Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 15 21 00
Fax: 38 15 21 01
E-mail: pk.marktg@cbs.dk

Institut for Afsætningsøkonomi blev grundlagt af Max Kjær Hansen i 1931. Indtil 1970'erne byggede instituttets forskningstradition overvejende på et mikroøkonomisk fundament. Max Kjær Hansen, og senere Arne Rasmussen, gjorde instituttets afsætningsøkonomiske forskningsindsats internationalt anerkendt som 'Københavnerskolen'.

Gennem 1960 og 70erne inddrog man andre adfærdsvidenskaber, primært psykologi, i et forsøg på at udvikle en forbrugeradfærdsteori og en markedskommunikationsteori. Denne forskningstradition blev i 1980erne og 90erne fulgt op via en styrkelse af de kvantitative elementer, herunder udviklingen af mediavalgsmodeller.

Med udgangspunkt i 1950ernes sociologiske teorier om forbrugsvalg udviklede man i 1970erne og 1980erne nye teorier om forbrugernes beslutninger, herunder butiksvalg. Dette gjorde detailhandel og distributionsforskning til væsentlige elementer i instituttets forskningsprofil. Slutningen af 1980 og 90erne blev præget af en kraftig indsats hen imod at udvikle teorier omkring kommunikationsindholdet i produkter og reklame, som led i virksomhedens markedskommunikation. Hermed styrkedes også rekrutteringen af nye unge forskere. Forskningsmiljøet blev aldrig fast forankret, idet brugerne kaldte på resultater hurtigere end de kunne produceres. Hovedparten af de nye unge forskere blev således headhuntet til stillinger i erhvervslivet, hvilket førte til et rekrutteringsproblem for instituttet.

De sidste par år har instituttets forskning været rettet mod seks til syv hovedområder. Det drejer sig om detailhandel, distribution og transport, reklame, produktudvikling og corporate design, forbrugeradfærd med specielt fokus på kultur og miljøaspekter, business-to-business markedsføring, samt afsætningsøkonomi og informationsteknologi.

Forskningsprofilen har udviklet sig fra et økonomisk- til et bredt adfærdsvidenskabeligt fundament. Dette er sket gradvist gennem de sidste 20-30 år, og har medført at man har tabt noget af forankringen i den økonomiske tilgang. Den fremtidige indsats vil være rettet mod at finde bedre koblinger ("synergier") indbyrdes mellem disse områder, samt at genforankre et fundament i en økonomisk tilgang.

AØ har været aktiv på alle uddannelsesniveauer og studier hvor der undervises i afsætningsøkonomi. Blandt andet er der to cand.merc.-linier og et HD-studium placeret på AØ, ligesom AØ leverer indsats og valgfag til flere andre linier. Der udbydes også undervisning i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, IT-Højskolen og Danmarks Designskole. Desuden gennemføres der Ph.d. studier.

AØ ønsker at være en internationalt anerkendt leverandør af afsætningsøkonomisk forskning. Instituttets forskningsaktiviteter skal til stadighed kunne tilgodese ændringer i erhvervslivets betingelser. Forskningsresultater skal formidles som publicering i videnskabelige tidsskrifter, som undervisning på højskolen, og i øvrigt rettes mod teoretiske og samfundsrelevante debatter og diskussioner, jævnfør instituttets 'mission statement'.

Instituttet vil skabe et inspirerende og kompetencegivende forskningsmiljø, som kan tiltrække og fastholde kvalificerede forskere, samt nationale og internationale aktiviteter, kvalitetsnormer og samarbejdspartnere. Instituttet skal udvise respekt for forskningsfriheden, men aktivt opdyrke en kritisk masse gennem fælles faglige aktiviteter.

Instituttet vil støtte den enkelte forsker i sine publiceringsbestræbelser, via ressourcer, intern vejledning og paper clearing børser. Instituttet vil også støtte opbygningen af et fælles forskningsmiljø præget af samarbejde indenfor og på tværs af forskergrupperne. Instituttet har defineret operationelle målsætninger for anvendelsen af forskningsmæssige ressourcer, som dog må tilgodese krav til undervisning, formidling og administration.

