• Board of Directors
• Facts & Figures
• Senior Management
• Legislation framework
• Regulations
• Organisation Chart
• CBS Strategy
• Reports
• Academic Council

Print

Beretning 2000: Institut for Engelsk (ENG)

Institutbestyrelse

Forskningsmidler

• a) Basisårsværk
  6,77 ÅV (excl. ph.d.-studerende)
  10,01 ÅV (incl. ph.d.-studerende)
• Interne puljemidler
• Rektors ledelsespulje har i 2000 finansieret: Forskningsprofessor Robert Phillipsons forskning fra 16.8.
  Forskningsprofessor Kirsten Haastrups forskning fra 1.10.
  Gæsteprofessor Robert Jarvellas forskning
  Samlet omfang af ledelsespuljefinansieret forskning 0,81 ÅV
• Fakultetets forskningsudvalg har støttet følgende projekter:
  Oversættelsesprojektet (Arnt Lykke Jakobsen, Astrid Jensen, Inge Livbjerg, Inger Mees)
  InterPro (Anne Marie Bülow-Møller, Robert Jarvella)
  Omfanget af frikøb andrager 0,0 ÅV

• Alex Klinge deltager fortsat i det forskningsrådsfinansierede sprogtypologiprojekt, der ledes af Per Durst-Andersen (Institut for FIRST). 0,4 ÅV
• Robert Jarvella arbejder sammen med forskningsassistenterne Elisabeth Halskov Jensen og Mette Skovgaard Andersen i et SHF-finansieret projekt om Produktion og reception af fagtekster. En psykolingvistisk analyse af kohæsion og kohærens i læsning og reception af fagtekster på dansk og fremmedsprog. 0,34ÅV
• Robert Jarvella har desuden modtaget midler fra forskningsrådet til projektet User-Friendly Text: A multidisciplinary, knowledge-based approach to improving the quality of information in the EU. 0,00 ÅV
• Inge Gorm Hansen har sammen med Henrik Selsøe Sørensen (Institut for FIRST) koordineret og afsluttet den danske del af det 2½ årige EU-projekt SENSUS - Language Engineering for European Security. Projektet, der har haft Barbara Dragsted og Benjamin Kjeldsen tilknyttet som forskningsassistenter (samlet omfang 1,6 ÅV), har til formål at samle og strukturere terminologiske og tekstuelle data til brug for fælles-europæisk kriminalitetsbekæmpelse i Europol-regi. Samlet EU-bevilling for 1998 - 2000 ca. 1,1, mio.kr., som af praktiske grunde har været placeret under Institut for FIRST
• Margrethe Mondahl har sammen med Sabine Kirchmeier-Andersen modtaget midler fra SOKRATES programmet til medvirken i IGLO-projektet. Projektet har til formål at skabe internet-baserede sprogkurser, der muliggør læseforståelse mellem de germanske sprog. 0,18 ÅV

I. Forskning 2000

Forskningsmålsætning

Målopfyldelse 2000

Forskningsområder

• Lingvistisk basisforskning
• Fagsprogslingvistik
• Mundtlig og skriftlig kommunikation, tolkning og oversættelse
• Terminologi og leksikografi
• Litteratur, kultur og samfund
• Nye felter: Fremmedsprogspædagogik, sprogpolitik, 'Global English'.

