Det sker på CBS i februar

Virksomheders samfundsansvar set fra Vestas’ vinkel og hvordan entreprenørskab og en god fortælling skabte en møbelsucces. Det er nogle af de emner, der bliver taget op ved events på CBS i februar, der også er fyldt med arrangementer for nuværende og kommende studerende.

03/02/2015

Vestas’ perspektiv på CSR
Det er i dag mere eller mindre forventet, at virksomheder har en CSR-strategi (Corporate Social Responsibility), men hvor går grænsen for det ansvar, der bør tages? Director of CSR hos Vestas, Kristian Heydenreich, vil på dette seminar give sit perspektiv på CSR og forklare, hvordan Vestas både internt og eksternt har sat fokus på blandt andet menneskerettigheder og forretningsetik.

Tid og sted:
16. februar, 11.00-12.30
Råvarebygningen
Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Auditorium RS20

Læs mere om arrangementet og program

 

Hvordan entreprenørskab skabte Danish Modern
I 1950’erne blev dansk møbeldesign internationalt berømt under betegnelsen ”Danish Modern”. Design og solidt håndværk banede vejen for klassiske møbler, der i dag er skattede samleobjekter. Per H. Hansen, professor i økonomisk historie, fortæller om, hvilken stor rolle entreprenørskab spillede i introduktionen af Danish Modern, og hvordan et netværk af virksomheder skabte en fortælling, der formede et særligt behov hos mange forbrugere.
Rob Austin, professor i ledelse af kreativitet og innovation, og David Obel Rosenkvist, direktør ved Rud. Rasmussen A/S, vil efterfølgende give deres input til diskussionen.

Tid og sted:
16. februar, 15.00-17.00
Porcelænshaven 18A/B, 2000 Frederiksberg
Lokale PH18B S.023

Læs mere om arrangementet og program

 

Danmark og Europa – og 1864
Kan der drages paralleller mellem EU og dannelsen af Danmark som nationalstat? Det mener professor Uffe Østergaard, der vil gennemgå EU’s udvikling med udgangspunkt i en analyse af Danmarks udvikling fra multinational og flersproget stat til homogen nationalstat. Hvilken rolle nederlaget i 1864 spiller vil også blive røbet.
Deltagelse til forelæsningen kræver tilmelding, og arrangementet markerer både Uffe Østergaards fratræden som professor og hans tilknytning som professor emeritus.

Tid og sted:
24. februar, 15.00-16.00, med efterfølgende reception
Råvarebygningen
Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Auditoriet

Læs mere om arrangementet og tilmelding

 

Events for studerende og ansøgere

 

CBS Career Fair
4. februar står 50 danske og internationale virksomheder klar til at netværke med nuværende og tidligere studerende. Tilmelding til karrieremessen giver adgang til gratis CV-check, professionelt CV-foto, virksomhedspræsentationer og karriereseminarer.

Tid og sted:
4. februar, 10.00-16.00
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg

Læs mere om arrangementet, program og tilmelding

 

Åbent hus på kandidatuddannelserne
Få svar på alle dine spørgsmål om kandidatuddannelserne på CBS. Du kan desuden overvære generelle præsentationer om CBS og forelæsninger fra alle kandidatuddannelserne.

Tid og sted:
19. februar, 11.00-17.00
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg

Læs mere om arrangementet og program

 

International dag for kandidatansøgere
I forbindelse med kandidatuddannelsernes Åbent Hus-dag tilbyder CBS som noget nyt et program for internationale studerende. Programmet byder blandt andet på rundvisning, introduktion til CBS og muligheden for at møde nuværende internationale studerende.

Tid og sted:
20. februar
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg

Læs mere om arrangementet og program

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017