Instituttet vil prioritere samarbejde med andre forskningsmiljøer ud fra en vurdering af faglige synergieffekter, publiceringsresultater og rekrutteringsmuligheder. Endelig vil instituttet aktivt udvikle en bevidst og målrettet forskerrekruttering, især under hensyn til generationsskifte-problematikken.

Al forskning repræsenterer langsigtede og usikre investeringer, hvor resourcetrækket kommer før resultaterne. Derfor er det vigtigt at etablere et tillidsforhold mellem forsker og bevillingsgiver i bevidstheden om, at et vis "slack" er nødvendigt. Erfaringer med kontrol og strategiske signaler ved forskning har vist, at det hyppigt fører til en kortsigtet zig-zag kurs og ikke en nødvendig, langvarig satsning på et område. Ofte har den kontroversielle forskning haft størst samfundsmæssig betydning, om end den har haft de sværeste betingelser for at blive anerkendt og publiceret.

I lyset af dette, og instituttets indsats i forbindelse med HHK's undervisnings-, administrations- og fundraising aktiviteter, jf. HHK's overordnede strategier, vil instituttet vurderes ud fra:

Internationalisering:
AØ ønsker at blive vurderet på sin aktive rolle som medspiller i det internationale forskersamfund. International publicering, deltagelse i internationale konferencer, rekruttering og fastholdelse af internationale forskere og gæsteforskere, samt internationale samarbejder er kriterier i denne sammenhæng.

Nationalisering:
AØ ønsker at blive vurderet på sin aktive rolle som medspiller i det danske forskersamfund og samfundet i øvrigt. National formidling, deltagelse i nationale forskningssamarbejder og konferencer, rekruttering og fastholdelse af nationale kvalificerede forskere, forskningsmæssigt samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor, samt tilvejebringelse af ekstern finansiering er kriterier i denne sammenhæng.

Løbende initiativer:
AØ ønsker at være forskningsmæssigt proaktiv i forhold til aktuelle samfundsændringer. Oprettelse af nye forskningsaktiviteter, -grupper eller -centre og af nye forskningsbaserede uddannelsesinitiativer eller deltagelse i nye projekter, som konsekvens af ændrede omverdensforhold er kriterier, der bør afspejles i målopfyldelsen.

Personalepolitik, rekruttering og fastholdelse:
AØ ønsker at blive vurderet på sin evne til at støtte den individuelle forsker i forbindelse med dennes forskningsønsker, -ambitioner og -mål. AØ ønsker at blive vurderet på sin evne til at tiltrække unge Ph.d.-studerende. Instituttet vil også støtte seniorforskere med henblik på, at flest mulige opnår kompetence på professorniveau.

Personalepolitik, rekruttering og fastholdelse:
AØ ønsker at blive vurderet på sin evne til at støtte den individuelle forsker i forbindelse med dennes forskningsønsker, -ambitioner og -mål. AØ ønsker at blive vurderet på sin evne til at tiltrække unge Ph.d.-studerende. Instituttet vil også støtte seniorforskere med henblik på, at flest mulige opnår kompetence på professorniveau.

Centrets sigte er videreudvikling af deskriptive teorier om strukturer, strukturudvikling og processer, det vil sige kortlægning, forklaring og prediktion. På denne baggrund kan der opstilles normative anvisninger til detailhandlen om optimal strukturudvikling og styring af processer i relation til kunder og leverandører.

