Få unik iværksættererfaring

05.02.2010

Idea House CBS tilbyder studerende på CBS en unik mulighed for at arbejde med iværksætteri i praksis i samarbejde med forskerparken Symbion.

Målet er at give de studerende praktisk iværksættererfaring ved at være en integreret del af arbejdet med at udvikle virksomheder inden for Symbions Accelerace og GazelleGrowth programmer.

15 pladser
Femten CBS studerende får muligheden for at blive tilknyttet en virksomhed og arbejde med alt fra markedsundersøgelser til strategiske overvejelser i forbindelse med virksomheden fremtid.

Forløbet varer fire måneder med start i marts. Arbejdsopgaver og timetal aftales med den pågældende virksomheds forretningsudvikler.

Studiejob
Gennem tilknytningen til Symions virksomheder får de studerende en unik mulighed for at samle praktisk erfaring inden for iværksætteri og forretningsudvikling. Derudover er der mulighed for at deltage i camps og sessioner, hvor internationale eksperter coacher virksomhederne.

Jobbet er ulønnet, men giver adgang til et stort professionelt netværk inden for iværksætterverdenen samt et flot punkt på CV'et. Det er desuden muligt at få en udtalelse og et diplom som bevis på arbejdsindsatsen.

Tilmelding
Studerende der er interesserede i at blive en del af Idea House CBS' samarbejde med Symbion skal sende kort skriv om sig selv inkl. CV til Ida Adler Olsen fra Idea House, der vælger de femten deltagere ud. Fristen er onsdag d. 10. Februar 2010.


Symbion driver fire væksthuse i København; Symbion, 5te, 5teUnit og Corbis. Symbion huser 200 iværksættere og mindre virksomheder og hjælper hvert år 40 nye virksomheder med at finde kunder, penge eller partnere.

Symbions Accelerace program laver forretningsudviklingsforløb for opstarts- og mindre virksomheder med fokus på kunder, konkurrenter og markeder.

Synbions GazelleGrowth program fokuserer på innovative vækstvirksomheder, der ønsker at realisere deres fulde internationale potentiale.



Læs mere om Idea House CBS
Læs mere om Symbion

Kontaktperson: Ida Adler Olsen, io.idea@cbs.dk, tlf: 38 15 36 46

Sidst opdateret af Maria Eklund Andersen 05.02.2010