Anbefalet julelæsning 2016

Nyheder

Måske har du tænkt dig at bruge noget af juleferien foran pejsen med en god bog. CBS Alumni har bedt tre CBS-forskere om at give deres bud på god læsning til juleferien. Læs anbefalinger fra Caspar Rose, Brooke Harrington og Mads Mordhorst

13/12/2016

Julelæsning
Foto: Shutterstock

 

Caspar Rose anbefalet julelæsning
Caspar Rose, professor, Institut for International Økonomi og Ledelse

Caspar Roses forskning fokuserer på corporate governance og de finansielle markeder. Hans forskning er udgivet i både danske og internationale journals, og den er karakteriseret ved en høj grad af tværfaglighed. Han trækker nemlig både på sin baggrund som uddannet jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc.(fir.) og ph.d. i finansiering).

Sapiens – en kort historie om menneskeheden
Af Yuval Noah Harari, Lindhardt & Ringhof, 2015.

At skrive et værk over menneskeheden er i sig selv en særdeles ambitiøs opgave, men det er faktisk hvad den israelske historieprofessor Yuval Noah Harari har kastet sig ud i. Lad det være sagt men det samme, han kommer fantastisk godt fra sit foretagende. Sapiens er opdelt i fire dele: Den kognitive revolution, agerbrugsrevolutionen, foreningen af menneskeheden samt den videnskabelige revolution.
Bogen gennemgår menneskets udvikling fra omstrejfende jæger- og samlersamfund til agerbrugets opståen for ca. 10.000 år siden sluttende med den moderne tid. Home sapiens sammenlignes med de øvrige menneskeaber, og forfatteren identificerer, hvorfor lige netop vores art blev den dominerende. Det skyldes især evnen til at kommunikere via vores unikke sprog, som understøttede troen på fælles myter. Et af budskaberne er, at mennesket efter al sandsynlighed var lykkeligere som jægere og samlere end i agerbrugstiden, da livet simpelthen var mere behageligt og mindre arbejdsomt. Forfatteren beskriver derefter på fremragende vis menneskehedens kronologi, herunder hvilke kræfter som forenede menneskeheden, herunder religionens rolle og bevidsthedens betydning for homo sapiens.

Den kapitalistiske tro
Af særlig interesse for CBS’ere er kapitlet ”Den kapitalistiske tro”. Heri redegør forfatteren for de grundlæggende drivkræfter bag markedsøkonomien, hvor målet er stadig højere økonomisk vækst. En af grundene til, at økonomien i mange årtusinder så at sige stod stille var, at folk sjældent ønskede at give større kredit, fordi de ikke havde tillid til, at fremtiden ville blive bedre end nuet. Med andre ord troede de, at den økonomiske rigdom var begrænset eller ligefrem svindende. Derfor betragtede de det som en dårlig satsning, at der ville være mere rigdom i fremtiden. Pointen er således, at uden tillid, ingen kredit, uden kredit ingen vækst og dermed mindre tillid, hvilket illustrerer den negative spiral.
Betydningen af tillid illustreres ved en lang række historiske eksempler. En af årsagerne til at hollænderne fik held til at kolonisere store landområder bl.a. i Indonesien var, at de var kendte for at betale renter og afdrag tilbage til deres kreditorer til tiden. Modsat i Frankrig, hvor den franske konge Louis d. 16. måtte se til, at halvdelen af statsbudgettet blev brugt udelukkende til at betale renter. Årsagen var, at investorerne frygtede ikke at få deres penge igen, hvilket den højere rente i sagens natur kompenserede for.

Sammenfaldende interesser
Harari nævner, at forudsætningen bag økonomisk vækst er gode investorbetingelser, herunder respekt for den private ejendomsret, uafhængige domstole og beskyttelse af aktionærrettigheder. Harari inddrager ikke eksplicit begrebet corporate governance. Dog er de nævnte elementer også centrale inden for corporate governance, som beskæftiger sig med at analysere mekanismer og strukturer, som gør at topledelsen og investorerne får sammenfaldende interesser til at varetage værdiskabelsen i selskabet. Effektiv investorbeskyttelse skaber tillid, hvilket redurer selskabernes kapitalomkostninger, da investorerne i højere grad forventer, at ledelsen varetager selskabet og ejernes interesser, frem for deres egne interesser.  
En anden pointe i Hararis bog er, den kapitalistiske ekspansion ikke var drevet af konger eller stater, men derimod privat foretagsomhed i form af aktieselskaber med begrænset ansvar for ejerne. Det var således private aktieselskaber som stod bag erobringen af hele Indien, Fjernøsten og det meste af Nordamerika. Først senere overtog landene selv administrationen med de mægtige landområder, men båndene mellem selskaberne og regeringerne var dog i hele koloniperioden særdeles tætte.