I et strukturperspektiv er der tre centrale aktører: Konsument, detaillist og leverandør. Detaillist-leverandørrelationen lader sig studere gennem anvendelse af det industriøkonomiske paradigme, transaktionsparadigmet og netværksparadigmet. Den strukturelle udvikling på konsumentsiden kan belyses og forklares blandt andet gennem teorier om den politiske forbruger og inddragelse af relevante beskrivelser af demografiske og økonomiske træk samt livsstile. Hertil kan føjes, at det vil blive forsøgt at revitalisere ældre strukturudviklingsteorier som wheel-of-retailing og retail-life-cycle. Et væsentligt strukturelement er endvidere beliggenhed, hvorfor beliggenhedsteori i forskellige varianter vil spille en stor rolle. I et procesperspektiv vil der indledningsvist især blive fokuseret på teorierne om indkøbsadfærd, det vil sige butiksvalg.

Med hensyn til dataindsamling og dataanalyse er der ikke specielle analyseformer, som på forhånd har fortrin. Valget af analyseformer vil i sagens natur i høj grad bero på den konkrete problemstilling. Kvantitative og kvalitative analyser kan komme på tale i stort set alle delprojekter med den reservation, at visse teoretiske paradigmer indebærer hovedvægt på den kvalitative analyse f.eks. netværksteori.

Bemanding: Hans Engstrøm (100 %, fratrådt pr. 1./11), Hans Stubbe Solgaard (100 %), Jørgen-Kai Olsen (50%) , Karin Tollin (50%), centerleder Ole Stenvinkel Nilsson (50%, fratrådt pr. 1/7), Leif Kristensen (50%), Torben Hansen (100 %), Mogens Bjerre og Christer Ekelund.

Årets resultater: Centrets medarbejdere har udarbejdet 18 forskningsartikler i den forløbne periode, heraf 3 tidsskriftsartikler og 5 konferencepapirer, samt 10 forsknings-rapporter, der indtil videre foreligger i form af working papers. Centrets medarbejdere har med artikler deltaget i følgende internationale konferencer og workshops: -European Marketing Academy's (EMAC) annual conference i Rotterdam, -NIFL konference i Oslo, -the III International Forum on the Sciences, Techniques and Art Applied to Marketing, i Madrid, -7th Recent Advances in Retailing and Services Sciences Conference (EIRASS), i Sintra, Portugal, - 7th International Product Development Management Conference, i Leuven. Desuden har centrets medarbejdere deltaget aktivt i den offentlige debat med en lang række indlæg, i aviser, brancetidsskrifter, radio, TV og med foredrag om detailhandelsemner.

To af centrets seniormedarbejdere er fratrådt, dels på grund af alder og dels på grund af valg til dekan. På den baggrund finder centrets medarbejdere, at det er hensigtsmæssigt at organisere sig mindre formelt i en forskningsgruppe under betegnelsen Detailhandelsstudier. Primært indebærer det, at det fremtidige arbejder vil være orienteret mod de aktuelle og planlagte aktiviteter. Dialogen med eksterne parter styres således af vores og deres interesser i de enkelte projekter,- på den måde formindskes formaliseringsgraden i forhold til den nuværende center konstruktion.

Planer: Forskningsgruppens forskningsprogram er opdelt i 19 delprojekter, der dækker en væsentlig del af genstandsfeltet. Endvidere ønsker gruppen på linie med instituttets målsætning at udvikle eller deltage i udviklingen af en række undervisningstilbud indenfor detailhandelsområdet, i form af valgfag og minors. Planerne for 2001 er at opretholde og øge den høje forskningsindsats og internationale synlighed af centrets arbejde.

Synsvinkel: Transportaktiviteter udgør det geografiske og tidsmæssige bindeled mellem produktion, distribution og forbrug. Set i dette lys er transportaktiviteterne tæt integreret med de øvrige aktiviteter i marketing kanalen. De enkelte transportvirksomheder er derfor centrale aktører i udviklingen af nye logistikløsninger i forsynings- og distributionssystemerne og transportvirksomhedernes innovations- og udviklingspotentialer er væsentlige forudsætninger for udvikling af logistik, produktion, forsyning og distribution i de kommende årtier.

Bemanding: Lise Drewes Nielsen (orlov 2 år pr. 1.10.1999- 31.09.2001), Niels Kornum (100 %), Leif Gjesing Hansen (forskningsadjunkt, Ph.d.-studerende) indtil 15. aug 2000, Jesper Aastrup, Ph.d.-studerende.

