. I 1997 har CID indgået to flerårige kontrakter med EU Kommissionen, som en del af dennes 4. socioøkonomiske program (TSER). Herudover deltager CID i et tredje europæisk netværk og i et latinamerikansk. I 2000 er der indgået aftale om forskerudvekslingsprogram med Det økonomiske Fakultet på Coimbra Universitet, Portugal. Udvekslingsprogrammet støttes af en statslig aftale mellem de to lande. I 2000 er der indgået en publiseringsaftale med Policy Press om udgivelse af en antologi om europæisk arbejdsmarkedspolitik i almindelighed og aktiveringspolitik i særdeleshed.

Hovedformålet med CID's forskning er at bidrage til den teoretiske og empiriske udvikling af problemer i relation til nye integrations- og differentieringsforståelser. Fra en udvikling med hovedvægt på Durkheims teorier om arbejdsdelingens funktionelle rolle for den samfundsmæssige integration og differentiering har CID de senere år bevæget sig i retning af en luhmanniansk inspireret tilgang til inklusions- og eksklusionsforståelser. Herudover lægger CID vægt på analyser af nyere reguleringsformer i særdeleshed i relation til udviklingen på det europæiske arbejdsmarked og i dettes arbejdsliv. Endelig har analyser i retning af en specifik europæisk velfærdsmodel og europæiske forståelser af nye medborgerskabsformer i stigende grad præget CID's forskning de senere år.

Arbejdet foregår dels gennem teoretisk funderet bearbejdning af eksisterende data og litteratur og dels ved selvstændige dataindsamlinger af både kvalitative data og ved større surveys, hvor data fra begge hovedsagelig indgår i comparative internationale analyser af forskellige policyformer, arbejdsmarkedsudviklinger og andre velfærdsmæssige udviklinger. Arbejdet finansieres af EU Kommissionen, statslige institutioner og forskningsfonde.

Bemanding: Iver Hornemann Møller, Henning Hansen og Jens Lind.

Klik for at se Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategis 2000-publikationer i Handelshøjskolens forskningsdatabase, Research@CBS.

Instituttet opnåede i 1999 et helt exceptionelt publiceringsniveau med 18 artikler i internationale tidsskrifter. På den baggrund er der med 8 sådanne artikler i 2000 tale om en markant tilbagegang. (Til gengæld markerede Instituttet sig i 2000 pænt med flere bøger, heraf fx to større værker rettet mod et dansk publikum om hhv. det fleksible arbejdsmarked og virksomhedernes udnyttelse af universitetsforskningen.) Men nedgangen i internationale tidsskrifter er sandsynligvis mere et udtryk for tilfældigheder end for en tendens. Forventningen til netop publicering af internationale tidsskriftsartikler - som på instituttet betragtes som det bedste, normale medie for offentliggørelse af forskningsresultater - ligger et sted mellem 8 og 18, svarende til i gennemsnit en artikel pr. adjunkt/lektor/professor. I betragtning af at internationale tidsskriftsartikler langtfra er instituttets eneste publiceringsmedie, er dette ambitionsniveau relativt højt, og det fordrer, at der konstant ydes en høj indsats af alle forskere. Det kræver gode arbejdsbetingelser, herunder et godt socialt og fagligt miljø, mulighed for at inddæmme tidsforbruget til undervisning og administration, smidige support til rejser, IT, etc., samt en rimelig aflønning. Institutlederen vurderer, at instituttet i hovedtræk kan honorere disse krav de kommende år, men at buen er spændt hårdt, og at der derfor nok vanskeligt kan ydes mere under de nuværende forhold. Tværtimod må der arbejdes fokuseret på at undgå "metaltræthed" både hos enkeltpersoner og i miljøet som helhed.