CBS' årsrapport for 2014 er klar

Læs om året der gik på CBS. Årsrapporten for 2014 er nu godkendt og publiceret.

03/03/2015

Få et overblik over CBS’ udvikling inden for studentertilfredshed, internationale akkrediteringer og rankings, uddannelse, forskning, administration og formidling. CBS’ årsrapport 2014 er netop publiceret.

Læs Årsrapport 2014

Udpluk fra årsrapporten:

  • Årets resultat blev et underskud på 37 mio. kr. Resultatet er på niveau med det budgetterede underskud på 35 mio. kr. For at bringe budgettet i balance, skal CBS skal reducere sine udgifter med 60 mio. kr. pr. år i 2017 og frem.
  • For at reducere udgifterne måtte CBS varsle massefyringer i november 2014. Det blev afblæst i januar, fordi 67 medarbejdere indgik frivillige aftaler om fratrædelser mv. Over de kommende år skal CBS derfor tilpasse sine uddannelsesaktiviteter til en situation med færre forskere pr. studerende.
  • CBS’ største bidrag til samfundet er de kandidater, der dimitterer fra CBS med en erhvervsrelevant forskningsbaseret uddannelse. 2.117 kandidater dimitterede fra CBS i 2014. Dimittenderne får fortsat primært arbejde i den private sektor. 85 pct. får job i den private sektor, mens 15 pct. får job i det offentlige, og deres ledighed er lavere end landsgennemsnittet. Blandt ph.d.-dimittenderne får 48 pct. job uden for universitetsverdenen, primært i konsulentvirksomheder.
  • CBS besluttede i 2014 for første gang i mange år, at optaget af nye studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne ikke skulle stige ift. året før. Det er ikke efterspørgsel, der mangler, for antallet af førsteprioritetsansøgninger til CBS’ kandidatuddannelser steg med 26. pct. i forhold til 2013.  
  • CBS’ forskning er blevet udgivet i flere store internationale tidsskrifter. I 2014 udgav forskerne i alt 98 artikler i tidskrifter, som er på Financial Times anerkendte liste over de 45 største tidskrifter.  I 2012 var antallet af artikler 49.   


For flere oplysninger kontakt universitetsdirektør Peter Jonasson Pedersen på mail pjp.ls@cbs.dk eller pressekonsulent Mikael Koldby på mail mk.ea@cbs.dk.

 

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017