Interne tilskud: 0kr.

Eksterne midler: 1.681.000 kr. fra Transportrådet, samt rammebevilling Ebizz Øresund -et tre årigt projekt

Årets resultater: Der er udarbejdet én ph.d. rapport, samt udgivet 5 artikler i løbet af 2000. Gruppens forskningsindsats har i 2000 primært været fokuseret på forskningsprogrammet "Kæderelationer og netværk i et transportlogistik perspektiv". Programmet forventes afsluttet i 2001, hvor også den egentlige publikationsvirksomhed forventes at ligge.

En del af gruppens indsats har endvidere været fokuseret på at udvikle og ansøge om et større forskningsprojekt, hvor opbygning og design af fremtidens BTC e-handelssystemer er i fokus. Projektet er en såkaldt Øresundskontrakt og i konsortiet deltager 7 svenske og 3 danske virksomheder lokaliseret i henholdsvis Hovedstadsområdet og Skåne Len, samt Lunds Universitet, DTI og HHK ved Transportforskningsgruppen. Projektet blev principbevilliget af svenske og danske myndigheder i december 2000. Projektet, der kaldes E bizz Øresund samarbejder med et tilsvarende projekt i USA under ledelse af Michigan State University, hvis store og kendte industrielle partnere som har samme type udløste problemer vedrørende e-handel, som virksomhederne fra Øresundsregionen.

Planer: Planerne for år 2001 er at færdiggøre endnu en ph.d. afhandling, samt publicere med afsæt i den i 2000 stedfundne forskningsindsats, samt udvikle den internationale profil via kontakterne i det bevilligede e-handelprojekt.

Området beskæftiger sig med en kortlægning af den kulturelle kontekst, indenfor hvilken forbrugere og producenter foretager deres beslutninger med henblik på at udvide vores forståelse for forudsætningerne, sammenhængene, og konsekvenserne af de menneskelige oplevelser og handlinger som er relateret til forbrugs- og produktionsområderne. Under hensyntagen til den dynamiske udvikling i samfundet, benytter området sig af teorier og modeller fra forskellige socialvidenskabelige discipliner og anvender en multimetodisk tilgang i dataindsamlingen.

Rationalet for forskningsaktiviteterne er, at den sædvanlige adskillelse mellem forbrugere og producenter er uhensigtsmæssig i forståelsen af kompleksiteten og dynamikken i dagens markedsudvekslingsprocesser. At forstå den gensidige påvirkning og afhængighed af disse to markedsparter betragtes som et vigtigt grundlag for offentlig og privat ledelse.

Forskningsområdet tager dermed hensyn til især følgende ændringer i virksomhedernes betingelser for at drive succesfuld forretning: (1) den tiltagende fragmentering og differentiering af forbrugernes ønsker og krav, samt (2) miljø, økologi og samfundstilpasning som vedvarende vilkår for virksomhedernes handlingsparameterfastsættelse. Forskningsaktiviteterne fokuserer derfor også på de strukturer og processer, der gør sig gældende, når traditionelle roller som forbrugere, kunder og producenter blandes med samfundsrelaterede rettigheder og pligter som borger.

Bemanding: Suzanne C. Beckmann (100%), Annemarie G. Christensen (100%), Susanne Friese (100%), Lucia Reisch (50%, 15.07.-15.09.2000), og Susanne Brokmose (100%, 14.02.-18.11.2000).

Eksterne og interne tilskud: Det Strategiske Miljøforskningsprogram/Center for samfundsvidenskabelig miljøforskning, Den Grønne Fond, Strukturdirektoratet, EU-ELSA program, Otto Mønsteds Fond; Center for Detailhandelsstudier, Ledelsespulje, diveres virksomhedssponsorer.

