Beretning 2000: Institut for Fransk, Italiensk, Russisk, Spansk og Tysk (FIRST)
Dalgas Have 15
2000 Frederiksberg
Tlf: 3815 3240 (Institutleder) / 3815 3250 (institutsekretær)
Fax: 3815 3860
E-mail: av.spa@cbs.dk (institutleder)
2000 Frederiksberg
Tlf: 3815 3240 (Institutleder) / 3815 3250 (institutsekretær)
Fax: 3815 3860
E-mail: av.spa@cbs.dk (institutleder)
*Instituttet arbejder stadig på at finde en institutbetegnelse, der tilgodeser alt og alle. Dette er endnu ikke lykkedes, og i denne beretning vil instituttet derfor i mangel af bedre blive omtalt som FIRST.
|
Institutleder
|
Anette Villemoes
|
|
Bestyrelse
|
Peter Colliander, Per Durst-Andersen, Kathrine Ravn Jørgensen, Birthe Nielsen, Annie Nonfjall, Dorte Westrup
|
|
Afdelingsansvarlige:
|
Fransk: Michael Herslund
Italiensk: Dorte Westrup Russisk: Per Durst-Andersen Spansk: Henrik Høeg Müller Tysk: Peter Colliander |
|
Videnskabelige medarbejdere med forskningspligt:
Hanne Aarup (lektor 4/7, fransk) Søren Kaas Andersen (lektor, spansk) Inge Baaring (lektor, tysk) Peter Colliander (lektor, tysk) Mirella Cristofoli (lektor, italiensk) Louise Denver (lektor, spansk) Per Viggo Durst-Andersen (lektor, russisk) Gunhild Dyrberg (lektor, fransk) Irene Baron Fræmohs (lektor, fransk) Doris Hansen (lektor, tysk) Gyde Hansen (lektor, tysk) Helle Graun Hermann (lektor, fransk) Michael Dencker Herslund (professor, fransk) Lotte Jansen (forskningsadjunkt, russisk) Bente Lihn Jensen (lektor, italiensk) Kathrine Ravn Jørgensen (lektor, fransk) Hanne Korzen (docent, fransk) Iørn Herschel Korzen (lektor, italiensk) María Pilar Lorenzo (lektor, spansk) Lita Lundquist (professor, tværsproglig, erhvervssprog) Lena Munck (lektor, fransk) Henrik Høeg Müller (lektor, spansk) Agnete Berg Nielsen (lektor, spansk) Lene Palsbro (lektor, spansk) Heribert Picht (professor, tværsproglig, terminologi) Henrik Selsøe-Sørensen (lektor 6/7 fransk, 1/7 udlånt til datalingvistik) Viktor Smith (lektor, russisk) Lilian Stage (lektor, fransk) Joan Haff Tournay (lektor, fransk) Anette Villemoes (lektor, spansk) Ingeborg Zint (lektor, tysk) |
|
Videnskabelige medarbejdere uden forskningspligt:
Anne Dueholm (lektor 5/7 indtil 31.08.2000, fransk) Birgitte Friis (lektor 6/7, fransk) Flemming Koue (lektor, tysk) Britta Lind (lektorvikar ½ indtil 30.6.00, russisk) Birte Pass (lektor, russisk) ORLOV Birthe Vesterli (lektor, tysk) Elena B. Wahl (lektorvikar ½ indtil 30.6.00, russisk) Dorte Westrup (lektor, italiensk og fransk, fra 1.9.00 ½ italiensk, ½ internt frikøb) |
Ph.d.-studerende:
Lluís Armangué i Herrero (spansk)
Mette Skovgaard Andersen indtil 29.2.00 (tysk) Stefano Chiari Remo fra 1.9.00 (italiensk) Klavs Odgaard Christensen fra 1.9.00 (fransk) Sidsel Fabech fra 1.9.00 (tysk) Kirsten Hansen fra 1.9.00 (spansk) Birgitte Boas Hein (fransk) Alice Lykke Holste indtil 31.8.00 (russisk) Helle Khayat indtil 30.5.00 (fransk) Anne Sofie Kilian fra 1.9.00 (fransk) Judy Skov Larsen indtil 31.8.00 (fransk) Henrik Rye Møller indtil 1.2.00 (tysk) Lone Vind Pedersen (italiensk) Franck Pondevie (fransk) |
Administrative medarbejdere:
Gitte Baunebjerg Hansen
Pernille Kjærsgaard Holmquist (fra 1.8.00) Birgitte Krag (indtil 31.5.00) Birthe Nielsen Annie Nonfjall Lis Ringgaard Vivi Rønne Gunilla Winkel (indtil 31.7.00) |
|
Eksterne medarbejdere
Til instituttet er der endvidere knyttet 20 eksterne lektorer og 34 undervisningsassistenter. |
Forskningsmidler
- BasisårsværkBasisårsværk: 10,5 ÅV (opgjort som fuldtidsårsværk, dvs. à 1678 timer)
- Interne puljemidlerca. 0,5 ÅV
- Eksterne midler:ca. 1,5 ÅV
Historie
Institut for Fransk, Italiensk, Russisk, Spansk og Tysk blev oprettet 1.1.2000 ved en sammenlægning af institut for fransk, italiensk og russisk med de to institutter for henholdsvis tysk og spansk. De tre gamle institutter blev alle oprettet i 1970. Formålet med sammenlægningen var administrative besparelser og ønsket om at skabe en organisatorisk enhed af en vis størrelse.
