Klumme: Studerende er en bredere flok – men gode (nok)

Der har i den seneste tid været en del omtale af ‘kvaliteten’ af danske studerende.Ganske paradoksalt har man kunnet læse om iagttagelser, der udpeger studerende som dovne og dumme samtidig med at medierne har ført en bred diskussion om karakterræs og de angiveligt negative konsekvenser af et uddannelsespres og udskillelsesløb, der starter tidligere og tidligere.

Det er jo ikke nogen specielt ny situation vi befinder os i:

“Today’s youth is rotten to the core
It is evil, Godless and lazy
It will never be what youth used to be,
and it will never be able to preserve our culture.”

Ovenstående udsagn stammer fra en ca. 3000 år gammel Babylonisk lertavle, og slår på udmærket vis tonen an. Universiteternes opgave er jo ikke blot at sikre at kulturen bevares – men vel i egentlig forstand at sikre at kulturen udvikles. Og set i det lys går det vel ikke så dårligt endda. Vi må imidlertid konstatere at det gang på gang på gang lykkes at skære de studerende over én kam  - med henvisning til eksempler hvor enkeltpersoner eller grupper angiveligt underperformer i forhold til politikeres, embedsmænds – eller universitetsfolks almindelige forestillinger om ansvarlig og seriøs studieadfærd.

Det er i sig selv ugunstigt for den levende debat om uddannelseskvalitet og studieadfærd at vi taler så generelt om de studerende. Med de seneste årtiers enorme vækst i antallet af universitetsstuderende er det naturligt at forestille sig at forskellene i de studerendes kompetencer og erfaringer er blevet større. Overgangen til også at tilbyde samfundet masseuddannelse har betydet at universiteterne i dag skal formå at rumme og udvikle unge mennesker med meget forskelligartede forudsætninger. Der er både fordele og ulemper knyttet til dette skift i uddannelsesbilledet.

Grundlagsviden kan ikke forventes i samme omfang som tidligere i form af ensartede og generelle forudsætninger ved studiestart. Der er mange universitetsundervisere, der således udtaler sig bekymret på deres fags vegne. Det stiller krav til en ny og diversificeret pædagogik, spændt ud mellem to konkurrerende pres:
på den ene side behovet for at undervise forløb med store og stigende holdstørrelser – og
på den anden side behovet for at differentiere læreprocessen, så den tager behørig højde for den brede og forskelligartede grundlagsviden som de studerende møder op med.

Det er imidlertid ikke nødvendigvis et dårligt udgangspunkt for universitetsuddannelser at de studerende møder op med forskelligartede erfaringer og forestillinger om, hvad det vil sige at være del af et videregående uddannelsesforløb. Det er forbundet med udfordringer, men dog at betragte som et positivt bidrag til uddannelserne at så mange studerende har et ben solidt plantet i det omgivende samfund gennem studierelevante jobs, arbejde i frivillige organisationer, deltagelse i extra-curriculære aktiviteter osv., osv..

Universiteternes betydning og relevans for fremtidens samfund stiger i takt med at uddannelserne udvikler deres kapacitet til at bygge bro mellem det forskningsmæssige grundlag og den konkrete og relevante anvendelse af denne viden i samfundets forskelligartede virksomheder og institutioner.

Debatten om de dovne og dumme studerende har været ganske stereotyp og det ér naturligvis svært (hvis man vil udtrykke sig kortfattet om et kompliceret fænomen) at komme ud over tendensen til at generalisere. Nedenstående handler om CBS og ikke om universiteter i al almindelighed – men alligevel bliver det jo nok til generelle udsagn om den situation, som vore studerende befinder sig i:

På CBS har vi ingen uddannelser uden en høj adgangsbegrænsning (et snit på 7+).
På CBS har vi høj employability (80+% af samfundsvidenskabelige kandidater har job indenfor et halvt år efter endt eksamen).
På CBS er der kamp om de begrænsede antal studiearbejdspladser i vore bygninger døgnet rundt.
På CBS er der et stigende antal præstationsramte studerende, der søger hjælp hos studenterrådgivning/psykologer.
På CBS har vi 80 frivillige organisationer (organiseret på campus af studerende for studerende).
På CBS kræver studenterorganisationen mere kontakt med underviserne og mere feedback på deres faglige forståelse og fremdrift.