Årets resultater: Forskningsaktiviteterne har resulteret i mere end 20 publikationer, hvoraf en række af dem er resultatet af international forskningssamarebjde. Andre internationale aktiviteter udover redaktionsarbejde (editorial board member af bl.a. International Journal of research in Marketing, Journal of Economic Psychology, Journal of Consumer Policy, og Virksomhedens Miljøhåndbog) og conference reviews omfatter gruppekoordinatorens medlemskab af EMAC executive committee (President) og Dansk "ambassadør" for Association Francaise du Marketing. Dertil kommer en række bidrag til den offentlige debat gennem interviews i aviser, blade, radio og TV.

Planer: Forskingsgruppen KMK agter i 2001 at afslutte en række igangværende projekter og derefter søsætte nye projekter, dels i forlængelse af tidligere studier, dels med fokus på andre emneområder i genstandsfeltet. Afslutningen af projekterne planlægges at munde ud i en række publikationer.

Informationsteknologiens udvikling, globaliseringen og internationaliseringen betyder, at den traditionelle markedsopfattelse har ændret sig. Markeder organiseres via formelle og uformelle aftaler, og er samtidig under indflydelse af de nye muligheder, den informationsteknologiske udvikling giver. Markedsføring på tværs af geografiske grænser til og i forskellige kulturer udgør nye udfordringer.

Business markeder omfatter markeder, hvor både private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner optræder som kunder. Området indbefatter studier af både systemer, strukturer, relationer og processer, idet såvel salg af varer som salg til services og tjenesteydelser er omfattet.

Forskningsområdet rettes mod tre hovedområder, netværksteori, interorganisatorisk teori og intraorganisatorisk teori, herunder specielt købs- og salgsadfærd. Der anvendes teorier fra organisationsforskningen, interaktions- eller netværksperspektivet, transaktionsomkostningsteorien og kompetencebaseret teori. Der inddrages såvel kvantitative som kvalitative metoder.

Bemanding: D. Deo Sharma (100%), Ricky Wilke (100%), Ph.d.-studerende Christer Ekelund og Ph.d.-studerende Bettina Astrup Clemmensen. Gruppen samarbejder med Mogens Bjerre, Niels Kornum og Tore Kristensen.

Interne tilskud: 0 kr.

Eksterne midler: 0 kr.

Årets resultater: Gruppen har udgivet 2 internationale tidsskriftartikler, 2 bog kapitler, 7 internationale proceedings og 1 lærebog.

Planer: Gruppen er i gang med ansøgning til SSF med henblik på en større empirisk undersøgelse af dansk erhvervsliv. Gruppen sigter på et større antal publikationer, og håber indenfor de næste par år at varetage arrangementet af en af de større internationale B2B konferencer. Igangværende projekter knytter sig til følgende temaer: køber-sælger interaktion på industrielle markeder; Erfaringsbaseret faktoromkostning & fordelene ved internationalisering; kontraktlige perspektiver på business-to-business markedsføring; center of exellence.

Forum for Reklameforskning (FRF) har taget form startende efteråret 1998. FRF repræsenterer et samarbejde mellem Handelshøjskolen i København og et antal erhvervsvirksomheder og andre repræsentanter fra erhvervslivet. FRF har til formål at fremme forskning om reklameeffekt, reklameorganisation, reklameplanlægning, mediaforhold m.v.

Projekter: Der er i dag igangsat 17 projekter i FRF's regi. Projekterne er organiseret i 6 temagrupper, hvor der i hver temagruppe er repræsenteret 4-8 af erhvervslivets repræsentanter, samt de til de enkelte projekter knyttede forskningsmedarbejdere.

Forum for Reklameforskning’s medlemmer: FRF består af de forskningsmedarbejdere, der er tilknyttede de enkelte projekter såvel som repræsentanter fra de virksomheder, der bidrager til projekternes muliggørelse. FRF har i 2000 modtaget kr. 840.000 fra de deltagende virksomheder, mens resten er forskningstid, administrativ bistand mv. dækket af Handelshøjskolen i København og tilknyttede fonde. FRF har to år efter sin start 13 bidragende medlemmer. Ud over løbende møder i temagrupper og selve FRF, afholdt vi et Symposium, hvor fremlæggelse af resultater for de enkelte projekter fandt sted. Der er afholdt et af to internationale seminarer med nordiske og andre forskere, der beskæftiger sig med reklame. FRF udgiver også et nyhedsbrev, der løbende orienterer om aktiviteterne i FRF og om nyheder på reklameforskningens område.