Det er det sammenlagte instituts overordnede mål at bedrive undervisning og forskning i moderne fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk sprog og kultur med en klar orientering mod erhvervslivets kommunikations- og formidlingsbehov.
I. Forskning
Forskningsmålsætning
Instituttets forskningsmålsætning er at bedrive lingvistisk grundforskning og mere målrettet forskning der skal anvendes i mødet mellem dansk- og fransk-, italiensk-, russisk-, spansk- og tysktalende, primært i erhvervsrelaterede situationer. Dette sidste mål betyder at den specifikt lingvistiske forskning i de involverede fremmedsprog og dansk suppleres med forskningsområder der forholder sig bredere til kommunikation, kultur og samfund.
For så vidt angår FIRST's forskningsmålsætning for år 2000 ville det være naturligt at forholde sig til de konkrete forskningsmålsætninger som de tre institutter arbejdede med inden sammenlægningen, men sidste års tre beretninger understreger alle det urimelige i at skulle lægge en konkret handlingsplan for forskningen for en del af et institut der endnu ikke er en realitet. De mål de tre beretninger skitserer, er således præget af usikkerheden omkring institutsammenlægningen og ikke mindst af de drastiske nedskæringer og fyringsvarsler der kendetegnede overgangen fra 1999 til 2000. Målsætningerne har således mere karakter af håb end af målsætning. Blandt håbene går følgende igen:
- Håb om at de varslede personalenedskæringer tilrettelægges og gennemføres værdigt og redeligt
- Håb om at skabe et klima hvor samarbejde kan trives på tværs af tidligere institutgrænser, bl.a. omkring de to nye kombinationsuddannelser i kommunikation og europæiske studier
- Håb om at det sammenlagte institut kan finde sammen omkring fælles forskningsprojekter der kan samle instituttets forskningsmedarbejdere og være identitetsskabende for det nye institut
Ud over disse håb indeholder de tre årsberetninger fra 1999 også en række mere traditionelle forskningsmålsætninger af meget overordnet og generel karakter:
- Høj kvalitet i og berettiget omfang af forskningen
- God udbredelse nationalt og internationalt
- Bidrag til styrkelse af instituttets og fakultetets forskningsprofil
- Videreuddannelse af medarbejderne
- Rekruttering og uddannelse af ph.d.-studerende
- Deltagelse i interne og eksterne forskningsprojekter
- Sikring af den enkelte forskers forskningstid
- Ekstern finansiering af større andel af forskningsbudgettet
Succeskriterier for forskningen
Sammenlægningsåret 2000 er præget af to sæt kriterier, nemlig de sædvanlige: mere og bedre forskning og et sæt mere specifikke kriterier der er affødt af den barske og negative stemning de tre institutter var underlagt ved årsskiftet 1999-2000 og som udtrykkes som 'håb' ovenfor.
Målopfyldelse 2000
Det er den generelle opfattelse i FIRST at gennemførelsen af de varslede personalenedskæringer ikke er sket redeligt og værdigt. Der er således et år efter varslingen flere kolleger der endnu ikke kender deres skæbne på højskolen. Det mest konkrete succeskriterium var: overlevelse med overskud til også at bedrive forskning.