Hvorfor bliver så mange alligevel ved med at tale om studerende der arbejder for lidt?

Det skyldes blandt andet at ministeriet, og med dem mange andre interessenter, tæller konfrontationstimer (kateder-timer).
Det skyldes blandt andet, at der er undervisere, der ikke kan fastholde de studerendes interesse.
Det skyldes blandt andet, at CBS’ økonomi har ført til store hold, hvor kontakten mellem underviser og studerende er nødlidende.
Det skyldes blandt andet forestillingen om, at studerende kun lærer noget, når de er i et undervisningslokale.
Det skyldes blandt andet, at mange studerende tager på udveksling, indgår i internships og arbejder med online baserede forløb.
Det skyldes blandt andet, at en del studerende ikke kan få studierelevante jobs.
Det skyldes blandt andet, at mange offentlige og private virksomheder forlanger at studenterjobs skal udgøre et anseeligt, ugentligt timetal (20+ timer/uge).
….. og mange, mange andre forhold……..på godt og ondt.

Pointen er, at det er tæt på umuligt at sandsynliggøre at nutidens studerende er mere dumme/dovne end tidligere. Det eneste vi med sikkerhed kan konstatere på CBS, er at de studerendes adfærd er ændret og frembyder et rigt og nuanceret billede.
Det er institutionernes (læs: CBS’) ansvar at etablere en dialog med nutidens generationer, for at åbne for udviklingen af nye undervisningsforløb og pædagogiske processer, der bedre matcher den virkelighed som universiteterne lever i. Det er både forarmende og meningsløst at stille sig frem som ’lærer’ og tale med forargelse om de studerende, uden et sekund at reflektere over at læreprocesser altid bygger på en relation mellem underviser og deltager. Når relationer er nødlidende giver det aldrig mening ensidigt at placere ansvaret på den ene part. Der skal som bekendt: ’to til en god kop kaffe’.

Hvis de studerende mangler grundlagsviden, så må det indgå i planlægningen af læreprocessen at denne basale viden gøres tilgængelig og integreres i kurserne (f.eks. gennem brug af online læreprocesser, ’crash courses’ o.l.).
Hvis de studerende fravælger undervisningstimerne så må det føre til seriøse overvejelser over pædagogisk metode (f.eks. disponering af forholdet mellem pensum og formidling, aktivering af de studerende o.l.).
Hvis de studerende ’er alternativt aktive’ i undervisningslokalet på deres pc’ere så må det lede til en overvejelse over hvorledes den studerende og pc’eren kan integreres i læreprocessen (f.eks. gennem online gruppearbejde, konkrete søgeprocesser på nettet o.l.)

Forudsætningerne for at få en bæredygtig relation etableret er at underviserne accepterer at det er deres ansvar at starte dialogen med de studerende. Hvis man henvender sig til et hold uden at bruge tid på indledningsvis at skabe en relation, der bygger på gensidig respekt og tillid, så sender man et signal til holdet om at de blot er endnu et hold, der skal undervises, og at de ikke bliver set af underviseren som en flerhed af forskellige personer og forventninger. For en generation af unge, der er opdraget til en udstrakt grad af individualisering og personligt pres, er det at blive anonymiseret og reduceret til et hold ganske tæt på en afvisning. Måske ikke den bedste måde at invitere til ’en kop kaffe’.

De studerende er CBS’ største uudnyttede ressource.
Vi har talt om det i mange år – men den offentlige diskurs har overhalet CBS interne ambition om partnerskab med de studerende indenom, så processen ikke har formået at løfte sig rigtig. Forudsætningen for et partnerskab er at begge parter anerkender og respekterer den anden. Vi langt fra denne situation. Der er for meget overfladisk og projicerende gensidig kritik. Undervisere der kritiserer fraværende og initiativløse studerende – og studerende der kritiserer uengagerede og dårligt forberedte undervisere.
De studerende på CBS startede for nogle år siden en kampagne (plakater og blogs) under parolen: ”Hvor er professoren?”. Det var et råb om at få undervisernes opmærksomhed og ikke blot (selv om nogle af de studerende selv mente det) et ønske om flere professorer i undervisningslokalerne.