1. Lingvistisk basisforskning(fonetik, grammatik, semantik, pragmatik, kognitiv lingvistik).
   Instituttet anser det for vigtigt at fastholde og udvikle områder, hvor instituttet allerede står meget stærkt. Det gælder primært den lingvistiske basisforskning. Adskillige af medarbejderne inden for dette felt har forladt området (p.g.a. naturlig afgang, orlov, ansættelse andetsteds, opdyrkning af nyt forskningsfelt) eller har ikke haft forskningstid til rådighed (p.g.a. store administrative forpligtelser). For at fastholde det høje niveau vil det være nødvendigt at rekruttere enkelte nye medarbejdere og fremfor alt at få tilknyttet nogle ph.d.-studerende til området.
   Publikationslisten inden for dette felt indeholder i 2000 bidrag fra f.eks. Martin Aitken, Niels Davidsen-Nielsen, Anne Fabricius og Robert Jarvella. Instituttets medarbejdere har herudover i 2000 holdt en lang række foredrag. Det gælder f.eks. Martin Aitken, der i november ved en konference på City University i Hong Kong holdt et indlæg med titlen 'Situational discourse features and the representation of directive utterance meaning in technical instructions', Niels Davidsen-Nielsen, der har holdt foredrag om 'Modalitet' i Lingvistkredsen den 7.3., og om 'Diskurspartikler i dansk' ved et forskningsseminar om modalitet på HHK, den 30.11, og endelig Alex Klinge, der har holdt følgende indlæg: 'Nominalfrasens postmodifikation' ved et sprogtypologiseminar den 25. - 26.5., 'Remarks on how "an analysis which is better than the one proposed" becomes "a better analysis than the one proposed" ' ved 9th International Conference on Functional Grammar den 20. - 23.9., 'Hvad har modalverberne overhovedet med modalitet at gøre?' ved et forskningsseminar om modalitet på HHK, den 30.11.To af instituttets medarbejdere, Anne-Marie Bülow-Møller og Alex Klinge, har herudover i oktober i Odense bidraget til Forskerskolens grundkursus i pragmatik.
2. Fagsprogslingvistik (engelsk økonomisk, juridisk og teknisk sprog).
   Instituttet har i en årrække arbejdet på at styrke fagsprogslingvistikforskningen som led i Fakultetets samlede forskningsstrategi. Evaluatorernes anbefaling mht. forskningsprioritering, nemlig at styrke forskningen i krydsfeltet IT og sprog og at styrke den korpusbaserede forskning, falder godt i tråd med instituttets egne bestræbelser. Instituttet forstår denne anbefaling bredt, nemlig som en anbefaling om dels at give empirisk baseret sprogforskning en stærkere placering, dels at give computeren en stærkere placering i instituttets sprogforskning. En styrkelse af den korpusbaserede fagsprogslingvistik kunne bane vejen for samarbejde med eksterne partnere i private og offentlige virksomheder, jf. målsætningen i Handelshøjskolens Udviklingskontrakt 2000-2003.
   Den seneste udvikling på dette forskningsfelt er, at to af de nye ph.d.-projekter placerer sig på et centralt sted mellem fagsprogslingvistik, IT og oversættelsesteknologi. Herudover ligger et igangværende ph.d.-projekt inden for området. Fagsprogslingvistik er - sammen med tolkning og oversættelse - Det erhvervssproglige Fakultets særkende og vil derfor have høj prioritering. Samtidig er det et forskningsområde i rivende udvikling, ikke mindst drevet frem af de nye muligheder computeren giver. Tilgangen inden for ph.d.-programmet til dette prioriterede forskningsområde vil muligvis vise sig tilstrækkelig til at sikre, at den nødvendige forskningskompetence på området er til stede i instituttet.I beretningsperioden er der inden for feltet bidrag fra bl.a. Mette Hjort-Pedersen, Dorrit Faber, Alex Klinge og Lise Mourier.
3. Mundtlig og skriftlig kommunikation; oversættelse og tolkning.
   Informationsteknologien har i de seneste år sat et meget stærkt præg på skriftlig kommunikation og oversættelse samt på forskningen i disse genstandsområder. Elektronisk skriftlig kommunikation udvikler nye konventioner, og der kommunikeres i stigende grad multimedialt. Engelsk er og vil formentlig fortsat være det mest udbredte og derfor nok det førende sprog i denne globale udvikling. Der er allerede medarbejdere i instituttet med betydelig kompetence inden for kommunikation, og et internt kompetenceudviklingsprojekt kunne formentlig motivere flere til at udvikle ekspertise på området, men det afgørende skub ville være en international kapacitet i spidsen for denne forskning. Derfor er det instituttets ønske -- i overensstemmelse med evaluatorernes anbefaling -- at forskningen i disse og tilgrænsende områder styrkes gennem ansættelse af en professor i kommunikation. Opgaven er at få defineret 'the language end of communication' på en måde, der på den ene side giver mening i forhold til Det erhvervssproglige Fakultets øvrige forskning og på den anden side udgør et sammenhængende, relevant og spændende forskningsområde.