Arveligt gældsbelastet
Efterhånden indgik kapitalen og staterne en slags alliance, hvor de gensidigt beskyttede hinandens interesser. Forfatteren giver et helt konkret eksempel. I forbindelse med den græske frihedskrig mod Osmanner-riget, var der innovative personer på Londons børs som udviklede såkaldte ”Græsk Oprør-aktier”. Aktierne blev revet væk og var med til at finansiere det græske oprør. Kursen steg dramatisk i starten, men da krigslykken vendte for grækerne, faldt aktiekursen dramatisk. Men den britiske regering sendte en stor flåde afsted, der i 1827 sænkede det meste af den osmanniske flåde i slaget ved Navarino. Problemet var bare, at nok fik Grækenland efterhånden sin nationale frihed, men friheden var ledsaget af en kolossal gæld, som det nye land ikke kunne betale. Græsk økonomi stod i gæld til britiske kreditorer i de følgende årtier. Man kan sige, at Grækenland faktisk blev født med en masse gæld, og det er skæbnens ironi, at landet stadigvæk har enorme gældsproblemer. Landet er med andre ord arveligt gældsbelastet.
Bogen har en masse spændende pointer om den industrielle revolution og kommer særdeles godt omkring mange emner, som er relevante for mennesket, som jeg af pladsmæssige årsager ikke kan skrive om her. Bogen, som er udgivet af Lindhardt og Ringhof, kan varmt anbefales af enhver, som interesser sig for menneskets historie og samfundsforhold. Den er skrevet i et særdeles flydende sprog, takket være en kompetent oversættelse af Annemette Goldberg. Yuval Noah Hararis værk er simpelthen et must under juletræet. Jeg giver bogen 5 stjerner ud af 5.
 

Brooke Harrington anbefalet julelæsning
Brooke Harrington, lektor, Department of Business and Politics. (Foto: Andrew Wheeler)

Hvis du genkender Brooke Harrington fra fotoet, er det fordi hun er et af journalisternes førstevalg, når de skal bruge en kilde til at sætte Panama-papirerne i perspektiv. Hun har for nyligt udgivet en bog om formueforvaltning og skattely og arbejder nu på et forskningsprojekt om den skandinaviske velvilje til at betale skat. Hendes forskningsområde er økonomisk sociologi.

Capital without Borders: Wealth Management and the One Percent, af Brooke Harrington, Harvard University Press, 2016
Har du undret dig over, hvorfor Panama-papirerne blev så omtalte i foråret, men at der ikke er kommet nogen tiltaler eller sanktioner efter det? Hvad foregår der i disse skattely, der gør det muligt at milliarder af skattekroner slipper forbi statskasserne?
Min nye bog forsøger at svare på disse spørgsmål baseret på de otte år, jeg brugte på at studere formueforvaltning som profession: den elitære gruppe af advokater, revisorer og andre professionelle, der hjælper verdens elite med at skjule værdier fra skattemyndigheder, kreditorer, fraskilte ægtefæller, osv.
Jeg brugte to år på at blive uddannet til formueforvalter, rejste så til 18 lande for at interviewe 65 andre formueforvaltere – inklusiv ved Mossack Fonseca, den virksomhed hvis kundejournaler ligger til grund for Panama-papirerne. Bogen forklarer, hvordan udenlandske skattely og de superriges finansielle strategier virker i et sprog, alle kan forstå. Jeg undersøger også, hvordan formueforvaltere, de personer som får al skatteunddragelsen til at ske, ser dem selv og deres indflydelse på den globale politiske økonomi.

Treasure Islands: Tax Havens and the Men Who Stole the World, af Nicholas Shaxson, Vintage, 2012
Den her bog vil gøre dig sur på den utrolige uretfærdighed, som skattely gør mulig rundt om i verden. Men den vil også gøre dig klogere, og den får dig måske endda til at grine. Nicholas Shaxson er en fremragende dybdeborende journalist, som skriver smukt om et svært og ofte teknisk komplekst emne. Det er nonfiktion, der føles som at læse en detektivroman, når du bliver suget ind i en fremmed verden af offshore-skattely og eliten, der benytter sig af dem.
Jeg lærte en masse af denne bog, og det er endda efter selv at have brugt år på at forske i og skrive om emnet, så jeg kan på det kraftigste anbefale denne bog.

