FAQ

Få svar på dit spørgsmål nedenfor - eller kontakt os for mere information

Ofte stillede spørgsmål

 

Hvornår er jeg alumne?

Du er CBS-alumne, når du har færdiggjort en uddannelse fra CBS eller har afsluttet mindst et semester på CBS som udvekslingsstuderende. Det inkluderer:

  • Bachelorer
  • Kandidater
  • CEMS
  • Ph.d.er
  • HD (2. del)
  • Masteruddannelser
  • MBA
  • Udvekslingsstuderende (som har afsluttet mindst ét semester på CBS)

Som CBS-alumne har du mulighed for at registrere dig hos CBS Alumni og få adgang til en række fordele og tilbud.

Jeg har glemt eller mistet mit CBS Alumni-login

Send en e-mail til alumni@cbs.dk med dit navn, fødselsdato og uddannelse. Vi sender dig herefter et nyt login hurtigst muligt. Bemærk venligst, at du skal være registreret hos CBS Alumni for at modtage et nyt login.

Hvordan får jeg adgang til wi-fi på campus?

For at kunne bruge det trådløse internet, skal du være registreret hos CBS Alumni.

Vælg "CBS-GUEST" på listen over tilgængelige netværk på din enhed.

Efter at du har valgt "CBS-GUEST", åbn da en valgfri hjemmeside. Det vil sende dig til loginsiden. Indtast dit alumne-brugernavn og -password og tryk "Sign On".

Så er du på nettet!

Hvordan kan jeg få et udskrift af mine karakterer eller en kopi af mit afgangsbevis?

Som tidligere fuldtidsstuderende på en bachelor- eller kandidatuddannelse kan du få en kopi af dit afgangsbevis ved at sende en mail til diploma@cbs.dk. Husk at skrive dit fulde navn, fødselsdato, uddannelse, afgangsår og adresse, samt om beviset skal være på dansk eller engelsk.

Som fuldtidsstuderende kan du også få en karakterudskrift hos Student Hub, hvis du kommer forbi campus. Der kan de hjælpe dig med en udskrift med det samme.

Du kan også skrive til confirmations@cbs.dk for at få en verificeret karakterudskrift. Husk at nævne dit fulde navn, fødselsdato, adresse, gerne CBS-id/brugernavn og om det skal være på dansk eller engelsk.

Hvis du har læst CEMS, HD 2. del, MBA, ph.d. eller som udvekslingsstuderende, kan Student Hub desværre ikke hjælpe dig. I så fald kan du skrive til diploma@cbs.dk for nyt eksamensbevis eller confirmations@cbs.dk for en verificeret karakterudskrift.

Kan jeg få adgang til min student-mailkonto?

Du har adgang til din student-mailkonto i op til 3 måneder, efter du har afsluttet dit studie på CBS. Efter denne periode har du ikke længere adgang til din CBS-student e-mail.

Er det muligt at få en alumnemailadresse på CBS?
CBS tilbyder desværre ikke en alumnemailkonto på nuværende tidspunkt.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål?
Skriv til os, hvis du ikke fik besvaret dit spørgsmål
 
 
 
 
 
 
 

 

 

Sidst opdateret: Alumni // 22/08/2016