'CBS i pressen' leveres af Infopaq
Frem til 1. juli 2010 er 'CBS i pressen' blevet leveret af Infomedia
Rss feed til CBS i Pressen (kun på dansk): http://cbs.dk/rss/feed/pressen

Græsk exit bliver hundedyrt, Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, 25.05.2012

Et græsk euroexit vil svække euroen. Det mener professor ved CBS, Jesper Rangvid, og tilføjer, at det vil påføre kreditorerne store tab samt medføre mistillid blandt forbrugere og virksomheder.

Euroen kan overleve en græsk exit, Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, 25.05.2012

Euroen kan klare et græsk exit. Men følger Spanien og Italien efter vil konsekvenserne være store, forklarer professor ved CBS, Jesper Rangvid, og tilføjer, at det vil være enden på et mere end 50 år gammelt europæisk integrationsprojekt.

Danmark får nyt superfinanstilsyn, Berlingske Business, Berlingske Business, 25.05.2012

Bankerne holdes udenfor det råd der skal holde øje med finans- og boligbobler i fremtiden. I rådet vil man med stor sandsynlighed finde embedsmænd fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finanstilsynet og Nationalbanken, samt måske Finansministeriet. Professor ved CBS, Jesper Rangvid, der også er formand for udvalget der ser på finanskrisen, forklarer, at sådanne råd er ved at blive opbygget i flere lande i disse år. Lektor ved CBS, Jens Lunde, forklarer, at hvis dette råd skal være effektivt, så skal det kunne sætte dagsordnen overfor alle de rigtige; han advarer dog samtidigt mod ufleksible regler.

FC Nordsjællands sejr ender ikke nødvendigvis med pengeregn, DR-P4 Københavns radio, Nyheder 12.30, 25.05.2012

FC Nordsjællands DM-titel behøver ikke at medføre en pengeregn. Det forklarer professor ved CBS, Troels Troelsen, der tilføjer, at ejerne af klubben er forretningsfolk, ikke nødvendigvis fodboldnørder.

Debat: Farum-kommissionen i Djøfbladet, DJØFbladet Nr 10, 24.05.2012

Et bestyrelsesmedlem fra Venstre i Farum Kommune skitserer Farum-sagen i Djøfbladet. Han henviser i den forbindelse til, at hans gamle CBS-professor, Jens Fejø, afgjorde, at de to store anlæg Farum Park og Farum Arena skulle have været til udbud i EU-licitation.

Djøf forlag, DJØFbladet Nr 10, 24.05.2012

En kort skitsering af konferencen 'Ledeskabsreformationen' som afholdes den 30. maj 2012 på CBS.

Don Ø: Sølv vil lamme FCK, SPN.dk, 24.05.2012

Det vurderes af flere folk inden for sportsverdenen, at en sølvmedalje vil få konsekvenser for FC København. For vinder FC Nordsjælland vil det kunne mærkes i FCK, der har budgetteret med deltagelse i mesterholdenes turnering. Sportsøkonomen Troels Troelsen fra CBS siger i den forbindelse, at en misset Champions League-deltagelse vil få konsekvenser for den sportslige sektor i hovedstadsklubben.

Vi skal tvinges til at droppe flekslån, DR-P4 Radioavis 17.00, 24.05.2012

I regeringens længe ventede udspil til en skattereform forventes det, at det indgår, at danskerne skal tvinges væk fra flekslånene og over i de langtidsforrentede lån. Den ide bakkes op af boligprofessoren Finn Østrup ved CBS. Årsagen er, at flekslånene er farlige, hvorfor det er en god ide at regulere dem.

En vinder op skrift for fremtidens innovative fonde, Mandag Morgen Tillæg, 24.05.2012

Nye kulturer og partnerskaber i innovative fonde skal femtidssikre fondene. Hertil er det vigtigt, at fondene tænker mere strategisk og mindre konservativt. Flertallet af de danske fonde har ikke fulgt samfundets udvikling. Sten Thomsen, der er professor ved Copenhagen Business School, vurderer, at mange fonde er alt for usynlige i samfundet. Anker Brink Lund, der er professor ved Copenhagen Business School, mener, at fondene bør få klare strategier og arbejde efter klare kriterier.

Partnerskaber kan styrke fondes forandringskraft, Mandag Morgen Tillæg, 24.05.2012

Der er et stort potentiale i partnerskaber for de filantropiske fonde, da de igennem disse kan styrke deres forandringskraft. Og der er fonde, som er begyndt at tænke i den retning, men ifølge professor ved CBS Anker Brink Lund, så har denne tanke ikke slået rod i flertallet af fonde.

Sidst opdateret af Communications and Marketing 07.04.2011