Forskernetværk: I tilknytning til FRF er der etableret et netværk af forskere og praktikere beskæftiget med reklame og reklameforskning. Dette netværk omfatter danske og nordiske, såvel som internationale forskere. Der udveksles erfaringer, synspunkter og resultater fra forskningsindsats ligesom FRF's netværk er den grundstamme af personligheder, der vil deltage i FRF's årlige internationale arrangementer.

FRF’s forskere: Professor Flemming Hansen (100%), Lektor Lars Grønholdt (100%), Lektor Anne Martensen, Lektor Gorm Gabrielsen (Deltid), Forskningsassistent Gitte Bach Lauritsen, Forskningsassistent Lotte Yssing Hansen, Forskningsassistent Jens Halling, Cand.scient.soc. Ole E. Andersen (Deltid), Ekstern Lektor Henrik Hansen, (Deltid), og Cand. psyk. Marie Kingston (Deltid). FRF beskæftiger 4 stipendiater: Lars Pynt Andersen, Anders Rasmussen, Catherine Mørk og Pernille Schnoor.

Desuden samarbejder FRF med forskningsprofessor Suzanne Beckmann, docent Jørgen Kai Olsen, lektor Ole Stenvinkel Nilsson, lektor Tore Kristensen, adjunkt Mogens Bjerre på instituttet.

Formålet med CDV er at udvikle konceptuel og praktisk viden omkring design som strategisk forretningsfunktion analogt med marketing, F & U, produktion og logistik.

Vi definerer design som enhver handlingsplan, der tages i forretningsmæssig øjemed og som manifesteres i en proces af funktionelle, sanselige og ekspressive elementer. Dette omfatter alle strategiske forretningsbeslutninger som materialiseres i artefakter, kommunikationslinier, omgivelser og systemer.

For at skabe og drive en forretning kræves det, at man leverer værdi til brugeren. Design kan være et unikt aktiv for virksomheden ved at levere viden om brugere gennem intuition og eksplorative metoder.

Viden om design og de komplementære færdigheder kan bidrage til virksomheders innovative og omkostningseffektive løsninger. En videre fordel kommer af, at designviden er svær at imitere, fordi der er tale om know-how som er tavs og kontekstafhængig. Design kan forbedre organisationers effektivitet gennem at støtte en identitet og ved at bidrage til prototype kulturer.

Integrationen af "design in business" i en referenceramme er særlig væsentlig i forbindelse med usikkerhed. Baseret på observationer af brugernes aktuelle og latente behov kan design scenarier afsløre muligheder for nye produkter og services. På denne måde skaber design værdier og markeder.

Teori: Der anvendes forskellige teoretiske tilgange, men der er et fundament af nyere økonomisk virksomhedsteori. Dette fundament suppleres, hvor det er påkrævet af forskellige adfærdsvidenskaber og kognitionsforskning. Design ses således som en strategisk ressource for virksomheden, men for at forstå indholdet i ressourcen (og designprocessen) må man gribe til andre grænsevidenskaber; kognitionsforskning, kommunikationsteorier, etnografi, organisationsteorier.

Analyseniveau: Niveau er den enkelte virksomhed der arbejder med design, samt brugere og kunder som forholder sig til resultaterne. Der gennemføæres f.eks. designtestning af helhedlige designs samt brugerundersøgelser og testning af prototyper (rapid prototyping). Der gennemføres også historiske studier (genealogier/slægtstrær) for at studere udviklingen i designet over tiden, specielt de visuelle karakteristika.