På trods af den negative indflydelse som dette forhold har på stemningen i FIRST, er der skabt et samarbejde på tværs af gamle institutgrænser, ikke mindst omkring de to nye kombinationsuddannelser i kommunikation og europæiske studier, et samarbejde der i første omgang fokuserer på undervisningsudvikling, men som også lover godt for forskningsprojekter med deltagere fra de gamle FIRST-institutter og evt. fra naboinstitutter som Institut for engelsk og IKL. Et sådant samarbejde er allerede en realitet omkring den seneste kombinationsuddannelse i amerikanske studier.
Året har i den grad været præget af arbejdet med at få de nye kombinationsstudier godt fra start, og den synergi der er opstået i dette samarbejde betyder at det helt afgørende håb er blevet indfriet: FIRST har vist sig levedygtigt: forskerne har et stort interessefællesskab både i relation til undervisning og forskning, og det samarbejde som er blevet provokeret frem af sammenlægningen og af udviklingen af de nye uddannelser lover godt for fremtiden. Samtidig har FIRST via sin indsats på dette sidste område bidraget væsentligt til at styrke både sin egen og fakultetets profil.
Et andet felt der lover godt, og hvor FIRST's mål er blevet indfriet, er ph.d.-feltet. Institut for FIRST fik således i år 2000 fem nye ph.d.-studerende der fint afspejler ønsket om at gøre instituttet fagligt bredere. Samtidig forsvarede 3 kolleger deres ph.d.-afhandling. Den næste udfordring er at fastholde de ph.d.-er der kan bidrage til at skabe en bredere (og yngre) profil i instituttet.
II. Publikationer 2000
Klik for at se Institut for Fransk, Italiensk, Russisk, Spansk og Tysk's 2000-publikationer i Handelshøjskolens forskningsdatabase, Research@CBS.
Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden
År 2000 begyndte med et forsigtigt håb om at instituttet ville finde en form der gjorde det muligt at bedrive forskning. På den baggrund forekommer årets publikationer imponerende både i antal og kvalitet.
Årets produktion slår fast at det er forskningsprojekter med deltagelse af flere FIRST-medarbejdere der er særligt frugtbare. Blandt sådanne samarbejder er der en række SHF-støttede projekter. Det drejer sig om det franske delprojekt under SHF-projektet 'Grammatik og fremmedsprog' under ledelse af Michael Herslund. Indtil videre foreligger 7 1/2 af de planlagte 9 bind. Et andet delprojekt under 'Grammatik og fremmedsprog' er det italienske som afleverede 3 bind med titlen 'Italiensk-dansk sprogbrug i komparativt perspektiv. Reference, konnexion og diskursmarkering' skrevet af Iørn Korzen i samarbejde med en kollega fra KU.
Et andet produktivt SHF-støttet projekt er 'Sprog og erkendelse: typologi' under ledelse af Per Durst-Andersen med deltagelse af forskere fra russisk, fransk og engelsk på HHK samt en forsker fra Det Kongelige Bibliotek. Projektet går ud på at typologisere forskellige delområder inden for samt videreudvikle Per Durst-Andersens teori om tre sproglige supertyper.
Også projekter støttet af Forskningsudvalget ved Det erhvervssproglige Fakultet har vist sig yderst produktive, fx oversættelsesprojektet TRAP under ledelse af Gyde Hansen med deltagelse af kolleger fra FIRST og Institut for engelsk. TRAP-gruppen der fokuserer på oversættelsesprocessen har givet anledning til en række publikationer og hyppig deltagelse i internationale kongresser. Projektet har med held samlet HHK-kompetencen på dette felt og har formået at synliggøre denne kompetence internationalt. TRAP har således givet anledning til et samarbejde mellem HHK og projektgruppen PACTE ved Universitat Autònoma de Barcelona, hvor en forsker fra FIRST i øvrigt har været gæsteprofessor. Oversættelsesprojektet har haft international gennemslagskraft og projektdeltagerne skal som anerkendelse for deres arbejde stå som medarrangører af EST-konferencen (European Society for Translation Studies) på HHK til august 2001.
Også det af Forskningsudvalget støttede fagsproglige projekt MeMo under ledelse af Lita Lundquist har været produktivt og har afsluttet sin projektperiode med en international publikation med titlen: Language, Text, and Knowledge.