“The Fall of Jersey: How a Tax Haven Goes Bust,” af Oliver Bullough, The Guardian, 8 December 2015
Denne avisartikel – en del af The Guardians ”The Long Read”-serie – er en tour de force af undersøgende journalistik, og er en af de mest bemærkelsesværdige cases, jeg nogensinde har læst om de sande omkostninger ved offshore-skatteunddragelse.
Mens de to bøger, jeg anbefaler ovenfor, har et globalt syn på offshore-industrien, er dette et miniatureportræt, der fokuserer på øen Jersey, beliggende ud for Normandiet i Frankrig, der længe har været mønstereksempel på den velstand som den internationale finansverden kan bringe til små nationer med usikre økonomiske fundamenter.
Denne yderst gennemarbejdede historie viser, hvordan øen er rådnet indefra og ud af dens ”djævlehandel” med offshore-skatteindustrien: øens økonomi har det værre end nogensinde før, og dens traditionelle styrke inden for landbrug og turisme er falmet. Det betyder, at der ikke længere er noget sikkerhedsnet: politisk set er øens demokrati blevet overtaget af en global elite som ikke engang bor på øen, men som blot ”parkerer” deres rigdom der af skattemæssige årsager.
Resultatet er, at de oprindelige indbyggere, hvis familier har levet på øen i generationer, forlader Jersey, fordi de er tvunget ud økonomisk og sat uden for politisk indflydelse i deres eget hjemland. Det er en historie, der udspiller sig i mange andre skattely-nationer (en problematik som jeg har skrevet om for The Atlantic), men nok ingen steder så tydeligt og tragisk som på Jersey.
 

Mads Mordhorst anbefalet læsning
Mads Mordhorst, lektor & ph.d., Institut for Ledelse, Politik og Filosofi & leder af Centre for Business History. (Foto: Bjarke MacCarthy)

Mads Mordhorsts forskning kredser om national identitet branding og historie. I sin forskning har han blandt andet undersøgt, hvordan virksomheder bruger deres egen historie, og nation branding. Han har for nylig været en af kuratorerne for Danmarkskanonen igangsat af daværende kulturminister Bertel Haarder.

’Da Danske Møbler blev Moderne’, af Per H. Hansen , Syddansk Universitetsforlag & Lindhardt og Ringhof, 2016
Bogen er skrevet af min kollega Professor Per H . Hansen, og er netop kommet i en ny og revideret  udgave. Den  gør noget så unikt som at kombinere coffee table book-formatet med en solid forskningsbaseret fremstilling af dansk designs storhed og fald -  og mulige genkomst.  Den er derfor også en god gaveide - både at ønske sig og at give til andre. Det er ikke en traditionel designhistorie, men har et bredt analytisk og kontekstuelt perspektiv. Det er en indsigtsfuld bog, der kombinerer kulturhistorie, organisationsanalyse og erhvervsøkonomi, uden det går ud over tilgængeligheden eller læseoplevelsen.

’Brugsen  -  en anderledes forretning?’ af Kristoffer Jensen (red.), Samvirke, 2016  
Det er en bog, som jeg selv har bidraget til, og er historien om den danske brugsbevægelse fra oprettelsen af den første danske brugs i Thisted i 1866 og frem til nutidens moderne COOP - dog med vægten på de senere år. Gennem alle 150 år har Brugsen været organiseret som en andelsforening, og har skullet finde en balance mellem at være en forretning, der skulle tjene penge, og være forening, der skulle have et andet og højere formål. Selvom andelsformen kan synes lidt ’altmodisch’, er de diskussioner og problemer, der tages op meget aktuelle, og  kan derfor være gode indspark i nutidens diskussioner om fænomener som CSR, brand-communities,  og nye virksomhedsformer som crowdfunding og deleøkonomi. 

Paradoxes of the Competition State: The Dynamics of Political Globalization, af Philip G. Cerny i: Government and opposition vol. 32 Issue 2, 2007
Der er to gode grunde til at læse denne lille artikel fra 2007. For det første kan det ifølge den  danske debat se ud som om, konkurrencestaten er et nationalt dansk begreb skabt af Ove K. Pedersen. Begrebet er dog internationalt og først og fremmest associeret med Philip G. Cerny, og hans perspektiv er mere globalt end Pedersen. For det andet beskriver artiklen næsten profetisk på sin egen paradoksale måde de modsætninger, som er indlejret  i konkurrencestaten, og som er forudsætningerne for nutidens oprør mod globaliseringen og med Brexit og valget af Trump og dermed nutidens neonationalisme.   

Academic Books tilbyder en speciel rabat til CBS-alumner.

Relevante artikler:
Anbefalet sommerlæsning

Anbefalet julelæsning

Anbefalet læsning: International ledelse

Faglig sommerlæsning

Sidst opdateret: Alumni // 04/01/2017