Rationalitet: Design er en strategisk ressource, der anvendes af virksomheder for at de kan realisere deres mål. Det er også en specifik type viden med oprindelig kilde i håndværket som nu virker ved at tilføre de visuelle, sanselige og ekspressive aspekter af produkter, kommuni-kation og virksomheders måde at fremtræde på.

Synsvinkel: Denne består i en undren over, at hvis design er så godt (som velmenende politikere og erhvervsfolk siger), hvorfor bruges det ikke mere? Vi antager, at hvis nogle barrierer ("marketfailures") fjernes vil anvendelsen blive mere udbredt, specielt i små og mellemstore virksomheder. En vigtig side af dette er at synliggøre design i virksomhedernes værdiskabelse. Dette kræver bl.a. udvikling af værktøjer, designtestning, kvalitetsmålinger, sensometri mv.

Bemanding: CDV var ved udgangen af 2000 bemandet med 1 centerleder (Tore Kristensen), 1 erhvervsforsker (Peter Hobolt Jensen), 2 gæsteprofessorer (Professor Kjell Grønhaug og Professor John Heskett, 4 måneder). Hertil kommer et samarbejde med Forum for Reklameforskning, professor Flemming Hansen, forskningsassistenterne Jens Halling og Gitte Bach Lauritsen samt med lektor Gorm Gabrielsen Statistikgruppen.

Tilskud: CDV modtager støtte fra Otto Mønsteds Fond (350.000 kr.) samt fra Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond (500.000 kr.).

Resultater: Der er publiceret 3 artikler i internationale tidsskrifter, 2 er i review, 6 bidrag er præsenteret ved internationale konferencer. CDV har bidraget aktivt til udvikling og undervisning i Integreret Design; et tværfagligt et årligt undervisningsforløb på kandidatniveau i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Designskole. CDV har også gennemført et Ph.d. kursus i metode for erhvervsøkonomiske studerende. Der har også vært gennemført kursusaktiviteter, bl.a. et kursus der foregik i Dansk Design Center merd deltagelse af John Heskett og Tore Kristensen som foredragsholdere.

Planer: CDV 's aktiviteter fortsættes, men der overvejes hvorledes dette gøres bedst indefor Handelshøjskolens satsning indenfor kommunikation. Samarbejdet med Forum for Reklameforskning vil intensiveres.

Formålet med Center of Market Economics er, at tilpasse forskningen og undervisningen i Afsætningsøkonomi til det fremvoksende videnssamfund. Afsætningsøkonomien er set af Centeret som studiet af forretningsmæssige beslutninger med udgangspunkt i beslutningstagerens (mulige) viden om de eksterne markedsbetingelser. Kort sagt er Afsætningsøkonomien læren om markedsbaseret erhvervsøkonomisk beslutningstagning.

Centerets indfaldsvinkel er dermed tværgående og problemorienteret. I industrialderen fremvoksede en erhvervsøkonomiforståelse, hvorefter erhvervsøkonomien blev opdelt efter afdelingsbetegnelserne i en for datiden typisk industrivirksomhed (markedsføring, finans, produktion osv.). Erhvervsøkonomiforståelsen i det nu fremvoksende videnssamfund kan ses som værende stik modsat. Tendenserne peger i retning af dynamiske tilgange i teori og modelbygning, et fokus på hele den vertikale (erhvervsmarkeds) struktur, integrering af både mikro-, meso- og makrofaktorer, mere opmærksomhed omkring udbudssiden, og individualiseret 1-to-1 markedsføring og produktion i globale markeder. Herudover er læring snarere end undervisning sat på dagsordenen. Livslang problemorienteret læring, som individualiseret "educationon-demand" for erhvervsarbejdende deltidsstuderende, bliver mere og mere almindeligt. Denne type læring kan nu gennemføres online, hvilket leder til en global 1-to-1 pædagogik helt i tråd med den generelle tendens til en global 1-to-1 tilgang i markedsføring og produktion.