   Informationsteknologien har også ændret den måde, oversættelse sker på, og den måde, oversættelsesforskning nu bedrives på. Der er opstået en række nye og meget udbredte oversættelsesformer, der delvis overlapper med skriftlig og multimedial kommunikation: lokalisering/technical writing og tekstning. Instituttet anser det for vigtigt at råde over forskningskompetence i skæringsfeltet oversættelse og oversættelsesteknologi og fremsendte derfor allerede i november 1999 til dekanen et forslag om indkøb af tekstningsudstyr. I 2000 er der bidrag fra to af instituttets deltagere i fakultetets store oversættelsesprojekt (Arnt Lykke Jakobsen og Astrid Jensen). Projektgruppen har et omfattende internationalt netværk og forskningssamarbejde og skal i 2001 arrangere en stor international konference om oversættelses- og tolkeforskning på HHK. Arnt Lykke Jakobsen har i tilknytning til projektet i april holdt en plenarforelæsning med titlen 'Probing the translation process. A presentation of computer-based monitoring of the process of translation' ved Fagspråkskonferansen 2000 på Norges Handelshøyskole i Bergen og i april deltaget i konferencen, 'Research Models in Translation Studies' på UMIST. To af instituttets medarbejdere, Robert Jarvella og Anne Marie Bülow-Møller, påbegyndte i 1999 et tolkeforskningsprojekt (InterPro) med støtte fra fakultetets forskningsudvalg. Projektet har i perioder haft forskningsassistenterne Jean Luscher og Laila Petersen tilknyttet. Med starten af dette projekt er der taget et vigtigt første skridt hen imod opbygning af et tolkeforskningsmiljø ved instituttet. I 2000 er der publikationer inden for området af projektlederen Anne Marie Bülow-Møller. Anne-Marie Bülow-Møller har i 2000 herudover holdt en gæsteforelæsning på University of Westminster om kognitive rammer i simultantolkning og i januar haft et indlæg med titlen 'Understanding a text and delivering a message: a methodological approach to the study of interpreting' på Nordtext Symposium 2000 på Oslos Universitet. Robert Jarvella og Anne-Marie Bülow-Møller har deltaget i relevante konferencer om emnet i det forløbne år. Yderligere to af instituttets medarbejdere, Margrethe Mondahl og Lisbet Pals Svendsen, har i årets løb holdt foredrag om 'Ways and Means in Professional Oral Communication - a case for Metalinguistic Awareness' ved et symposium om Metalinguistic Awareness på Syddansk Universitet.
4. Terminologi og leksikografi.
   Med Fakultetets ansættelse af en tværgående professor i terminologi er der skabt rammer for en styrkelse af terminologiforskningen. Terminologiforskningen og den leksikografiske forskning er undergået store forandringer i takt med udviklingen inden for IT. Institut for Engelsk har ikke hidtil prioriteret dette forskningsfelt helt så højt som de 3 første, men betragter dog fortsat leksikografi som et potentielt vækstområde, hvor forskningen evt. kunne ske i samarbejde med erhvervslivet. Instituttet forventer dog ikke, at der vil være behov for specifik nyrekruttering til dette forskningsområde i den kommende femårs periode. Der er terminologisk og leksikografisk kompetence til stede ved instituttet, og flere medarbejdere har lavet eller arbejdet på såvel almensproglige som fagsproglige ordbøger. Forskningen på feltet har ofte haft til formål at vise, hvordan terminologiske principper kunne anvendes, fx til oversættelsesformål eller til kommunikation mellem internationale, flersprogede instanser. I forbindelse med instituttets bidrag til IT & Engelsk-uddannelsen vil flere medarbejdere formentlig ønske at udvikle deres forskningskompetence på området. Instituttet var så heldigt at komme med på Forskningsministeriets 'IT-tigerspringsprojekt', hvad der allerede har ført til, at medarbejderne har forbedret deres IT-kompetence væsentligt, men også motiveret dem til at udvikle sig endnu videre.
