Registrer dig hos CBS Alumni

Hvis du vil holde kontakten med andre alumner og få adgang til et bredt udbud af fordele og tilbud fra CBS, kan du registrere dig gratis hos CBS Alumni. Så sørger vi for at holde dig opdateret og gøre opmærksom på skræddersyede alumnetilbud.

Registrer dig CBS Alumni
Foto: Bjarke MacCarthy

Måske er det mange år siden, du har haft din gang på CBS. Måske har du lige fået dit eksamensbevis. Uanset hvad er målet hos CBS Alumni, at der findes et alumnetilbud, som er relevant for dig. Du kan engagere dig i en alumneforening inden for dit fagområde, deltage i sociale og faglige arrangementer, mentorprogrammer eller et af vores mange andre tilbud.

Som alumne har du mulighed for at pleje og udvide dit netværk fra CBS og styrke dine akademiske færdigheder. På den måde kan du blive ved med at have gavn af CBS og dine tidligere medstuderende i hele din karriere.

CBS Alumnis LinkedIn-gruppe giver dig adgang til et bredt, professionelt alumnenetværk med tusindvis af medlemmer. Gruppen fungerer også som kommunikationsplatform, hvor du kan holde dig orienteret om aktiviteter og historier for alumner.

For at få del i samtlige fordele og tilbud, skal du registrere dig hos CBS Alumni.

Læs mere om fordele og tilbud til alumner.

For at blive registreret hos CBS Alumni, skal du have opnået en grad ved CBS eller have studeret minimum et semester som udvekslingsstuderende (15 ECTS-point) på CBS, dvs.:
•    Bachelorer
•    Kandidater
•    CEMS
•    Ph.d.er
•    HD (2. del)
•    Masteruddannelser
•    MBA
•    Udvekslingsstuderende (som har afsluttet mindst ét semester på CBS)

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Sidst opdateret: Alumni // 22/03/2017