Hvorfor skal man møde op til undervisning, når der ikke er nogen der opdager det? For 25 år siden var svaret på spørgsmålet simpelt. Svaret var disciplin og en rationel forståelse af at tilstedeværelse var en forudsætning for at forstå/bestå. I dag er situationen en helt anden. Undervisningen er ikke altid en forudsætning for at forstå/bestå og heldigvis er disciplin ikke i sig selv nok til at tage del i et undervisningsforløb, hvor videnstilførslen ikke er overbevisende (den nødvendige viden lader sig i dag erhverve gennem andre, ofte digitale kanaler).

CBS er stadig præget af et syn på læreprocesser der knytter sig til fortiden. Og fortiden har det jo med at fremstå i et lyserødt skær. Tiden er imidlertid (af mange gode grunde) løbet fra læreprocesser, som gjorde professoren til den store kilde, der øste af sin viden overfor et hungrende og taknemmeligt udvalg af unge og håbefulde studerende. Den gamle professor, der med et nostalgisk tilbageblik længes efter tiderne med intellektuelle passiarer i øreklapstolen med passionerede enkelt-studerende, der sad for fødderne og sugede viden til sig er således en karikatur, der stadig præger den forargede udpegning af dagens studerende som de ‘dumme og dovne’.

Desto større er behovet for en fornyet indsats.
Der er imidlertid stærke strukturelle begrænsninger knyttet til denne indsats. Ressourcerne er umådeligt knappe, og det er som sådan ikke nødvendigvis de gode ideer eller initiativer det skorter på. Den fundamentale udfordring er at udbrede det som udvikles lokalt og afgrænset til at blive modeller og processer, der kan understøttes i stor skala.

I lyset af forestillingen om at universiteterne ikke blot skal bevare – men snarere bidrage til udviklingen af samfund og kultur, så er der dog også områder, hvor de studerende bør tage et større ansvar. Netop med udgangspunkt i nogle generationer af unges stigende individualisering og personliggjorte uddannelsesambitioner kunne man ind imellem som karikaturen af den gamle professor drømme sig tilbage til tider, hvor studerende spillede en aktiv og synlig rolle i samfundsdebatten. Hvornår har man for alvor set de studerende samle sig omkring en stillingtagen til det samfund de er ved at overtage. Sidst de besatte et rektorkontor handlede det om at kritisere politisk regulering af uddannelsernes organisering……

Der er en del tilpasselighed i ungdommens generationer og en snæver fokusering på egne interesser og rettigheder. Ikke overraskende fører en epoke med stigende individualisering til større compliance med de overordnede rammebetingelser – og mere kritik af de nære betingelser. Men det er nu også svært at tage stilling til nationale og internationale forhold, når man er opdraget til at knokle og præstere på det personlige plan.

Der leveres fremragende undervisning på CBS. Hver eneste dag. Underviserne er i det alt væsentlige engagerede og ambitiøse på de studerendes vegne. De studerende er i det store og hele fremragende studerende, ikke mindst fordi CBS’ brand tiltrækker en meget stor del af regionens bedste førsteprioritets-ansøgere. CBS forsøger på den baggrund med meget begrænsede ressourcer (sammenlignet med landets øvrige universiteter) at skabe frugtbare og effektfulde uddannelsesforløb. Nogle gange lykkes det bedre end andre. Det en del af et universitets DNA at være selvkritisk og reflekteret over sin egen praksis og rolle i samfundet og derfor er debatten om ‘de dumme og dovne’ helt central at forholde sig til.

Meget kan og skal blive meget bedre. Også på CBS.
Forudsætningen for at skabe et bedre universitet for de studerende og for det omgivende samfund, er at vi stopper med skubbe ansvaret over på de andre. Læreprocessen bygger på den frugtbare dialog mellem underviser og studerende – såvel som studerende imellem. På CBS er vi i gang med en række initiativer der skal styrke relationen mellem undervisere og studerende. Det er investeringer på ’den lange bane’ som heldigvis møder stor interesse og opbakning fra CBS’ mange forskellige aktører.

Velkommen til samarbejdet.