Danmark ikke gearet til øget nedbør,
DR-P1 Morgen 08.00, 25.08.2011
Sommerens skybrud er skyld i, at københavnerne ikke har haft rent drikkevand i flere dage. FN's klimapanel har i mange år advaret om, at der vil falde mere og mere vand i Danmark, og alligevel har politikerne ikke fået taklet problemerne i tide. Professor på CBS, Kristian Kreiner, påpeger, at der er en tendens i vores beslutningsprocesser til at underprioritere vedligeholdelsesopgaver, da tingene normalt fungerer. Kloakkerne fungerer til dagligt, og de bliver derfor taget for givet.
Kommentar: Forskningen strømlines af tælletrang,
Information Sektion 1, 24.08.2011
Information bringer en kommentar af Nanna Mik-Meyer, der er lektor i sociologi ved CBS. Hun skriver, at universiteternes forskning ofte bliver kvalitetsvurderet ud fra måden, de bliver evalueret på af internationale forskerpaneler. Dette har nu fået toprangerede universiteter til at råbe vagt i gevær, fordi almen anerkendelse er svær at opnå med kritisk samfundsforskning, altså forskning der går imod den gængse opfattelse. Nanna Mik-Meyer skriver, at dette især kan være en ulempe for Danmark, da en effekt kan være, at danske forhold bliver mindre indflydelsesrige i fremtidig forskning.
Maosko, præstetanker og æbleeddike,
Kristeligt Dagblad Sektion 1, 23.08.2011
Irma fylder i dag 125 år, og det fejres blandt andet med en bog om butikskædens historie. I den skriver blandt andet professor ved CBS, Majken Schultz, at kædens blå farve og Irma-pigen gør, at kunderne kan skelne. Det er denne skelnen, der gør Irma til et brand.
De travle har gjort sundheden til en selvstændig værdi,
Sjællandske Næstved 2. Sektion, 23.08.2011
Sundhed er blevet en værdi blandt de bedst uddannede. Det forklarer lektor ved Copenhagen Business School, Nanna Mik-Meyer. Hun forklarer: 'Selvom du har travlt, vil du finde tid til at træne, og hun uddyber, at sundhedsdiskursen er så stærk, at man vil finde de fornødne timer til at træne.
De travle har gjort sundheden til en selvstændig værdi,
Kristeligt Dagblad Sektion 1, 19.08.2011
Sundhed er blevet en værdi blandt de bedst uddannede. Det forklarer lektor ved Copenhagen Business School, Nanna Mik-Meyer. Hun forklarer: 'Selvom du har travlt, vil du finde tid til at træne, og hun uddyber, at sundhedsdiskursen er så stærk, at man vil finde de fornødne timer til at træne.
Fire årsager til fejl i byggeriet,
Ingeniøren 1. sektion,
Ingeniøren 1. sektion, 19.08.2011
De er langt fra ønskværdige eller populære, men ikke desto mindre er de uundgåelige: fejl. Det gælder ikke mindst fejl i byggeriet, men hvad er egentlig årsagerne til byggefejl. Det har bl.a. Kristian Kreiner, professor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS), undersøgt. Blandt de fire primære årsager til fejl er ændrede omstændigheder, fejlagtige bedømmelser og de mange beslutningsprocesser. Men faktisk er det sjældent decideret ligegyldighed eller dovne håndværkere, der er skyld i fejlene, konstaterer undersøgelsen.
Ledelsesbedriften i Maersk Line, Berlingske 3. Sektion, 17.08.2011
Beretningen om Maersk Line er nu blevet indlemmet i 12-bindsværket 'Den danske ledelseskanon', pga. arbejdspladsens evne til at udnytte muligheder, både hvad angår medarbejdere og værdier. Majken Schultz, professor ved Institut for Organisation ved CBS, udtaler, at det er bemærkelsesværdigt, at Maersk i en tidlig alder udviklede kompetencer inden for internationalisering samt tillægger virksomhedskulturen en del af succesen. 'Virksomhedskulturen kan være det hårde og solide fundament for forretningen', siger hun.
Stort er smukt - forandring viser handlekraft,
Kristeligt Dagblad Sektion 1, 13.08.2011
Erstatningen af de fem regioner med tre sygehusfællesskaber kan være et valgtaktisk træk for at vise handlekraft. Det kan dog også være som led i en udvikling siden 70'erne, hvor offentlige enheder er blevet større og større med årene, ifølge bl.a. Anne Reff pedersen, ph.d. og lektor ved Center for Sundhedsledelse ved Copenhagen Business School. Hun har svært ved at vurdere, hvad planen på sigt vil føre med sig, men udtaler, at det er ustabilt at forandre på strukturen hele tiden.
Løst ansatte behandles ringere end deres kolleger,
MetroXpress København Sektion 1, 10.08.2011
Virksomheder herhjemme er i langt højere grad begyndt at hyre ansatte på løse kontrakter. Flere fastansatte bliver således skiftet ud med løst ansatte. I krisetider er det meget populært at have ansatte, der er mere fleksible end de fast ansatte. Professor Henrik Holt Larsen fra CBS advarer dog virksomhederne mod, at det ikke nødvendigvis er en fordel at have løst ansatte medarbejdere. 'Man får noget fleksibilitet. Men man får ikke så at sige tatoveret virksomheden på medarbejdernes sjæl. De vil være mindre trygge og måske mindre dedikerede', siger Henrik Holt Larsen.
Kommentar: Når krise bliver til mulighed,
Børsen 1. sektion, 26.07.2011
Martin Jes Iversen, lektor ved CBS, skriver, at både IBM og Lego har overvundet store kriser indenfor de seneste par årtier. De har genopfundet sig selv ved bl.a. at foretage regime- og strategiskift i virksomhederne. Den finansielle sektor i Danmark står over for nogle afgørende måneder. Der er udsigt til rekordunderskud i Lego-koncernen, og det har fået hovedaktionær Kjeld Kirk Kristiansen til at trække sig fra sin post. Finn Borum, professor ved Handelshøjskolen i København, mener, at Legos ledelsesgruppe er stor og uhomogen. Majken Shultz, ligeledes professor ved Handelshøjskolen i København, mener, at det er positivt, at Legos ledelsesgruppe nu reduceres til fire personer.