Fire bud på de næste vækstbølger

CBS Competitiveness Platform har glæden af at invitere til et event om, hvordan Danmark skaber de næste vækstbølger. Fem forskere vil give deres bud på, hvad der kommer til at drive konkurrenceevnen fremad.

 
Onsdag, 22 april, 2015 - 16:00 to 18:30

Som optakt til den store videnskabsfestival Forskningens Døgn, byder CBS Competitiveness Platformen inden for til fire foredrag. Omdrejningspunktet er vækst gennem øget konkurrencedygtighed. Fem forskere giver fire bud på, hvordan man når den næste vækstbølge gennem kommercialisering, servitization, digitalisering og Human Captial Analytics. 

Eventet ”Fire bud på de næste vækstbølger” finder sted onsdag den 22. april, kl. 16:00-18.30 på Copenhagen Business School, Kilen, lokale 48 og 54. Foredragene foregår parallelt, og man er derfor nødsaget til at vælge to ud af fire foredrag. Til gengæld er der mulighed for at tale med forskerne og andre deltagere, når Competitiveness Platformen byder på et glas vin efter foredragene kl.18.

Tilmeld dig event

Program

Velkomst ved Flemming Poulfelt - professor og prodekan for forskningsformidling på CBS

  Fire bud på de næste vækstbølger - sessions

 

Session 1: Kommercialisering – Danmarks næste vækstbølge

Ved Thomas Ritter – forsker i kommercialisering.

Efter stærke forbedringer i indkøbs- og produktionsfunktioner, bl.a. gennem outsourcing og lean, flytter vækstagendaens fokus nu på virksomheders kommercialisering. Dette indlæg forklarer kommercialiseringens indhold og elementer, viser dens effekt og diskuterer danske virksomheders indsats for at udnytte denne vækstmulighed.

Det får du med:

  • Et værktøj til at analysere virksomheders kommercialisering
  • En ramme for at bygge profitable forretningsmodeller
  • Indsigt i den næste vækstbølge

Session 2: Hvordan serviceydelser kan styrke industriens konkurrenceevne
Ved Juliana Hsuan & Thomas Frandsen – forskere i Servitization (foredrag er på engelsk)

Servitization, som dækker over at koble serviceydelser til det fremstillede produkt, er blevet en strategi til at øge fortjenesten, komme tættere på kunden og forlænge produktets levetid. Det gælder ikke mindst for danske virksomheder i deres bestræbelser på at konkurrere med virksomheder i lande, med lavere lønnings- og omkostningsniveau. I samarbejde med Industriens Fond og danske industrivirksomheder forsker CBS i, hvordan serviceydelser kan bruges som strategi til at styrke konkurrenceevnen i produktionsvirksomheder.

Det får du med:

  • Hvordan serviceydelser kan være en afgørende faktor for resultaterne og dermed styrke konkurrenceevnen
  • Hvordan serviceydelser kan hjælpe danske virksomheder med at konkurrere på de globale markeder ved at øge værdien af deres løsninger
  • Inspiration til hvilke værktøjer man kan anvende til at analysere og planlægge en servicestrategi

Session 3: Digitalisering af virksomhederne og deres forretningsmodeller
Ved Jan Damsgaard – forsker i digitalisering

Virksomheder og deres forretningsmodeller bliver gradvist mere digitaliserede, hvilket bl.a. medfører, at den konkurrencemæssige fordel forskydes fra at have de bedste produkter til at tilbyde de bedste digitale tjenester på de mest populære digitale platforme. I dette foredrag fokuseres særligt på den digitale transformation af finanssektoren. Som eksempel beskrives digitaliseringen af betalingstjenester.

Det får du med:

  • Hvorfor teknologiske paradigmeskift ofte medfører en radikal transformation af dominerende virksomheder
  • Hvordan profitable digitale platforme bygges op omkring flere typer af brugere, hvor nogle betaler for, hvad andre får gratis (fx Googles søgemaskine)
  • Tvekampen mellem MobilePay og Swipp og de lurende internationale spillere – hvem skal betale for betalinger?

Session 4: Human Capital Analytics - en vinderopskrift
Ved Larissa Rabbiosi - forsker i Human Capital Analytics (foredraget er på engelsk)

Virksomheder akkumulerer en overflod af personaledata over tid; personalestatistik, trivselsundersøgelser, kundetilfredshedsdata og andre forretningsmæssige KPI-indikatorer. Men kun få HR-praktikere gør udbredt brug af virksomhedens data til at styre Human Capital Management beslutninger. Hvordan kan det være? Med udgangspunkt i vores erfaringer fra samarbejde med store danske og europæiske virksomheder diskuterer vi de tre primære grunde til at ledere træffer deres beslutninger ud fra deres egen mavefornemmelse og ikke ud fra det videnskabelige grundlag.

Det får du med:

  • Hvordan du finder de rigtige data
  • Hvordan du finder de personer, du har brug for, ved hjælp af avancerede analytiske egenskaber og videnskabelig nøjagtighed i modellerne
  • Hvordan du udvikler kapabiliteter til at fortolke og anvende HR-analytics

 

Download programmet Fire bud på de næste vækstbølger (PDF)

Sted 
Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg

 S.48 & S.54

Sidst opdateret: Competitiveness platform // 09/12/2015