Master of Public Governance

Master of Public Governance (MPG) er en fleksibel masteruddannelse, som er et samarbejde mellem Copenhagen Business School og Københavns Universitet. MPG'en klæder offentlige ledere på til at møde de krav, der er til offentlig ledelse i dag og i fremtiden. MPG fokuserer på det ledelsesfaglige område - herunder det personlige lederskab. På uddannelsen fordyber deltagerne sig i problemstillinger fra egen organisation.

I undervisningen inddrages konkrete udfordringer fra deltagernes arbejdsplads, og der løses praktiske cases. Undervisningen på MPG er et samspil mellem det personlige lærings- og udviklingsforløb samt kernefaglige elementer, som relaterer sig til din praksis som leder. Det gør undervisningen relevant for den enkelte deltager og sikrer samtidig et højt udbytte for den enkeltes arbejdsplads.

Undervisningen på MPG er forskningsbaseret, hvilket giver et højt fagligt niveau og en høj grad af aktualitet. Uddannelsen kan designes ud fra dine egne behov og vil afspejle udfordringer i din ledelsesvirkelighed.

 

På Master of Public Governance kan du vælge det fleksible forløb eller holdforløb. Vælg i undermenuen i venstre side.

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 21/03/2017

Kontakt MPG sekretariatet

Copenhagen Business School
Dalgas Have 15, SV080
2000 Frederiksberg
Tlf.: 3815 3633
Email: mpg@cbs.dk