Bemanding: Henrik Johannsen Duus (100%), Søren Heede (100%), Orla Nielsen (50% , Michael Pettersson (centerleder 100%), Anitta Ikast Dejgaard (100%, pt. barselsorlov), Søren Dejgaard (fra 15.sep 50%) og Ph.d.-studerende Frank Lindberg

Årets resultater: Aktiviteterne har i beretningsåret resulteret i et antal publikationer, der må betragtes som rimeligt set i forhold til den samlede mængde tilrådighedstående forskningsårsværk.

CME har i beretningsåret fortsat udviklingen af sit læringskoncept indenfor virtuel undervisning, der set i forhold til andre udbud indenfor virtuel undervisning (på HHK og andre steder) udmærker sig ved at være ekstremt problem- og dialogorienteret og rettet imod den enkelte studerendes behov.

En væsentlig del af CME's målsætninger er samarbejde med andre institutioner, virksomheder og forskningsmiljøer. Med deltagelsen af en række erhvervsmæssige og akademiske samarbejdspartnere er denne målsætning opfyldt. CME vil i de kommende år udbygge samarbejdet og desuden søge at tiltrække gæsteprofessorer om hvilke, der allerede er truffet aftaler bl.a. er David E. Smith fra National University i San Diego nu fast tilknyttet CME.

Planer: CME ønsker at være en anerkendt leverandør af undervisning, forskning og udvikling, der knytter sig til virksomhedernes markedsbaserede beslutningstagning i videnssamfundet. CME bekender sig hermed til nyere internationale strømninger indenfor forskning og erhvervsliv (såsom Modus 2 modellen, jf. Gibbons, M. et al.: The New Production of Knowledge, Sage, London 1994) der anerkender og søger at fremme et tættere samarbejde mellem forsknings- og undervisningssektoren på den ene side og erhvervslivets udviklingsaktiviteter på den anden side.

Det dynamiske videnssamfunds konsekvenser vedrører ikke kun undervisning /læringssiden, men også forsknings /udviklingssiden. Fokus rettes således især på "doing" og fortløbende udvikling i stedet for "publicing". CME's formidling af resultater sker dermed ikke alene på traditionel vis gennem videnskabelige og pragmatiske publikationer og øvrige formidlingsaktiviteter, men i høj grad via en fortløbende udvikling af - og gennemførelsen af læringsforløb - såvel mht struktur som indhold - integreret med hvad udvalgte virksomheder ser, som deres reale problemer.

Se endvidere CME's beretning.

Klik for at se Institut for Afsætningsøkonomis 2000-publikationer i Handelshøjskolens forskningsdatabase Research@CBS.

Instituttet har gennem de seneste 4 år gennemgået en stor forandring i publiseringsvirksomheden af instituttets forskningsresultater.

Note: Justeret således at det er den samme base af medarbejdere. CME er ikke medtaget.

Der er sket en firdobling i antallet af publikationer indenfor de seneste 4 år og en fordobling i forhold til sidste år.

Som det fremgår, sker der en 100 % vækst fra 1997 til 1998 og igen fra 1999 til 2000. Væksten afspejler også en stor produktion i 1999, som først rigtigt kommer til udtryk i år 2000.

I år 2000 blev det høje aktivitetsniveau omsat i internationalt reviewede publikationer. Der er sket et skift fra et højt aktivitetsniveau (kvantitativt) mod en mere kvalitativ publikationsvirksomhed. Forskningen er blevet mere målrettet mod det internalionale marked. Instituttet medvirker herved til, at Handelshøjskolen lever op til udviklingskontraktens krav om et internationalt image som en attraktiv samarbejdspartner for internationale og nationale forskningsinstitutioner og virksomheder.

Instituttet har endvidere opnået en pris på en konference i USA for bedste publikation.

Med 16 fastansatte videnskabelige medarbejdere, svarer publikationsvirksomheden til, at der er udarbejdet 1,3 internationalt reviewed artikel pr. medarbejder. Set i lyset heraf, er resultatet for år 2000 rigtigt godt.