Et andet projekt som er støttet af Forskningsudvalget er projekt 'Lingvistisk oversættelse' under ledelse af Michael Herslund. Projektet har som mål at studere og præcisere de strukturelle og typologiske forskelle mellem på den ene side dansk og på den anden side fransk, russisk, italiensk og spansk. Projektet har bl.a. givet anledning til en konference afholdt ved Institut for Sprogvidenskab under Den Russiske Føderations Videnskabsakademi i samarbejde med docent Dina Nikulicheva, MGLU, Moskva. Nogle af deltagere i projektet er også medlemmer af 'Collate', et sprogtypologisk netværk der omfatter forskere fra Belgien, Frankrig, England, Spanien, Danmark og Sverige.
Fire kolleger fra FIRST har sammen med fem forskere fra Det juridiske Fakultet, KU under særprogrammet 'Kulturmøde' fået bevilget støtte til et projekt 'Når retskulturer mødes: Dansk Identitet og Europæisk Integration. En tværfaglig, rets- og sprogvidenskabelig analyse af dansk rets møde med europæisk ret.'
Som resultat af en international workshop der blev afholdt på HHK i 1998 er manus til en bog om possession nu færdiggjort. Desuden bidrages der til en bog om kasus i et samarbejde med bl.a. belgiske forskere.
FIRST er også involveret i EU-projekter: Henrik Selsøe Sørensen har sammen med en kollega fra engelsk stået for koordinering og afslutning af den danske del af det 2 1/2-årige EU-projekt 'Sensus - language engineering for European security' og Anette Villemoes har sammen med en kollega fra RUC samt kolleger fra Esade, Barcelona og Wirtshaftsuniversität, Wien udarbejdet undervisningsmateriale omfattende bog, video og cd-rom til brug for undervisning af udlændinge i forhandling på spansk. Projektet har fået støtte fra EU under Leonardo da Vinci-programmet. En fransk kollega deltager i et forskningsprojekt sammen med fire forskere fra forskellige europæiske lande: 'Europæisk litteratur- og kulturhistorie'. Projektet støttes af Erasmus-programmet. Hun deltager endvidere i et nordisk forskningsprojekt sammen med fem forskere fra tre skandinaviske lande: 'Sproglig og litterær polyfoni'. Projektet vil arbejde på at skabe aktive miljøer omkring polyfoniteorien i Norden på tværs af disciplin- og sproggrænser. Dette projekt støttes af NOS-H.
Hertil kommer naturligvis en række publikationer som produkt af enkelte FIRST-forskeres samarbejde med kolleger uden for HHK, det være sig uden eller inden for landets grænser. Ud over det lingvistiske er bl.a. det terminologiske et produktivt felt.
Den bredde i fagligheden som tilstræbes på undervisningssiden er endnu ikke slået igennem på forskningssiden. FIRST´s forskningsmæssige tyngde ligger klart på det lingvistiske område, hvor det er udtryk for sand styrke når fx SHF-projektet 'Grammatik og fremmedsprog' i så stor udstrækning hviler på bidrag fra FIRST. Også inden for oversættelse er FIRST/Fakultetet ved at opnå en vis position, og endelig er det fagsproglige, herunder terminologi og videnshåndtering, måske mindre bredt funderet, men det fremstår trods alt som et markant forskningsfelt i FIRST.
Som det fremgår ovenfor er forskerne i FIRST allerede synlige på kongresser fra Moskva, Krakov, Paris, Firenze, Uppsala, Lund, Buenos Aires, Wien, Medellín, Vasa, Berlin, München, Greifswald, Rom, Cambridge, Madrid, Tromsø, Lugo, Warszawa til Duisburg, for blot at nævne nogle af de steder de har optrådt det forgange år. Denne synlighed i internationalt regi giver uvægerligt anledning til samarbejde, undertiden formaliseret i internationale projekter som omtalt ovenfor, undertiden mere uformelt i form af personlige kontakter som på kortere eller længere sigt fører til fælles projekter, til gæsteprofessorater, netværk for yngre forskere etc. FIRST arbejder således bevidst på at tiltrække flere kvalificerede gæsteforskere og øge egne forskeres deltagelse i internationalt netværkssamarbejde, workshops og konferencer.
Opgjort i tørre tal er FIRST's produktion i år 2000 yderst tilfredsstillende. Instituttet har været produktivt for så vidt angår bøger, artikler og anden skriftlig forskningsformidling. Hvis man alene dømmer ud fra antallet af videnskabelige publikationer tåler FIRST's videnskabelige produktion fint sammenligning med andre tilsvarende institutters.
Last updated by Anders Krag 27/01/2005