   Instituttets forskning inden for området har i 2000 især fundet sted inden for rammerne af EU-projektet SENSUS. Projektgruppen (Inge Gorm Hansen, Henrik Selsøe Sørensen, Benjamin Kjeldsen og Barbara Dragsted) har afholdt to internationale seminarer i Stockholm (januar) og København (februar), en workshop for SENSUS brugergruppen om vidensmodellering og terminologi i politikommunikation i København (marts), og Inge Gorm Hansen har herudover holdt foredrag om 'The CBS Knowledge Model for Cross Border Police Communication' ved en konference for SENSUS' tekniske forum og brugergruppe i Werfenweng i Østrig. Christian Quist har bidraget til et festskrift udgivet i anledning af Heribert Picht 60 års dag, og Rita Lenstrup har lavet et stort udredningsarbejde inden for området, bl.a. interview og spørgeskemaundersøgelse blandt leksikografer og undersøgelser af ordbøger, i forbindelse med udarbejdelsen af et kompendium, der er blevet anvendt i disciplinen Leksikografi og Oversættelse på BA IT + ENG.
5. Sociokulturelle forhold ( English Studies og American Studies, litteratur, kultur og samfund).
   Dette forskningsområde har ikke hidtil været et særligt prioriteret område. Ikke desto mindre lægger instituttet stor vægt på at have en stærk forskningskompetence til rådighed som middel til at sikre, at der er et solidt forskningsfundament under instituttets undervisning, og området er på uddannelsessiden et vækstområde. Den stigende søgning til kandidatuddannelsen i Kommunikation (som indeholder en stor kultur- og samfundskomponent) og fakultetets udbud af nye BA-bifag, i år 2000 Europæiske Studier og fra 2001 Amerikanske Studier, vil givetvis medføre behov for kompetenceudvikling og øget forskningsaktivitet på området samt en vis nyrekruttering. For at styrke området har instituttet sammen med IKL ansøgt om og fået tildelt en Fulbright gæsteprofessor for foråret 2003.
   Instituttet betragter forskningen inden for dette brede felt som en nødvendig forudsætning for at forstå erhvervssproglig kommunikation og lægger derfor stor vægt på at have denne forskningskompetence ved instituttet. Disse forskningsområders tvær-disciplinære karakter bringer endvidere instituttet i værdifuld kontakt med en lang række miljøer, hvor disse har en stærk forankring, og med en flade af tilgrænsende forskningsområder, der rummer store muligheder for frugtbar ny faglig fornyelse og vidensudvikling bl.a. m.h.p. 2.del Kommunikation. I år er der inden for dette område bidrag fra Niels Bjerre-Poulsen og John Murphy. Niels Bjerre-Poulsen har herudover holdt foredrag om amerikansk politik på Syddansk Universitet og på RUC. Niels Bjerre-Poulsen arbejder p.t. sammen med Eric Guthey fra IKL på forberedelserne til den næste NAAS (Nordic Association for American Studies)-konference, som vil finde sted på HHK i august 2001.
6. Nye felter: Fremmedsprogspædagogik, sprogpolitik, 'Global English'
   Tilknytningen af to forskningsprofessorer til instituttet gør det naturligt at tilføje deres aktiviteter under en særlig overskrift.
   Kirsten Haastrup har i det forløbne år - sammen med Birgit Henriksen fra KU - holdt konferenceindlæg og publiceret flere arbejder inden for fremmedsprogspædagogik. Inden for 'Global English', sprogpolitik og sprogplanlægning har Robert Phillipson været overordentlig produktiv både med hensyn til skriftlige arbejder og foredrag. Han har således holdt foredrag om 'The successful management of multilingualism' ved European Centre for Minority Issues i Flensburg i oktober, plenarforelæsning ved Conference on Linguistic Imperialism arrangeret af Hallym University i Seoul, Korea i november, holdt foredrag for The Korean Political Science Association ved Hankuk University of Foreign Studies i Seoul i november, og endelig plenarforelæsningen 'Global English and Local Language Policies' ved 5th English in South East Asia Conference på Curtin University of Technology i Perth, Australien i december. Endelig har Niels Davidsen-Nielsen bidraget til debatten inden for sidstnævnte område i medierne og ved foredrag (f.eks. 'Perspektiver og prioriteringer i nordisk sprogpolitik' ved Nordisk Sprogkonference i København i oktober; 'Engelsk i Danmark: Domænetab' ved et seminar på Syddansk Universitet i Kolding) og i sin egenskab af formand for den sprogpolitiske referencegruppe under Nordisk Ministerråd i juni været leder af en konference om samisk sprog og kultur i Karasjok i Norge.

II. Publikationer 2000

Institutlederens vurdering af publikationsvirksomheden