'CBS i pressen' leveres af Infopaq
Frem til 1. juli 2010 er 'CBS i pressen' blevet leveret af Infomedia
Rss feed til CBS i Pressen (kun på dansk): http://cbs.dk/rss/feed/pressen

Så er det slut med chefernes lønfest, Børsen Online, DR Penge Online, 22.05.2012

En undersøgelse fra revisions- og konsulentfirmaet PWC, der har set på den løn, som direktionsmedlemmerne i C20-selskaberne kan hæve hver måned, viser, at lønfesten hos landets absolutte største selskaber er sat på pause. Ken Bechmann, professor ved Copenhagen Business School, udtaler, at man ikke længere ser lønstigninger på 10-12 pct. Han vurderer, at man nu har større fokus på resultaterne, før der gives lønstigninger.

Luk pengeskabet op, Mandag Morgen Tillæg, 22.05.2012

Lennert Lynge Andersen, professor ved Copenhagen Business School, stiller spørgsmålstegn ved, om fondene kan tage større ansvar for samfundets udvikling ved at indgå partnerskaber. Han påpeger, at det for ikke-erhvervsdrivende fonde spiller en rolle, at man kun må anvende fondenes indtægter til fondenes umiddelbare formål - netop at uddele midler. Endvidere vurderer han, at hvis fondene i større omfang skal indgå partnerskaber, så kræver det ved siden af 'fondsbevillingen', at der hyres ekstern arbejdskraft. Dermed skal der anvendes store summer til processor frem for til det, der er fondenes primære formål.

Lukkethed kan koste fondene dyrt, Mandag Morgen Tillæg, 22.05.2012

De filantropiske fonde har en lang tradition for at operere i det skjulte frem for at operere i medierne, men det kan koste dem dyrt. De risikerer nemlig at undergrave deres troværdighed, legitimitet og politiske goodwill. Anker Brink Lund, professor ved Copenhagen Business School, udtaler, at hvis fondene fastholder deres tradition for lukkethed, så er der en risiko for, at de forpasser sig muligheden for selv at definere sin egen rolle i samfundet. Han vurderer, at de i stedet overlader det til andre at bestemme deres rolle. Af en faktaboks fremgår det, at der i perioden 2002-2012 har været 160 artikler om Bitten og Mads Clausens Fond i de danske dagblade.

Livet er ikke et matematisk problem, Politiken Kultur, 22.05.2012

Allan Holmgren, adjungeret professor ved Copenhagen Business School (CBS) deltager som ekspert i serien 'Gal eller normal' om psykiatriske diagnoser. Han har i Politiken skrevet en artikel om, at den sygdomsforståelse og behandlingsprofil, der praktiseres i psykiatrien, har fjernet fokus fra menneskets egne muligheder for at løse sine psykiske problemer gennem samtale. Han vurderer, at diagnosticering ikke altid er en passende måde at tænke på.

Velfærd. Fra ekspert til vejleder og rollemodel, Politiken Kultur, 22.05.2012

Nanna Mik-Meyer, lektor på Copenhagen Business School, har sammen med Margaretha Järvinen, professor på SFI, redigeret antologien 'At skabe en professionel', som udkommer i dag. I denne forbindelse er der i Politiken bragt en analyse, som konkluderer, at det er svært at kombinere de forskellige roller, som den professionelle i dag skal varetage.

Jurister: Filminstituts afslag er ulovligt, Kristeligt Dagblad Online, TV 2 Finans onlineAvisen.dk, 22.05.2012

Flere eksperter i offentlig forvaltning vurderer, at det er i strid med forvaltningsretten, at Det Danske Filminstitut bruger skuespilleres etnicitet som en del af begrundelsen for ikke at give støtte til filmen 'MGP Missionen'. Claus Haagen Jensen, professor ved Copenhagen Business School, udtaler, at Dansk Filminstituts udsagn er i strid med principperne for god forvaltningsskik. Han påpeger, at der er et generelt krav til offentlige myndigheder om, at de ikke må lave etnisk diskrimination.

Sådan redder vi humaniora, Århus Stiftstidende Viden, 22.05.2012

De humanistiske fag skal nu skabe nye produkter og perspektiver i hverdagen i samarbejde med universitetets andre områder, og det såkaldte tværvidenskabelige arbejde skal redde humaniora, der af danskerne anses for at være det mest uinteressante forskningsområde. Søren Brier, professor ved Copenhagen Business School, har længe arbejdet tværfagligt, og han kan konstatere, at tværvidenskab er lettere at tale om end at praktisere. Han advarer imod at nedlægge de klassiske humaniorafag for udelukkende at erstatte dem med nye tværvidenskabelige uddannelser.

Danskerne sælger sig billigt, Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, 22.05.2012

I dag giver forbrugerne personlig information væk, når de handler over nettet, men de glemmer, at det ofte betyder profit for virksomhederne, der netop kan opbygge meget detaljerede profiler og også sælger informationen videre. Niels Bjørn Andersen, professor ved Copenhagen Business School (CBS), vurderer, at der er sket et skred i danskernes bevidsthed om privatsfæren. Han siger, at danskerne i dag er meget mere villige end tidligere til at opgive informationer.

Krisen baner vej for civilsamfundet, Kristeligt Dagblad 1. sektion, 22.05.2012

På Realdanias konference i Bella Center var konklusionen, at det civile samfund kan komme til at spille en stor rolle på det felt, hvor hverken det frie marked eller regeringer magter at gøre noget midt i krisen. Herhjemme uddeler erhvervsdrivende og almennyttige fonde 8 mia. kr. om året. Anker Brink Lund, professor ved Copenhagen Business School (CBS), påpeger, at de fleste af statens penge er lovbundne og derved ikke til forhandling. Han siger, at når Enhedslisten skal forhandle om finansloven, vil der typisk være 1-2 mia. kr. i spil, så fondene råder over et stort beløb i forhold til de udisponerede midler i staten.

Uenighed om private bolighandler, Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, 22.05.2012

Der er stor uenighed om, om almindelige danskere bør betragte ejerboligerne i København som en god investering. Jens Lunde, lektor på Copenhagen Business School (CBS), siger, at alt tyder på, at de reale boligpriser på landsplan skal længere ned. Han påpeger, at man skal være varsom med bredt at anbefale private at købe ejerboliger ud fra et argument om, at det er en god investering. Ifølge Danmarks Statistik og Københavns Kommune vokser kommunen med 100.000 personer frem til 2025, hvor det forventes, at der vil bo 666.000 i hovedstaden.

Sidst opdateret af Communications and Marketing 07.04.2011