Indskrivning ved ph.d.-studiet ved CBS sker gennem forskerskolerne. Men procedurerne for indskrivning er fælles på tværs af forskerskolerne. Indskrivningsprocedurerne er derimod forskellige for de fire “ordninger” (stipendiat, privatist, erhvervs-ph.d., og DBA). Her følger en beskrivelse af proceduren for ansøgning til et opslået stipendium. For erhvervs-ph.d.er er proceduren beskrevet her , og for DBA’er her . Privatister følger i store træk nedenstående, efter at der er indgået en aftale om finansiering.
Procedure for ansøgning:
Det anbefales meget kraftigt, at potentielle ansøgere allerede i god tid før ansøgningsfristen henvender sig til den kontaktperson, der er nævnt i opslaget. Denne person vil være i stand til at yde rådgivning om udformningen af ansøgningen og pege på mulige vejledere.
Ansøgning sendes som angivet i opslaget til forskerskolen/instituttet, og skal indeholde følgende:
Alt skal indsendes i fire kopier (det medsendte skriftlige værk dog ikke nødvendigvis i mere end ét eksemplar). Elektroniske ansøgninger accepteres ikke.
Sammen med eksamensbevis og CV er projektbeskrivelsen det vigtigste grundlag for vurderingen af ansøgningen. Projektbeskrivelsen skal beskrive det forskningsprojekt, som bliver kernen i ph.d.-studiet.
Projektbeskrivelsen må ikke fylde mere end 5 sider og bør indeholde følgende:
Projektbeskrivelsen skal skrives så den vil være informativ for en forsker inden for det område, projektet hører under. Der skal altså ikke være tale om en populær redegørelse. Projektbeskrivelsen skal selvfølgelig ikke forudsætte, at man kender svarene på stillede spørgsmål, men netop afspejle, at der er tale om et forskningsprojekt. Men det skal sandsynliggøres, at det er muligt inden for rammerne af et ph.d.-studium at bidrage til en løsning eller en afklaring. Projektet skal derfor have et klart fokus, og dette bør afspejles i projektbeskrivelsen. Projektbeskrivelsen skal være affattet i et præcist fagsprog - den må gerne være på engelsk - og både dens indhold og form vil undgå som et led i vurderingen af projektet og ansøgeren.
Bedømmelsesproceduren:
Ansøgningerne bliver gennemgået mhp at undersøge om formaliteterne er i orden. Derefter bedømmes ansøgerne af et udvalg bestående af 2 lektorer/professorer som laver en skriftlig bedømmelse. Bedømmelsen sendes til ansøgerne til orientering. På baggrund af udvalgets bedømmelse træffer Dekanen for Forskning beslutning, om hvem der skal tilbydes det opslåede ph.d.-stipendium.
Bedømmelseskriterierne:
Bedømmerne vil vurdere om projektet har forskningsmæssig lødighed, og om ansøgeren synes at være i stand til at gennemføre projektet. I den forbindelse vil der blive set på CV og eksamensbevis, og ansøgere med karakter 9 eller derover i kandidatafhandlingen vil blive foretrukket.
Det skal bemærkes, at denne procedure fraviges, hvis der fra et forskningsråd er bevilget et stipendium til en navngiven person. Denne person skal ikke bedømmes igen ved indskrivningen.
For spørgsmål omkring Ph.d. på CBS kontakt venligst:
Afrodita Jeftic
Dekansekretariatet for forskning
Tlf.: +45 3815 2682
E-mail: phdadmission@cbs.dk