Tidsskrifter: Følg dine favoritter
Brug Find tidsskrifter og slå det tidsskrift op, som du ønsker at holde øje med fx Academy of Management Journal.
Vælg nu en database, der opdateres løbende, i dette eksempel Business Source Complete, som har tidsskriftet fra 1963 og fremefter.
Når du klikker på full text linket bliver du sendt til den database, hvor tidsskriftet findes. Nogle gang bliver du ført direkte til tidsskriftet, hvis biblioteket kun har adgang til det i en database.
Opret alert og hold dig ajour
Databaserne med tidsskrifter og artikler er meget forskellige af udseende, men kan for det meste de samme ting. Kig efter muligheder som ofte kaldes Alert, Subscribe, Share eller Get New Content.
I de fleste tilfælde bliver du bedt om at logge ind for at lave en alert. Det betyder, at du skal oprette en særlig konto i netop den database. Du bestemmer selv, hvad du vil bruge som username og password, men det har altså ikke noget med dine CBS log ind oplysninger at gøre.